Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det lyder jo rigtigt godt det hele. Det virker virkeligt som om, tingene bare går i den rigtige retning nu. Det trænger I sørme også til.
Så det kunne tyde på, at I alle kan gå en god sommer i møde. Når vi får noget sol og varme, giver det jo som regel også mere glæde og energi :-)
Kærlig hilsen Helene
ja og jeg kan mærke at jeg har fået energien tilbage, jeg har fået ordnet ting, som har ventet længe, fået ryddet op i skabe som jeg plejer at lukke igen.
taksator kommer på mandag, glæder mig, skal til møde nede i kommunen med kontrolgruppen, altså kun en mand, det er jeg lidt spændt på men jeg har selv rettet henvendelse til dem..
for min kærestes ex bliver ved med at chikanere mig på det groveste, med rigtig grimme sms, nu har jeg valgt at ignorere hende, for tavshed kan osse være det bedste forsvar..
nu er hun så blevet så irriteret over det at hun igen har truet med at melde min kæreste og jeg til kommunen for social bedrageri, jeg er så træt af hendes trusler, så forleden ringede jeg til politiet og lavede et notat på hende, og kontaktede selv kommunen...
ja min kæreste og jeg bor ikke sammen har hver vores lejlighed, hver vores økonomi, han har ikke så meget som en sok henne hos mig..
som reglerne er ved jeg at han godt må komme på besøg, og osse overnatte ind i mellem, men må ikke bidrage til min økonomi.
hvor vidt hun har gjort alvor ud af sine trusler, eller om det er fordi jeg selv har kontaktet dem, ved jeg så ikke endnu...
men jeg har i hvertfald god samvittighed så de kan bare komme an..
kan virkelig mærke at jeg har fået kamp gejsten tilbage...godt så...
såe jeg frygter ikke noget...
Der var da lige en ordentlig energisluger mere…
Men heldigvis er du så på forkant med udviklingen og har selv taget kontrol over situationen. Men jeg forstå sørme godt, at batteriet har været løbet tør for energi. Godt at du nu har fået lukket så mange huller, så du mærker, at der nu kan begynde at ske en opladning :-)
KH Helene
ja jeg suynes godt nok det bliver ved med at vælte ned over mig,,,,nå men taksatoren var der mandag og jeg har fået opgørelse i dag, og jeg har fået det beløb som jeg selv var kommet frem til,,,godt forsikringsselskab.
så skulle jeg til det møde nede på kommunen og jeg skal da ærligt indrømme at der var en sommerfugl eller 2 i min mave.
Ikke fordi jeg frygter noget, ved med mig selv at jeg er alene, men man ved jo ikke og nu er jeg jo inde i en stime af uheldige ting der bare vælter ind over mig...
nå men jeg blev kaldt ind og de var 2, en fra kontrol gruppen og en assistent som sidder og beregner tillæg og ydelser til enlige, og en referent, jeg får osse referat fra mødet..
jeg kunne da mærke at kemien var i orden, dert var heller ikke nogen dårlig stemning til stede.
den mandlige assistent indledte med at den eneste grund til at jeg var blevet kaldt til møde, var for jeg selv havde rettet henvendelse til dem, min kærestes ex havde altså ikke indgivet en anmeldelse, som hun havde sagt..
Ok det var da så helt i orden, han sagde at de fleste anmældelser kom fra ex, og det tog de en vis forbehold for, grunden var så altid hævn, de undersøgte osse altid en anmeldelse inden de retter henvendelse til en.
Den kvindelige assistent som jeg udmærket godt kan huske, synes bare det var så utrationelt at jeg havde valgt selv at rette henvendelse til dem, så det var et stort + til mig.
så fik jeg bare stillet nogle spørsmål hvor meget min kæreste kom på besøg, om mit liv med mine drenge, som jeg så forklarede at mine drenge fylder så meget at jeg har ikke tid til en kæreste på fuld tid, jeg er sammen med min kæreste 2 eller 3 gange om ugen, holder ferie alene med mine drenge, min kæreste er heller ikke med til møder ang. mine drenge.
så alt i alt var det hele lige efter bogen, oig de ville bare lave et notat så hvis hun skulle henvende sig på et tidspunkt, vil hun bare få besked på at hun roligt kunne henvende sig, så jeg havde selv talt med kontrol gruppen og de synes bare at hun kunne da bare passe sit eget liv..
så har jeg ringet til ungdoms psyk. ambulatorie og fået skrevet at de gerne må kontakte mig hvis de får et afbud for der er stadig den ventetid på 3 mdr.
en sekretør som var utrolig sød at snakke med, ja det viser jo endnu en gang at når man bare henvender sig på en ordentlig måde, får man osse en pæn behandling, for det meste.....
ja så håber jeg der kommer penge fra forsikringen i løbet af et par dage, så jeg kan komme ud og købe en pc for det er det jeg savner allermest....
Ingen tvivl om, at det var en fordel, at du selv tog kontakt til kommunen og derved viste, at du ikke havde noget at skjule. Helt klart den klogeste og bedste strategi.
Når så det også falder på plads med forsikringspengene og du/I får en tid hos ungodms psyk. ambulatorium, så er der nogle energislugere mindre.
Men det lyder da til, at I kan gå sommeren positivt i møde og kan få ladet op :-)
Kærlig hilsen Helene
ja så absolut, jeg sidder lige inde på hans værelse lige nu og har lånt hans kammerats pc, har spurgt ham om han har mærket nogen bedring efter han startede på medicin, han siger han ikke kan mærke den store forandring. han er en lille smule mere glad, det er osse hvad jeg har observeret...
nu hvor det er blevet godt vejr skal jeg se om jeg kan lokke ham lidt mere ud...
han har altid været lidt sløv, det der med den personlige hygiejne ...jeg har altid skulle sige at han skulle gå i bad, så har han da osse gjort det men han plejer at være langsom..men nu lige for tiden sker der ikke en dyt..
han ville ikke i skole i denne uge fordi de havde tema uge, så det skal han i næste uge, jeg har prøvet at snakke med ham så bliver han irriteret på mig og siger jeg skal slappe af...
er lidt i vildrede med om jeg kan presse ham mere eller om jeg skal lade ham være..
min kæreste synes jeg er for efter givende, og ja det er jeg nok osse, men synes det er svært om jeg skal skrue bissen på, er det depressionens svøbe, er det almindelig teenager ugidelighed, eller hvad sker der....
er rimelig opgivende i dag..
Ja, det er desværre ofte tre skridt frem og to tilbage.
Der er to ting, jeg umiddelbart kommer til at tænke på.
1) Prøver I at tale sammen om, hvordan han har det? Altså sådan rigtigt? Altså f.eks. prøver at få ham til at sætte ord på, hvorfor han ikke vil gå i bad. Det kan lyde som om, at alting skal tales igennem i stedet for bare at få gjort tingene men hvis det er det, der skal til, kan det måske være en mulighed? Som jeg har sagt før, så tror jeg ikke, at du får noget som helst ud af at presse ham. Det stresser ham og hans nervesystem er givetvis oversensibelt overfor krav, pres og forventninger. Derfor, tror jeg, at lydhørhed, respekt og forståelse er vejen frem. Gulerod frem for pisk. Nej, i mine øjne kan man heller ikke tvinge en 14 årig dreng (eller pige) til at gå i bad. Omvendt kan man jo heller ikke bare lukke øjnene og lade dem passe sig selv. Altså kan en mulighed være at prøve at skabe en åben dialog om noget, der er et problem. For selvfølgeligt er han nødt til at prøve at passe sin hygiejne - men det er noget, der kan være svært, hvis man er deprimeret eller ikke orker noget.
2) Belært af mine egne nye erfaringer (har lige fået konstateret for lavt stofskifte og D-vitaminmangel), så må jeg jo lige spørge, om han har fået chekket disse ting samt blodprocent?
Jeg havde selv på et tidspunkt en kæreste, der syntes, at jeg var for eftergivende overfor mine to piger. Det var jeg helt sikkert, men nu ved jeg, at det handlede om, at jeg selv havde haft grænseproblemer og derfor ikke havde kunnet sætte grænser for børnene, da de var små. At begynde at sætte grænser, når børnene er nået teenagealderen, er givetvis skønne spildte kræfter, for så opponerer de voldsomt, når de ikke har været vant til det. Desuden er de fleste nok ubevidst tilbøjelige til at slække på grænserne, hvis man af den ene eller den anden grund føler skyldfølele overfor sine børn.
Dertil kommer så din tvivl om, hvorvidt det er depressionen eller alm. teenageradfærd, der er årsagen til din søns adfærd. Uanset årsagen så går man vel næppe helt galt i byen, hvis man kan opnå en dialog og tale stille og roligt sammen om problemerne og prøve at lytte og forstå og respektere modpartens følelser.
Jeg hørte for nyligt i fjernsynet om en skole hvor man praktiserede en metode, hvor de voksne ikke fortæller børnene, hvad de ikke vil have. I stedet fortæller man dem, hvad man gerne vil have, de skal gøre. Så roser man børnene, når de gør det, man ønsker i stedet for at skælde ud, når de gør det, man ikke ønsker. Den metode virkede over al forventning og både børn og voksne havde udbytte af den. Børnene lærte den på skolen men den bredte sig hjem til familierne.
Mange hilsner Helene
For mig lyder det, som om din søns tilbageskridt kan skyldes, at han ikke bryder sig om skolens temauge!
Sådan havde jeg det faktisk selv, da jeg gik i skole, selv om fænomenet ”temauge” ikke var så udbredt dengang. Måske er det snarere fra min tid som underviser, at jeg husker temauger som en pestilens!
Jeg kan huske, at den almindelige skolegang var til at klare, for selv om der måske var fag eller lærere, man ikke brød sig om, så var en skoletime kun på 50 minutter (senere 45), og det var til at holde ud. Desuden vidste man nogenlunde, hvilke krav man skulle leve op til. Sådan var det også senere, da jeg blev underviser: Der var elever eller klasser, jeg ikke brød mig om, men jeg vidste, hvad kravene var, og hvad jeg kunne forvente.
Når skolen har tema-uge, står det hele på den anden ende! Det forventes, at såvel elever som lærere udviser initiativ, fantasi og kreativitet i nogle rammer og strukturer, som er helt anderledes end ellers.
Min erfaring med depression er, at det første, der tager skade, er netop ens kreativitet og spontanitet! Man kan klare sig forholdsvis godt, når forholdene er normale, hvis man anstrenger sig meget og kører på rutinen, men man har svært ved at klare sig, når der stilles helt andre krav, end man er vant til at skulle opfylde.
For mig at se, er der ikke noget at sige til, at din søn går i sort i den situation! Og for mig at se valgte han det rigtige: At blive hjemme, indtil forholdene i skolen er normaliseret. Desværre skete der formodentlig det, at han betragter sin udeblivelse fra skolen som et nederlag, og det har medført en forværring i hans depression. Nederlagsfølelse virker som gift i din søns situation.
Det ville have været bedre, om han kunne have fortalt dig om sit problem, og at resultatet af samtalen havde været, at han havde fået tilladelse af dig til at blive hjemme, så han kunne have holdt fri fra den tema-uge med god samvittighed og uden at føle nederlag.
For mig at se er hans vægring ved at gå i bad et helt almindeligt udslag af en forværring af depressionen. Mange depressive har svært ved at overkomme helt almindelige ting som den personlige hygiejne, og når din søn i forvejen ikke er for vild med den slags, er der ikke noget at sige til, at hans depressions-forværring slår igennem på det område.
Jeg tror, at det hele retter sig, når skolen bliver ”normal”. Og jeg opfatter det som helt forkert at begynde at presse en depressiv dreng til noget. Hvis han ikke kan leve op til de krav, der stilles, vil han jo igen føle nederlag, og det går altså ikke!
I stedet for vil jeg foreslå, at du gør noget for, at han kan komme til at forbinde et bad med noget dejligt og rart. Jeg vil prøve at komme med nogle forslag:
• I kunne måske indføre en skik om, at I på bestemte aftener hygger jer særligt med et spil og noget mundgodt (eller en TV-udsendelse og noget lækkert). Men kravet er, at det skal være et nattøjs-party, hvor I alle først har været i bad og er kommet i rent og lækkert nattøj. Jeg kan godt se, at de lyse forårsaftener måske ikke egner sig så godt til nattøjs-party. Det ville have været bedre om vinteren, men det er jo da regn og rusk indimellem.
• Du kunne komme i tanker om, at du havde læst, at massage er godt mod depression! Og så kunne du købe noget lækkert creme, som du kunne smøre ham ind i og derefter give drengen massage. Men du er selvfølgelig nødt til at bede ham vaske sig ordentligt først.
• I det hele taget ville det være godt, hvis han kunne forbinde varme bade og fodbade med noget rart og dejligt. Det hjælper på depression at være god ved sig selv. Måske kunne du hjælpe ham til at opnå en rar fornemmelse ved at bade ved at gøre omstændighederne omkring badet hyggelige. Desværre ved jeg ikke rigtig, hvad en tretten-års-dreng vil sætte pris på. Det er jo næppe stearinlys og blomster på badeværelset, men der må være et eller andet, der kan gøres.
Det var lige et par strøtanker fra mig.
Mange hilsner
Kameliadamen