min dreng på 13 har svær depression

viips46

han har været i skole hver dag, de blir osse belønnet efter en måned uden pjæk, de kan vælge en biotur eller en fredags fri,,
sidste fredag var vi på ungdoms psyk og sertralin blev sat op til 75 mg. og sku tages om morgenen, hans højde var 1.67 og han vægt er oppe på 57 kg, han er stadig tynd, men har taget 10 kilo på siden sidste sommer, hvor han tabte sig så det ser godt ud.

falde i søvn om aftenen går stadig ikke så godt, men håber det blir bedre i løbet af de næste 14 dage..

så døde min mor sidste lørdag og vi begravede hende i torsdags, det er hårdt selv om min mor var en dame på 87, men ellers frisk til det sidste,, hun boede jo i nærheden af mig og drengene rendte jo ofte ned til hende, så det blir jo et savn

Helene2

Kære Viips

Det gør mig ondt for dig med din mor. Selvom det var alderdom, så er det rigtigt hårdt, for selvfølgeligt efterlader hun et tomrum for Jer alle.

Det er godt, at din søn oplever fremgang. Forhåbentligt kan han opretholde fremgangen, selvom der nu kommer denne sorg oveni. Jeg håber, at han også får udbytte af psykologsamtalerne. De vil jo også kunne hjælpe ham i denne fase.

Mange hilsner Helene

viips46

hej helena

ja det går rigtig godt med min dreng,,,havde en god snak med ham i lørdags da vi 2 spiste alene,, hans psykolog havde sagt han havde social angst,,,det har jeg osse lidt af som barn og ung,,,så vi snakkede lidt om at udfordre sig selv og overskride sine grænser, og hvor glad man så blir for at have overvundet sig selv...
nu var jeg selv til lægen i går igen, jeg er blevet testet for alverdens ting, og fejler ikke noget, alle prøver er fine..

jeg har lavet en depri test, og har jo prøvet det før,,,jeg orker ingenting,, er træt ugidelig,,, har fået indsovnings piller af lægen, har denne døde fornemmelse indeni, jeg græd over min mor lige da hun døde, og til begravelsen,, men syns jeg har sån en mærkelig følelse indeni,,, tom tom,

min kæreste hjælper mig, han har støvsuget vasket op, vasket tøj for mig ..ja han laver det meste....jeg er bare totalt smadret...

Helene2

Hej Viips

Det lyder godt, at din søn har det bedre.

Social angst – det er jo klart, at din søn har det, når han har været udsat for de ting, han har været udsat for. Og der er jo selvfølgeligt en grund til, at du selv har haft det. Når man har oplevet, at andre mennesker kan være 'skadelige', så bliver man let bange for mennesker. Der kan være et choktraume (især i forbindelse med fysiske overgreb) men der er også et tilknytningstraume. Derfor bliver tilknytningsevnen også skadet og så kan det være rigtigt svært at være social.

Det kan selvfølgeligt være nødvendigt at overskride sine grænser og udfordre sig selv og gøre noget, man ikke tør. Men hvis det skal hjælpe må det være med en både rationel og følelsesmæssig bevidsthed om, hvad der er årsagen til den sociale angst. Ellers vil overvindelsen af sig selv ikke have noget følelsesmæssigt grundlag. Man vil jo stadigt have angsten/frygten og den manglende følelsesmæssige kontakt indeni sig. Så kan man let ryge over på 'automatpilot' og føle sig fremmedgjort og meget ensom sammen med andre.
Skal en social angst virkeligt helbredes, så skal frygten fra choktraumet ud af kroppen og tilknytningsevnen skal genoprettes.

Dette gælder jo sikkert både din søn og dig selv. De symptomer du har nu, kender jeg alt for godt. De er formentligt tegn på, at dit nervesystem er slået fra p.g.a. overbelastning. Den anden dag hørte jeg det sammenlignet med, at HFI-relæet er slået fra.
Det vil jo ikke være så mærkeligt – du har altid kæmpet meget og når man kæmper, lukker man af for følelserne for at få energi til kampen. Følelserne skal frem igen, så nervesystemet kan blive aktiveret og afladet. Hvilket jeg ved af erfaring er meget lettere sagt end gjort. Har du overvejet terapi? At gøre det for dig selv, kan være den bedste gave til dine børn.

'Mange mennesker føler, at depression har at gøre med tomhed. Men faktisk drejer det sig om at være så fyldt op, så alt andet udelukkes'.
Citat af Sarah Kane (gengivet i 'Kunstmalerens datter' af Camille Thellefsen).


Kærlig hilsen Helene

viips46

hej helena

tak...du skriver altid så godt, og jeg ved du har ret....

jeg har selv tænkt på at give mig i gang med terapi,,, eller snak alle skeletterne vælter ud og rundt i hovedet når jeg lægger mig ned om aftenen,,,, mine drømme er yderst mærkelige, i nat drømte jeg at jeg skulle holde talen for min mor, og ikke ku finde sangen..
jeg har det værst om morgenen, er trist, træt, ugidelig, skal sparke mig i bad, de fleste dage falder jeg i søvn på sofaen, ikke bare et blund, men sover dybt og drømmer.

det hele kværner rundt, depressive tanker..

det går godt med knægten, han kommer ud og skate, hans kontaktperson går til træning med ham et par gange om ugen, ringede og fortalte han sku på holbæk den 8 okt og tale med psykologen igen.

det største problem nu er at få ham til at sove om aftenen, og spise lidt om morgenen.

egentlig mærkeligt når han er fysisk aktiv, kommer tidligt op, at han så ikk kan sove om aftenen, han sover ikke i løbet af dagen..

i morges var første gang jeg ikke fik ham i skole,, jeg tudede... har det osse selv værst om morgenen,,, prøvede en time efter,,,,
ringede til hans støtte person men havde time, så han ku ikke lige komme og hjælpe æv.
men jeg ringer ikkke til skolen og melder ham syg.

Helene2

Hej Viips

Jeg synes, det lyder som en enormt god idé med noget terapi til dig selv. Du har brugt dig selv rigtigt meget og nu trænger du til at blive fyldt op og få noget opmærksomhed. Og den koncentrerede energigivende opmærksomhed du har brug for, kan bestemt fås igennem terapi. Det vil også hjælpe dine børn, for når du først selv får noget, har du også mere at give dem. Hvordan skal du kunne give dem, hvad de har brug for, hvis du selv er drænet?

At du har det værst om morgenen er ikke mærkeligt. Din underbevidsthed arbejder på højtryk om natten, når du sover. Dér vækkes følelserne og de sidder i krop og sind, når du vågner, uanset om du husker drømmene eller ej.

Hvis du skal kunne rumme din drengs følelser, må du først kunne rumme dine egne. Ellers risikerer I at trække hinanden nedad. Formentligt behandler du ham, som du behandler dig selv: Han skal fungere i hverdagen, for så ser det ud som om, at alt er godt? Men det er jo kun overfladen – I må i dybden for virkeligt at få det godt. De gamle skeletter må ud af skabene - ud af dit hoved, dit følelsesliv og dit nervesystem. Du er røget ned med flaget, fordi du driver rovdrift på dig selv.
Så længde du prøver at styre din søn til at leve et normalt ydre liv, hvor han ikke får taget hensyn til det indre, så vil du altid tabe kampen – for du kan ikke tvinge ham til at gøre, hvad du vil have ham til at gøre, heller ikke selvom det er i den bedste mening. Tvang og pres hjælper ham ikke og han er for gammel til, at du kan tvinge ham. Kun motivation, lyst og en følelse af, hvad der er bedst for ham selv, kan få ham til at gøre, hvad han gerne vil gøre – og så er det jo heldigt, hvis du vil det samme. Det må være lyst, motivation og glæde, der driver én. Men det kræver en indre oprydning, for de negative energier, der ligger i nervesystemet og i hele kroppen, æder de positive. Der må ryddes op indeni, før det kan blive godt udenpå, ellers er det symptombehandling og så bliver man syg igen senere, selvom det ser ud til, at man ellers havde fået det bedre. Det gælder alle mennesker. Det er desværre bare meget uforeneligt med de krav samfundet stiller.

Kærlig hilsen Helene

viips46

hej helene

ja du har jo ret,,og er god til at beskrive,,,,

jeg snakkede så med hans støtte person, og han sagde at hans mega træthed om morgeneen, osse kunne skyldes at de lige var startet op til styrke træning,,,de andre dage er det gået godt..

vi har haft flere gode samtaler, og han fortæller selv om flere episoder han kan huske,

jeg synes selv jeg har det bedre nu...

Helene2

hej Viips

Jeg oplever det desværre som så typisk, at din drengs træthed bliver forklaret med noget ydre, der nok går væk lige om lidt. Så er det nok styrketræningen... selvfølgeligt kan man blive træt af styrketræningen men ikke så massiv træthed. Det er det indre og ikke det ydre, det handler om.

Jeg er ked af at sige det, men jeg mener virkeligt, at du vil give både dig selv og dine børn den største gave ved, at du får arbejdet med dine gamle lig i lasten. Så længe du ikke får fokus på årsagen og arbejdet med den, vil det jo kun være fokus på symptomerne.

Sorry, at jeg ikke har noget mere opmuntrende at sige...


Mange hilsner Helene

Kameliadamen1

Hej Viips

Efter min mening kan der være flere forskellige årsager til din søns træthed.

Du skrev i det allerførste indlæg, at din søn havde D-vitaminmangel. Det er jo en kendt sag, at D-vitaminmangel kan være (medvirkende) årsag til både depression og træthed. Derfor er det vigtigt, at hans D-vitamin-tal er kommet i orden. Hvad ligger hans D-vitamin-tal på nu?

Desuden vil jeg pege på, at træthed er en kendt bivirkning ved den antidepressive medicin Sertralin, som din søn vel stadigvæk får. Du skrev, at hans dosis blev sat op til 75 mg den 9. september. Er hans træthed blevet forværret siden da? Måske er 75 mg for meget. Jeg synes, at I skulle tale med den behandlende læge og høre, om hans dosis måske er for høj.

https://www.sundhed.dk/applikationer/Ap ... viceType=1

Som du kan se, står der beskrevet, at over 10 % af de mennesker, der får Sertralin, får træthed som bivirkning. Det er desuden et problem, at der ikke er så mange erfaringer med at give børn antidepressiv medicin. Derfor skal hans dosering overvåges nøje, så han får så meget god virkning af medicinen som muligt og så få bivirkninger som muligt.

Jeg vil mene, at der er en ret god sandsynlighed for, at en regulering af medicinen vil hjælpe på problemet.

Jeg giver Helene ret i, at det ville være en god ide, hvis du får en god psykoterapi hos en kvalificeret psykolog. Men jeg kan godt forstå, at det ikke er nogen nem sag at få arrangeret. Der er jo dels den økonomiske side af sagen, og så er der problemet om, hvordan man finder den rette hjælp.

Der er jo et par muligheder for at få tilskud. Der er dels den ordning, hvor man kan få tilskud til psykologhjælp ved depression, hvis man er i alderen 18-37, men jeg går ud fra, at den ikke kan bruges, da du må være ældre end 37, så vidt jeg husker.

Men så er der den ordning, der giver mulighed for at få tilskud til psykologhjælp, hvis man har været udsat for noget traumatisk inden for den seneste tid. En 13-årig søns depression må kunne falde ind under disse betingelser. Prøv at spørge din læge. Lægen må også kunne hjælpe dig med at finde en kvalificeret psykolog, der ville være egnet i din situation.

Eller måske er der helt andre ordninger. Jeg ved, at nogle psykiatriske hospitaler giver gratis psykolog-hjælp i visse tilfælde. Prøv at spørge din læge.

Mange hilsner og god søndag

Kameliadamen

viips46

hej helene og kameliadamen

tak til jer begge for gode svar,,,ok vil da spørge min læge om jeg kunne få noget hjælp,
min søn går til samtale hos psykolog og skal til samtale igen på fredag, og ja jeg ved godt det ikke kun er det ydre der skal være i orden, men det er jeg jo osse nødt til at få i orden alligevel, hans d vitamin tal er i orden, efter hans kur med d vitamin, og fra juni har han været ude daglig, virker gladere og snakker mere, siger selv han synes det hjælper at snakke med støtte person og psykolog, læge og jeg.
jeg får ham osse til at spise morgen mad inden han går, det er en special skole han er startet på som udmærket kender hans problemer, og han er glad for at være der.
tak for tippet med certralin, vil lige vende det med lægen igen