Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Allergi og svigermor

Redigeret 1 januar, 2016, 16:43 i Allergi
Hej, jeg har altid undgået løg da jeg "ikke kunne lide det" men har i de sidste par år fundet ud af at det nok er på grund af allergi. Det drejer sig mest om rå løg, der giver lidt løbende næse, kløe i og rundt om næsen, svie/brændende fornemmelse i mund og hals, og i store nok mængder - diarré, halsbrand og kvalme. Plejer dog at nå at mærke det inden der sker det store med maven på grund af følelsen i munden, som ofte afslører løgenes tilstedeværelse.

Mit problem er nu, at jeg egentlig også har problemer med løg i maden, der er kogt, stegt, osv. Det var ikke så slemt engang, der var det kun lidt kvalme hvis jeg kunne begrænse mængden. Det er som om det er blevet værre nu. Efter få bidder får jeg en voldsom kvalme, nogle gange ligefrem opkast, og diarré, og appetitten er helt væk. Men fordi min svigermor har det indtryk at jeg ikke har problemer med tilberedt løg, så må jeg sidde og lade som om jeg har det helt fint, og de sparer bestemt ikke på løg!

Min svigermor er så typen der ikke... Tja... Tror det bedste om folk? Hun troede jeg løj da jeg fortalte første gang, at jeg havde allergi, for det var bare en undskyldning for at være kræsen! Ved ikke hvordan jeg lige skal få fortalt hende at jeg faktisk ikke har det så godt med tilberedt løg heller efter så lang tid... Har bare ikke lyst til at blive proppet med løg længere, når jeg får det så dårligt af det! Min svigermor kan være temmelig skrap og har sine (til tider sære) meninger om folk. Jeg gider ikke høre på hende, hvis hun nu ikke tror på det. Ej jeg ved godt jeg bare burde gøre det, eller få min mand til det... Men havde egentlig også bare lyst til at brokke mig lidt. Gode råd til tackling af svigermor kunne dog godt bruges. Hun er generelt typen man har lyst til at skjule for, at man er syg, og jeg fejler lidt af hvert hun ikke aner, men måske burde vide...
«1345678

Kommentarer

  • Kan din mand ikke hjælpe med hvordan du bedst løser det?
  • Desværre er min mand ikke så villig til at hjælpe på det område. Han har forstået at jeg også får det dårligt af løg der tilberedt, og vi undgår det så vidt muligt herhjemme, men han tager det faktisk heller ikke så seriøst, idet han mener jeg ikke "lige pludselig" kan få allergi overfor tilberedt løg, når jeg kun plejer at få det af rå løg. Han siger det er to forskellige typer allergi, så derfor ville det være et sjældent tilfælde. Det kan jeg ikke bruge til så meget, jeg får det jo dårligt uanset hvorfor, men det respekterer han så også. ... Sådan som jeg forstår ham i hvert fald. Jeg tvivler dog på at jeg kan få ham til at fortælle hans mor, løg gør mig dårlig.
  • Kan du ikke prøve at undgå at spise mad der ikke indeholder løg når du er hos svigermor. Du kunne spise noget andet og vente til du kom hjem og spise hvis du skulle være sulten. For din svigermor virker til at være ligeglad med din allergi og tror ikke din mand kan hjælpe på det. Jeg er også allergisk over for mælk jeg undgår at spise mad der indeholder mælk når jeg er hjemme hos nogen, for det er nemmere at undgår end at skulle sige at de skal lave special mad til mig for man spiser ikke hverdag hos dem. Du kunne spise hjemmefra så du ikke bliver sulten det vil jeg gøre for så meget er du heller ikke hos svigermoderen. Der er ingen grund til at gøre en stor sag ud af det.
  • Mit forslag er, at du forsøger at bruge langt mindre energi på det her, end du gør nu.

    Du er kommet frem til, at du ikke kan tåle løg. Om din svigermor - og din mand - så tror på det eller ej, skal du ikke tage så tungt.

    Du kan sagtens sige til svigermor, at du altså er lidt ligeglad med, om hun tror på dig eller ej, men at du altså nægter at spise med, hvis hun insisterer på at servere mad med løg, når hun jo godt ved, at du ikke vil have det.

    Om hun så tror, at du "bare" ikke kan lide det, eller skal spille interessant - må hun sådan set selv om - DU vil bare ikke have det.

    Lad være med at begynde at diskutere det - sig hun må tro, hvad hun vil - du er ligeglad, du vil bare ikke spise mad med løg. Afvis yderligere diskussion - sig at du ikke har mere at tilføje.

    Noget sådan kan man også sige pænt og venligt. Jeg gætter på, at gassen hurtigt ryger af ballonen, hvis du helt konsekvent afviser at gå ind på hendes præmisser.

    Hvis hun - og det fornemmer jeg lidt af dit oplæg - bliver ved med at vælte løg i den mad, hun serverer, når I er på besøg, og at det vel handler om at hun på den måde bevidst forsøger at genere dig, så foreslår jeg, at du simpelt hen tager noget mad med hjemmefra, og - igen uden nogen form for drama eller diskussion - tager den frem og spiser.

    Bliver det kommenteret, skal du bare svare, at du jo altså ikke kan tåle de løg, men du da respekterer, at det er en afgørende spise hos hende, hvorfor du naturligvis har taget foranstaltninger for at løse dit problem selv, og så smiler du både venligt og høfligt.

    Jeg drikker f.eks. ikke gerne kaffe - hvilket jo serveres i stor stil i de kredse, jeg kommer i, og jeg har for længst lært lige at tage en kande te med selv, og som jeg plejer at sige: Det kan godt være, jeg er mærkelig, men jeg behøver jo ikke også være besværlig, og så griner vi af det. Så den bemærkning kan du sagtens bruge.

    I øvrigt har de lært det omkring mig, så nu kommer der altid te på bordet, når jeg viser mig. :-)

    Så det er klart mit forslag - lad være med at gøre det til et problem. Ignorer at svigermor ikke tror på dig - løs problemet selv.
  • Der er en del allergi i min egen familie, så det er fremmed for mig at hverken din mand eller din svigermor støtter fuldt op om dig når du fortæller dem at du bliver dårlig.

    I min egen familie er der flere der ikke kan tåle hvidløg tilberedt eller ej.

    Jeg er lidt usikker på om problemet her er at ingen af de to rigtigt forstår allergi eller at de, som jeg læser det du skriver, ikke rigtigt lytter til hvad du siger eller om du ikke har været tydelig nok om hvad du ikke kan tåle... Måske en kombination?

    Løsningen er i mit hoved forskellig afhængig af hvad kerne problemet er.

    Der er lidt forskel på intolerance og allergi overfor løg det kunne være det var værd at tale med en læge om også for at finde ud af om du skal være opmærksom på krydsallergi. Det ville samtidig give dig en egentlig diagnose og styrke din mulighed for at sige fra når du nu har lægens opbakning.


    PS jeg er egentlig enig med lotte123, men det går nok ikke uden drama i alle familer.
  • Tja, jeg kender heldigvis ikke alle familier, men hvis der skal være drama, så er der det vel kun, hvis man selv medvirker i det.

    Hvis der bliver sagt til svigermor, at hun da gerne må tro på, at det handler om kræsenhed, hun må tro lige hvad hun vil - det ændrer ikke på det faktum, at du ikke vil spise mad med løg.

    Hvis hun insisterer på, at det skal serveres helt konsekvent, ja så tager du bare din egen konsekvens af det med egen medbragt mad, stadig uden yderligere kommentar eller nogen form for "demonstration" - bare stilfærdigt og diskret. Til andre gæster kan du så sige sandheden - du tåler ikke løg, bliver dårlig af dem, men svigermor er øjensynligt meget glad for den slags, hvilket du naturligvis respekterer, så derfor har du valgt at gøre sådan.

    Lad dog bare svigermor himle op om det - lad hende dog bare sige, hvad hun har lyst til, men hvis hun simpelt slet ikke får næring - af dig - til at fortsætte, så kan dramaet jo ikke fortsætte.
  • Tak for gode råd. Ja jeg bør jo nok bare sige det som det er, men jeg må indrømme jeg har det lidt svært med hende til tider. I skal ikke være bange for jeg laver drama ud af det, jeg er slet ikke typen der kan lide at diskutere. ;-) Jeg har bare ikke brug for at hun skal have en ting at se ned på mig over, og ja det kan hun meget vel komme til, hvis hun tror det er fordi jeg er kræsen. Og det er ikke fordi hendes mening om mig betyder alverdens, jeg kunne bare godt forestille mig stemningen blev lidt værre af det, som om det ikke var slemt nok sidste gang vi var sammen, og jeg har aldrig diskuteret med hende, det havde faktisk ingenting med mig at gøre. Jeg tror ikke hun gør det bevidst det med løgene, for hun sikrer sig at jeg ikke får rå løg. Men det er også kun fordi jeg forklarede symptomerne, men det med de tilberedte løg har hun så ikke lige fået fat i, og jeg har ikke haft noget imod en smule løg i maden tidligere, men efter det nu er blevet værre, vil jeg helst være helt fri for det. Mht min mand har han jo forståelse for at jeg ikke spiser løg, og det er helt fint, men han vil vist ikke sige det til min svigermor, fordi det ikke "rigtigt" er noget. På den måde kunne det være rart at få lægens ord med i det, selvom jeg personligt ikke gider gå så meget op i det.
  • Jeg er enig med Nada. Når i sætter jer til bords, så er der vel ikke løg i alle ting. Om du så skal nøjes med ris eller kartofler eller noget andet. Så er det bare at sige frejdigt, at det løgallergi er blevet helt tosset, så du tager bare det der ikke er løg i.
  • Ja det er nok en god måde at sige det på. Jeg vil netop godt have det til at være not-a-big-deal agtigt. ;-) Det bliver ikke meget jeg får hvis de laver kartofler med millionbøf, men så må jeg jo nøjes. Jeg har bestemt ikke tænkt mig at være krævende og have dem til at lave en løgfri portion til mig. Min svigermor er bare typen der helst ser man spiser alt der overhovedet er på bordet, og man får gerne en kommentar med på vejen, hvis der er noget man ikke tager. Hvis hoveddelen af måltidet er det jeg undgår, så kan jeg forvente en hel del kommentarer! Men jeg må jo bare ignorere hende så, når først jeg får meldt klart ud at jeg får det dårligt af tilberedte løg. Og så må hun tro hvad hun vil.
  • Jeg syntes tit at det er lettere at tage tingene med et smil. Især overfor den type din svigermor er. Hvis hun stikker til dig, så sig at du gerne vil undgå at familien skal se dig med opsvulmet hoved, blodskudte øjne og fråde om munden. Jeg tror at hun stopper med løgene og stikpillerne, hvis du ikke bliver ked af det. Hun er et magtmenneske, og hun nyder det. Held og lykke.
Log in eller Registrér for at kommentere.