Lige efter jeg havde skrevet indlægget i går fik jeg det sådan ’åh, nej, jeg kan ikke overskue’ og ’jeg orker ikke’… Nu havde jeg lidt ro, så væltede projekterne frem i tankerne. I dag har jeg det som jeg plejede, før ændring til råmaden. KH Helle8
Det er ikke altid lige let at deltage i debatten, jeg støder jævnligt ind i at nogen undrer sig over, eller ikke forstår mit svar. Når jeg så prøver at forklare eller glatte ud, kan det, hvis jeg ikke ignorer det, i stedet blive til en hel diskussion om mit indlæg i stedet for et svar til oplægget.
Når jeg svarer på et indlæg, gør jeg det fordi jeg tror at oplægsforfatteren kan have gavn af min erfaring, selvfølgelig tror jeg også at jeg kan udtrykke mig klart nok i det øjeblik jeg skriver, ærgerligt når det giver anledning til fnidder, svarene kan kun blive mere grumsede af at fokus flyttes fra den oprindelige problemstilling.
Mit problem kan være koncentrationsbesvær, mekanismen med ikke at udtrykke mig klart, for ubevidst at beskytte mig selv mod ’angreb’ eller andet? Desværre må jeg konstatere at jeg kan blive ’angrebet’ under alle omstændigheder, selvom jeg gør mit yderste for netop at udtrykke mig klart og undgå det??
Hvis jeg skriver mere lige nu tror jeg at meningen bliver uklar, så nyd weekend sommerdagen. KH Helle8
Ja, bliv en smule væk.
Men mange tak for dit svar, ved godt at det var en smule kryptisk. Men jeg har aldrig haft det på denne her måde før. Jeg har tidligere haft depressioner. Men aldrig på denne her måde! Jeg har aldrig været så fjern, aldrig været så væk for mig selv.
Men har været hos min læge, så kommer jo nok videre med tiden.
Men fik virkelig et chok over min tilstand, over hvor lidt af mig selv der rent faktisk er synligt. Det her er virkelig et bevis for at man skal tage sig af sig selv!!
Godt du ikke blev helt væk, og at du har været til læge, jeg håber du har fået tilbud om en behandling der passer til dig.
Hvis jeg mellem linierne forstår dig rigtigt, kan du genkende noget fra dig selv i det der er omtalt her i tråden. Det er forfærdeligt at opdage, hvor usynlig man er, jeg var selv chokeret, da den grufulde sandhed gik op for mig.
Har du brug for at ’snakke’ eller fortælle, er du også velkommen til det. KH Helle8
PS Hvis du opdager en fejl, kan du trykke på redigér indlæg, når du er logget på, kun hvis der er kommet senere indlæg vil det stå nederst i indlægget at det er rettet.
Det er meget sjældent jeg har lyst til at provokere, men i går ville jeg have taget min mest sommerlige kjole på. Det gør man bare ikke, når det er efterår! Jo, når temperaturen siger sommer.
Jeg nåede ikke så langt, for skaden fra forleden drillede, nu ser det ud til at jeg må tage det roligt nogle dage.
Jeg fik ordnet et af mine projekter, men roen, jeg havde regnet med at opnå, udeblev, i stedet fik jeg tinnitus, som for mig er et tegn på træthed eller stress. Der er åbenbart noget mere jeg må få ryddet op i. KH Helle8
Når jeg må tage nogle dage kalenderen, er det lidt som at have ferie, tiden bliver mere min egen, end den er til hverdag.
Kan jeg så nyde det og udnytte tiden? Næ, jeg er jo begrænset i bevægelse, selvom skaden efter sigende helst skal trænes væk. Inden skal jeg have nogle mere effektive smertestillende, men de blev ikke leveret som aftalt! Brokker jeg mig? Ja! Hurtigere end før.
Jeg slapper godt nok af, som jeg kan, men fornemmer at jeg er meget ’oppe i hovedet’ måske fordi det er svært at beslutte og prioritere opgaverne, når jeg ikke kan mærke hvad jeg har mest lyst til at gøre.
Uanset hvilken situation jeg er i synes jeg at konsekvenserne af overgrebene stikker hovedet frem på den ene eller anden måde. KH Helle8
Forleden så jeg i et blad om forskellige typer spisere; over-, trøste-, sukkerspisere osv. Jeg tror mest jeg er hastespiser, enkle, nemme, hurtige måltider, også selvom de er råsunde, bliver – eller blev - det tit pga. pludseligt behov for noget, manglende energi til at forberede en ret. m.m.
Det blev også forbundet med at man mærker sine følelser - mere? når man sidder og spiser uden at foretage sig andet; det kunne godt passe på mig. Jeg er endnu ikke på det rene med at forbinde mad med følelser, men det jeg beskriver her, er måske en flig af det?
I forbindelse med at mærke følelser ved måltider, fik jeg den tanke at det kunne være en medvirkende årsag til søvnproblemer; når jeg går til ro, dukker dagens begivenheder op og kræver tit at blive vendt igen, selvom jeg ikke synes jeg spekulerer. Gad vide om der er en sammenhæng med kramperne?
Det er med vilje jeg gentog samt lod mit indlæg stå lidt, jeg kunne virkelig godt tænke mig at få nogle reaktioner, desværre glider det ud af oversigten, når der ikke kommer nye indlæg.
Efter et stykke tid hvor jeg næsten ikke kunne mærke mine følelser, blev jeg forleden pludselig dybt rørt over noget jeg hørte, det var underligt.
Selvfølgelig påvirker også smertestillende på anden vis, jeg tror dog det var tilfældigt, eller hvad?
Der blev arbejdet på ND siden i weekenden og senere, så debatten har ligget stille. Gad vide om det var en virus, organ transplantation eller anden sygdom? Nu er vi på igen, troede jeg, da det var muligt at logge på?
Eftersom dette seneste indlæg lå højt og evt. sideskift tilføjer jeg det nyeste.
Lørdag hørte jeg at det er moderne med mindfulness, det at kunne være til stede i nuet og det er ok. Der blev givet et eks. på en vejrtrækningsøvelse, hvor man til sidst sender al sin anspændthed, stress og angst ud i universet. Der er plads til meget af den slags derude! Om, og hvor længe det virker, afhænger nok af ens omstændigheder, humør og andet, ellers må man gentage med jævne mellemrum.
Gør du det tit? Hvordan påvirker det dig, og evt. din depression?
Jeg har før været inde på at dybe vejrtrækninger er godt for alle, der kommer mere ilt rundt i kroppen; ’træk vejret dybt og slap af’.
-
Forleden fik jeg igen pludselig en stærk følelse, jeg blev ked af det, det gik dog hurtigt over, men spørgsmålet om årsagen til at det sker, lurer i baghovedet.
For tiden synes jeg det er svært at finde ud af hvor jeg er henne; det føles anderledes end: ’Jeg kan ikke finde mig selv’.
Psykisk set har jeg det ’fint’, sover godt, drømmer blandede drømme og er tæt på igen at kunne komme ind til mit jeg, alligevel er der et eller andet som jeg ikke vil kalde usikkerhed, snarere ustadighed.
Måske noget med, at bedst som jeg synes det går godt, og jeg kan få ordnet nogle projekter, så sker der noget, som begrænser mig, senest skaden der brød op og behov for smertestillende piller, som jeg ikke har det godt med.
Den gode søvn handler for mig om balancen mellem aktivitet og behov for kosttilskud på linie med at diabetikere må regulere deres insulin, hvis de har en meget aktiv eller stillesiddende dag i forhold til en normal dag.
-
Positiv tænkning skulle kunne hjælpe på meget, jeg så en artikel om at tabe sig eller smide nogle kilo (ud) som er bedre at sige, ellers kan man tage dem på senere.
En af øvelserne gik ud på at fokusere på 3 positive ting der er sket i dagens løb. Jeg har hørt en version med at skrive 10 gode ting ned, - eller op?
Til at begynde med er man måske nødt til at lede efter det positive, men efterhånden kan det blive nemmere, det behøver heller ikke at være store ting som sker, det kan være ’solen skinnede’ ’fuglene sang’ ’efteråret er flot med farverne på træerne’ Jeg ordnede det jeg gerne ville have gjort, jeg hjalp en, jeg sov godt... Noget får man foræret af naturen; de sidste eks. viser at man selv har indflydelse på om der er mest godt eller dårligt, når man siger godnat.
-
Det var meget underligt, jeg havde glædet mig til at hygge mig og slappe af med en aktivitet, da det kom til stykket ville jeg hellere være hjemme; altså to modsatrettede ting jeg havde lyst til på en gang, jeg ordnede nogle ærinder og tog tidligere hjem, et kompromis for mig selv, men jeg nød turen i det gode vejr.
-
Jeg har fået gjort noget lidt effektivt ved skaden, så jeg kan bevæge mig friere men ikke helt undgå de smertestillende piller, heller ikke det er stabilt endnu.
-
Terapien kom igen til at handle om følelserne, de kom tættere på og jeg kunne næsten mærke dem fysisk, men jeg fik en ’tre skridt fra livet’ følelse; jeg er endnu ikke helt klar til at de for alvor flytter ind og bliver en fast del af mig, det kræver endnu mere opmærksomhed og øvelse. KH Helle8
Efter debatten lå stille, håber jeg at du så mit indlæg på forrige side.
Der findes snart så mange helseblade og tilsvarende at det kan være en jungle. Senest så jeg igen en artikel som handlede om sund kost, motion og søvnens betydning for et godt liv; regelmæssighed og det at kvitte dårlige vaner som alkohol, rygning (og andre stoffer) for meget kaffe og sukker spiller også ind på ens fysiske og psykiske velbefindende.
Det kan være en svær størrelse at bryde de evt. dårlige vaner, hvis der er en person, som kan støtte en i det, er det lettere. KH Helle8
Kommentarer
Lige efter jeg havde skrevet indlægget i går fik jeg det sådan ’åh, nej, jeg kan ikke overskue’ og ’jeg orker ikke’… Nu havde jeg lidt ro, så væltede projekterne frem i tankerne. I dag har jeg det som jeg plejede, før ændring til råmaden. KH Helle8
Det er ikke altid lige let at deltage i debatten, jeg støder jævnligt ind i at nogen undrer sig over, eller ikke forstår mit svar. Når jeg så prøver at forklare eller glatte ud, kan det, hvis jeg ikke ignorer det, i stedet blive til en hel diskussion om mit indlæg i stedet for et svar til oplægget.
Når jeg svarer på et indlæg, gør jeg det fordi jeg tror at oplægsforfatteren kan have gavn af min erfaring, selvfølgelig tror jeg også at jeg kan udtrykke mig klart nok i det øjeblik jeg skriver, ærgerligt når det giver anledning til fnidder, svarene kan kun blive mere grumsede af at fokus flyttes fra den oprindelige problemstilling.
Mit problem kan være koncentrationsbesvær, mekanismen med ikke at udtrykke mig klart, for ubevidst at beskytte mig selv mod ’angreb’ eller andet? Desværre må jeg konstatere at jeg kan blive ’angrebet’ under alle omstændigheder, selvom jeg gør mit yderste for netop at udtrykke mig klart og undgå det??
Hvis jeg skriver mere lige nu tror jeg at meningen bliver uklar, så nyd weekend sommerdagen. KH Helle8
Ja, bliv en smule væk.
Men mange tak for dit svar, ved godt at det var en smule kryptisk. Men jeg har aldrig haft det på denne her måde før. Jeg har tidligere haft depressioner. Men aldrig på denne her måde! Jeg har aldrig været så fjern, aldrig været så væk for mig selv.
Men har været hos min læge, så kommer jo nok videre med tiden.
Men fik virkelig et chok over min tilstand, over hvor lidt af mig selv der rent faktisk er synligt. Det her er virkelig et bevis for at man skal tage sig af sig selv!!
Mvh Maria1234
Godt du ikke blev helt væk, og at du har været til læge, jeg håber du har fået tilbud om en behandling der passer til dig.
Hvis jeg mellem linierne forstår dig rigtigt, kan du genkende noget fra dig selv i det der er omtalt her i tråden. Det er forfærdeligt at opdage, hvor usynlig man er, jeg var selv chokeret, da den grufulde sandhed gik op for mig.
Har du brug for at ’snakke’ eller fortælle, er du også velkommen til det. KH Helle8
PS Hvis du opdager en fejl, kan du trykke på redigér indlæg, når du er logget på, kun hvis der er kommet senere indlæg vil det stå nederst i indlægget at det er rettet.
Det er meget sjældent jeg har lyst til at provokere, men i går ville jeg have taget min mest sommerlige kjole på. Det gør man bare ikke, når det er efterår! Jo, når temperaturen siger sommer.
Jeg nåede ikke så langt, for skaden fra forleden drillede, nu ser det ud til at jeg må tage det roligt nogle dage.
Jeg fik ordnet et af mine projekter, men roen, jeg havde regnet med at opnå, udeblev, i stedet fik jeg tinnitus, som for mig er et tegn på træthed eller stress. Der er åbenbart noget mere jeg må få ryddet op i. KH Helle8
Når jeg må tage nogle dage kalenderen, er det lidt som at have ferie, tiden bliver mere min egen, end den er til hverdag.
Kan jeg så nyde det og udnytte tiden? Næ, jeg er jo begrænset i bevægelse, selvom skaden efter sigende helst skal trænes væk. Inden skal jeg have nogle mere effektive smertestillende, men de blev ikke leveret som aftalt! Brokker jeg mig? Ja! Hurtigere end før.
Jeg slapper godt nok af, som jeg kan, men fornemmer at jeg er meget ’oppe i hovedet’ måske fordi det er svært at beslutte og prioritere opgaverne, når jeg ikke kan mærke hvad jeg har mest lyst til at gøre.
Uanset hvilken situation jeg er i synes jeg at konsekvenserne af overgrebene stikker hovedet frem på den ene eller anden måde. KH Helle8
Indlægget gentaget fra 26. sep.
Forleden så jeg i et blad om forskellige typer spisere; over-, trøste-, sukkerspisere osv. Jeg tror mest jeg er hastespiser, enkle, nemme, hurtige måltider, også selvom de er råsunde, bliver – eller blev - det tit pga. pludseligt behov for noget, manglende energi til at forberede en ret. m.m.
Det blev også forbundet med at man mærker sine følelser - mere? når man sidder og spiser uden at foretage sig andet; det kunne godt passe på mig. Jeg er endnu ikke på det rene med at forbinde mad med følelser, men det jeg beskriver her, er måske en flig af det?
I forbindelse med at mærke følelser ved måltider, fik jeg den tanke at det kunne være en medvirkende årsag til søvnproblemer; når jeg går til ro, dukker dagens begivenheder op og kræver tit at blive vendt igen, selvom jeg ikke synes jeg spekulerer. Gad vide om der er en sammenhæng med kramperne?
Nogen bud spørgsmålene derude? KH Helle8
Det er med vilje jeg gentog samt lod mit indlæg stå lidt, jeg kunne virkelig godt tænke mig at få nogle reaktioner, desværre glider det ud af oversigten, når der ikke kommer nye indlæg.
Efter et stykke tid hvor jeg næsten ikke kunne mærke mine følelser, blev jeg forleden pludselig dybt rørt over noget jeg hørte, det var underligt.
Selvfølgelig påvirker også smertestillende på anden vis, jeg tror dog det var tilfældigt, eller hvad?
Der blev arbejdet på ND siden i weekenden og senere, så debatten har ligget stille. Gad vide om det var en virus, organ transplantation eller anden sygdom? Nu er vi på igen, troede jeg, da det var muligt at logge på?
Eftersom dette seneste indlæg lå højt og evt. sideskift tilføjer jeg det nyeste.
Lørdag hørte jeg at det er moderne med mindfulness, det at kunne være til stede i nuet og det er ok. Der blev givet et eks. på en vejrtrækningsøvelse, hvor man til sidst sender al sin anspændthed, stress og angst ud i universet. Der er plads til meget af den slags derude! Om, og hvor længe det virker, afhænger nok af ens omstændigheder, humør og andet, ellers må man gentage med jævne mellemrum.
Gør du det tit? Hvordan påvirker det dig, og evt. din depression?
Jeg har før været inde på at dybe vejrtrækninger er godt for alle, der kommer mere ilt rundt i kroppen; ’træk vejret dybt og slap af’.
-
Forleden fik jeg igen pludselig en stærk følelse, jeg blev ked af det, det gik dog hurtigt over, men spørgsmålet om årsagen til at det sker, lurer i baghovedet.
For tiden synes jeg det er svært at finde ud af hvor jeg er henne; det føles anderledes end: ’Jeg kan ikke finde mig selv’.
Psykisk set har jeg det ’fint’, sover godt, drømmer blandede drømme og er tæt på igen at kunne komme ind til mit jeg, alligevel er der et eller andet som jeg ikke vil kalde usikkerhed, snarere ustadighed.
Måske noget med, at bedst som jeg synes det går godt, og jeg kan få ordnet nogle projekter, så sker der noget, som begrænser mig, senest skaden der brød op og behov for smertestillende piller, som jeg ikke har det godt med.
Den gode søvn handler for mig om balancen mellem aktivitet og behov for kosttilskud på linie med at diabetikere må regulere deres insulin, hvis de har en meget aktiv eller stillesiddende dag i forhold til en normal dag.
-
Positiv tænkning skulle kunne hjælpe på meget, jeg så en artikel om at tabe sig eller smide nogle kilo (ud) som er bedre at sige, ellers kan man tage dem på senere.
En af øvelserne gik ud på at fokusere på 3 positive ting der er sket i dagens løb. Jeg har hørt en version med at skrive 10 gode ting ned, - eller op?
Til at begynde med er man måske nødt til at lede efter det positive, men efterhånden kan det blive nemmere, det behøver heller ikke at være store ting som sker, det kan være ’solen skinnede’ ’fuglene sang’ ’efteråret er flot med farverne på træerne’ Jeg ordnede det jeg gerne ville have gjort, jeg hjalp en, jeg sov godt... Noget får man foræret af naturen; de sidste eks. viser at man selv har indflydelse på om der er mest godt eller dårligt, når man siger godnat.
-
Det var meget underligt, jeg havde glædet mig til at hygge mig og slappe af med en aktivitet, da det kom til stykket ville jeg hellere være hjemme; altså to modsatrettede ting jeg havde lyst til på en gang, jeg ordnede nogle ærinder og tog tidligere hjem, et kompromis for mig selv, men jeg nød turen i det gode vejr.
-
Jeg har fået gjort noget lidt effektivt ved skaden, så jeg kan bevæge mig friere men ikke helt undgå de smertestillende piller, heller ikke det er stabilt endnu.
-
Terapien kom igen til at handle om følelserne, de kom tættere på og jeg kunne næsten mærke dem fysisk, men jeg fik en ’tre skridt fra livet’ følelse; jeg er endnu ikke helt klar til at de for alvor flytter ind og bliver en fast del af mig, det kræver endnu mere opmærksomhed og øvelse. KH Helle8
Efter debatten lå stille, håber jeg at du så mit indlæg på forrige side.
Der findes snart så mange helseblade og tilsvarende at det kan være en jungle. Senest så jeg igen en artikel som handlede om sund kost, motion og søvnens betydning for et godt liv; regelmæssighed og det at kvitte dårlige vaner som alkohol, rygning (og andre stoffer) for meget kaffe og sukker spiller også ind på ens fysiske og psykiske velbefindende.
Det kan være en svær størrelse at bryde de evt. dårlige vaner, hvis der er en person, som kan støtte en i det, er det lettere. KH Helle8