Manglende lugtesans
Jeg lever uden lugtesansen - det har jeg alle dage gjort og jeg har aldrig tænkt så meget over det.
Men i den seneste tid er jeg blevet mere nysgerrig og da jeg til hverdag arbejder som journalist, er jeg begyndt at researche lidt omkring det.
Hvis der er nogen herinde, der mangler deres lugtesans - eller måske en anden sans - så skriv endelig. Jeg vil meget gerne høre fra jer om jeres erfaringer og evt. problemer.
Bente
Men i den seneste tid er jeg blevet mere nysgerrig og da jeg til hverdag arbejder som journalist, er jeg begyndt at researche lidt omkring det.
Hvis der er nogen herinde, der mangler deres lugtesans - eller måske en anden sans - så skriv endelig. Jeg vil meget gerne høre fra jer om jeres erfaringer og evt. problemer.
Bente
Kommentarer
Manglende lugtesans kan være et symptom ved kronisk kumulativ (ophobet) kviksølvforgiftning.
Hvis du skal have udelukket, at du kan have en kronisk kviksølvforgiftning, så er du nødt til at konsultere privatpraktiserende læger, som arbejder med test og behandling af kronisk tungmetalforgiftning, idet der desværre ikke findes kompetent viden i det offentlige danske sundhedsvæsen på nuværende tidspunkt.
Prof. Alfred Stock skriver om manglende lugtesans, som følge af kviksølvforgiftning allerede omkring 1930érne.
Om mig selv, så kan jeg fortælle, at jeg efter nogle års læge-behandling for kronisk kumulativ tungmetalforgiftninger har fået min lugtesans igen.
Men selvfølgelig kan der være mange mulige årsager til manglende lugtesans.
God jagt på årsagen til dit problem.
Jeg har selv mistet lugtesansen, p.g.a kronisk hævede
slimhinder, polypper, infektion, sammenvoksninger, mm
så jeg føler med dig, glæden ved at spise er jo ikke
den samme, samt en god parfume mm. Den har været væk
i ca 8 år, jeg håber selfølge, at den kommer tilbage
bare lidt, vil være dejligt.
Venlig hilsen
Torben
Jeg mangler også min lugtsans og kan ikke huske at jeg har haft en. Jeg har ikke før talt med andre med samme problem, så jeg synes det er et godt initiativ du tager
Jeg er 27 år. Jeg har været til to øre/næse/hals specialister med problemet for en 7-8 år siden, men de kunne ikke sige noget om hvad det skyldes. Siden har jeg ikke gjort noget ved det.
Det første folk spørger når jeg fortæller at jeg ingen lugtesans har er om jeg så heller ikke kan smage noget. Jeg føler ikke at min smagssans lider under ikke at kunne lugte noget, men alt er selvfølgelig relativt Dog har jeg svært ved at smage hvidløg medmindre det er meget stærkt, jeg har også svært ved at skelne forskellige the-varianter. Men ellers når min mand og jeg diskuterer smagsoplevelsen af forskellige ting er vi ofte enige.
Hvordan oplever du smagssans?
Har du fundet ud af hvad din mangel på lugtesans skyldes?
Jeg er spændt på at høre fra dig og andre med samme problem.
Mvh Anette
Jeg er 30 år og har i de sidste 1-2 år ikke kunne lugte noget. En sjælden gang imellem får jeg dog lige et øjeblik, hvor jeg godt kan men det er måske i et-to minutter. Har været til specialist og fået konstateret kronisk bihulebetændelse og polypper. Lægen mener det kan hænge sammen med min astma, som jeg ellers ikke har nogen problermer med. Han siger også at det måske kan hjælpe at få fjernet polypperne, men han vil ikke love noget. Jeg er i behandling med Flixonase, men det hjalp kun på lugtesansen de første par dag, nu kan jeg ikke mærke nogen forskel. Jeg har i forbindelse med løbeture oplevet at kunne lugte i fem-ti minutter efter turen, men det kan lægen nu ikke give nogen forklaring på. Han siger også bare at lugtesansen ikke er den værste at mangle, men det kan han jo sagtens sige. Jeg syntes faktisk man går glip af rigtig meget!
Håber du finder ud af noget spændende, og noget der måske kan hjælpe.
Hilsen Maibritt
Jeg mistede også min lugtesans for snart 2 år siden. Jeg bemærkede det i.f.m. det som jeg troede var en ganske alm. forkølelese, hvor jeg nyste konstant, fik meget irriterede slimhinder og næsen løb. Dette kom og forsvandt i perioder og en dag gik det op for mig at lugtesansen var blevet meget ringe. Inden få uger var den helt væk. Jeg har besøgt lægen en del gange, som i starten mente at der var tale om alergi. Jeg er så blevet priktestet mod 40+ gængse ting, uden at reagere på noget som helst. Flexonase fik jeg så ordineret af en øre-næse og halsspecialist, men som flere har oplevet, er dette kun en hjælp i et par dage.
Efter 2-3 undersøgelser hos specialisten, fandt han en lille polyp langt oppe i det ene næsebor. Efter et skud binyrebarkhormon (ikke i næsen, men i hoften), kom lugtesansen igen samme aften. Lugtesansen kom igen med enorm kraft og den var så skarp at jeg kunne lugte ting som andre ikke opfattede som kraftige lugte.
Da træerne desværre ikke gror ind i himmelen, fik jeg efter ca. 2 md. tilbagefald fra den ene dag til den anden.
Jeg opsøgte speciallægen igen, som undersøgte polypen, men denne var borte. Han bad mig om at fortsætte med Flexonase og kunne ikke gøre andet for mig.
Det er nu så slemt med tilstoppet næse, nyseri osv. at jeg har svært ved at koncentrere mig. Heldigvis har jeg hjemmekontor, men det er svært at tale i telefon med kunder og kolleger, når jeg nyser uafbrudt frem til frokost. Det er så belastende for mig at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op.
Lægen har 2 gange henvist mig til Alergiklinikken på OUH, men de nægter at se mig.
Som sidste forsøg har jeg nu fået ordineret 14 dages tabletter af binyrebarkhormon samt en kraftigere inhalator mod polypper (Rhinocort).
Indtil videre er der ingen bedring og jeg aner ikke levende råd.
Jeg har ligeså oplevet at jeg efter sport også har et par minutter hvor lugtesanser er en smule til stede.
VH
Philip
har osse mistet lugtesansen , har både astma og høfeber , lægerne mener dette kan være grunden. bruger rhinocort auqua næsespray , det hjælper dog ikke det fjerneste . Fik på et tidspunkt osse tabletter indeholdende binyrebarkhormon som heller ikke hjalp . Jeg er helt enig med resten af jer det er meget frustrerende og lader ikke til der er nogen nem løsning
Jeg mistede min lugtesans i 1988, og lider nu af hævede næseslimhinder og næsepolypper. Jeg er blevet prik testet mange gange, og der er ikke blevet påvist nogen former for allergi. Jeg har prøvet "næsten" alt: kinesiolog, hømopat, ALCATest, kiopraktor, Zoneterapi, akupunktur osv...desværre uden resultat.
Jeg tager dagligt Rhinocort næsespray, men det gør kun at jeg kan trække vejret i gennem næsen. Min lugtesans kommer kun sjældet.
Det er kun når jeg får et skud binyrebak i den ene balle, at det hjælper.
Lægerne siger at man ikke kan være allergisk over for øl og rødvin, men hvis jeg bare drikker et glas vin eller en øl, lukker min næse helt til.
Er der andre der har det på samme måde?
Jeg har også den erfaring at det bliver bedre efter jeg har dyrket sport!
Mvh
Benny
Jeg kender også til det med manglende lugtesans og tæthed, nyseture, og løbende næse.. Har næsten konstant gener fra pande,kæbe og bihuler og må på pencilin flere gange. Jeg har haft det i ca. tre år nu, har snakket med flere læger , øre,næse halslæge også.. men desværre ingen, ved hvad det skyldes.. Jeg har i ca. to år brugt en næsespray som lægen har ordineret men syntes ikke det hjælper mere.
Jeg kender bestemt til det med at næsen først løber, også til sidst er jeg fuldstændig tillukket i forbindelse med bare et glas vin, øl eller andet alkohol... Jeg vil også gerne høre fra andre der kender til dette.
Jeg har læst noget om at hvis man har en skæv næseskillevæg kan det også give problemer med bihulerne? Er der nogen der ved noget om dette og evt. behandling.
Randi
Jeg havde indtil juni 2008 en fin lugte og smagssans. Fik da en langvarig hoste og en mild bihulebetændelse, uden dog at få medicinsk behandling ud over alm. næsespray, hvorefter jeg nærmest ingen lugte og smagssans har haft.
Utroligt kedeligt når jeg husker den gode smag af mad og duften af f.eks. morgenkaffen ;-)
Har været til undersøgelse hos specialist med allergitest, dyrkning i næsen og sågar en MR-scanning. Har fået flere forskellige næsesprays og piller mod høfeber. Alt uden resultat! MR-scanningen viste dog at slimhinderne, som jeg selv fornemmer, er blokeret.
Jeg føler mig altså for det meste tilstoppet i næsen, men er dog så heldig ind imellem - og sjældent på belejlige tidspunkter - at få "luft igennem" så jeg kan fornemme smag og duft. Dette sker oftest efter en god løbetur, hvor jeg får renset luftvejene igennem.
Jeg oplever også, at jeg efter at have indtaget f.eks. et stykke chokolade, bedst oplever smagen ved at puste luft ud gennem næsten - mystisk!
Men min fornemmelse er altså at der sidder en masse slim, der blokerer for min lugte og smagssans.
Håber på at nogle har en løsning! Det er virkelig et væsentligt mere kedeligt liv uden smags- og lugtesans.
Mvh. Hoejmark
Hold da op...jeg er ikke alene. Ja det kan man jo nemt føle efter at have gået alene med sygdommen så længe. Kan også nærmest føle at læger bliver irriteret over at man har en sygdom de ikke aner hvad de skal stille op med. Har tænkt over om der mon ikke er prestige i at forske i denne sygdom siden der så at sige er så lidt at tilbyde i lægesystemet?
Så at sige alt hvad der er nævnt i disse udvekslinger her i brevkassen genkender jeg.
:Pande bihule betændelse, polypper, allergi svær astma. Totalt manglende lugte og smagssans. Behandlinger med predisinol(binyrebarkhormon) Som efter en lettelse på nogle uger vender tilbage med dobbelt forstærket symptomer. Dvs en stærk forværring af tilstanden.
Efter at være opereret i næsen som noget af det sidste(på privathospital)
Fået fjernet polypper, som nu er vendt tilbage. Er jeg nu temmelig nedtrykt over at lægerne ikke længere har noget at tilbyde.
Jeg er så hæmmet af generne at jeg pt. er fuldtids sygemeldt og ofte er meget udmattet. Er bekymret over min fremtidige jobsituation, men forsøger at få det bedste ud af tingene. Er af natur optimist. MEn må også erkende at denne sygdom virkelig "trækker tænder...." Det har stået på i 2 år nu. Inflammationstilstanden i næsen skyldes ifølge kirugen en allergisk reaktion.
Men hvad det er jeg ikke kan tåle kan åbenbart ikke måles.
Tænker nu meget i baner af om det er en stressrelateret sygdom??
Læge siger en kronisk tilstand som jeg må lære at mestre. Det er så det jeg har gang i nu. Skønt hvis vi kunne udveksle erfaringer der evt kunne lindre denne mærkværdige sygdom.
Håber på lys forude!
Venligst