Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du husker nok billedet med den hullede aura eller afgrænsning, hvor energierne strømmer ud. Du husker måske også at opmærksomhed = energi.
Lige nu fiser din energi ud til alle de ting, du giver opmærksomhed eller prøver at undgå at give opmærksomhed: Behandling, vikarjob, eksamensopgave, træning, rod i lejligheden, jobsøgning, kæreste, måske venner, måske familie, planlægning af rejse, yoga, spiseproblemer, spekulationer over fremtiden, afvisning af fortiden, bekymringer, spekulationer, andre menneskers handlinger og reaktioner – og du skal vel også i bad, have vasket op, vasket tøj, handle, lave mad og den slags. Og så er der nok lige lidt aftaler eller andre ting derudover. Det hele kræver din opmærksomhed.
Så kan det undre dig, at du bliver træt og føler dig drænet?
Skal du have lukket hullerne i dit energisystem, så energierne ikke længere fiser ud alle steder, så har du brug for at lære at fokusere og koncentrere din energi målrettet. Det vil sige, at du er nødt til at prioritere. Måske en hårdere prioritering end du har lyst til at foretage. Når man prioriterer, så vælger man og ethvert valg indebærer også et fravalg – og det er ikke så let.
Men hvis der ikke er energi nok til det hele, så er det sådan. Derfor er det nødvendigt at begynde at trække alle dine spredte energier tilbage til dig selv. Ellers får du ikke opsamlet energi nok til at fokusere på det, der er vigtigst i dit liv. Og hvad er det vigtigste? Mit bud vil være: DIG.
Giver du dig selv opmærksomhed nok, giver du dig selv energi nok? Tydeligvis ikke. Måske du vil sige, at du jo giver dig selv masser af opmærksomhed. Jeg vil sige, at det ikke er opmærksomhed til dig selv, for alle de ting, der er nævnt ovenfor, som sluger din energi, er ting udenfor dig selv. At give dig selv opmærksomhed er at flytte fokus til de ting, der sker INDENI dig selv. Dine tanker, dine følelser, dine behov, dine indre diskussioner. Får dit indre opmærksomhed nok, når der er så meget udenfor dig selv, der kræver din opmærksomhed?
Du skal også være meget opmærksom på, at de problemområder du prøver at undgå at bruge energi på og prøver at lukke ude af bevidstheden, kræver enormt meget energi! For det betyder, at du konstant går med de uafsluttede eller uløste problemer i baghovedet eller i underbevidstheden og skal bruge enormt meget energi på at lukke det ude!
Så længe du spreder dine energier så meget, bliver der ikke fokuseret og koncentreret energi nok til, at du kan løse nogle problemer overhovedet. Derfor risikerer du, at din forvirring varer ved og at du måske føler, at du ikke rigtigt kommer nogle vegne.
Du skriver, at det er rigeligt arbejde at få hverdagen til at løbe rundt og lytte til dine følelser. Ja – det er klart, for du står stille på stedet, så længe du ikke målretter energien. Du kan blive nødt til i en periode at opgive kontrollen over din hverdag, fordi forsøget på at opretholde kontrollen bruger alt for meget af din energi. Men jeg ved godt, at det gør man ikke godvilligt – man kan ikke bare kaste håndklædet i ringen og sige, at nu giver man slip og så må det hele gå, som det bedst kan. Problemet er bare, at nogle gange er det præcist det, der er nødvendigt, hvis man skal videre.
Du tog orlov, fordi du pressede dig selv for hårdt. Du presser stadigt dig selv enormt hårdt. Og du giver givetvis ikke dig selv opmærksomhed nok og derfor får du heller ikke opbygget energi. Du bruger den formentligt hurtigere, end du kan nå at skabe den. Altså opretholder du underskuddet.
Det var så lige dagens løftede pegefinger ;-)
Kærlig hilsen Helene
Det er mit primære argument for at få lavet denne her opgave. Nemlig ikke at have den hængende over hovedet, fordi jeg har lavet alle forberedelserne til den. Men det koster stadig energi. Og nej, jeg har ikke ret meget energi til mig selv. Når jeg har tid alene, så sover jeg eller læser i min bog, for at holde tankerne væk, fordi de overvælder mig fuldstændig. I går aftes var første gang i flere dage, hvor jeg kunne falde i søvn uden at tage en afslappende pille først, men til gengæld er jeg begyndt at vågne rigtig tidligt. Nok fordi min krop er stresset, og gerne vil op og igang for at få det hele overstået.
Men jeg er i en tilstand, hvor jeg ikke tænker ret meget, men bare gør.
Og så kommer det store spørgsmål til mig selv: Og hvad vil jeg så gøre ved det?
Jeg tror, jeg har lagt kontrollen over på min træning, men jeg ved ikke helt, om jeg har lyst til at skære ned der, for det føles ikke som om, det er det, der gør mig udmattet. Og den dag, hvor jeg føler at det gør det, vil jeg blive hjemme. Og opgaven vil jeg heller ikke slippe. At passe hjemmet og mine venner, det er allerede droppet. Men argh... Jeg kan godt se, at jeg bestemt ikke har det godt lige nu, og at jeg presser mig selv helt vildt.
Jeg vil prøve at gå i tænkeboks og se på, hvad jeg vil gøre.
Jeg har to ting i baghovedet.
1: droppe opgaven
2: skære meget ned på træningen
Men begge områder føles nærmest livsnødvendigt.
1'eren for at gøre min studiestart nemmere, så jeg ikke skal lave den her eksamen der. Og 2'eren fordi jeg har taget på igen, og er nødt til at stoppe det. Og ja, et eller andet sted, kan jeg godt se, at det er slet ikke er det, der er det vigtige, men at passe på mig selv, der skal være første prioritet.
Nå, jeg må nok hellere komme igang med dagens læsning.
Og så tænke mig lidt om ind i mellem.
God solskins-fredag
Du skriver: 'Men begge områder føles nærmest livsnødvendigt'.
Jeg forstår dig. Problemet er bare, at nogle gange er man nødt til at give slip på endda det, der føles livsnødvendigt for at finde ud af, at det var det så ikke alligevel. Der er som regel noget man må ofre i en udviklingsproces. Man gør det ikke frivilligt, man kæmper imod med næb og kløer indtil den dag, man ikke kan mere - og så mister man det alligevel. Men jeg tror ikke, at man godvilligt giver slip, så længe man har et valg. Det kræver bare så pokkers meget at holde så fast i noget, så man bliver drænet. Holder man fast, bliver det altid en kamp.
Desuden sluger det en masse energi, at du så indædt kæmper for at skabe den fremtid, du har planlagt. Selvfølgeligt gør du det - men nogle gange er man endda nødt til at omdefinere sine fremtidsplaner, fordi de blev lagt på et tidspunkt, hvor tingene var anderledes.
Men som sagt - jeg forstår dig udmærket.
Min oplevelse er, at når man går ind i en bearbejdelses/selvudviklingsproces, så er der både den indre kamp mod vores fortid og følgerne heraf men sideløbende får vi nok også altid en ydre kamp, for der er jo stadigt en nutid og et ydre liv, der kræver noget af os. For mit vedkommende var den ydre kamp mod kommunen. Med mine øjne og set udefra, kan det se ud som om, at din sideløbende, ydre kamp måske bliver dit studie.
Du skriver, at du bevidst prøver at holde tankene væk, fordi de overvælder dig. Forståeligt nok. På den måde kommer du bare ikke videre. Hvis du skal igennem denne proces for at få det bedre i din fremtid, så kommer du ikke udenom at gøre præcist det modsatte og lytte til dine tanker. Men jeg tror, at når du har så svært ved det, så får du nok brug for noget terapi, der er anderledes end den, du får hos din psykiater.
Ög så skriver du, at du vil gå i tænkeboks for at finde ud af, hvad du kan gøre. Her vil jeg selvfølgeligt foreslå, at du i stedet for at tænke dig frem til en løsning, lukker øjnene, tager en dyb vejrtrækning, slapper helt af og MÆRKER, hvad der FØLES rigtigt at gøre :-)
Håber du får læst, så du føler, at du har fået noget ud af dagen.
Her er en lille affirmation fra 'Tanker i lyset' af Shakti Gawain:
****************************************
Vi kan anskue livet ud fra tre dimensioner:
at være, at gøre og at få.
Ofte forsøger vi at leve vores liv baglæns.
Vi prøver at FÅ flere penge for at opnå følelsen af,
at vi kan GØRE mere af det, vi ønsker,
så vi kan VÆRE lykkeligere.
I virkeligheden forløber det omvendt.
Vi må først virkeligt VÆRE os selv,
så GØRE hvad vi føler os vejledt til at gøre
for at FÅ, hvad vi ønsker.
Jeg lader mig selv være til;
jeg gør, hvad der føles rigtigt;
Jeg får alt, hvad jeg virkeligt ønsker.
******************************************
Det er i praksis den, jeg har levet efter i mange år.
Kærlig hilsen Helene
jeg tror, at jeg efter at have taget piller i går har indset, at det jeg før troede ikke var livsnødvendige for mig, faktisk nærmere er det modsatte.
Jeg havde (heldigvis/desværre) ikke ret mange piller, så der skete ikke andet,end at jeg blev meget træt.
Det chokerer mig, at jeg har ignoreret mig selv så meget, at jeg har været nødt til at gøre det her, bare for at ødelægge tingene for mig selv, så jeg ikke har anden mulighed end at slappe af.
Jeg er simpelthen nødt til at finde ro og slappe af! Og så må alt det andet stå til så længe, mens jeg prøver at slippe af med min ekstreme uro, så den ikke overmander mig helt pludseligt. Måske jeg skulle skaffe mig en boksebold, så jeg kan banke løst på den i stedet for mig selv?
Kh. Oktober
Der sker da vist en masse lige nu?
Det lyder sørme da ikke godt med de piller. Måske du vil være bedst tjent med, at du slet ikke har nogen piller hjemme? Hvis der er risiko for, at du kommer til at tage for mange, bringer de dig jo ikke sikkerhed, tværtimod.
Det lyder som om, at du har fundet ud af, hvad der virkeligt er vigtigt i dit liv og at det er noget helt andet end det, du troede?
Det er chokerende, når man opdager, hvordan man har behandlet sig selv, hvis det er det, du mener. Du har gjort det bedste du kunne i den bedste hensigt og med den bedste mening. Det kan aldrig være forkert. Du har jo ikke været klar over eller bevidst om, hvordan du egentligt havde det inderst inde og hvad det kom til at betyde for dig.
Det lyder rigtigt godt med en boksebold. Du skal ikke bruge dig selv som boksebold - det fortjener du simpelthen ikke. Du har åbenbart fået et chok i form af nogle følelsesmæssige erkendelser, så du har brug for at være god ved dig selv og give dig selv omsorg. Du har bestemt ikke brug for at være hård ved dig selv eller straffe dig selv. Prøv om du kan give dig selv trøst og medfølelse i stedet. Vreden og raseriet hører til et andet sted, så en boksebold er en god måde at komme af med det på.
Kærlig hilsen Helene
ja der sker alt for meget. Og jeg vidste det udmærket godt.
Jeg var bare ikke i stand til at træffe en beslutning om, hvad der skulle til.
Jeg har tænkt en del her til morgen over, hvorfor jeg gjorde det, og det er en tydelig måde at prøve at handlingslamme mig selv, så jeg ikke behøver skulle tage en beslutning.
Jeg har lige været hos psykiateren og talte med ham om det hele. Jeg fortalte ham, at det føles som et overgreb på mig selv, at lave denne her eksamensopgave. Og hvordan det øger den indre splittelse jeg har imellem følelser og tanker, fordi det gik stik imod mine følelser at gøre noget, der kører mig så træt. Jeg fortalte, hvordan jeg hellere vil fokusere på, at få hverdagen til at fungere, og han kunne godt se, at det vil vil gavne mig, at fokusere på mig selv og komme oven på. Og vi var helt enige om, at det tydeligt var bevist, at jeg ikke fik det bedre af at presse mig med studiet. Og ved at lave opgaven prøver jeg at holde fast i studiet i stedet for at give slip og holde fri og tage den pause, som jeg har brug for.
Så jeg har altså valgt at følge mine følelser og se, hvor det bringer mig hen. På sigt siger min erfaring mig, at det kunne gå hen og virke for mig. Så nu skal jeg bare slappe af og prøve at finde mig selv og have omsorg for mig selv. For jeg kommer ikke fremad ved at kæmpe imod mig selv. Og jeg holder jo pausen for at komme fremad, så jeg kan klare resten af studiet og kan få det godt. Så nu vil jeg prøve at leve livet den rigtige vej, og starte med at føle :-)
Kærlige hilsner fra Oktober
Hvor er det en god indsigt, at du har forstået, hvordan du har handlingslammet dig selv, så du ikke behøvede at tage en beslutning. Det er jo viden og forståelse, du også vil have gavn af i fremtiden.
Det er rigtigt godt, at du har fået fortalt psykiateren om det hele og at han har forstået dig og bakker dig op i din beslutning. Det må være rigtigt dejligt, at han nu forstår, hvor vigtigt det er for dig, at du netop ikke skal ud og 'holde dig i gang'.
Prøv at bemærke, at for hver af disse kriser, du gennemlever, kommer du faktisk ud med nye indsigter, større forståelse af dig selv. Dermed vil du være blevet stærkere, modigere, klogere og mere sikker på dig selv. Kriserne fører altså (i modsætning til tidligere kriser) noget positivt med sig. Godt gået :-)
Du er helt sikkert i gang med at begynde at leve livet den rigtige vej :-)
Mange hilsner Helene
Jeg ved, at det er en del af vejen, men jeg tror, at jeg er farret vildt.
Men det er nok en del af vejen. Man kan jo altid gå tilbage og lede efter vejen lige ud. Men jeg bliver nysgerrig for, hvad der findes inde ad de små sideveje. Nogle gange er det helt fantastiske arter af dyr og blomster, som beriger mit liv. Andre gange er det monstre, der suger livskraften ud af mig. Jeg ved det aldrig før jeg står ansigt til ansigt med det, der gemmer sig for enden af de enkelte veje.
Jeg ved, at jeg burde være fokuseret på den store vej, og ikke udfordre skæbnen, men jeg bliver konstant lokker væk fra mit mål.
Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke "bare" kan gøre det, som jeg ved er godt for mig. Og jeg har rigtig svært ved at håndtere, at angsten vokser dag for dag.
Måske er jeg at falde i en depression igen? Alt virker i hvert fald lige pludseligt urimeligt svært. Jeg kan ikke sove om natten. Jeg føler konstant, at jeg er ved at blive kvalt, og kan ikke holde ud at have noget i nærheden af halsen. Og helt generelt bliver min tankegang langsomt sortere og sortere.
Eller måske sidder jeg bare fuldstændig fast et rigtig dumt sted. Måske er jeg kommet til at gå ned af en sidevej med kviksand, der langsomt trækker mig længere og længere ned?
Jeg ved ikke helt, hvad der sker, men jeg ved hvordan det føles. Jeg tror jeg ligger lige på kanten til at få et angstanald, og det hjælper desværre ikke helt, at jeg bliver gal over det. Men hvor føler jeg mig bare lost.
Det er sjovt, som håbet svinger. Den ene dag, er jeg helt klar på, hvad jeg skal gøre, men så den næste dag, er jeg ved at gå til af angst over, at jeg aldrig får det bedre og, at jeg skal gå i stå lige her, hvor jeg er nu.
Jeg tror jeg vil prøve at gå i seng og håbe på en hel nats søvn, så jeg kan se verden med lidt bedre briller i morgen.
Godnat derude :-)
Hvis det kan berolige dig, så er det slet ikke ualmindeligt, det du oplever. Det kan føles som tre skridt frem og to tilbage.
Der kan være mange sideveje, blinde veje, omveje og vildveje. Nogle gange bliver man lokket eller fristet til at gå ned af en vej, man måske godt ved, at man ikke burde gå ned af. Andre gange deler vejen sig og man bliver i tvivl om, hvilken vej man skal. Sommetider opdager man for sent, at man er gået forkert. Men efterhånden som du får en tydeligere fornemmelse af dit mål ude i horisonten, vil du hurtigt komme ud på den rigtige vej igen. Og når målet er tæt på, så er der ikke længere tid til svinkeærinder, så vil du bare derhen så hurtigt som muligt.
Sidevejene er vigtige. På nogle af dem kan du finde noget, du har brug for at få med på den videre rejse. Det kan være et redskab, noget viden, noget forståelse, nogle indsigter o.a. Det er også vigtigt, at du går ned af de veje, hvor der er blomster og smukke og inspirerende ting at opleve, for det giver dig fornyet styrke og energi til at klare den lange tur videre. Det vigtige er, at du er klar over, at det er sideveje og hele tiden har dit fremtidige mål i bevidstheden.
Det er et godt billede, at du måske er på vej ud i noget kviksand. Det føles sådan, men det er bare lidt voldsomt, for kviksand opsluger jo til sidst én fuldstændigt. Det her skal jo ikke suge livet ud af dig, tværtimod, er du ved at give dig selv nyt et nyt liv, så der er et andet billede, jeg foretrækker i stedet.
En mørk labyrint. Bag hjørnerne gemmer sig spøgelser, dæmoner og uhyrer, der pludseligt springer frem. I starten skræmmer de livet af dig og du styrter videre. Du vil bare ud derfra. Ofte får de dig til at løbe i en forkert retning, så du får forvildet dig dybere ind i labyrinten. Men efterhånden vænner du dig faktisk til dem og finder ud af, at de nok ser farlige ud men de kan ikke gøre dig noget. Så du tager det mere roligt og begynder at orientere dig inde i den mørke labyrint. Da der er faldet lidt ro på dig, opdager du, at der også er engle og gode feer. De viser sig foran dig som lysende ledetråde i mørket. De beskytter og opmuntrer dig og gør dig glad. Nu ved du, at du aldrig er alene. En dag opdager du, at mørket er ikke så omsluttende mere, det er kun et tusmørke og du fornemmer en lyskilde. Du ved, at du er tæt på udgangen og hvad vej du skal. Der er ikke mange spøgelser tilbage, for de tåler ikke lyset. De få, der kommer, er utydelige og du verfer dem væk, du har slet ikke tid til dem, for nu vil du bare ud i lyset. Du ved, at livet venter på dig. Derude er glæde, energi, lys, luft. Der står en masse mennesker med armene rakt ud imod dig og byder dig velkommen til livet. Du har kæmpet din livs kamp og du er FRI.
Du kan ikke forstå, at du ikke bare kan gøre det, du ved er godt for dig. Det er fordi, det er fornuften, der taler. Men du er i gang med at lære at leve efter dine følelser og din intuition. Det er følelsesmæssige forandringer, der er brug for, så du bliver i stand til at have det GODT med dit liv.
Det er sandsynligt, at depressionen blusser op igen. Som du skriver, så suger de indre dæmoner livskraften ud af én. Angst og frygt dræner én for energi og det kan i høj grad give depressive følelser. Du har oplevet meget angst og frygt i din barndom, derfor har de depressive følelser deres rod i fortiden. Hvis du får sat ansigter på spøgelserne, så de bliver til mennesker i stedet for monstre, så hjælper det.
For ikke at drukne i negative følelser er det så vigtigt, at du holder rigtigt godt fast i, at dette er en fase, en periode. Det er en tid i dit liv, det er nødvendig at gennemleve, så du kan udvikle dig til at blive det menneske, du altid har ønsket dig at være og så du kan få det liv, du ønsker at få. Det er en farefuld rejse, der startede, da du var barn og nu er du ved at afslutte den. Derefter kan du begynde på en helt ny og bedre rejse bagefter. Det vil være en rigtig god idé at begynde at planlægge dén allerede nu.
Helt konkret er det vigtigt, at du forsøger at få flest mulige positive, lyse, lette energier tilført. Det giver dig den bedste modstandskraft mod de mørke tunge energier. Jo mere lys og glæde du har i dit liv i nutiden, des bedre rustet er du til at klare fortidens kampe. Prøv også at få kontakt til de positive følelser i visualiseringer. Forestil dig, at du bliver badet i et hvidt helende lys fra en uudtømmelig energikilde. Lyset strømmer ned over dig og igennem dig og forsyner dig med al den kraft, styrke og energi, du har brug for.
P.S.: Bogen 'Den niende indsigt' af James Redfield kan anbefales.
P.P.S.: Vi er mange, der har oplevet problemer med halsen og følelsen af at blive kvalt. Det kan dels handle om gamle traumatiske oplevelser men det kan også handle om gamle spændinger og blokeringer. Energicentret i halsen, halschakraet, indeholder så meget indestængt energi, fordi vi aldrig har fået kommunikeret det ud, vi havde brug for.
Kærlig hilsen Helene
i dag prøver jeg noget nyt. At lytte til mine følelser.
Jeg har frameldt den planlagt træning for at være hjemme alene.
Og hvor er det dejligt at have en hel eftermiddag og aften alene.
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal tænke, eller om jeg bare skal slappe af og bare være. Pludseligt kommer din stemme (eller skrift?) i baghovedet: Føl og mærk og lad være med at tænk for meget. Det er følelserne der skal udforskes og observeres. Så jeg tror det er det, jeg vil gøre i dag. Bare slappe af og være.
Og så vil jeg lave en visualisering i aften, hvor jeg forestiller mig en masse gode ting.
Opvaske en taget, der er rester i køleskabet, kæresten er ude, så jeg skal kun koncentrere mig om mig selv i dag. Dejligt!
Jeg håber også, at du får noget godt ud af din dag, selv om vejret ikke rigtigt byder på det helt store (med mindre man som mig sidder ved vinduet i sin sækkestol og kigger ud på regnen og fuglene i træerne).
Kærlige hilsner fra Oktober