min dreng på 13 har svær depression

viips46

nå det er lægen han skal hen til på fredag, det er hans støtteperson der skal med, men kan da lige skrive en liste med spørgsmål an. søvnproblemer sammenholdt med sertralin, har været inde og læse om sertralin, og der står jo bl.a om søvnforstyrrelser..

Helene2

Kære Viips

I meget lang tid har du haft meget stort fokus på din søn. Det er selvfølgeligt klart. Men dels dræner det dig selv for energi og dels så kan det lægge et meget stort pres på ham, at han får så meget (sygeliggørende) opmærksomhed.
Derfor vil jeg absolut anbefale, at du selv søger behandling. Dels så du kan få kvalificeret opmærksomhed og blive fyldt op og dels får du flyttet fokus mere hen på dig selv. Det vil kunne give dig mere energi i forhold til børnene, det vil gøre din søn mere fri og du vil bedre kunne forstå din søn, hvis du forstår dig selv bedre. Så der vil være mange gevinster.

Børn har det kun så godt, som deres forældre har det. Længere er den ikke.
Jesper Juul, familieterapeut og forfatter


Kærlig hilsen Helene

viips46

hej helene

tak smil,, ja det er jo rigtigt,,, det er vel lige som med tøj i overført betydning, man sørger for at børnene får det de skal have, og glemmer sig selv, og psyken er endnu vigtigere at have styr på.
ved jo godt at de sidste 4 år, prøver at skrive lidt i dagbogen herinde for at skrive om de ting, der kører rundt i mit hoved.

Helene2

Hej Viips

Ja, du ved det godt... men så kommer det næste og meget sværere skridt: Hvordan vil du så handle på det? :-)

Jeg har hørt, at når man er ude at flyve, så får man at vide, at man skal sørge for i givet fald selv at tage iltmaske på, inden man hjæper andre med deres. Hvordan kan du hjælpe dine børn, hvis ikke du hjælper dig selv først?

KH Helene

slettet27834

faldt lige over din historie, når man er 13år sker der jo mange ændringer i sig selv både i følelser, tanker og forståelse- har man så haft lidt mere at skulle håndtere end man har kunne rumme inden den alder, så vil kroppen sige fra uanset alder. D-vitamin mangel er mere seriøst end man lige skulle tro, det giver tit anledning til depression eller andet opstår. Den bedste kur er ro, undgå alle former for press-man skal fyldes med ting der giver glæde (alt fra slik til kram), først senere når man har fået lidt overskud ved roen mm.. vil det var godt at få snakket med en, (medicinskbehandling kan være nødvendigt, men man kan komme ud af det igen, men det vil kræve styrke-for der vil ved udtrapning være tilbagefald og man kan være i trivl om man så stadig er for syg. Hvis man har depression kan det at skulle til læge eller besøge nogle være trættende og forværre ens situiation, så først ro og helst masser af søvn, lige meget om den så er bedst dag eller nat. Held og lykke

slettet27834

ps. lad igen stille bordeline som dianogse på et barn, eller på en der er i medicinskbehandling for det kan give forkert udsving, og hvem vil ha en dianogse på sig der ikke er rigtig. HAr selv prøvet at få stillet en dianogse, som jeg inderst godt vidste slet ik var mig, men hvad kan man gøre, 4år senere konstanterede 2 psykologere uafhængigt af hinanaden at jeg ikke fejlede noget!!!, derfor advare jeg stærk på dette. Og den ene psykolog sage netop at man ikke måtte stille de dianogser, hvis man var på medicin...

viips46

han var til læge i fredags og har fået nogle piller at sove på, fik en mail fra social rådgiver hans støtte person var fyret dags dato, det er vi meget kede af det gik ellers lige så godt.

borderline har jeg snakket med min dreng om, han har selv været inde og læse om det, jeg sagde han har ikke dianose borderline, det var hans skolepsykolog der havde skrevet i rapporten svage træk på borderline.

psykolog på ungdoms psyk siger han har socialfobi, og er selv god til at beskrive hvordan han har det, det har vi snakket en del om, jeg var selv midt i tyverne før jeg havde overvundet en hel del, situationer, og har selv arbejdet meget med mig selv.

hans far led meget af socialfobi.
og så er det ellers en depression han har,,men han er blevet meget bedre til at snakke åbent om det hele..

Helene2

Hej Viips

Hvor er det synd, at din drengs støtte-kontakt person er blevet fyret. De sparer sgu alle de forkerte steder...

Det er helt normalt med en såkaldt social fobi, når man har oplevet grimme ting. Det handler om, at den basale tillid til andre menensker og til verden er er slået i stykker. Verden er ikke længere noget ubetinget godt sted at være og mennesker er ikke ubetinget gode. Og så er isolationstendensen en ganske normal følge.
Desværre er det langt mere almindeligt i behandlingssystemet at kalde symptomerne for f.eks. socialfobi, angst og depression i stedet for at se dem i sin sammenhæng som en mulig del af et post traumatisk stress syndrom. PTSD er i den grad underdiagnosticeret og dermed bliver det alt for let symptombehandling, der finder sted. Og jo længere tid man går med en ubehandlet PTSD, desto større sandsynlighed er der for, at den bliver kronisk.

Prøv evt. at se disse to klip med traumeforsker Ask Elklit. Han beskriver så godt, hvad traumatisering er, symptomerne og hvordan det påvirker mennesker.
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi ... tologi.htm
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi ... raumer.htm

Hilsen Helene

viips46

ja glemte lige at skrive, at kommunen havde opsagt al arbejdet med omtalte støtte person for han ikke havde ren straffe attest, og fik af vide i går på jobbet, at det er fordi han er blevet dømt efter et slagsmål,,,,synes det er mega synd, han er jo ikke en voldelig person, det var ikke ham der startede, han har bare været uheldig og det er det eneste han har været indblandet i, men man skal altså have ren straffe attest,, alle der kender ham og de han ellers har arbejdet med ham, har ellers kun godt at sige,,, så det er altså bare øv, socialrådgiveren vil finde en anden men der kan vel gå lang tid, og det er måske ikke en der er lige så god, go min søn var super positiv og glad for ham, hvad jeg kan høre og oplever at mange drenge ikke er for en kontakt person...

ja jeg vil lige gå ind og læse det du henviser til...

Helene2

Kære Viips

Jeg blev lidt rystet, da jeg læste det, du skriver.
Du forsvarer mildt sagt din søns støtte-kontaktperson temmelig meget. Er det mon ikke et gammelt mønster: Har du også forsvaret dine forældres måske voldelige adfærd? Har du forsvaret din ex-mands voldelige adfærd? Hvad med din nuværende kæreste, som dine børn ikke var glade for? Har han også en adfærd, der ikke er ok, men som du forsvarer?

Jeg siger ikke, at han ikke var god for din dreng, for han kan sagtens have haft gode sider. Men jeg siger, som jeg har gjort før, at du har nogle problemer, der smitter af på dine børn. Sorry...

Jeg vil varmt anbefale dig bogen 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood. Den handler om misbrugere- og medmisbrugere.


Kærlig hilsen Helene