Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Forleden så jeg et sted at taknemmelighed øger ens lykkefølelse med optil 25 %. Tænk bare hvilken forskel, det lille ord ’tak’ kan gøre!
I terapien så vi på et billede jeg havde fundet, faktisk kom alle følelser op at vende ved at se på nogle detaljer. Det blev tydeligt for mig selv, når jeg fortalte hvad jeg lagde mærke til på billedet og fortalte hvad jeg kom til at tænke på; en erfaring eller noget jeg tidligere har oplevet.
Fra helt at have lukket af for følelserne er det et stort skidt i den rigtige retning, jeg synes stadig det er anstrengende at de hele tiden afløser hinanden, men øver mig i at tænke på en anden måde, bruge andre ord når jeg vil finde grunden til den aktuelle følelse. KH Helle8
Siden sidst har jeg flere gange været på vej til at skrive om hvordan jeg har haft det. Jeg har i en periode været på smertestillende, som jeg desværre ikke tåler så godt.
Det betyder at jeg har helbredsmæssigt tilbagefald og ikke godt kan koncentrere mig om mit psykiske befindende og mærke mine følelser. Desuden fornemmelsen af ikke at kunne finde mig selv, det med at hoved og hænder ikke er det samme sted, ting forsvinder, det er irriterende.
Om et par dage er det terapi tid, så vi ’ses’ snart. KH Helle8
Terapien blev mest en snak om hvad jeg bruger min energi på for tiden.
Det er godt for mig (og andre) at have noget andet at beskæftige med end at tænke på hvordan 'jeg' har det.
Lige nu er der nogle aktiviteter i min omgangskreds hvor jeg kan bidrage med det jeg synes er interessant, bruge mine evner til at præge hvad der sker. KH Helle8
Det jeg tror udløser dem er når der sker en forandring i mit liv, som jeg ikke er klar til og er bange for jeg ikke kan håndtere korrekt. F.eks. når jeg skal begynde i en praktik via min uddannelse. De begynder også at ulme når jeg føler mig alene i verden og overset af andre mennesker..
For det meste prøver jeg at ignorere dem, men når de bliver for slemme, begynder jeg at isolere mig og dermed kun føler mig mere og mere alene i verden.
Når det så bliver så slemt søger jeg læge for at få noget hjælp, men ikke altid det er så lige til. Har tidligere brugt min mor meget til at snakke med, men ved hun selv har meget at se til så det gør jeg ikke mere..
Det lyder lidt uhyggeligt i mine ører, at du har fået medicin mod depression siden du var 15, normalt plejer man at tilbyde samtaleterapi til unge som ikke er helt klar i udviklingen af hjernen.
Er du aldrig blevet udredt i en eller anden form for behandling?
Det er normalt at være angst, utryg eller bange for noget ukendt.
De fleste i dag bliver opdraget så de ikke synes godt om sig selv og nogen er indadvendte, men jeg tror du har noget i din rygsæk som kræver mere opmærksomhed end piller.
Du har brug for hjælp i et eller andet omfang og det er sikkert svært at få hul på, men du kan selv mærke hvad du evt. godt kunne tænke dig, der er mange muligheder og siden du får piller har du sikkert jævnlig kontakt med lægen; sig hvad du gerne vil eller spørg om hvilke muligheder der er for dig.
Det kan kun gå for langsomt med at få sat gang i yderligere behandling.
God bedring Helle8
Har været til psykolog 6 gange for et år siden og det var det..
Tidligere da jeg fik min første depression var der ikke rigtig nogen der tog mig seriøst udover min mor, men lægen gav piller og det var det.. Blev henvist til børnepsyk, i Esbjerg, og var inde til en samtale. Og der var ikke noget de kunne gøre alt var helt fint og normalt..
Tror bare desværre jeg har givet lidt op på behandling og hjælp.
Man skal jo nærmest begå selvmord for at blive taget seriøst og få noget hjælp. (I hvert fald i Syddanmark.)
Hilsen Rikke
De samtaler du har haft, er måske bedre end ingenting, men der skal sikkert mere til for at komme ind til kærnen af dit problem.
Som du måske kan forstå, har jeg i mit voksenliv selv haft forskellige små forløb men først nu hvor jeg kender årsagen til min tilstand, kan jeg få gavn af terapien og arbejde konstruktivt med.
Det var en sej nød at knække for hvis nogen havde spurgt mig om jeg havde været udsat for overgreb, ville jeg have svaret nej.
Med en særdeles vigtig tillid til terapeuten kunne jeg tale om det der var sket men ud fra en anden vinkel, for mig handlede det nemlig om manglende respekt for min person.
Jeg beskrev det altså uden selv at kende betydningen og konsekvenserne, som først rigtig gik op for mig i denne tråd, med hjælp fra især Helene som har haft det smerteligt inde på livet; bevidst om hvad det gør ved en og meget længere fremme i helingsprocessen.
Selvom det er svært når du har det dårligt, håber jeg for dig at du kan insistere på at få det tilbud som passer til dit behov, fint at du er klar til at få gjort noget ved depressionerne, for det er jo ikke det liv vi gerne vil leve, eller nøjes med en eksistens, vel? God bedring KH Helle8
For tiden har jeg det lidt underligt, samtidig med at ting stadig forsvinder og jeg er meget ’oppe i hovedet’ har jeg haft en tydelig fornemmelse af behov for at give psyken opmærksomhed; endelig forleden fik jeg sat noget af min gode terapeutiske musik på.
Når jeg har problem med at sove, kan hjernen godt køre på højtryk, men det er ikke med problemer.
Fysikken er stadig ikke god og pga. piller har kroppen det heller ikke så godt som den kunne, man kan vel sige at jeg overordnet har brug for at give mig selv opmærksomhed. Jeg synes ellers jeg er blevet bedre til at forkæle mig og synes jeg fortjener det.
I dag var jeg til en behandling og tog en hygge tur alene ud at spise, det har jeg gjort et par gange nu.
Jeg tror der er noget at arbejde med i terapien efter nytår, jeg kan endnu ikke helt sætte flere ord på det. KH Helle8
Hvordan gik det i går eller i dag, det er jeg spændt på?
I øvrigt tænkte jeg på om du skriver, tegner, maler eller noget andet; når jeg har haft det som dig, hjalp det at være kreativ mig til at finde ud af hvordan jeg havde det indeni og få lidt afløb for det aktuelle problem.
Hvis du véd hvad der er svært for dig i forhold til det der er normalt, så har du også taget et par skridt i den rigtige retning. KH Helle8
Jamen var til lægen i dag for at få en tid.. Dog først om 14 dage, men sådan er det jo desværre nogengange.
Og nej er enlig ikke specielt kreativ.. Kan godt lide at tegne og male og sådan men er nu ikke ret god til til :P Når det jeg skriver er nok mest en form for dagbog en gang i mellem når mine tænker fylder for meget i mit hoved er der rart for at at få dem ud/ned på papir. Ellers så læser jeg bare rigtig meget. Elsker at leve mig ind i en anden verden og forstille mig at være en anden. Men har desværre ikke så meget overskud til at tage mig sammen til at læse for tiden.
Har en grund ide om hvor mine depressioner stammerfra, men synes nu stadig det er svært at arbejde med noget der ligger så langt tilbage i tiden, og som man intet kan gøre ved. Og ved godt at man "bare" skal lærer at leve med det. Men det er så meget nemmere sagt end gjort.