min dreng på 13 har svær depression

viips46

hej kameliadamen1

dejligt du skrev du er inde på mange ting som jeg udmærket godt ved, er lidt træt af mine omgivelser incl. min kæreste som ikke rigtig forstår noget,,
ja det der med badet kender jeg jo godt når jeg har været i depresiv periode, så skal jeg osse sparke mig ud på badeværelset og ja det er svært hva ska man lokke en snart 14 årig dreng, i forvejen er det jo meget alm. de hae en periode hvor renligheden ikke er i top.
Kan huske min bonus datter, jeg mindes det år hun var 13 år var den værste periode, og hun var ikke depresiv men ikke til at sparke i bad..
Jeg prøvede at snakke lidt indgående med ham om det, og han siger han selv er ligeglad med det, så på nuværende tidspunkt er det nok 14 dage efterhånden han ikke har været i bad..
I går gik han i skole, jeg snakkede med hans kontakt pædagog og har fortalt hende han ikke kunne overskue den tema uge, der har så været en vikar ude på skolen som har arbejdet med unge mennesker, som vi vil høre om han kunne få timer til kun min søn, ikke skole mæssigt men foretage sig nogle ting med ham, jeg håber det går igennem.
en af fordelene ved han kommer i skole er osse at han så kommer udenfor, for ellers holder han sig inde.
nu er hans veninde kommet ind på ham igen og jeg ku så håbe på at det ku give ham et skub til at gøre noget ved hygiejnen,,,smil.
ja det du skriver med skole og tema uge, ved jeg jo osse godt for mange kan bedst lide en struktureret hverdag,
nå men han er da holdt op med at være meget agressiv, så det er da positivt...

hej helena

så lige at du osse havde skrevet, ja jeg prøver osse at lade være med at være sur, fik ham dog til at være med til at rydde op på hans ejet værelse, sagde jeg tog en overraskelse med hjem, har lige fået forsikrings penge og købte en bærbar til os hver, har været træt af at de sloges om at låne min.

så skal han bare have bestilt noget tøj, og ja med hensyn til min kæreste siger jeg han skal lade være med at blande sig, så han må bare respektere at vi takler vores problemer med børnene på forskellig måde...

slettet24491

hey!
det han har brug for er en god psykolog, om det så skal betyde om i skal tage på psykiatrisk skadestue, jeg har selv et problem med min far, jeg ville ønske at han døde, selvom jeg sikkert bliver ked af det når han dør, men din dreng skal bare have tid til at tænke over det, hvis han stadig er ligeglad om en uge, en måned eller et år, så skal han nok komme over det...
det er meget vigtigt at du er der til at snakke med ham, det er det der betyder mest for en, at ens mor er der for én...

viips46

nu har jeg lige ringet igen til ungdoms psyk. ambu. og fortalt at min søn er dårlig, hun sagde jeg skulle kontakte min læge for at få ham indlagt akut, det er lægen der skal kontakte ungdoms psyk.

i over en uge har han ikke været ude af lejligheden, jeg har ikke kunnet få ham til at tage sig sammen til at gå i skole, så går han heller ikke ud, hver dag beder jeg ham om at gå i bad, han er ikke aggresiv bare nærmest opgivende, og tager sig ikke sammen til noget, han kan ikke.

det er fortvivlende at se på, opleve.

han spiser nogenlunde, men ellers sky og ind advendt.

slettet24491

det er virkelig vigtigt han bliver indlagt, jeg ved der ikke er plads på bispebjerg så tag på glostrup, hvis i altså bor i københavn, hvis han ikke bliver indlagt nu, vil han få social angst, og så bliver han tvangsindlagt og skal nok blive der lidt længere, end hvis han bliver indlagt nu, sig at du vil gøre ham det bedste ved at få ham indlagt nu, før politiet vil tvangsindlægge ham, imens han bare er inde på hans værelse eller i stuen så spørg om han vil have noge, spille et spil med ham, så du kan komme lidt i kontakt med ham.
held og lykke.
Sara1052

Helene2

Kære Viips

Det gør mig meget ondt for din søn, at han pludseligt har fået det så dårligt.
Sara skriver om tvangsindlæggelse. Jeg har ikke selv nogen erfaringer omkring det, men så vidt jeg ved, skal der nok mere til. Han er jo ikke til fare for sig selv eller andre.

Jeg håber for ham, at han snart kan få noget terapi, jeg er overbevist om, at det er det, der vil hjælpe ham allerbedst.

Kærlig hilsen og mange tanker -
Helene

slettet24491

nu har jeg desværre virkelig meget viden om psykiatrisk afdeling, så jeg ved at de vil indlægge ham fordi, han i grunden er til skade for ham selv, ved at være indendørs næsten hele dagen

viips46

hvor tiden dog går,,men nu syns jeg det går bedre han har været i skole, har været ude og har været i bad, og i næste uge kommer hans social rådgiver og snakker med mig om den paragraf 50 så nu sker der vel endelig noget med en person der kan komme og hjælpe ham ud af start hullerne...

vi har i hvertfald snakket om en voksen person der kunne være noget for ham..

slettet24491

lydder som en rigtig god ide! men husk at have god tålmodighed, for detkan tage lang til at få en støttekontakt person, desværre

viips46

ja længe siden jeg har skrevet, det går langsomt fremad, men nu har vi da fået en tid på ungdoms psyk her dn 7 juli, det starter op med at han skal tale med en psykolog.
hans socialrådgiver har været her og det gik rigtig godt, min knægt ville selv møde ham, det var meget positivt det plejer han ikke at være interesseret i.
det off. system er godt nok tungt, alt tager alt for lang tid,
var selv til træf her i weekenden hvor jeg fik en veninde til at være hos drengene i mens.
føler mig meget bundet ind i mellem,

i mit soveværelse hænger billeder fra min søn var lille, jeg kikker på dem og tænker hvad gik der galt, fatter ikke at den lille livsglade dreng,,,hvor blev han af.
min kæreste fatter ingenting.

jeg har sat mig for at drengene og jeg tager en uge til bornholm hen til min veninde, jeg vil ikke have min kæreste med, han bliver sur, måske går han.

jeg kan ikke tage ham med, mine drenge og ham er vist ikke de bedste venner.

Helene2

Hej igen Viips

Ja, det etablerede system er langsommeligt.

Hvor den lille livsglade dreng blev af? Han blev ligesom mange andre børn væk i den verden, han måtte leve i. De negative følelser overvældede ham. Som den lille glade pige du engang var, måske blev væk i den verden, du måtte leve i, fordi negative følelelser overvældede dig. Når der er tilstrækkeligt mange negative følelser, så overtrumfer de de positive.
Jeg håber, at din søn får den rigtige hjælp.

Det er godt, at du tager hensyn til, at dine drenge og din kæreste ikke er de bedste venner, så du tager afsted alene med drengene. At din kæreste bliver sur... hvis ikke han forstår det, så synes jeg, at det er et problem.
Det kan i det hele taget undre mig, hvordan du kan leve med, at din kæreste ikke fatter noget af det, der fylder så meget i dit liv. Så kan han jo ikke støtte dig og kan heller ikke være der positivt for drengene. Hvordan påvirker det din store dreng? Der kan jo ikke være noget fælles samarbejde om at få løst problemerne i familien. Men det er bare sådan, jeg ser det.

Håber I får en god ferie.


Mange hilsner Helene