Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Isotretinoin Actavis ?

1141517192031

Kommentarer

  • Redigeret 5 juni, 2012, 11:06
    Jeg er 40 år og afsluttede en 4½ måneds kur med Isotretinion for et år siden. Forud var jeg plaget af dybe, smertefulde plamager af betændelse i hårbund og pande. Tilstanden havde udviklet sig gennem 6-8 år, men havde været i reelt udbrud de sidste par år. Jeg fik en ukritisk ordineret 6-7 længerevarende kure med Oxytetral (bredspektret antibiotikum) af min egen læge, men hver gang jeg stoppede en kur, kom udslættet igen i løbet af nogle uger eller måneder.
    Som en sidste udvej blev jeg henvist til en speciallæge i hudsygdomme, som forslog mig Isotretinoin. Efter min bedste overbevisning gjorde han ikke nok ud af at fortælle om de ret svære bivirkninger, medicinen kan føre med sig.
    Jeg fik en meget tør og brændende hud, meget tørre øjne og læber samt led- og muskelsmerter. Endvidere fik jeg en form for angstanfald, hvor jeg umotiveret kunne begynde at ryste over hele kroppen og bryde ud i gråd.
    Efter 4½ måned blev kuren stoppet af lægen, da bivirkningerne var så markante. På det tidspunkt var flere i min omgangskreds og familie også begyndt at blive alvorligt bekymrede for mit mentale helbred og flere havde opfordret mig til at stoppe kuren.
    Men den dybe akne/udslæt var væk og i dag - et år efter - har jeg (7, 9, 13) ikke haft nævneværdige bumser. Så kuren har bestemt hjulpet.
    Desværre har de mange kure med Oxytetral så gjort, at jeg er blevet resistent overfor visse antibiotika og derfor har jeg i dag en smertefuld tilstand i mit urinvejssystem, som ikke kan slåes ned.
  • Hej alle sammen! Det har været et stykke id siden, jeg sidst har været her :D Jeg er i gang med min 5. måned med 20 mg om dagen og skal til at afslutte kuren næste måned! DET HAR VÆRET FANTASTISK! har haft svær akne med slemme, ømme bylder, der ikke har gidet at gå væk og senere hen efterladt ar, fordi de enten selv springer, eller når selv prikker dem ud (I begge tilfælde risikere man ar og endnu mere betændelse).
    Første måned gik uden at der rigtigt skete nogen fremskridt.
    Anden og tredje måned flippede min hud helt ud!
    Ellers er min hud kun blevet bedre, og efterhånden så glat, at jeg kan bruge foundation(vandbaseret)! Har ikke haft en eneste bums de sidste par måneder, lige bortset fra to små, BITTE små bumser.

    Det er flere år siden, at jeg har følt mig så godt tilpas med mig selv. Derudover tror jeg også, at jeg har været en af de få heldige, der ikke er blevet ramt af ekstremt tør hud eller smerter. Kun en smule tørre læber samt kinder, der hurtigt går væk, så længe jeg bruger fugtighedscremer :D
    I begyndelsen havde jeg en smule smerter i lænden, men også det er forsvundet!

    Glæder mig til næste måned, hvor jeg endelig kan afslutte behandlingen, for det kræver en del hele tiden at skulle tage fri for en eller to lektioner mindst to gange om måneden med blodprøve og den slags. Det har dog været det hele værd.
  • Hej Nerd94, hvad har du brugt af cremer? hilsner, K
  • Jeg er en pige på 23 år, der har taget Isotretinoin Actavis i 2 måneder. Jeg startede med 20 mg. og er netop trappet op på 2*20 mg.

    Af bivirkninger har jeg tør hud. Mine læber er meget tørre og resten af kroppen klarer sig med en god body lotion morgen og aften. Derudover har jeg meget ondt i hele kroppen, muskelsmerter og ledsmerter og oplever udpræget træthed. Efter kl. 20. er jeg helt færdig, hvilket er ret træls når man er ung..

    Jeg kan klart anbefale at I bruger en ren arganolie i ansigtet, jeg har lige stiftet bekendtskab med den, og på en uge kan jeg mærke en kæmpe forskel. I kan købe den på apoteket til 189 kr. Til læberne kan jeg anbefale at i bruger noget uden vand, da vand gør at den tørrer hurtigere ud. Igen: snak med apoteket eller prøv eventuelt nogle af de forskellige spa-produkter.

    Det er en dyr kur at være på pga. alle de produkter man lige pludselig skal investere i, men min oplevelse er, at pengene er godt givet ud, da det kan medvirke til at gøre hverdagen lidt lettere i perioden.

    Held og lykke til jer alle!
  • @netdoktor0808

    Jeg renser mit ansigt hver morgen og aften med Biodermas ansigtsrens:
    http://www.amodelrecommends.com/wp-cont ... -500ml.jpg

    Og når jeg mærker, at min hud er begyndt at blive tør, bruger jeg min Avéne fugtighedscreme:
    http://www.parapharmastock.fr/img/p/80-117-thickbox.jpg

    Håber det hjalp :D
  • Er lige startet på Isotretinoin 1 x 20 mg dagligt.
    Startede for 6 dage siden.
    Har lidt hovedpine, ondt i kroppen. Huden føles mere tør (har meget fedtet hud, så det er ikke så slemt med tørheden endnu), mine læber begynder så småt at tørre. Bruger A-derma læbebalsam og Avene Clean-Ac.
    Håber virkelig, at det hjælper!

    Følger med i debatten:)
  • Det undrer mig lidt, at jeg har fået Isotretinoin Alternova og ikke Actavis?
    Hvad er forskellen??? :/
  • Der er ikke nogen forskel, overhovedet!!! :-)

    Forskellen er blot hvilket firma det kommer fra. Jeg fik fx fra Orifarm.
  • Godt! :)

    Er begyndt at få utrolig mange rygsmerter, det var slet ikke til at holde ud i går - ondt i knæene, leddene, ryggen... Var nødt til at tage smertestillende :(
    Min hud er også begyndt at føles tør. Mine læber er ikke helt tørre endnu, men er blevet lidt irriterende.
    Min hals klør helt vild meget! :(
  • Hej alle,

    Jeg er en mand og 26 år gammel. De sidste 10 år har jeg døjet med acne, store betændte bumser, i ansigtet og på ryggen. Om sommeren er det især slemt, hvor bumserne bliver på størrelse med golfbolde. I dag har jeg været hos hudlægen, som har givet mig en isotretinoin kur.

    Efter have læst informationsfolderen var jeg bekymret over de risici, der er forbundet med kuren, men så prøvede jeg at vende om på det og spurgte mig selv; hvis jeg havde tørre læber, muskelømhed og måske følte mig (mere) deprimeret, ville jeg så tage kuren, der gav store smertefulde bumser og lav selvtillid? Nej, det ville jeg ikke.

    Ligemeget hvor selvsikker og lykkelig man er, kan man ikke ignorere en rød bums med hvid top, der fylder halvdelen af næsen. Derfor tager jeg denne kur og kigger ikke tilbage, for det kan kun blive bedre.

    Nu har jeg spist de to første piller og glæder mig til de sidste to. :)
Log in eller Registrér for at kommentere.