Du milde... nej, det var da ikke lige flere problemer oveni, du havde brug for. Min oplevelse er, at der ofte er flere kampe at kæmpe sideløbende og det er virkeligt hårdt. Prøv om du kan finde nogle positive ting og gevinster ved det, der sker, selvom det kan være svært at se lyset i mørket.
På positiv siden står jo så, at din søn er inde i så god en udvikling og at der sker forbedringer her. Det er jo skønt at opleve så konkret.
Den der dybe træthed, der sidder som bly i arme og ben tror jeg ikke hænger sammen med medicinen. Prøv evt. at læse denne artikel: http://www.videnskab.dk/content/dk/samf ... ig_barndom
Jeg lider selv kronisk af denne træthedsfølelse og har 'altid' gjort det. Jeg har ikke fået noget medicin, der kunne være årsag. Jeg har arbejdet meget med trætheden og manglen på fysisk energi i mit terapiforløb. Min oplevelse er, at jeg bruger al min energi på at at holde følelserne lukket nede og på i det hele taget at klare mit liv i nutiden. Når der ikke er flere stressfaktorer og belastninger fra såvel fortid som nutid, der stjæler min energi, så vil jeg kunne få min energi tilbage.
Min psykiater har anført dette som ét af mange symptomer. Det er af mange læger og psykiatere anerkendt, at det kan være en følgevirkning af for store belastninger. Omend mange ikke anerkender diagnosen 'kronisk træthedssyndrom'.
Konkret prøver jeg derfor i dagligdagen at være meget påpasselig med, hvordan jeg bruger min energi. Jeg er bl.a. meget lydhør overfor mine egne grænser. Jeg mærker altid efter, hvad jeg magter og ikke magter og retter mig efter det. Passer meget på ikke at 'overforbruge' mig selv og undgår stress. Derudover er jeg meget forsigtig med ikke at være sammen med mennesker, der 'sluger' min energi. Desværre alt sammen noget, der kan være meget svært, hvis man samtidigt skal leve et 'almindeligt' liv.
Ja, det er utroligt, at du slet ikke har fået besked om det aflyste møde. Det offentlige system kan være tungt at danse med.Jeg håber sørme, at der bliver fundet nogle andre løsninger med kommunen, når de pludseligt lukker den afdeling. De kan jo ikke bare lade Jeres sag sejle og blive syltet af den grund. Så må den jo ryge hen i en anden afdeling, hvor I kan få den nødvendige hjælp.
ja du har jo ret en ulykke kommer sjældent alene.....meget interessant det du skriver om kronisk trætheds syndrom...det har jeg aldrig bemærket omtalt før...det kunne så være forklaringen,,,jeg troede bare det var min medicin.
jeg plejer for det meste at kunne se det positive i livet,,,og i onsdags hvor jeg kom hjem til middag, sagde min kæreste at det var længe siden han havde set mig så glad..
det har jo kørt dårligt på jobbet længe,,og jeg har været dødtræt af mit arbejde, af mange forskellige grunde,,sidst efter sommerferien da bossen har kørt på mig med mange mærkelige bemærkninger og arbejds opgaver, så jeg ikke kunne nå mit ejet.
jeg blev gal da jeg blev kaldt ind og fik fyresedlen ja jeg rejste mig og forlangte at min tillidsmand skulle være til stede, så de smed min opsigelse i min postkasse i stedet.
men ellers det positive i at blive fyret er at jeg bliver tvunget til at finde noget andet,,,og det må jeg så håbe at det bliver til det bedre.
sjovt nok har mine job altid været 8 år hvert sted, pusigt sammentræf eller måske en højere mening..
nå men jeg fik så et brev i går fra kommunen at familie sektoren i kommunen holder lukket i 2 uger, og de vender tilbage med en ny dato for et nyt møde...
så må vi jo se...
Hvor er det dog bare dejligt livsbekræftende, at du oplever fyringen på den måde :-)
Jeg tror selv på, at der er en højere mening med tingne, så jeg kunne da godt tro, at det ikke er helt tilfældigt, at du bliver fyret fra et arbejde, du ikke havde det godt med, netop nu og derved får frigjort noget energi.
Det er jo også gode nyheder, at der bliver fastsat et nyt møde, selvom der altså bliver længere ventetid.
Så måske er det, der er sket i den sidste ende godt for noget. Nu får du da ialtfald mere ro til lige at være her og nu.
ja og i går var jeg til møde ude på hans skole,,,jeg havde skrevet mødet ind i min kalender på forkert dato, heldigvis ringede hans kontaktpædagog til mig og jeg måtte i huj og haft ringe efter en taxi og drøne ud på skolen...så jeg nåede det lidt forsinket, med til mødet var skolepsykolog, skoleleder, en lærer, kontaktpædagog og jeg.
trods hans store fravær ligger han på 6 kl trin, det viser jo der sidder et godt hoved på knægten...
skolepsykolog er den samme som har lavet test på ham for flere år siden, hun gjorde mig så opmærksom på at det var lægens opgave at finde en psykiater til ham ikke mig...
vi snakkede om det møde vi skulle have med drengenes socialrådgivere, og blev enige om at skolepsykologen skulle inviteres med.
kontaktpædagogen gjorde mig opmærksom på at min søn var meget nervøs for mødet, og var bange for at blive tvangsfjernet fra mig..
til slut da alle var gået og kontaktp. og jeg havde snakket lidt blev min søn kaldt ind, og vi snakkede tingene igennem med ham, så det var en glad dreng jeg kunne tage med hjem.
Nu har jeg læst alle indlæg der er skrevet som svar til dreng på 13 med depression.
Kunne det tænkes, at der kunne ligge en anden form for diagnose bag...
Min datter havde samme symptomer og selvmordstanker.
Det viste sig at det var OCD og nu at Tourette er en mulighed.
Tourette er meget mere end ticks og ufrivillige bevægelser.
Den dækker over en masse symptomer bla. træthed, søvnproblemer, livstræt.
Prøv at læse lidt om det på nettet og se om det giver mening.
Tit skal man søge andre løsninger og se en helhed i mønstret af symptomer.
Måske er det en depression drengen har. Så håber jeg, lægerne hjælper ham
og støtter søskende og moderen, så de hjælper ham bedst muligt.
Godt at du nåede mødet alligevel.
Man hører så meget om svigt fra kommunernes side, så det er dejligt at høre, at I faktisk får den hjælp fra systemet, som I har brug for.
Ja, der er mange børn (og voksne) med psykiske problemer, der er meget intelligente. Da vi i sin tid gik på børne.psyk. familieafdeling med min datter, fik jeg at vide, at intellektuelt var hun ca. 3 år forud for sin alder men følelsesmæssigt var hun ca. 3 år bagud! Det betød, at hun intellektuelt var omkring 11 år men følelsesmæssigt omkring 5 år og fysisk var hun 8 år. Det har ikke været let at være hende.
Så får din søn hjælp til det følelsesmæssige, så er det jo en stor styrke og ressource, at han er velbegavet.
Det må være en byrde, der blev lettet fra dine skuldre, da du fik at vide, at det er lægen og ikke dig, der skal finde en psykiater til ham.
Og en stor byrde for din dreng at gå med frygten for at blive tvangsfjernet. Godt at den kunne blive taget fra ham.
Det lyder bestemt som om, at det går den rigtige vej.
ja jeg vil gå ind og læse lidt om det du skriver mange ting ligner jo hinanden det er vel osse derfor det er godt at finde en psykiater til ham.
jeg har snakket med lægen i dag, ikke nemt at komme igennem suk.
hun sir så at jeg selv skal finde en psykiater men må bruge hele landet, men i dag vil hun så godt skrive en henvisning til børne psykiatrisk ambu. men regner med han bliver afvist, men så er det da prøvet.
med mig selv og job situation skal jeg ringe til min fagforening vil høre om vi ikke kan køre en sag...
lige nu orker jeg intet er træt og føler mig rimeligt brugt...
men prøver ellers at være positiv,, men er det ikke lige i dag
ja nu har jeg læst om ocd og tourette og min ejen dianose panik angst...ja men så er det vel lige før jeg selv har ocd smiler...
nå men har selv brugt mange resourser på at tvinge mig selv til mange ting,, har så selv haft det rimeligt efter jeg startede med medicin,,,
men mange ting vender tilbage vedr. jobskifte...
så har jeg snakket med min fagforening og jeg skulle skrive ned og sende det til dem, det er jeg så begyndt på i dag,,synes i går det var helt uoverskueligt men gik så igang og har skrevet 5 sider...
blev ringet op af min datter og der er en stor mulighed for at der en psykiater på fyn der vil tage min dreng nu går jeg med mobilen i lommen og venter på han ringer til mig....kryds fingre
nu sker da så ellers noget..... det er lykkedes mig at finde en psykiater der vil tage min søn, han har fået en tid på tirsdag, det er bare på fyn, men jeg har taget fri og min kæreste kører for os, så har jeg snakket med hans kontaktpædagog og skal med til møde ude på skolen næste torsdag så kan jeg høre om at få dækket transport omkostninger...
den psykiater jeg har fået fat på kunne ikke forstå at min læge ikke havde gjort noget mere, og bare have overladt det hele til mig selv..
jeg har snakket med min fællestillidsmand og han vil prøve at få mig fritstillet, det ville bare være det allerbedste, alt det her kører bare rundt i mit hoved og jeg orker ikke at være på job, når man nu er fyret ja så kan det da være ligemeget at være der...
Kommentarer
Du milde... nej, det var da ikke lige flere problemer oveni, du havde brug for. Min oplevelse er, at der ofte er flere kampe at kæmpe sideløbende og det er virkeligt hårdt. Prøv om du kan finde nogle positive ting og gevinster ved det, der sker, selvom det kan være svært at se lyset i mørket.
På positiv siden står jo så, at din søn er inde i så god en udvikling og at der sker forbedringer her. Det er jo skønt at opleve så konkret.
Den der dybe træthed, der sidder som bly i arme og ben tror jeg ikke hænger sammen med medicinen. Prøv evt. at læse denne artikel:
http://www.videnskab.dk/content/dk/samf ... ig_barndom
Jeg lider selv kronisk af denne træthedsfølelse og har 'altid' gjort det. Jeg har ikke fået noget medicin, der kunne være årsag. Jeg har arbejdet meget med trætheden og manglen på fysisk energi i mit terapiforløb. Min oplevelse er, at jeg bruger al min energi på at at holde følelserne lukket nede og på i det hele taget at klare mit liv i nutiden. Når der ikke er flere stressfaktorer og belastninger fra såvel fortid som nutid, der stjæler min energi, så vil jeg kunne få min energi tilbage.
Min psykiater har anført dette som ét af mange symptomer. Det er af mange læger og psykiatere anerkendt, at det kan være en følgevirkning af for store belastninger. Omend mange ikke anerkender diagnosen 'kronisk træthedssyndrom'.
Konkret prøver jeg derfor i dagligdagen at være meget påpasselig med, hvordan jeg bruger min energi. Jeg er bl.a. meget lydhør overfor mine egne grænser. Jeg mærker altid efter, hvad jeg magter og ikke magter og retter mig efter det. Passer meget på ikke at 'overforbruge' mig selv og undgår stress. Derudover er jeg meget forsigtig med ikke at være sammen med mennesker, der 'sluger' min energi. Desværre alt sammen noget, der kan være meget svært, hvis man samtidigt skal leve et 'almindeligt' liv.
Ja, det er utroligt, at du slet ikke har fået besked om det aflyste møde. Det offentlige system kan være tungt at danse med.Jeg håber sørme, at der bliver fundet nogle andre løsninger med kommunen, når de pludseligt lukker den afdeling. De kan jo ikke bare lade Jeres sag sejle og blive syltet af den grund. Så må den jo ryge hen i en anden afdeling, hvor I kan få den nødvendige hjælp.
Hilsen Helene
ja du har jo ret en ulykke kommer sjældent alene.....meget interessant det du skriver om kronisk trætheds syndrom...det har jeg aldrig bemærket omtalt før...det kunne så være forklaringen,,,jeg troede bare det var min medicin.
jeg plejer for det meste at kunne se det positive i livet,,,og i onsdags hvor jeg kom hjem til middag, sagde min kæreste at det var længe siden han havde set mig så glad..
det har jo kørt dårligt på jobbet længe,,og jeg har været dødtræt af mit arbejde, af mange forskellige grunde,,sidst efter sommerferien da bossen har kørt på mig med mange mærkelige bemærkninger og arbejds opgaver, så jeg ikke kunne nå mit ejet.
jeg blev gal da jeg blev kaldt ind og fik fyresedlen ja jeg rejste mig og forlangte at min tillidsmand skulle være til stede, så de smed min opsigelse i min postkasse i stedet.
men ellers det positive i at blive fyret er at jeg bliver tvunget til at finde noget andet,,,og det må jeg så håbe at det bliver til det bedre.
sjovt nok har mine job altid været 8 år hvert sted, pusigt sammentræf eller måske en højere mening..
nå men jeg fik så et brev i går fra kommunen at familie sektoren i kommunen holder lukket i 2 uger, og de vender tilbage med en ny dato for et nyt møde...
så må vi jo se...
Hvor er det dog bare dejligt livsbekræftende, at du oplever fyringen på den måde :-)
Jeg tror selv på, at der er en højere mening med tingne, så jeg kunne da godt tro, at det ikke er helt tilfældigt, at du bliver fyret fra et arbejde, du ikke havde det godt med, netop nu og derved får frigjort noget energi.
Det er jo også gode nyheder, at der bliver fastsat et nyt møde, selvom der altså bliver længere ventetid.
Så måske er det, der er sket i den sidste ende godt for noget. Nu får du da ialtfald mere ro til lige at være her og nu.
KH Helene
ja og i går var jeg til møde ude på hans skole,,,jeg havde skrevet mødet ind i min kalender på forkert dato, heldigvis ringede hans kontaktpædagog til mig og jeg måtte i huj og haft ringe efter en taxi og drøne ud på skolen...så jeg nåede det lidt forsinket, med til mødet var skolepsykolog, skoleleder, en lærer, kontaktpædagog og jeg.
trods hans store fravær ligger han på 6 kl trin, det viser jo der sidder et godt hoved på knægten...
skolepsykolog er den samme som har lavet test på ham for flere år siden, hun gjorde mig så opmærksom på at det var lægens opgave at finde en psykiater til ham ikke mig...
vi snakkede om det møde vi skulle have med drengenes socialrådgivere, og blev enige om at skolepsykologen skulle inviteres med.
kontaktpædagogen gjorde mig opmærksom på at min søn var meget nervøs for mødet, og var bange for at blive tvangsfjernet fra mig..
til slut da alle var gået og kontaktp. og jeg havde snakket lidt blev min søn kaldt ind, og vi snakkede tingene igennem med ham, så det var en glad dreng jeg kunne tage med hjem.
Kunne det tænkes, at der kunne ligge en anden form for diagnose bag...
Min datter havde samme symptomer og selvmordstanker.
Det viste sig at det var OCD og nu at Tourette er en mulighed.
Tourette er meget mere end ticks og ufrivillige bevægelser.
Den dækker over en masse symptomer bla. træthed, søvnproblemer, livstræt.
Prøv at læse lidt om det på nettet og se om det giver mening.
Tit skal man søge andre løsninger og se en helhed i mønstret af symptomer.
Måske er det en depression drengen har. Så håber jeg, lægerne hjælper ham
og støtter søskende og moderen, så de hjælper ham bedst muligt.
Held og lykke med det hele
Hilsen Ajadobbo67
Godt at du nåede mødet alligevel.
Man hører så meget om svigt fra kommunernes side, så det er dejligt at høre, at I faktisk får den hjælp fra systemet, som I har brug for.
Ja, der er mange børn (og voksne) med psykiske problemer, der er meget intelligente. Da vi i sin tid gik på børne.psyk. familieafdeling med min datter, fik jeg at vide, at intellektuelt var hun ca. 3 år forud for sin alder men følelsesmæssigt var hun ca. 3 år bagud! Det betød, at hun intellektuelt var omkring 11 år men følelsesmæssigt omkring 5 år og fysisk var hun 8 år. Det har ikke været let at være hende.
Så får din søn hjælp til det følelsesmæssige, så er det jo en stor styrke og ressource, at han er velbegavet.
Det må være en byrde, der blev lettet fra dine skuldre, da du fik at vide, at det er lægen og ikke dig, der skal finde en psykiater til ham.
Og en stor byrde for din dreng at gå med frygten for at blive tvangsfjernet. Godt at den kunne blive taget fra ham.
Det lyder bestemt som om, at det går den rigtige vej.
Hilsen Helene
ja jeg vil gå ind og læse lidt om det du skriver mange ting ligner jo hinanden det er vel osse derfor det er godt at finde en psykiater til ham.
jeg har snakket med lægen i dag, ikke nemt at komme igennem suk.
hun sir så at jeg selv skal finde en psykiater men må bruge hele landet, men i dag vil hun så godt skrive en henvisning til børne psykiatrisk ambu. men regner med han bliver afvist, men så er det da prøvet.
med mig selv og job situation skal jeg ringe til min fagforening vil høre om vi ikke kan køre en sag...
lige nu orker jeg intet er træt og føler mig rimeligt brugt...
men prøver ellers at være positiv,, men er det ikke lige i dag
nå men har selv brugt mange resourser på at tvinge mig selv til mange ting,, har så selv haft det rimeligt efter jeg startede med medicin,,,
men mange ting vender tilbage vedr. jobskifte...
blev ringet op af min datter og der er en stor mulighed for at der en psykiater på fyn der vil tage min dreng nu går jeg med mobilen i lommen og venter på han ringer til mig....kryds fingre
den psykiater jeg har fået fat på kunne ikke forstå at min læge ikke havde gjort noget mere, og bare have overladt det hele til mig selv..
jeg har snakket med min fællestillidsmand og han vil prøve at få mig fritstillet, det ville bare være det allerbedste, alt det her kører bare rundt i mit hoved og jeg orker ikke at være på job, når man nu er fyret ja så kan det da være ligemeget at være der...