Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
nej jeg orker heller ikke at gå på arbejde,,håber bare jeg blir fritstillet i morgen,,men har besluttet for jeg ellers bare er sygemeldt,,jeg skylder ikke det job noget mere..
ja jeg vil osse gerne have min dreng igennem samtaler, medicin er ikke nok.
så er det mødet på skolen i morgen, hvilken skole han skal gå på efter sommerferien, der skulle hans socialrådgiver så komme, så må vi se hvad han er for en, og regner med han osse vil melde ud med en dato til et møde om hvilke støtte muligheder jeg får til ham..
så skal jeg så selv til læge i morgen, og vil fortælle hende om hvor skidt jeg har det og osse ang. mit job, jeg kunne tænke mig jeg får brug for det senere, når jeg bliver væk fra jobbet..
krydser fingre for at jeg bliver fritstillet..
snakkede med fagforeningen forleden de lød ikke til at ville gå ind i en sag om personlig hets, men skal lige vende det med min gode ven og kollega i en anden afd. her i byen, han er desværre osse sygdomsramt, han har dårlig hjerte...
tænksomme tanker og bare jeg så kan lade være med at drømme om det job i nat..
KH Helene
yes jeg har lige talt med fællestillidsmanden, og jeg er blevet fritstillet, så jeg skal bare op på jobbet på mandag og aflevere nøgler og arbejdsmobil..
ej en sten der er lettet fra mit hjerte...
mødet ude på benjamins skole i går gik bare kanon godt..jeg fik så meget ros af leder, socialrådgiver og kontaktpædagog,,,de synes det var så utroligt at jeg selv havde kæmpet mig igennem og fundet en psykiater ved ejen hjælp til min søn, havde presset ejen læge til at han er skrevet op til at komme til ungdomspsyk. de ved hvad vi har været igennem og går igennem, og osse at jeg er fyret..
socialrådgiveren kom så osse ind på hvad det møde skulle have handlet om oppe hos mig og drengene,, hvorvidt min familierådgiver skulle ind over igen, jeg sagde at for 3 år siden, var jeg da glad for hendes besøg,, men synes ikke jeg har noget at bruge det til i dag..
socialrådgiveren ville gerne komme på et hjemmebesøg og snakke med mig og møde min søn, det må jeg så lokke ham til. han ville arbejde på at finde en kontaktperson til min knægt der kunne foretage sig nogle gode ting med ham,,det som jeg har bedt om de sidste 3 år..
vi blev enige om at skole psykologen vil indstille ham til en anden specialskole der ligger her i byen, hvor han skal starte efter sommerferien.
alt i alt var det rigtig positivt,, og kontaktpædagogen ville så lave en aftale med den nye skole så vi hurtigst muligt kan få en dag så vi kunne komme ud og se skolen..
så var jeg hos lægen det var en læge vikar eller hvad det nu hedder, men hun var egentlig meget sød, hun tog en masse blodprøver, og jeg fik en ny tid om 10 dage,,så ved vi om der er en legemlig forklaring på at jeg er så mega træt..
men det løser sig jo nok selv stille og roligt,,, bare det at jeg er fritstillet så kan jeg tage det stille og roligt, få ryddet op....når drengene får sommerferie kan vi bare tage en tur til bornholm til min veninde ligesom sidste sommer og slappe af...
ej i dag føler jeg mig komplet lykkelig....yes det skal nok gå
yes jeg har lige talt med fællestillidsmanden, og jeg er blevet fritstillet, så jeg skal bare op på jobbet på mandag og aflevere nøgler og arbejdsmobil..
ej en sten der er lettet fra mit hjerte...
mødet ude på benjamins skole i går gik bare kanon godt..jeg fik så meget ros af leder, socialrådgiver og kontaktpædagog,,,de synes det var så utroligt at jeg selv havde kæmpet mig igennem og fundet en psykiater ved ejen hjælp til min søn, havde presset ejen læge til at han er skrevet op til at komme til ungdomspsyk. de ved hvad vi har været igennem og går igennem, og osse at jeg er fyret..
socialrådgiveren kom så osse ind på hvad det møde skulle have handlet om oppe hos mig og drengene,, hvorvidt min familierådgiver skulle ind over igen, jeg sagde at for 3 år siden, var jeg da glad for hendes besøg,, men synes ikke jeg har noget at bruge det til i dag..
socialrådgiveren ville gerne komme på et hjemmebesøg og snakke med mig og møde min søn, det må jeg så lokke ham til. han ville arbejde på at finde en kontaktperson til min knægt der kunne foretage sig nogle gode ting med ham,,det som jeg har bedt om de sidste 3 år..
vi blev enige om at skole psykologen vil indstille ham til en anden specialskole der ligger her i byen, hvor han skal starte efter sommerferien.
alt i alt var det rigtig positivt,, og kontaktpædagogen ville så lave en aftale med den nye skole så vi hurtigst muligt kan få en dag så vi kunne komme ud og se skolen..
så var jeg hos lægen det var en læge vikar eller hvad det nu hedder, men hun var egentlig meget sød, hun tog en masse blodprøver, og jeg fik en ny tid om 10 dage,,så ved vi om der er en legemlig forklaring på at jeg er så mega træt..
men det løser sig jo nok selv stille og roligt,,, bare det at jeg er fritstillet så kan jeg tage det stille og roligt, få ryddet op....når drengene får sommerferie kan vi bare tage en tur til bornholm til min veninde ligesom sidste sommer og slappe af...
ej i dag føler jeg mig komplet lykkelig....yes det skal nok gå
Hvor er det bare dejligt at høre, at tingene går så meget i den rigtige retning og begynder at løse sig.
Jeg tror bestemt, at det må komme til at betyde rigtigt meget, at du er blevet fritstillet og kan få tid til at få ladet batterierne op igen.
Godt kæmpet. Hvor vil det være skønt, hvis du kan slippe for flere kampe lige nu, så du bare kan få tid til at nyde og slappe af.
Yes, det skal nok gå :-)
Kærlig hilsen Helene
jo tak jeg synes osse det hele er da begyndt at gå den rigtige vej, i lørdags fik jeg så kopi af det psykiateren har skrevet om min søn, han ville osse sende det til min læge.
dianose: depression og generaliseret angst. det går fint med at han kan tåle medicinen, han kan selvfølgelig ikke mærke noget endnu, men det har jeg snakket med ham om..
i går hjalp min kæreste og min yngste søn med at få ryddet mine ting fra jobbet, min yngste har igen flyttet rundt på hans ting i værelset, jeg er så imponeret af ham, sikke en energi han har, utroligt med en 11 årig dreng der går så højt op i indretning..
har egentlig tænkt lidt på deres forhold, de 2 drenge, de er jo meget sjældent uvenner, tror egentlig det er fordi lillebror bevidst eller ubevidst tager hensyn til storebror fordi han er syg, men de har da her i den sidste tid lige sloges for sjov, det var helt rart at se..
Ja, børnenes indbyrdes forhold er ofte en rigtig god indikator for, hvordan familien fungerer. Har de voksne det godt, så har børnene det også godt. Så det er jo meget positivt, at dine drenge er begyndt at kunne slås lidt for sjovt :-) Storebror skal ikke længere behandles så forsigtigt og der kan komme noget leg og morskab ind. Og han er nu så tryg, så han kan begynde også at have det lidt sjovt. Hvor er det bare skønt :-)
Begge diagnoserne er nok nærmest uundgåelige, når han nu er præget, som han er. Men ligesom depressionen kan også angsttilstanden mindskes betydeligt, hvis han får tilstrækkeligt ro, tryghed og stabilitet i sit liv i nutiden og helst ikke kommer ud i situationer, han ikke magter. Hvis han presses ud i noget, hvor han føler, han mister kontrol eller føler sig svigtet, ikke kan stole på andre, ikke kan få hjælp etc., vil det altid kunne blusse op igen.
Men det ser jo i høj grad ud til at gå den rigtige vej lige nu :-) Stort tillykke med det. Det er godt kæmpet. Jeg håber virkeligt, at I nu begynder at kunne få mere ro og stabilitet i Jeres liv.
Kærlig hilsen Helene
ja hvor har du ret...jeg tænker osse sån lidt filosofisk, at der er en højere mening med jeg er blevet fristillet, for det første har jeg været dødtræt af det job, i laang tid...det har bare været dødvande og fra at stå glad ud af sengen hver morgen var jeg lige ved at brække mig over jobbet til sidst..
med hensyn til min søn kan jeg være mere for ham, nu hvor han har brug for det..
nu var han i skole i dag, han har ikke sovet hele natten, men så er det godt han kom afsted så han ikke faldt i søvn og først ville vågne her til aften.
så snakkede jeg med ham om det skoleskift og det havde de talt om på skolen og han synes det var helt fint, nok nærmest lettet han har været så bange for at han skulle væk fra mig..
så jeg fik en krammer da han kom hjem..
den yngste kom hjem og havde lavet et gækkebrev som han havde lagt i køleskabet sammen med en kuglepen, så var han ved at dø af grin, jeg måtte jo spille lidt dum...
og skrive mormors navn som har lige så mange bogstaver som hans, så jublede han jo...
vi fulgtes ad da jeg skulle i rema og han skulle i sorg gruppe...
men hvor er jeg glad for at se ham være så glad og sjov...
for hvor har han tudet meget over hans savn af sin far...
Det er præcist den måde, jeg også oplever tingene på… når man går den rigtige vej og tager de nødvendige kampe, så sker der små mirakler, så alt løser sig på bedste vis. Tiden var jo helt klart til, at du skulle væk fra det arbejde.
'Gud hjælper den, der hjælper sig selv' – citat Paulo Coelho i 'Alkymisten'.
Skønt at høre, at din yngste er blevet gladere og kan have det sjovt igen og at han har fået sin energi igen. Det lyder som om, at sorggruppen har hjulpet ham rigtigt meget.
Og din store dreng er positiv overfor skoleskiftet og lettet over ikke at skulle væk fra dig.
Og du er blevet fritstillet og skal ikke bruge tid og kræfter på et arbejde, der har slugt din energi og glæde.
Sikke dog en masse positiv energi, I får frigivet :-)
Det betaler sig at tage de nødvendige kampe, selvom det er så hårdt, mens det står på :-)
Kærlig hilsen Helene
ja hvor har du ret,,,dejligt at holde fokus på de fremskridt man kan se, at det går den rigtige vej....
så skete der noget rigtigt kedeligt i tirsdags, der var 40 min mellem jeg forlod lejligheden og til min søn den store kom hjem fra skole....
i den tid, har jeg haft indbrug, de havde rendt med en hel masse ting, og mit smykkeskrin, gennemrodet skuffer og skabe,, nej tænkte jeg det er bare løgn, det har jeg altså ikke brug for lige nu, så jeg måtte gå igennem og se hvad de har rendt med , så i går var jeg henne hos en veninde og låne komputer, og skulle skrive til forsikringsselskab, ind på netbank og ændre bruger id og adgangskode for en sikkerheds skyld...
og frygteligt at min søn skulle komme hjem og finde lejligheden sådan, jeg havde indbrud for 2 år siden og da var det osse ham der kom hjem fra skole.
han har så snakket om tænk hvis han havde været hjemme, hvad ville der være sket...
ellers går det fremad med ham, han har været ude og spille bold, osse henne i skolen, jeg kan slet ikke mindes at han har været udenfor...