min dreng på 13 har svær depression

Helene2

Hej Viips

Ja, nu ser det da ud som om, der kommer skred i tingene.

Det ville jo helt klart være bedst, hvis du kan blive fritstillet, så du kan bruge din energi, hvor der er brug for det og ikke på et arbejde, du alligevel er færdigt med på alle måder.
Hvis ikke du kan blive fritstillet, kan du måske få en sygemelding?

Hvor var det godt, at du fandt en psykiater, der havde tid så hurtigt. Krydser fingre for Jer.

Mange hilsner Helene

viips46

hej helene

ja er glad for der nu sker noget, fik et bred fra børne og ungdoms psykriatisk ambulatorium i går, der er 4 ½ mdr. ventetid, men blev da ikke afvist som min læge ellers har sagt flere gange...
har snakket med min tillidsmand i dag, han har fået et møde i stand på næste torsdag med personalechefen, om jeg kunne blive fritstillet.
Han sagde at hun ville rette henvendelse til bestyrelsen og høre.
Det kommer så også lidt an på hvad fagforeningen siger om der er nok til at starte en sag...
Men ja ellers har jeg tænkt på at sygemelde mig for jeg synes det hele vælter ind over mig...
var så henne og snakke med en beboerrådgiver, ja hun har tavshedspligt og jeg kender hende i forvejen, og det var en total lise at sidde og vælte det hele ud til hende,,,,skulle komme der hen næste torsdag...

Helene2

Hej Viips

Det ser ud til, at tingene går i den rigtige retning nu.
Langsommeligt og krævende – det løser sig jo aldrig så hurtigt, som man lige kunne ønske sig. Men der er da ialtfald fremskridt.
Krydser fingre for dig.

Mange hilsner Helene

viips46

hej helene

ja jeg glæder mig til i morgen når kæresten kører os til fyn til den psykiater, vi henter min yngste på skolen og kører, min store datter gir aftensmad.
jeg gik hjem fra job i dag sagde jeg havde dårlig mave, det har jeg egentlig osse, måske pga. i morgen.
jeg føler mig totalt udbrændt og mega træt det er ligesom jeg ikke kan vågne, det ku jeg heller ikke i går, selv de mest simple ting jeg skal lave, er helt uoverskueligt, kan ikke tage mig sammen til noget....

Kameliadamen1

Hej Viips

Det er en fuldstændig normal reaktion, at du bliver så udmattet, nu hvor der begynder at vise sig løsninger på din drengs problem.

Du har været udsat for et voldsomt pres længe, og det kan man holde til, fordi man er nødt til det. Men nu begynder din organisme at fortælle dig, at den ikke vil finde sig i presset mere.

Den mavehistorie, du har fået i dag, den kan da godt vare resten af ugen, kan den ikke? Du har efter min mening behov for noget tid for dig selv, hvor du hviler dig og kommer til kræfter. Hvis ikke der er andre muligheder for sygemelding, så synes jeg, at maveproblemer er en udmærket grund til at sygemelde sig nogle dage. Mange mennesker pådrager sig jo infektioner her ved overgangen mellem vinter og forår.

Hvis du ikke tænker på dit eget helbred også, så kan du jo ikke være der for dine drenge. Og hvis du ikke sørger for dit helbred og dit velbefindende, så får din arbejdsplads da slet ikke glæde af din indsats resten af den tid, hvor du stadig skal være der.

Derfor: prøv at være god ved dig selv.

Mange hilsner

Kameliadamen (som har tænkt sig at hvile sig i dag efter en anstrengende weekend. Jeg skal sidde i solen i udestuen ved det åbne vindue og drikke kaffe).

Helene2

Hej Viips

Held og lykke med turen til Fyn i morgen.

Klart, at du er træt. Du har brugt og bruger utroligt mange kræfter og meget energi på denne kamp. Og der er jo også en masse andre ting i livet, der sluger din energi.
Så det er nok heller ikke mærkeligt, at du har fået dårlig mave. Kroppen reagerer. Når man ikke selv kan finde ud af at stresse af, så skal kroppen nok finde måder, så man bliver nødt til at sætte tempoet ned.

Så jeg er da enig med Kameliadamen i, at sådan et maveonde nok kan vare ugen ud…

Jeg håber, det kommer til at gå godt i morgen.


Mange hilsner Helene

viips46

hej kameliadamen og helene

tak hvor er i søde,,,ja jeg ved det jo godt og ja jeg bliver bare hjemme, jeg har fået en tid hos lægen til mig selv på torsdag kl 13, og skal ud på min søns skole kl. 10.
ja ser frem til at komme til den psykiater i dag med min søn, der bliver lidt hygge på fyn, min store datter har fri i dag og min yngste søn skal være hos hende imens, så giver hun aftensmad..
ja jeg må jo osse passe på mig selv,,ringede til min fagforening i dag og det var ikke særlig opmuntrende lige nu, må høre om jeg kan blive fritstillet, det ved jeg først på torsdag...men det vil da hjælpe noget.
nu vil jeg gå i bad, det hjælper vel lidt...god ide med hygge ude på altanen..smil

viips46

hej kameliadamen og helene

det gik godt hos psykiateren, han var super nem at snakke med og lige ud af landevejen, han har en depression og han skrev sertralin 50 mg tabletter ud til ham, han sku starte med 25 mg. min store datter har fået dem på et tidspunkt og havde det fint med det, han spurgte om hva nummer i børneflokken han er, arvelighed, han har det fra mig med mine depressive perioder og panikangst han er sensetiv og følsom, jeg ku svare ja til alle spørgsmålene så jeg har nok temmelig sikkert en depression.
ellers så sku jeg bare ringe hvis vi har behov for at snakke mere, og ringe til børne og ungdomspsyk. for at informere at han er startet i behandling,ellers havde vi bare en hyggelig dag, dejligt at se min store datter, aftalte at drengene skal over til hende her 29 april til d 3 maj.
så blir det spændende med mødet i morgen.
ellers så skal jeg jo selv til læge i morgen og så må jeg ærligt fortælle hvor slemt jeg har det, det kan godt være at det er bedst at gå på job, men jeg har ingen energi, er mega træt nogle dage kan jeg slet ikke vågne, gider ikke at snakke, selvbebrejdelser, syns jeg er dårlig til alt, selv om jeg ved det ikke passer.

Kameliadamen1

Hej Viips

Det var dejligt, at psykiateren var nem at snakke med, og at det hele gik godt i går.

Og psykiateren har da helt sikkert ret i, at der kan være tale om noget arveligt. Man må bare lige tænke over, hvad det er, der arves.

Jeg er selv ud af en familie, hvor alle har haft depressioner. Min mening er, at man ikke kan arve depressioner. Men man kan arve en større sensitivitet, der gør én mere sårbar over for vanskeligheder, problemer, stress og belastninger af enhver art.

Sådan som jeg har forstået det, så har både du og din søn været ude for voldsomme belastninger. Hvis man er meget sensitiv, hvad både du og din dreng sikkert er, er det ganske normalt, at man ikke kan holde til presset. Selv mennesker, der ikke er sensitive, ville have haft svært ved at klare det, som I har gennemgået, tror jeg.

Jeg håber, at din læge vil hjælpe dig, så du kan få ro til at komme til kræfter.

At være sensitiv kan også være en styrke, fordi man kan få et rigere liv med et rigt følelsesliv. Men man må lære at beskytte sig selv – også mod selvbebrejdelser ;o) Jeg håber, at både du og dine dreng får mulighed for at få hjælp. Jeg synes ikke rigtig, at det er nok med antidepressiv medicin. Man må have hjælp til at lære at beskytte sig selv og muligvis også hjælp til at bearbejde traumatiske oplevelser, som sidder som en alarmtilstand i nervesystemet, hvilket kan nedsætte ens modstandskraft.

Med hensyn til den arvelighed, så vil jeg lige fortælle, at den arvelige sårbarhed over for depression KAN brydes. Min søn, der har to forældre, der har haft mange depressioner, og to bedsteforældre med meget alvorlige depressioner, der krævede mange indlæggelser, er fuldstændig harmonisk og sund. Mit lille barnebarn har helt tydeligt arvet sensitiviteten, men jeg er overbevist om, at man kan lære at leve med den, så sensitiviteten bliver en styrke og ikke en svaghed.

Jeg ønsker alt godt for jer

Kameliadamen

Helene2

Hej Viips

Det var godt, at det var en psykiater, I snakkede godt med.

Jeg kan ikke helt se, hvad din gevinst ved at tage på arbejde skulle være? Jeg synes, det lyder som om, at du virkeligt har brug for så mange dage som muligt til at få ladet lidt op igen.

Derudover er jeg meget enig med Kameliadamen i hendes svar til dig.
Jeg tror ikke, at medicinering og psykiatrisk behandling er tilstrækkeligt. Hvis ikke din søn får hjælp til at bearbejde årsagen til depressionen, vil der være meget stor sandsynlighed for, at den vil dukke op igen hele livet igennem, når han bliver presset. Når man tidligt i livet har været udsat for ekstrem stress, så skal der mindre og mindre til for at vælte læsset. Så når din søn har været så svære ting igennem, så han får en svær depression allerede i 13 års alderen, så er der risiko for, at han vil få det igen gennem livet, hvis han igen bliver presset. Der er forskel på at være syg og have naturlige følger af traumer. Det skal behandles på hver sin måde. Medicinering er i bund og grund kun symptombehandling.

Men det er selvfølgeligt godt, hvis der lige kan komme lidt ro på for Jer alle sammen, for I har været igennem en hård tid. Dette skriver jeg naturligvis ikke for at være lyseslukker. Men det kan nok være meget godt at have det i baghovedet, hvis han igen får det dårligt på et tidspunkt. Det er jo ikke optimalt, at et barn skal medicineres.


KH Helene