Man kommer jo ikke bare hen...

Helene2

Hej Oktober

Jeg håber, at du har haft en udbytterig dag. Det lyder som nogle gode, konstruktive beslutninger, du tog for dagen i dag.
Du har selvfølgeligt ret i, at jeg ville have sagt (eller skrevet) at du skulle slappe af og registrere dine følelser og lægge tankerne væk :-)

Jeg har intet fået lavet i dag. Har fået en mail fra sagsbehandleren i Social Service, at hun er ved at færdiggøre min sag til indstilling til pensionsnævnet. Så i løbet af en uge, får jeg at vide, hvad hun indstiller til. Så det tager al min energi at holde frygten for afslag eller yderligere krav (f.eks. om medicinering) nede og tro på, at den VIL gå igennem denne gang.

Kærlig hilsen
Helene

0ktober

Jeg krydser fingre og alt hvad der kan krydses for, at den går igennem uden problemer.

Du fortjener snart at få lov til at slappe af i trygge rammer, så livet for alvor kan forme sig, som det er bedst for dig.

Kram fra Oktober

Helene2

Kære Oktober

Tak for det :-)
Jeg har i dag fået mail fra min sagsbehandler med indstillingen. Hun indstiller mig til pension. Det var en gigantisk lettelse og det var bare så godt, at jeg fik det at vide inden weekenden, så jeg ikke skal spekulere på, om hun ville indstille til pension eller yderligere behandling etc.
Nu videresender hun sagen til pensionsnævnet, så jeg håber og beder til, at den bare går igennem. Jeg tror det, men jeg tør ikke stole på det, før den dag jeg står med pensionsbeviset i hånden. Jeg får afgørelsen i denne måned.

Jeg håber, at du har haft en god-nok dag.

Kærlig hilsen Helene

0ktober

Kære Helene :-)

Jeg kan godt forstå, at du er nervøs over det. Og især fordi du nu er meget tættere på, end du har været før.
Men jeg håber, at den går igennem! Og det tror jeg på, vil ske. Selv om jeg ikke har ret meget forudsætning for at vide det.

Jeg tror, at der er ved at ske lidt her hos mig. Der er kommet en smugle mere ro på. Jeg har haft meldt mig fra træning de sidste tre gange for at blive hjemme og slappe af. Jeg har prioriteret arbejdet (som har givet mig mental energi) over træningen pga. økonomien. 1 dags arbejde betaler 2 mdr. træning.
Og en dags arbejde mere letter min hverdags økonomi. Og en dag mere, giver mit lov til at bruge penge på lidt sjov. Som fx. at købe bøger af mine nye yndlingsforfatter Erlend Loe.

Når jeg er hjemme går jeg og hygger mig rigtig meget og få ligeså langsomt ryddet op rundt omkring (og desværre også rodet igen). Jeg får stresset af og ladet op. Og vigtigst af alt, så fokuserer jeg på at være god ved mig selv, for det er i høj grad med til at modvirke selvdestruktive tanker.

I aften skal jeg i byen med nogle veninder, og jeg er lidt nervøs for hvordan det skal gå. Jeg har bestemt mig for at ville drikke, selv om jeg helt klart ikke burde. Og måske udfordrer jeg skæbnen. Men det er en udfordring, som jeg har sat mig selv, at skulle kunne administrere det og kunne styre mine følelser. Desuden har min kæreste sagt, at han gemmer alle vores piller væk, så jeg ikke kan komme i nærheden af dem.

Så nu har jeg gået hele dagen og ladet op til at skulle afsted, og jeg glæder mig faktisk. Jeg håber mest af alt på at kunne nyde aftenen og være mig selv i stedet for konstant at skulle være på jagt eller træt og i dårligt humør. Det er også delvist derfor, jeg har valgt at ville drikke.

Jeg har altid været tilhænger af følgende citat: At have en grund til noget, er at så tvivl om det.

Så kan jeg måske lige selv tænke over, hvorfor jeg har behov for at forklare dig mine grunde til at drikke :-). Og det vil jeg også gøre!

De sidste tre dage, har været de første okay dage jeg har haft det sidste lange stykke tid, så det er nok min motivation for at slappe af. Jeg har ikke lyst til at falde tilbage i magtesløsheden.

Nå. Jeg har lige været i centret på en lille shoppingtur efter nogle gaver og ting til i aften, så jeg er helt mentalt udmattet, så jeg tror, at jeg vil prøve med noget yoga og meditation som erstatning for træning og eftermiddagslur. Så må jeg sove bagefter, hvis jeg skulle få brug for det alligevel.

Jeg håber at både dig og haven klarer jer igennem den regnfulde weekend. Jeg har heldigvis været indenfor hvergang det har regnet, så jeg har faktisk nydt det.

Kærlige hilsner fra Oktober

Helene2

Kære Oktober

Jeg håber, at det var en god fest :-)

Det er fint nok, at du udfordrer dig selv. Det beviser netop, at du har tilstrækkeligt kontrol over situationen. For du er klar over, at det kan have negative konsekvenser, men du er modig nok til at prøve og ved, at du er stærk nok til at klare også ubehagelige konsekvenser. Ellers ville du ikke kunne gøre det på denne måde, hvor du aktivt vælger udfordringen. Så udfordringer er godt, når man selv styrer, hvilke udfordringer og hvornår, for så har man taget kontrol.
Du og din kæreste har allerede forudset én mulig konsekvens og har taget kontrol over situationen ved på forhånd at sørge for, at du ikke kan komme i nærheden af piller. Det er rigtigt fint. Når man har det, er det udmærket at prøve at gå lidt ud over grænserne, hvor man risikerer at miste kontrollen. For så er der kontrol over kontroltabet, hvis man kan sige det på den måde :-)

Det er fint, at du ser, at du rodede dig ud i et forsvar af din beslutning om at drikke :-) Det er rigtigt – du skylder jo ikke mig nogen forklaring. Så måske er det dig selv, du har brug for at forsvare og forklare overfor? Hvorfor? Hvis man skal berettige sine handlinger for sig selv, så er det meget ofte noget, man dybest set ikke selv finder helt i orden - og så skal man nok lade være med at gøre det ;-)

Jeg kan se, at du er ved at foretage prioriteringer i dit liv og vælger til og fra. Det lyder som gode fremskridt. Helt sikkert, at afstressning og egenomsorg forebygger selvdestruktive tanker og handlinger. De trives bedst under pres.

Jeg har nu fået at vide, at jeg får afgørelsen på pensionssagen d. 28. Så indtil da har jeg lagt det lidt fra mig. Men d. 28. sidder jeg klistret til computeren og venter på mail. Min sagsbehandler har lovet at sende en mail, så snart hun ved noget. Jeg er gået i gang med at skrive igen og vejret er jo mest til at være indendørs. Skrivningen og koncentrationen om det er god til at aflede - og det er jo nok ikke nogen overraskelse, at jeg elsker at skrive :-)

Håber ikke, du har for mange tømmermænd, når du læser dette :-)


Kærlig hilsen Helene

0ktober

Godmorgen :-)

Faktisk har jeg ingen tømmermænd :-).
Jeg havde en helt okay aften, men jeg havde noget, der lå og lurede hele aftenen igennem og ødelagde stemningen for mig. Jeg er meget socialt hæmmet for tiden, så jeg havde mest lyst til at ligge hjemme under dynen. Men det, der gik rigtigt i går, var, at jeg ikke ignorede den følelse, men anerkendte at den var den. Den fik ikke lov til at styre min aften i form af, at jeg ikke handlede på den. Normalt har jeg drukket så meget, at den forsvandt og så faldet i et gigantisk hul efter rusen/opturen. Men i går var der en fin balance i tingene. Jeg havde det, som jeg nu engang har det for tiden. Også selv om, jeg havde fået lidt at drikke.

Så jeg arbejder rigtig meget med at anerkende mine følelser og acceptere, at det hæmmer mig på mange områder (lige nu) og måske altid vil gøre det i større eller mindre grad.

Jeg kan mærke, at jeg har det helt vildt dårligt. Det er kommet bag på mig, at jeg faktisk har det markant dårligere nu, end jeg havde mens jeg studerede. Jeg går og slås lidt med min diagnose. Jeg synes helt bestemt, at den passer på min situation, og derfor har jeg taget den til mig, og prøver på at acceptere, at det er det, der er "galt med mig". Men jeg har stadig en kæmpe modvilje imod at være hæmmet, og jeg har vildt svært ved at acceptere tingenes tilstand. Jeg er vant til at kæmpe, og lige nu skal jeg opgive kampen og acceptere tingenes tilstand for en stund for at det kan blive bedre. Den logik er svær for mig at forstå.

Men lige nu tænker jeg faktisk slet ikke. Jeg går bare rundt og føler og føler utroligt meget. Og det gør helt vildt ondt. Og jeg kan mærke, at jeg er nødt til at tage det op med psykiateren, for inden vi starter med at lave terapi, skal jeg have ham til at forholde sig til min tilstand lige nu, for hvis den fortsætter meget længere, så ved jeg, at jeg bliver nødt til at gøre et eller andet. Og det vil jeg selvfølgeligt meget meget gerne undgå. Men jeg kan bare slet ikke overskue, at jeg løbende får det værre og værre. Da jeg tog alle de piller, havde jeg det markant bedre end jeg har det nu. Og det er et fint billede på, hvor jeg er på vej henad, hvis vi ikke forholder os til det, og gør noget aktivt ved det.

Så det må være min første prioritet lige nu. Så må analyse og tanker komme senere i forløbet. Lige nu er mit heltbred og mit liv første prioritet. Det andet har ventet i 24 år. Det kan sagtens vente et halvt år mere.

Hvad skriver du, når du skriver? Jeg har engang skrevet digte og tekster. Da jeg var teenager :-). Og så har jeg skrevet dagbog fra jeg var ni år, og gør det stadig ind i mellem. Men det er som om, jeg har mistet roen til at gøre det. Tankerne og idé'erne er der stadig. Jeg mangler bare roen.

Forresten... Jeg prøvede noget underligt i går. Jeg valgte at træne hjemme i stedet for at tage ned i centret. Jeg havde helt vildt meget angst, fordi det kun var nogle timer inden jeg skulle ud af døren til middag med veninderne. Da jeg fik pulsen op ved træningen, steg angsten helt vildt. Som om mit hjerte og sådan kom helt på overarbejde og stressede. Og mig som troede, at motion skulle være godt for alt?

Kærlig (og en lidt lang) hilsen Oktober

Helene2

Kære Oktober

Dejligt at du er sluppet for tømmermænd :-)

Hvor var det godt, at du i aftes kunne registrere den ubehagelige følelse, der lå og lurede i baggrunden. Du reagerede på den mest optimale måde: Du var bevidst om den, men lod den ikke styre din aften og du prøvede ikke at bedøve den ved at drikke for meget. Målet må jo være at få den følelse væk - ikke at lære at leve med den. Det er muligt, så du bare kan være sammen med andre og have det godt.

Ja, du har det markant dårligere nu, end da du studerede. Alligevel er der stor forskel. For nu har du det markant dårligere I EN PERIODE FREM og vil derefter have mulighed for at få det VIRKELIGT GODT. Var du fortsat som du gjorde, mens du studerede, havde du det dårligt og ville formentligt kun have fået det værre og værre. Nu konfronterer du, hvordan du virkeligt har det, forandrer det og stræber mod lyset. Før flygtede du fra det og det trak dig længere og længere ned i mørket. Før var der ikke engang et håb om en gevinst ved at have det dårligt. Nu er der et formål og en hensigt med at have det dårligt, fordi det er vejen til noget bedre.
Hvis du får lavet en ansigtsløftning, så gør det også ondt. Men du vælger at at gennemleve smerten og ubehaget, fordi du forventer, at resultatet vil være det værd. Du forventer, at du bagefter vil være mere tilfreds med dig selv og dit liv end før.

Du skriver, at du skal opgive at kæmpe. Både ja og nej. Der er masser at kæmpe for – kampen er bare blevet omdefineret. Du kæmper jo stadigt - hver dag. Bare på en anden måde. Før kæmpede du for at blive som 'alle de andre'. Nu kæmper du for at acceptere dig selv.

Hæmmet… det har du vel altid været? Det er bare først nu, du bliver bevidst om det og tillader dig fuldt ud at mærke, hvor meget det påvirker dig og dine relationer. Det er først, når man er bevidst om et problem, at man kan begynde at løse det. Og så længe man går og tror, at det er én selv, der er afvigende, forkert eller anderledes, vil problemet føles smertefuldt. Når man finder ud af, at det jo slet ikke er én selv, der er noget galt med, men noget andre har forårsaget, så begynder man at forstå, at der altså ikke er noget galt med én selv. Det kan hjælpe ganske betydeligt på accepten af sin situation og sig selv. Selvom du måske ikke bliver som 'alle de andre', hvad så? Hvis du har det godt med dig selv, vil det jo ikke være noget problem.

Når du har en længsel efter noget, du har kunnet engang, så har du også et mål: At kunne opleve de følelser igen. Man kan godt få fjernet alle de barrierer, der ligger imellem én selv og den ønskede følelse, men det tager tid og kræver arbejde. Når en følelse har været der én gang, kan den også komme igen. Det er ikke sikkert at den konkrete handling kan gentages, men følelsen kan du få igen bare i en anden kontektst.

Jeg tror bare, at der måske kan være noget i rækkefølgen, du har misforstået. Du skriver, at analyse og tanker må komme senere. De har ventet i 24 år, så kan de også vente lidt længere. Lige nu drejer det sig om, at du ikke ryger helt ned. I min verden ser det omvendt ud: Jeg tror, at så længe du bliver ved med at skubbe analyse og tanker væk, vil følelserne blive ved med at være for intense og voldsomme og vil trække dig længere og længere ned. Der skal netop kobles tanker og analyse til for at gøre følelserne mere forståelige og mindre intense.
Som regel er det sådan, at man skal gøre det modsatte af det, man plejer. Det kan føles direkte naturstridigt, fordi man tror, man ved, hvad man har brug for. Det ved man bare ikke altid selv og så kæmper man imod i stedet for at følge med.

Det forbavser mig slet ikke, at din angst blev forværret af træningen. De fysiske reaktioner man får på motion er de samme fysiske reaktioner som angst sætter i gang. Hurtigere vejrtrækning, øget puls, adrenalinen pumper o.s.v. Derfor forveksler sindet de meget ens kropslige reaktioner og tror, at der sker noget farligt. Derfor skal man heller aldrig begynde at løbe, hvis man er bange. For selve løbet, vil forstærke den angst, man i forvejen føler og så kan man også få angst over at røre sig.
Motion er sundt, hvis man kun ser det isoleret som en fysisk handling. Men psyken og sjælen skal også kunne følge med.

Jeg er gået i gang med at skrive om reinkarnation, åndelig udvikling og spiritualitet - set i forhold til et liv med seksuelle overgreb og vold. Hvis alt går vel, så skal det gerne blive til en bog på et tidspunkt. Givetvis den første, der kobler disse ting sammen udfra selvoplevelser :-)
Som barn ville jeg være filosof, arkæolog og forfatter. Jeg er så tæt på disse mål – bare på en helt anden måde, end jeg kunne forestille mig som barn. Man må sige, at jeg filosoferer en del over mange ting, jeg graver i fortiden og jeg skriver helt sikkert meget om det hele. Når jeg sidder og skriver, er jeg nærmest lykkelig. Så alt bliver sikkert, som det var meningen, at det skulle blive :-)

Kærlig hilsen Helene

0ktober

Hej Helene.

Så er jeg rykket et par skridt videre igen.
Med psykiaterens hjælp. Jeg har fået noget medicin, som kun er rettet imod angsten, så jeg håber meget på, at det kommer til at hjælpe mig til at kunne fokusere på noget andet end den.
Jeg er bare utroligt bekymret for at komme til at tage endnu mere på, end jeg har gjort af den anden medicin. Men jeg vil holde øje med vægten, så det i det mindste ikke sker hen over hovedet på mig.

Det lyder helt vildt spændende med det du skriver.
Hvor har du din viden om det alt sammen fra, ud over dine personlige erfaringer selvfølgelig?

Jeg vil faktisk ikke skrive mere nu end denne lille update. Og så tak for din opmundring i går. Jeg var lige ved at gå helt i spåner der. Det er godtnok det værste jeg har haft det i flere år. Så nu er jeg bare glad for, at jeg kan forsøge med noget andet medicin. Det gør mig i højere grad i stand til at gennemleve svære dage, fordi jeg regner meget med, at det nok skal blive bedre.

Til slut vil jeg fremhæve det positive i, at jeg har haft det så dårligt her den sidste uges tid. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til mine behov og til at reagere på dem. Så jeg er kommet tættere på mig selv, og er begyndt at vænne mig mere til tanken om ikke at kunne altting.

Kærlige hilsner fra en nu optimistisk Oktober

Helene2

Kære Oktober

Dejligt, at du har fået din optimisme tilbage :-)
Man har en tilbøjelighed til at sige til sig selv: 'Det her klarer jeg aldrig'. Det er jo en selvopfyldende profeti, så i stedet skal man sige: 'Jeg kan godt klare det'.

Jeg ved, at det er rædselsfuldt, hvis man tager (mere) på, men det må være et sekundært problem. Når du er igennem alt det her og får mere overskud, så vil vægtproblemet givetvis blive meget bedre helt af sig selv og dels vil du have mere energi til at løse specifikt det problem.
Jeg har selv taget 12 kg på i dette forløb, så jeg ved godt, hvordan det er. Men én ting af gangen. Lige nu er det din psyke, der har 1. prioritet, så må kroppen få 2. prioritet i en periode. Selvfølgeligt får man det også dårligere psykisk, når kroppen ikke har det godt, men man kan bare ikke løse begge dele på samme tid.

Jeg håber, at den angstdæmpende medicin hjælper dig. Det vil være rigtigt godt, hvis den gør dig i stand til bedre at kunne begynde at arbejde med tingene.

Dejligt, at du kan finde gaven i forbandelsen :-) Du kan se det positive i din nedtur og det er værdifuldt. Så har du lært noget af det.
Nej, du kan ikke alting. Det er der ingen, der kan. Men når du er igennem det her, så vil du givetvis kunne mere, end du har kunnet før. Måske bare nogle andre ting, men det behøver det jo bestemt ikke at blive dårligere af.

Min viden... under hypnose kan man komme utroligt dybt ind i sit sind. Det bevidste sind er måske 1/100 af det ubevidste. Jeg var i hypnose 94 gange og har arbejdet med disse ting i 6 år nu. Så der er blevet åbnet op for meget :-) Jeg har oplevet regressioner til tidligere liv, tilstanden mellem livene, fremtidsvisioner, fået oplysninger om sjæleverdenen og meget andet. Derudover har jeg igennem livet læst meget om selvudvikling etc. Det meste har jeg glemt igen, men siden jeg under starten af hypnosen for 6 år siden, fik åbnet for min underbevidsthed, husker jeg alt, hvad jeg nogensinde har læst, når jeg har brug for at huske det. Derudover har jeg fået adgang til en masse viden, som jeg ikke aner, hvor kommer fra. Pludseligt vidste jeg bare ting, jeg aldrig har vidst før :-)
Så det er så sandt som det er sagt: Vi mennesker er altid så meget mere, end vi tror vi er. Og vi har altid så uendeligt mange flere potentialer og ressourcer, end vi forestiller os. Vi skal 'bare' gøre det store arbejde at grave os ind til dem. For mig er vi ikke kroppe med en sjæl - vi er sjæle med en krop.

Kærlig hilsen Helene

0ktober

Hej igen.

Nysgerrige mig vil utroligt gerne vide mere om hypnose.

Hvordan foregår det, og hvor langt er man væk.
Fx.: kan man mærke hvis noget klør?

Er man meget længere væk end når man er i dyb meditation, eller kan de to ting sammenlignes?

Kan man gøre bevidste handlinger mens man er i hypnose, eller er man helt reduceret til sjæl uden krop?

Det må være mit indre barn, der poppede frem der :-)
Hun har altid været utrolig nysgerrig.

Nå, jeg vil krybe under dynen med min gode bog og gøre mig lidt tanker
om, hvordan jeg skal håndtere dagen i morgen, så jeg ikke påtager mig for meget.

Godtnat :-)

Kh. Spørge Jørgen