Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
ja forstår dig godt, jeg har nok delt mit liv op i 2, mine drenge og jeg, og min kæreste, som nummer 3 og det ved han godt.
nå men i onsdags var vi så på holbæk sygehus, snakkede 1½ time med en psykolog som skrev en hel masse ned, jeg havde taget alle papirer med fra psykiatiker, skole psykolog, fra skolen.
hun var god at snakke med og min søn åbnede osse op, og svarede på det hun spurgte om.
vi får en ny tid om ca 14 dage, så er det en læge der skal kikke og snakke med ham, som så skal prøve at finde noget medicin til ham, nu har han været på certralin i 3½ måned, uden den store effekt, så hun mente heller ikke, det skulle være det.
jeg skulle fortælle hvordan fødsel og hvordan han var som lille, skulle have taget barnets bog med osse, smil.
han var jo et nemt barn stille og rolig spiste på klokkeslet, fik masser af kærlighed og omsorg, udvikling lige efter bogen..
ude i vente værelset lå der en folder om en pårørende gruppe for forældre, hver anden tirsdag aften, det syns jeg er en god ide, og psykologen sagde at det var min søn der skulle give sit samtykke til at jeg måtte være med, og det fik jeg lov til.
jeg kan godt lide deres holdning, de taler slet ikke om de unge uden de er til stede, men gerne med den unge alene..
her i ferien har min søn da næsten dagligt været en tur alene ude og gå, en enkelt gang har en af hans venner lokket ham ud på skateboard, hvilket han gik op med liv og sjæl for 3 år siden, ja osse forrige sommer.
tror på han nok skal blive rask,, det er bare osse smertefuldt at se på..
min yngste er på ferie hos sin store søster på fyn og han kommer hjem på torsdag.
har arrangeret at drengene og jeg tar til bornholm en uge alene, det glæder jeg mig til..
været med ude og handle,
jeg har lige bestilt vores ferie til bornholm jeg glæder mig til at komme afsted med dem en uge, selv om det holdte hårdt at få den uges fri fra mit nye job.
men min nye chef som osse er en halvvejs veninde kender godt min situation, så hun skulle nok finde ud af vagtplanen alligevel...
Det er godt, at din søn kan tage et break fra det sorte og tunge, der fylder og ialtfald indimellem give sig selv lov til at slappe af og have det godt.
Jeg har ikke selv haft det så tæt inde på livet med unge menneskers behandling for depression, traumer o.a. Men fra mig selv ved jeg ialtfald, at så længe alt det gamle, tunge, smertefulde ligger og påvirker sind og krop, kan det være utroligt svært at få det godt - endda også korte øjeblikke af gangen. For vækkes de positive følelser, så vækkes de negative også. Derfor følges en optur ofte af en nedtur.
Jeg må indrømme, at jeg ikke giver meget for psykiatrien. Jeg håber selvfølgeligt, at de kan hjælpe din søn, men min datter hjalp de ialtfald ikke. I stedet var de selv med til at traumatisere hende.
Så jeg håber virkeligt, at din søn også får hjælp til at få bearbejdet de traumer, han har været udsat for.
Og så håber jeg selvfølgeligt, at I får en god ferie på Bornholm.
Mange hilsner Helene
oki ja det lyder jo ikke så godt, jeg håber at de kan hjælpe min søn, ellers ved jeg ikke hvad vi ellers skal gribe i,
synes psykologen var meget rar at snakke med, og de skulle jo så skrue en behandlingsplan sammen,
jeg håber at din datter har det godt i dag, det er jo altid værst når det er ens børn der er ramt.
og tak glæder mig osse til turen på bornholm...smil
Der er givetvis forskel på den måde psykiatrien fungerede på for 13 år siden og så i dag. Min datter fik heller ikke direkte psykologsamtaler og hun var kun omkring 8-9 år.
I dag ville jeg ønske, at vi havde været i noget 'rigtig' familieterapi. Vi var i en slags 'familieterapi' under psyk. men det førte kun til, at vores datter blev sygeliggjort og det var ikke hende, der fejlede noget. Hendes reaktioner var helt naturlige udfra de ting, hun havde været igennem og de forhold, hun levede under. Det var så afgjort hendes far og mig, der burde have været i behandling.
Det var kognitiv terapi, hvor hun bare skulle lære at lystre og gøre, hvad man kunne forvente af et barn på hendes alder. Uagtet at hun slet ikke var følelsesmæssigt i stand til at klare det. Der blev slet ikke lyttet til hende, hendes signaler blev ikke læst rigtigt og hun blev ikke mødt med medfølelse og respekt for hendes grænser, følelser og behov. Hun var ekstremt lukket, men der var ingen, der prøvede at gøre noget for at få hende til at åbne sig.
Nå, men det kunne jeg skrive meget mere om. Jeg håber naturligvis, at det går bedre for din søn og at psykologen forstår, hvad din søns problemer handler om og kan hjælpe ham.
'Børn har det kun så godt, som deres forældre har det. Længere er den ikke'.
Citat af Jesper Juul, familieterapeut og forfatter
Mange hilsner Helene
ja der er så absolut sket ting siden, så systemet er bedre, ærgeligt for dem det så er gået ud over..
jeg havde selv en traumatisk oplevelse da jeg var 17, var med i en bilulykke hvor jeg kom til at ligge fastklemt under bilen, og fik brud på ryg og brystben mm.
det var jo før krisehjælpen blev opfundet, og lyden af knust glas og krøllet metal, er inde i mit hoved endnu.
medicinsk lå jeg på sygehuset og det var nul smertestillende medicin, unge mennesker havde ikke godt af medicin, ikke engang en hovedpine pille fik man.
utroligt hvad man fandt sig i.
mine forældre var ikke til meget hjælp. nok rigtig autoitets tro.
ja det vise ord det er ikke det du siger der gør indtryk på ens børn men hvad du gør..
ingen er perfekte forældre, man prøver selvfølgelig at gøre tingene så godt man kan.
jeg tænker da osse af og til at jeg burde have forladt drengenes far da de var helt små, så min knægt havde undgået alle de nederlag med hans far, jeg kan jo se hans mening om mange ting er enten eller.
nå men sket er sket jeg kan jo ikke lave det om, det ved jeg jo godt med min fornuft..
han var osse på skaterbanen i går, det er godt nu er han da ude hver dag.
jeg har fået bevilliget en støtte person 8 timer om ugen til ham, det er lige startet og det er godt, han er lige startet i skole og det er osse godt.
han er godt nok morgen tung, men han ved han skal afsted, ellers blir han hentet.
i fredags var han hos psykolog og hans støtte person kørte for ham og det var en god tur.
han er ude nu hver dag, kører på skateboard
Dejligt at I har haft en god sommerferie.
Det er godt, der sker noget nu. Jeg kan forestille mig, at det også må have været hårdt for din søn at skulle vente så længe og svæve i uvished. Nu kan der forhåbentligt komme lidt struktur i dagligdagen og jeg håber, at psykologsamtalerne og støtte-kontaktpersonen kommer til at hjælpe hele familien.
Mange hilsner Helene
tak smil, ja nu syns jeg det går fremad, skal til forældre møde på hans nye skole i morgen, det blir spændende at blive sat lidt ind i hvad det går ud på.
på hans nye skole er der varm mad hver dag kl 12, han sagde i går at de havde fået hamburgerryg, var ikke så vild med det men spiste det.
han har stadig ikke fået andet medicin, men bliver kaldt ind lige så snart lægerne kommer retur fra ferie,
den uges ferie tror jeg osse gjorde en hel del, drengene og jeg var jo sammen hele tiden, og hvor fik vi snakket, hygget og spillet om aftenen i camping vognen, spillet fodbold med min venindes hund.
snakket om store små spørgsmål om livet i al alminelighed..
benjamin sagde den sidste dag nu glæder jeg mig til at komme hjem, så behøver jeg ikke at være sammen med dig mor hele tiden...
vi grinede og jeg tror osse han syns det var hyggeligt alligevel
deres 2 lærere var med til mødet, og vi fik set deres plan for første halve skoleår.
til sidst skulle vi tage en runde hvor vi præsenterede os, jeg er normalt snakkende, men hader at jeg lige skal snakke alene, og for første gang i mit liv gik det kanon godt, jeg fortalte ærligt at min søn, havde en svær depression og hvordan jeg havde kæmpet for at få ham i behandling, hvor lidt han havde været i skole sidste år, hvor godt det var begyndt at gå nu, havde endelig fået en støtte person til ham 8 timer om ugen en kanon god mand, ung med ejet firma, som min søn er rigtig positiv indstillet til.
sjovt som stemningen løste fuldstændig op, de andre forældre kom frem med hvad deres problemer var omkring det psykiske.
det var simpelthen en rigtig god oplevelse.
nu går det bare den rigtige vej, det er bare så dejligt..