Man kommer jo ikke bare hen...

Kameliadamen1

Hej Oktober

Jeg håber, at det fortsat går fremad for dig. Som tidligere skrevet, kan jeg slet ikke følge med i tråden mere. Og jeg ved, at du skal ud at rejse snart. Men inden du tager af sted, har jeg lyst til at takke dig for udtrykket ”falsk energi”, som jeg stødte på i dit indlæg fra den 24. juni. Jeg husker ikke, at du og Helene før har diskuteret ”falsk energi”, men du skriver udtrykket, som om det er velkendt, hvad det er. Det er det muligvis også, men jeg tror ikke, at det er noget, folk er særlig bevidste om, og jeg har aldrig før læst om det eller hørt psykologer eller andre eksperter tale om det.

Jeg har bøvlet med falsk energi i massevis af år – uden at kende dette fremragende udtryk. Jeg tror, at mange mennesker har problemer med falsk energi, og at det kunne være en god ide debattere dette emne - måske i en debattråd for sig selv.

Jeg kan forstå på dig, at du plejer at have falsk energi efter at du har været i selskab med andre mennesker. Og når du omtalte det, var det, fordi du havde lagt mærke til, at det var lykkedes dig at være sammen med andre mennesker på en vellykket måde, uden at du bagefter havde denne falske energi, men derimod en dejlig afslappet og rolig fornemmelse.

Falsk energi har jeg kendt til i mange sammenhænge, og det er stadig et problem for mig. Netop i forbindelse med samvær med andre mennesker har falsk energi været et stort problem, for det første fordi jeg ikke kan falde i søvn efter et aftenselskab, og for det andet, fordi falsk energi tærer så meget på én, at man bliver ekstra træt bagefter. For det er jo netop ikke tale om en ægte energi, der kommer indefra – men en eller anden kunstig energi, som man mobiliserer, fordi man tror, at man er nødt til det. Og det giver altid bagslag at mobilisere noget energi, som man faktisk ikke har. Det er rovdrift på kroppens ressourcer.

Det er vigtigt, at vi lærer at lytte til vores krop og dens behov. Men i hvert fald for mit vedkommende har der været så mange situationer i mit liv, hvor jeg har været i underskud med energi, at det har været nødvendigt for mig at tage mig sammen for at klare mange akutte situationer. Det bliver nemt en dårlig vane at tage sig sammen – noget, som man gør fuldstændig ubevidst – også når det slet ikke er nødvendigt, f.eks. ved et afslappet samvær med gode venner.

Jeg tror, at falsk energi er et utroligt vigtigt emne, og jeg vil tage det op ved lejlighed. Det er vigtigt, at folk, der har problemerne inde på livet, udveksler erfaringer, for derigennem at nå indsigt, der kan bruges til fælles bedste. Hvordan skulle psykologer og andre eksperter blive klogere, hvis ikke vi, der har erfaringerne, diskuterer dem og videregiver dem til eksperterne?

Mange hilsner og god rejse til dig, Oktober

Kameliadamen

0ktober

Hej Kameliadamen.

Ja, det går faktisk bedre. Jeg har kun taget én afslappende pille i de sidste to uger. Det er et kæmpe fremskridt :-). Og jeg vågner og er rigtig glad fra morgenstunden uanset hvad dagen byder på. Jeg har mere energi, og det er dejligt at mærke, at jeg ikke bare er doven, som jeg lidt har troet efter mine mange dage under dynen den sidste måned.

Jeg tror faktisk nok, at udtrykket stammer fra mit lille hoved.
Jeg syntes at det netop beskriver det rigtigt godt. Det kan jeg også høre på dig, at det gør. Jeg tror en psykiater vil kalde det angst, men det synes jeg egentligt ikke det er. Det er jo ikke alle former for psykisk uro, der er angst. Det her kan ikke behandles med angst medicin. Jeg oplever det i hvert fald både i angstfri perioder af mit liv og når jeg er medicineret for angst, som jeg er lige nu.

Men ja, lad os lave en tråd om det.

Tak for rejsehilsnen. Jeg glæder mig bare helt vildt meget til at rejse rundt i Syd Amerika med min kæreste i en hel måned!

Lige en lille ting, inden jeg smutter, nu vi taler om gode ord :-)

Dengang jeg var indlagt efter min overdosis af piller, kom der endeligt på tredje dagen en læge ind til mig. Jeg sagde til hende, at jeg gerne vil hjem, fordi jeg havde flybilletter til Spanien næste dag.
Hun sagde, at jeg måske i virkeligheden bare trængte til noget adspredelse.

Og hvilket skønt ord, tænkte jeg. Især fordi det præcis var det jeg gjorde, men jeg havde bare ikke kunnet sætte ord på.

Og nu glæder jeg mig til at komme væk hjemmefra og få noget adspredelse :-)

Rigtig god sommer til dig, Kameliadamen.

Hilsner fra en glad Oktober

Helene2

Hej Oktober

Jeg havde helt misset, at du havde skrevet og gik og ventede. Måske når du at læse dette, inden du rejser. Jeg håber, at I får en rigtig god og oplevelsesrig tur :-)

Det rykker jo bare hele tiden for dig :-) Og i den rigtige retning vel at mærke :-)

Jeg har i høj grad også haft svært ved at komme i kontakt med de positive følelser og ressourcer. Her hjalp det mig meget med hypnosen, for dér kan man finde ressourcerne, hvor de er. Det er svært at danne positive fremtidsvisioner, når det hele bagude bare har været mørkt. Men det handler også meget om tankemønstret.
For mig har det været vigtigt at holde fast i, at JEG er født som et uskyldigt, glad, kærligt barn. Den sunde kerne skulle jeg finde ind til igen. Alt det andet er noget, der er kommet 'udenpå' gennem tiden og derfor kan det også slippes igen, fordi det ikke er én selv.
De positive følelser har jo været der engang, men det kan være, man fortrænger dem, fordi de er indgået i en 'forkert kontekst'. Kommer man i kontakt med de positive følelser, kommer man også i kontakt med de negative. Åbner man f.eks. for nydelse, åbner man også for smerte. Åbner man for glæden, åbner man også for dens modsætning – måske vreden. Åbner man for morskab, åbner man også for måske sorg.
Beskytter man sig mod negative følelser, kan det være, at man derfor undgår noget, der virkeligt kan gøre én glad. For man frygter ubevidst følgerne! Derfor følger der altid en nedtur ovenpå en optur, indtil der er ryddet op i bagagen. Men det er til at holde ud, når man ved, at der derfor også altid følger en optur ovenpå en nedtur.
Problemet er, at man i barndommen fik de positive og negative følelser filtret sammen, fordi de knyttede sig til de samme mennesker. Det var de samme mennesker, man hadede og elskede og det skaber store problemer. Derfor har det for mig handlet om at få filtret følelserne ud fra hinanden, så jeg kan føle de positive følelser for de mennesker, der giver mig anledning til det og de negative følelser for dem, der giver anledning til dét. De positive og de negative følelser skal løses fra hinanden, så de hver især kan blive placeret i den rigtige kontekst i nutiden.

I min terapi lærte jeg, at vi altid har mindst tre valgmuligheder i enhver given situation. Man kan bare ikke se valgmulighederne, så længe man har så meget angst knyttet til sine følelser. Det er klart, at vi kommer til at mangle valgmuligheder, når vi skal undgå situationer, hvor vi kommer til at mærke vores følelser. Når man tør mærke alle sine følelser, har man uendeligt mange flere valgmuligheder og behøver ikke vælge mellem to umulige yderpunkter.
Den eneste måde, man kan holde op med at frygte sine følelser på, er, at man mærker dem og finder ud af, at man overlever!!
Derfor handler denne proces faktisk om at få sluppet al den angst og frygt, vi har i os, så vi kan finde ind til vores egen oprindelige, kærlige natur. Det betyder, at der konstant er nye følelsesmæssige grænser at overskride. Når alle vores grænser er overskredet, er vi uden frygt og angst og der er faktisk kun glæde og kærlighed tilbage.

Det lyder fantastisk godt, at du har vælger frivilligt arbejde, der giver fornemmelse af glæde og positiv energi, frem for trygheden i at have en fastlagt hverdag i et job, der ikke giver positiv energi men tværtimod dræner for energi.

Hold da op… Jeg chekkede lige mine tarotkort. Det er de fem bægre, hvor de tre er væltet. Der står:
'… Et menneske hyllet i en sort kappe betragter tre væltede bægre. Bag skikkelsen står to bægre, som han først kan få øje på, når han vender sig, når han har gjort op med fortidens tab. Først da kan han vandre videre, over broen og ind i fremtiden.
Så længe han er bedrøvet over forgangne hændelser, er han blind for det nye.
Betydning:
- sorg, adskillelse, tab
- opgør med fortiden
- en vending på 180 grader er nødvendig'

Det lyder som en flot tatovering (selvom jeg ikke er vild med tatoveringer :-) Yin og yang er et fantastisk symbol. Lyset i mørket og mørket i lyset. Helheden. I virkeligheden er der lige meget af begge dele men hvor lægger man sit fokus? Derfor kan der blive præcist lige så meget lys, som der har været mørke.

Jeg har lige talt med min sagsbehandler. Jeg havde misforstået proceduren, så der skal være et møde mere d. 12. juli, hvor sagen skal op igen – men jeg får pensionen. Jeg var bange for, at jeg så stadigt kunne risikere afslag, men det ikke. Det sidste møde er sådan set en formalitet, hvor pensionen endeligt vil blive godkendt :-) Den dag jeg står med pensionsbeviset i hånden, er jeg jordens lykkeligste menneske :-)

P.S.: Med hensyn til 'den kunstige energi' så kender jeg den godt. Jeg oplever den som en slags overenergi skabt af angst. Ligesom en kvinde kan løfte en bil, hvis hendes barn er klemt inde.
Frygt og angst indeholder ekstrem energi – men desværre er den så voldsomt negativ, så den dræner én. I længden kan den dræne én for selve livsenergien.

Kærlig hilsen Helene

0ktober

Hej Helene.

Jeg sad nede i Syd Amerika og skrev et laaangt svar til dig, som blev slettet. Og så var det svært at finde mod til at komme ind i kampen igen.

Og nu er jeg så hjemme efter fem dages rejse med bus, tog og fly og et par hotel overnatninger under vejs. Så jeg er lidt træt i hovedet og meget nervøs, fordi det er lidt et knæk i mit liv, fordi jeg skal igang med det nye job, sælge mit elskede kollegieværelse og alvorligt i kamp med vægten.

Og så skal jeg også rykke i terapien, håber jeg. Jeg skal måske igang med noget gruppeterapi og så skal eg kigge min psykiater dybt i øjnene og sørge for, at vi laver noget om med denne her medicin, for den virker ikke. Jeg har fået den i over en måned nu, og den har slet ikke hjulpet.

Jeg er stadig så super følsom og angsten spiller så meget ind, at det hæmmer mig og holder mig fra at gøre ting, som jeg ellers utroligt gerne vil. Og især her på min ferie har jeg haft nogle store nedture, hvor jeg bare har været rigtig ked af det.

Sååå.... Jeg kan simpelthen ikke tro på, at medicinen virker som det gør. Og så er det bare hårdt at have fået medicin i et år uden at det har virket bare det mindste. Det er dyrt, jeg tager på og får det værre og værre.

Nå, det er vist blevet lidt sent, og jeg vil prøve det bedste jeg kan bare at tage tingene en ad gangen, men det føles som om det haster med at få styr på det hele, for ellers ligger det og spøger inde i baghovedet.

Er du så helt ægte førtidspensionist nu?

Sommer hilsner fra Oktober

Helene2

Hej Oktober

Dejligt at have dig tilbage igen :-)
Ja, nu kommer du sandelig tilbage til hverdagen igen, kan jeg høre. Men uagtet alle problemerne, så håber jeg, at du trods alt også har haft en god og oplevelsesrig rejse.

Jeg synes, det lyder rigtigt godt med gruppeterapien.
Selvfølgeligt respekterer jeg dit behov for medicin, men undrer mig alligevel lidt over, at du vælger at blive ved med at tage medicin: Du tager på, den har bivirkninger og den virker ikke. Hvis angsten alligevel er der hele tiden, så vil den måske bare ikke medicineres væk men vil have, at du gør noget andet? Jeg tænker på, hvad der er din hensigt med at blive ved med at forsøge? Hvad forventer du, at medicinen skal gøre for dig? Og hvad vil det betyde for dig at prøve at stoppe med medicin?
Jeg har nu hørt det flere gange (bl.a. af den sidste psykiater jeg var hos), at medicin ikke hjælper hverken mod personlighedsforstyrrelser eller PTSD. For mig er det klart – for man lærer jo ikke noget af at tage medicin og den forandrer ikke de ting, der ikke fungerer følelsesmæssigt.

Jo mere fokus du lægger på symptomerne, desto mere opmærksomhed vil de kræve. Derfor vil det givetvis hjælpe, hvis du i stedet kan fokusere på årsagerne. Får du bearbejdet dem, vil symptomerne forsvinde. Måske vil din underbevidsthed have dig til at forholde dig til årsagerne og lader dig derfor ikke bedøve symptomerne? Sådan var det med mig og min hovedpine. Efterhånden havde jeg fået lukket alt andet ude af mit liv men hovedpinen kunne jeg ikke få til at gå væk. Den forsvandt først da jeg startede i terapi og begyndte at arbejde med årsagerne.

Ting tager tid. Jeg forstår selvfølgeligt, at der er ting, du virkeligt gerne vil – men hvis det ikke er realistisk lige nu, så må de ting vente, til du har gjort forarbejdet, så de bliver mulige. Det er godt (endda nødvendigt) at have mål at arbejde hen imod.

Ja, jeg er helt ægte førtidspensionist nu. Eller… det er jeg faktisk først fra på søndag d. 1. august men jeg er tyvstartet :-) Jeg er ved at vænne mig til den nye tilstand uden stress og kan mærke, hvor meget godt det gør for mig. Min datter sagde da også her i dag, at efter jeg har fået pensionen, lyder jeg hele tiden meget friskere og gladere :-)


Mange hilsner Helene

0ktober

Hejsa :-)

Så kan man godt bruge klicéen om, at det er starten på resten af dit liv. Dejligt.

Det blir mit ekstremt korte svar inden jeg snupper en færge til Samsø for at se alle mine venner her i weekenden.

Det sidste skal jeg lige tænke lidt over :-)

God weekend

0ktober

Godaften.

Jeg håber du har nydt din første dag som officielt førtidspensionist.
Jeg er kommet hjem efter en hård med rigtig dejlig weekend på Samsø og ser frem til bare at skulle gå og hygge med noget oprydning og træning i morgen og ellers være alene hjemme hele dagen.

Det glæder jeg mig til!

Hvorfor jeg blir ved med at tage medicinen. Jeg havde bare håbet, at den kunne klare de symptomer som jeg har i fht. depression og angst, men det gør den ikke helt. Så jeg er lidt i tvivl her. Jeg vil bare gerne føle, at jeg har givet det en chance inden jeg opgiver det. Og samtidig vil jeg også gerne stole på min psykiater. Men jeg siger også helt ærligt til ham, når jeg ser ham igen, at det ikke har hjulpet mig en fis. (undskyld mit sprog).

Men jeg er også nået et punkt, hvor han skal komme med nogle utroligt gode argumenter, før jeg vil kaste mig ud i at prøve noget andet medicin. For måske hjælper medicin ikke mig, selv om jeg har de symptomer, som det bør hjælpe på. Jeg er bare træt af, at der ikke sker noget. Men det må jeg jo bare sige til ham. For jeg tror jeg så småt er ved at være klar til noget terapi i mere faste rammer end det har været indtil nu. Jeg kan mærke, at jeg konstant tænker og tolker på situationen omkring mig og på mine følelser, og det er trættende at gå og bruge en masse energi på det, uden at jeg kommer videre med det. Nu kan jeg kun se, når der er noget galt, og måske en sjælden gang imellem hvorfor. Men jeg vil gerne arbejde mere med tingene.

Nå, jeg er helt udmattet, selv om jeg sov halvanden time efter aftensmaden. Jeg vil kaste mig under dynen og se hvor længe jeg kan sove i morgen.

Sov rigtig godt.

Kærlige hilsner fra Oktober

Helene2

Hej Oktober

Jeg håber, du fik sovet godt :-) Forstår godt, at du har trængt til at komme hjem og få noget ro på. Nu har du lige været så længe ude og rejse og også haft en hård weekend på Samsø. Det er klart, at dit indre nok kalder på dig :-)

Jo tak, du kan tro, jeg nyder det. Der er kommet en helt anden ro på og nu begynder jeg at kunne få gang i den indre proces igen. Kommunen var en stor sten på vejen, jeg ikke kunne komme udenom, men nu hvor den blokering er væk, er der endeligt kommet skred i tingene igen. Og det er en enorm lettelse.

Jeg synes, det lyder godt, at du er ved at være klar til noget 'rigtig' måske mere målrettet terapi. Alle tankerne kan hjælpe én utroligt meget, hvis de vel at mærke ikke bare kører i cirkler. Men for at cirklerne brydes og tankerne fører nogle vegne, er det nødvendigt, at man får åbnet for noget nyt at tænke på og skabt nye tankebaner. Der skal nytænkning til og det kræver nye in-put udefra. Der skal også helst være en åbning til det ubevidste, så følelserne og tanker kan blive koblet sammen.

For nogle mennesker er medicin en nødvendighed for, at man overhovedet kan arbejde med sine traumer i et terapiforløb.
Da jeg led så meget af Hortons Hovedpine, virkede medicinen efterhånden mindre og mindre og jeg blev ret alvorligt syg af al den medicin. Jeg fik efterhånden en meget klar fornemmelse af, at det var et budskab fra min underbevidsthed – den fortalte mig, at nu skulle jeg altså finde ud af, hvad det her i virkeligheden handlede om. Min underbevidsthed tillod simpelthen ikke længere, at jeg bedøvede symptomerne med medicin. Men sådan kan det jo være så forskelligt.
I spørgsmålet om medicinering, synes jeg, at det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad intentionen med medicinering er og om gevinsterne er større end omkostningerne. Samt ikke mindst om medicinering er nødvendig, hvis man alligevel arbejder med problemerne i terapi. Det forekommer mig, at læger og psykiatere og mange mennesker opfatter medicin som den letteste løsning: Hvis symptomet kan gå væk v.h.a. medicin, så er der jo ikke noget problem længere. Men det er jo ikke sandt. Problemet er ikke gået væk, bare fordi man har bedøvet følelserne – man mærker det bare ikke på samme måde længere. For nogen hjælper medicinen tilstrækkeligt, men det kan også sagtens være, at symptomerne så bare flytter sig.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er begejstret for medicinering med mindre angsten eller depressionen er så voldsom, så man ikke kan arbejde terapeutisk med problemerne uden medicin. Jeg har det sådan, at medicinering for mig vil være en uønsket indgriben i mit nervesystem og min hjerne. Psykofarmaka skaber en forandret bevidsthedstilstand, der ikke er MIG. Der er blevet rodet rigeligt med mit nervesystem i min barndom og det ændrede min bevidsthedstilstand. Nu har jeg endeligt fået min normale bevidsthedstilstand igen, så nu skal mit nervesystem bare have lov at få naturlig ro.
Men igen… det er jo så individuelt, hvad vi mennesker har brug for. Nogle mennesker kan jo åbenbart leve et rimeligt tilfredsstillende liv, når bare de får medicin – og det er vel det vigtigste. At vi er tilfredse med vores liv. Vi må hver især finde vores vej dertil.


Kærlig hilsen Helene

0ktober

Hej igen.

Jeg fik bestemt sovet. I 13½ time. Wauw :-)

Jeg har også behov for at finde mig selv i alt det her. Jeg tænker også på, at medicinen måske kan være skyld i noget af den angst eller depression jeg har.
Jeg kunne godt tænke mig, at se mig selv helt uden, og opleve, hvordan jeg rent faktisk har det.

Hvordan oplevede du det, da du stoppede på medicinen?

Hvor er her dejligt herhjemme i Danmark. Her er helt grønt og luften er helt ren.
Det er dejligt at være hjemme og at kunne sætte pris på det hele :-)

Kameliadamen1

Hej Oktober

Velkommen hjem fra det store udland. Jeg håber, at du har haft glæde af din ferie. Jeg holder selv meget af at rejse. Der er utroligt berigende at få indsigt i andre folks kultur og se andre landskaber. Men du har ret: Sommeren i Danmark er nu noget særligt.

Jeg blander mig lige lidt igen, fordi jeg synes, at jeres meningsudveksling angående antidepressive midler kunne have godt af at blive nuanceret )

Først vil jeg lige sige, at jeg ikke er kompetent til at udtale mig om din situation, Oktober. Jeg udtaler mig generelt og med baggrund i egne erfaringer.

Helene skriver om antidepressiv medicins virkninger den 2. august kl. 16.13 blandt andet: ”Problemet er ikke gået væk, fordi man har bedøvet følelserne…”

Der er mange myter om, hvordan antidepressive midler virker, og en af dem er, at det skulle lægge låg på følelserne eller bedøve dem.

Jeg vil gerne fortælle, at min erfaring er den stik modsatte: Mine depressioner gjorde blandt andet, at jeg var fuldstændig følelsestom, og når de antidepressive midler var effektive, så var virkningen blandt andet, at jeg fik mine følelser tilbage i fuldt omfang.

Jeg har dog også i 3 omgange oplevet at få antidepressiv medicin, som ikke virkede, men snarere forstærkede depressionen, og den fornemmelse jeg havde, var faktisk lidt som det, Helene beskriver, nemlig at følelserne var bedøvet. Jeg trappede derfor ud af medicinen, for der var jo ingen grund til at tage den, når den ikke hjalp, men derimod gjorde min depression værre. Psykiateren indrømmede bagefter, at jeg havde fået en for stor dosis.

Jeg vil ikke forherlige antidepressive midler. Men der er så mange mennesker, der er nødt til at tage dem, og derfor synes jeg, at det er vigtigt at bidrage med flere oplysninger.

Sådan som jeg forstår det, så kommer depressioner af belastning. Der kan være mange forskellige former for belastning: f.eks. traumatiske oplevelser, en adfærd, der er opslidende i det lange løb, stress og mobning samt alle de fysiske former for belastning, så som mangel på jern og D-vitamin og fysiske sygdomme som f.eks. lavt stofskifte.

Belastningerne udløser depressionen. Og sådan som jeg har forstået det, så udløser belastningen også en mangel på signalstoffer i hjernen. At det forholder sig sådan, er nemt nok at forstå, når belastningen er jernmangel eller D-vitaminmangel, for der skal bruges jern og D-vitaminer, for at organismen kan producere det vigtige signalstof noradrenalin ud fra madens protein. Men også når belastningen består af traumer eller stress kommer der tilsyneladende en mindskelse af disse vigtige signalstoffer, måske fordi belastningen er stressende, og alt for mange stresshormoner bliver årsag til ændringen i signalstof-aktiviteten.

De antidepressive midler tilfører ikke signalstoffer, men de bevirker at organismen udnytter de tilstedeværende signalstoffer bedre. På den måde kan et antidepressivt middel helt fjerne en depression, sådan at man ikke mærker den mere, men et antidepressivt middel kan selvfølgelig ikke fjerne årsagen til depressionen. Man har stadig jernmangel, D-vitaminmangel, traumer, opslidende vaner eller hvad årsagen til depressionen nu er.

Det er derfor, at det er vigtigt at gøre noget ved årsagen!

Der er selvfølgelig mennesker, der udelukkende tager medicin mod deres depression og ikke har mulighed for at gøre noget ved årsagen. Nogle af dem kan leve udmærket sådan, men så vidt jeg kan se, er der 4 store problemer ved antidepressiv medicin:

1. Bivirkninger, som kan være meget plagsomme
2. At det kan være svært at dosere rigtigt. Der er en dosis, der er lige tilpas. For lidt antidepressiv medicin virker ikke, og for meget virker ikke, men kan tværtimod gøre depressionen værre
3. Der er desværre nogle mennesker, der overhovedet ikke har positive virkninger af antidepressiv medicin
4. Hvis man har god virkning af et antidepressivt middel, kan det betyde, at man ikke får gjort noget ved årsagen til depressionen, og det er selvfølgelig uheldigt. Det kan ikke være sundt at tage medicin i årevis.

Hvis jeg var dig, Oktober, ville jeg tale med psykiateren om problemet, sådan som du også skriver, at du vil gøre. Jeg forstår godt dit synspunkt om at ville give psykiateren og medicinen en chance. Det gjorde jeg også i sin tid. Men hvis medicinen ikke hjælper, så må der ske noget andet!

Mange hilsner

Kameliadamen