Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hvis denne svigermor helt konsekvent serverer løg, så handler det jo netop om, at hun bevidst prøver at genere dig - og det bør du naturligvis en gang for alle stå af overfor, men stadig med et smil der tilkendegiver, at du netop finder det latterligt.
Jeg er faktisk enig i hvad lotte skriver til dig, du bruger alt for meget energi på at forsvare noget du absolut ikke behøver at forsvare.
Din mand er åbenbart konfliktsky overfor sin mor, og hun har taget magten til at opføre sig som hun har lyst til, derfor giver han måske udtryk for, at han ikke helt tror dig.
Personligt mener jeg, at din mand burde støtte dig, men det vil han åbenbart ikke, men så må du tage skeen i den anden hånd.
Næste gang I bliver inviteret, melder du klart ud, at hvis hun kommer løg i maden, ja så kommer du ikke, men bliver hjemme, for det er uforskammet at fortsætte med at tilsætte løg, når du har fortalt hende at du ikke kan tåle det.
Jeg vil også lige sige, at hvis det kun var fordi du ikke bryder dig om løg, ja så skal hun saftsuseme tage hensyn til det, når hun laver mad.
Den der med at tage egen mad med hos din svigermor, er i min verden latterligt, for du skal ikke krybe for hende, nej stop du med at diskutere det hverken med din svigermor eller din mand. Det kan kun give respekt.
Hvis du viser svaghed her, bliver det ikke sidste gang, hun nedgør dig så mand dig op og beslut, hvad du vil finde dig i.
Nu varer det kun få dage, så kommer vi jo ind i første julemåned - og så skal vi igen-igen tudes ørerne fulde om, hvor frygteligt man behandler vores gamle, og det bare er SÅ sørgeligt, at de sidder alene. (Skide med at de gør det resten af året, men til jul!!! Ja, så er det en katastrofe.)
Så er det bare, jeg mener, at hvis man er i besiddelse af en sådan intrigant madamme i sin familie, så kan man faktisk godt tillade sig at spørge sig selv om, hvad det i grunden er man skylder - om der måske er en årsag til, at nogen sidder alene.
Ja, jeg tillader mig at lufte den her i en debat, der vel langt hen ad vejen er gennemdebatteret, for jeg synes faktisk godt, man kan tillade sig at gøre sådanne - lidt ældre og modne - familiemedlemmer klart, at det altså sagtens kan vise sig at være helt og aldeles deres egen skyld, hvis familien trækker sig og ikke føler det store behov for at være opofrende, når den dag kommer, hvor de kan have behov for lidt medmenneskelighed, når de i den grad ikke selv har udvist den, da de kunne.
Jeg synes sådan set godt, de allerede nu kan få at vide, at hvis ikke de sadler lidt om, så er det helt og aldeles deres egen skyld, hvis de ender ensomme og forladte. Nej - de skal ikke "rette ind"- de skal bare have at vide, at også de bør opføre sig ordentligt - at blive gammel er ikke ensbetydende med, at man så kan tillade sig at opføre sig uforskammet, og det er der faktisk ret mange ældre/gamle, der tror er en fuldstændig legitim rettighed.
Jeg læser at denne her svigermor gør alt hvad hun kan, for at få sin svigerdatter til at have det dårligt - og den slags er altså i den grad ris til egen røv; undskyld udtrykket - og det bør hun få at vide.
Hvorfor er det vigtigt for dig, at hun skal tro på dig? Er det ikke ligegyldigt, når hun øjensynligt er så firkantet?
Du meddeler hende at din allergi er tiltaget - hvilket i øvrigt ikke er helt ualmindeligt, det er faktisk ret sædvanligt, at en sådan allergi, der er startet i det små med f.eks. rå løg udvikler sig til en allergi mod løg i det hele taget - og du derfor ikke kan spise løg overhovedet, da det gør dig utilpas, og beder hende tage det hensyn til dig.
Om hun så tror, det er fup eller ej - bør vel være mindre væsentligt.
Jeg fastholder at et sådant menneske er mest besværlig for sig selv, da hun med den optræden jo skubber folk fra sig.
Og - så poppede dit næste indlæg lige op. Ja, men hvad med at rejse dig, og forlade selskabet, når hun "ter" sig? Sig ganske enkelt at det der? Det gider du ikke høre på, så farvel og tak for i dag. Hvis ingen siger fra over for noget sådant, så kan hun jo ret beset tro, at hun har lov til at te sig sådan.
Jeg har gjort det en gang og fik derefter en undskyldning.
Lade være med at tage det så tungt. Undlade at reagere på det. Jeg har da mange gange bidt tænderne sammen af hensyn til de andre.
Forlader man selskabet har man straks en endnu værre situation. Man ødelægger jo også dagen for resten af selskabet.
Løg, jeg ville da bare undlade at spise de løg eller maden med løg i.
FruScratte89 bør selvfølgelig gøre, hvad hun føler for, men der blev bedt om nogle råd, og den vinkel her kom så også på.
Man bør sige fra over for urimeligheder, man bør gøre det kontant – men også det kan gøres både venligt og høfligt.
Jeg har også familiemedlemmer, der har teet sig, og også jeg har været for længe i flinkeskolen og netop bidt tænderne sammen, fundet mig i det – og i de grelleste tilfælde har jeg måttet gå ud på toilettet, tage nogle indåndinger, kæmpe med tårerne, og så - når jeg har fattet mig - gå tilbage, smile og se ud som alt er i den skønneste orden. Også jeg har prøvet at blive latterliggjort, fordi jeg havde nogle ”ideer”, f.eks. som her, at der altså er noget, man simpelt hen ikke kan spise.
Og nej - sidste nytår havde jeg det fortsæt, at det simpelt hen skulle være slut. Jeg ville ikke finde mig i det mere. Jeg er gået ud af flinkeskolen, jeg vil ikke trampes på mere.
Og netop den beslutning har fået mig til at få det så mange gange bedre med mig selv.
Jeg vil heller ikke sidde i et selskab og høre på sådan en madamme, der skælder ud – heller ikke selv om det ikke er mig, det går ud over. Der må da være en virkelig hyggelig stemning efter sådan en svada?
Min holdning er, at man altså ikke behøver finde sig i en sådan optræden, og at man bestemt ikke gør nogen en tjeneste ved det.
Hvilket jeg selv har gjort alt for ofte.
Jeg ville få det så dårligt, hvis jeg reagerede helt på samme måde.
Jeg tror det handler om, at man selv accepterer, at man har det sådan.
Min datter er pædagog. Hun har nogle holdninger til andre, som jeg har svært ved at forholde mig til. Kernen i problemet, er lidt det samme.
For mange år siden mistede jeg pludselig hørelsen på det ene øre, samtidig blev jeg ekstrem støjfølsom. De to ting er tilsyneladende modstridende for uvidende mennesker.
Hun blev simpelthen så vred, og beskyldte mig for, ikke at ville høre, jeg havde selektiv hørelse, mente hun. Så jeg valgte bevidst fra, hvad jeg ikke ville høre.
Jeg sagde stille og roligt til hende: Jeg kan ikke høre. Støj bliver jeg rigtig dårlig af.
Så var den ikke længere.