Indstillinger
Overdosis
Hej allesammen.
Jeg har bare et enkelt spørgsmål, som jeg håber i vil svare mig på.
Hvad sker der hvis man tager en overdosis af penicillin? Er der forskel på det og tage en en overdosis af panodiller?
Med det tænker jeg symptomer, og hvad der vil ske..
Håber jeg vil få nogle svar.
Jeg har bare et enkelt spørgsmål, som jeg håber i vil svare mig på.
Hvad sker der hvis man tager en overdosis af penicillin? Er der forskel på det og tage en en overdosis af panodiller?
Med det tænker jeg symptomer, og hvad der vil ske..
Håber jeg vil få nogle svar.
Kommentarer
Går du og tænker på selvmord, eller selvmordsforsøg?
Det er jo ikke meningen at du skal gå og tænke på den slags ting, det er ikke meningen at dit liv skal være så svært. Du må sørge for at snakke med nogen der kan hjælpe og støtte dig. Fx. din læge eller en lærer hvis du er i skolealderen.
Gør nu ikke alvor af det. Hvis dit spørgsmål er på vegne af en ven, så er det vigtigt at du får vennen til en læge som kan sørge for at han/hun får den hjælp der er nødvendig.
Jeg vil gerne svare dig, mest fordi det er en god advarsel mod at tage en overdosis overhovedet:
Panodil smadrer din lever, ganske enkelt. Er du heldig kan de på skadestuen redde dig ved en udpumpning og aktivt kul og et drop. Får du behandlingen i tide bliver du helt rask. Hvis ikke, vil din lever være skadet for livet. Det er et liv med kløe, blodmangel, vitaminmangel, fordøjelsesproblemer, kvalme, kronisk svær træthed og mere eller mindre kronisk hovedpine, koncentrationsbesvær og let ved at få infektioner. Fejler du noget senere der gør ondt er det bare ærgerligt for du kan aldrig igen få smertestillende, det kan din lever ikke tåle.
Arbejde, uddannelse og familie kan du bare glemme. Det vil være for stor en belastning for din krop at blive gravid.
Er du uheldig, så får du det først meget skidt. Altså skidt på en måde du slet ikke kan forestille dig. Intens kvalme og mavesmerter. Et par dage senere får du det godt igen. Det er tegn på at din lever nu er død. Inden for et døgn vil du igen blive dårlig og få ufattelige smerter som ikke kan lindres. De ulidelige smerter vil vare 1-4 dage og så dør man på den mest uværdige måde du kan forestille dig.
Hvor mange panodiler ud over den anbefalede max dosis og hvor lang tid man har inden leveren tager skade, er helt individuelt. Med andre ord, så ved du det først når du prøver det. Måske med fatale konsekvenser.
Så er der pincillin. Meget dumt, for du risikerer at udvikle resistente bakterier der ikke kan behandles på sygehuset, og det er heller ikke nogen særlig rar død. Overlever du såden en svær infektion kan det være med svære skader, alt afhængig af hvilken bakterie du har gjort resistent. Fx kan dit mavetarmsystem -og lever, være skadet. DIne lunger kan blive meget dårlige. Eller du kan blive hjerneskadet og nyrepatient med amputerede ben og fingre, hvis du får blodforgiftning.
Men det værste er faktisk at du kan smitte os andre med dine resistente bakterier -os der altså gerne vil leve vores liv!
Mixer du pincillin med alkohol, gå til afsnittet om panodiler.
Bruger du istedet gentamycin, har vi igen balladen med resistente bakterier der kan ramme os andre, der virkelig helst vil være fri. Særlig fordi gentamycin bruges til mere alvorlige bakterier. Ikke fedt -for os. Får du lavet en god resistent bakteriestamme der rigtig kan køre rundt i samfundet, kan du glæde dig over at kunne smadre familier i årevis efter din død. Familier hvor børn eller forældre blive meget syge og enten dør eller bliver invaliderede for livet
Du rådes til at sørge for at lytte til dine ynglings-MP3-filer først -for din hørelse vil højst sandsynlig ryge sig en tur -fuldstændigt. Og så skal du sørge for at sætte tid af i kalenderen, det får du nemlig brug for som kronisk nyrepatient i dialyse. Hvis du er rigtig heldig kan du også få dig en medicinudløst hjernebetændelse, der hos mange giver kroniske hjerneskader. DU kan selvfølgelig være heldig med tiden at dø af din nyresvigt, men det er et helt forfærdelig forfærdeligt forløb der kan strække sig over måneder eller måske år.
Mixer du gentamycin og alkohol, læs da under afsnittet om panodiler.
April, spørger du på vegne af en ven, så læs dette op for vedkommende.
Selvmord er ALDRIG løsningen. Tro mig, der er et lys derude. Et lille lys der kan vokse sig stærkt hvis du/din ven giver lov -og strækker hånden ud efter hjælp.
Hvis jeg nu skal være helt ærlig så vil jeg vide det fordi det er en tanke i mit hoved, en tanke der kun bliver større og større.
Jeg har 3 gange før forsøgt med panodiler, men tog ikke nok. Og der er nu aldrig panodiler i huset mere.
Jeg er kommer så langt ud igen fordi jeg ingen hjælp kan få, fordi de efter 1 samtale ikke for mig til at fortælle alt, og derfor bedømmer de jeg ikke har det svært nok.
Jeg er 15 år.
Jeg kan virkelig bare ikke leve sådan her mere.. Det er helt umuligt!
Det jeg har fundet hedder metronidazol actavis 500mg og diklofenak orifarm 50 mg.
Grunden til at jeg skriver herind, var fordi det ikke var helt meningen at jeg ville skrive at det var mig der ville tage det..
jeg er så ked af at du går rundt med disse tanker. Hvem er "de" der vurdere at du ikke har det slemt nok?
En ung pige på 15 skal ikke gå rundt og tænke på selvmord. Endnu mindre forsøge. Som jeg skrev, det er ikke meningen at livet skal være så svært når man er 15 år.
Du og dine forældre bør få din læge til at henvise dig til et psykologforløb. Man kan få 10 samtaler med mulighed for at få flere hvis psykologen skønner at det er nødvendigt.
Hvis din læge ikke vil henvise, så må du skifte læge. Selv om du er under 18 år, så betragter sundhedsvæsenet dig faktisk som voksen nok til at tage den beslutning hvis du altså skønnes moden nok. Det allerbedste er selvfølgelig hvis dine forældre vil hjælpe dig med det, for det er slemt at gå rundt med en depression, og selv ikke voksne kan klare det helt alene.
Herinde er du jo anonym. Ingen ved hvem du er eller hvor du bor. Tror du at du kan fortælle lidt om dit liv, om der er sket noget i dit liv der har været svært, eller om du bare langsomt er blevet mere og mere modløs?
At skrive herinde er virkelig flot af dig. Og jeg ved at flere gerne vil skrive med dig hvis du fortæller lidt her. Det kan være en tryg måde at øve dig på at udtrykke de tanker du har så svært ved at fortælle.
Jeg ved godt at det kan være meget at fortælle hvordan man har det. Frygten for, at de der skulle hjælpe vil grine eller slå det hen. Frygten for at man måske alligevel er den eneste der har lige disse her problemer og at ingen derfor vil forstå. Det værste ved den frygt, er jo ensomheden. Og det du har brug for er netop at få vist, at du ikke er alene. Hverken med dine tanker -desværre -men vigtigst af alt, så findes der mennesker der vil dig og vil dig det godt. Måske har livet været så hårdt ved dig at du ikke har mødt dem endnu, men tro mig, de findes.
Det bliver en lang rejse du skal ud på. En rejse ind i dig selv så du bedre kan forstå hvorfor du reagerer som du gør. Men også en rejse forstået på den måde, at dine forældre også skal lære hvordan de kan hjælpe dig. De gør sikkert deres allerbedste, sikkert nogle gange på nogle måder der måske gør dig ked af det, men de gør det bedste de har lært og ved. Og måske skal de lære at gøre nogle ting på en anden måde.
Hør nu på mig. Du skal ikke smadre dit liv og helbred på den måde. Pas på dig selv. Af dit korte indlæg kan jeg godt se, at du faktisk er en intelligent ung pige. Dit hovede er den juvel der vil få dig til at få det bedre, fordi det er lettere at forstå sin situation og gøre noget ved det, når man som dig har noget mellem ørerne.
Hele livet venter på dig. Derfor er det så vigtigt at du får den rigtige hjælp så solen kan skinne på dig også.
Mine forældre ved ikke at jeg har det så dårligt. De ved at jeg 3 gange før har tager overdosis og at jeg cuttede, men de tror jeg har det fint nu, ligesom alle andre gør. Den her gang vil jeg klare mig igennem det uden deres hjælp!
Problemet er at jeg er blevet svigtet af min far, har 1 veninde tilbage som jeg ikke ved hvor jeg har, og jeg for beskeder som at jeg er en klam emocutter, at jeg er en luder, og en snob, en taber osv. osv.
Mit liv bliver ikke bedre.. sådan har det været alle de 15 år jeg har levet... jeg må bare ikke være for glad! Jeg kan seriøst ikke klare det mere, på nogen som helst måde!
Jeg kender jo ikke til din far. Hvis dine forældre er skilt er det nok svært for at at sætte sig ind i hvor svært det kan være at være 15 år og pige. Mænd tænker anderledes. Og nogle fædre er selv opdraget til at problemer, dem børste man af sig, for depression det er kun for tabere. Men intet kunne være mere forkert.
Det er det jeg mener med, at det også er så vigtigt at dine forældre får hjælp -til at kunne hjælpe dig.
Drop den veninde, der findes mange andre der hellere end gerne vil være ven med en som dig, men du skal jo være i verden for at de har en chance for at møde dig.
Få et nyt mobilnummer hvis hun skriver sms. Blokér hende på fb om nødvendigt. Det er helt ok at du inden fx skriver at du har brug for noget tid for dig selv.
Det du er ude for, kaldes mobning. Det er noget af det mest ækle og nedbrydende man kan udsætte andre for. Det er meget vigtigt at du nu tror mig når jeg skriver: Du har IKKE fortjent det. Det er IKKE i orden.
Din veninde har det åbenbart svært. Og har bruger så dig til at få stivet selvtilliden af ved at nedgøre dig. Det er ikke særlig kønt at se på. Og går det en dag op for hende hvad hun har haft gang i (og det gør det sandsynligvis om flere år), så vil hun have meget dårlig samvittighed.
Du skal IKKE forsøge at klare dette her selv! Depression er en alvorlig sygdom. Hvis du nu havde kræft, ville du så også bare gå og få kemo uden at sige det til dine forældre? Nej vel? Depression og angst er faktisk lige så alvorligt.
Jeg vil foreslå at du ringer til din læge, det kan du godt gøre uden at din mor får det af vide, som jeg skrev i det sidste indlæg. Bed sekretæren om en dobbelt tid, for konsultationerne hos lægen er så korte, kun 10 minutter.
Har du svært ved at få det sagt, så skriv lidt ned på et stykke papir, så behøver du ikke gøre andet end at give det til lægen. Da du har været forbi psykiatrien før, så er det vigtigt at du beder om en psykolog denne gang. Jeg fornemmer også at det vil være rigtig godt for dig at du denne gang kan få lidt styr over hvilke tilbud du skal have. At det ikke bare er noget der bliver trukket ned over hovedet på dig.
Lægen kan være god til flere ting. For det første, så har lægen tavshedspligt. Men da du er under 18 så skal din mor selvfølgelig have dette her af vide på et tidspunkt. Du kan fx aftale med lægen at du og din mor gangen efter eller gangen efter igen kommer sammen. Og her kan det være en kæmpe hjælp at lægen kan sætte ord på for dig over for din mor.
Jeg kan fortælle dig, at jeg selv havde en svær barndom og opvækst. Det var bestemt ikke let at være 15 år og gå og føle sig helt alene. Selv "almindelige" 15-årige synes det er en svær tid. Så der er ikke noget at sige til at du har det som du har det når du oven i har mange svære ting at bære rundt på. Mobning er en stor byrde. Går du i skole, så må lærerne gribe ind og stoppe det. Er der slet ikke en eneste fornuftig lærer på din skole der er til at tale med?
Det er grimt at kalde andre mennesker Luder. Og det passer jo heller ikke. Din veninde opfører sig ikke som en der er ikke er værdig til at blive kaldt en ven.
På et tidspunkt holder du jo op med at være teenager. DU vil begynde på en uddannelse. Og du vil finde ud af, at verden indeholder så mange gode og dejlige ting, og at der findes mennesker der vil føle det som en stor gave at kende dig. Vigtigst af alt, så vil du finde ud af, at du ligesom alle andre har RET til at være glad -selvfølgelig!
Ved din far at han har gjort dig meget ked af det?
Altså nu syntes jeg du har nævnt ekstremt meget med depression, nu ved jeg godt hvad det er og sådan, men jeg har aldrig fået konstateret det.
Den person der skriver de ting kender ved jeg ikke hvem er, fordi personen er anonym. Så jeg ved ikke om jeg tror vi er veninder.
Jeg kan bare ikke klare tanken om at mine forældre skal vide det. Og som du skriver vil lægen fortælle mine forældre det.....
Jeg går i 9.klasse ja, men lærene kan ikke hjælpe da jeg kun ved at det er en fra skolen men hvem ved jeg ikke..
Min far ved godt at han såre mig, han var jo med hos psykiatrien.
Så har du brug for en og tale med vil jeg da gerne:) helt anonymt selvf. Hvis det er det du vil...:)
Hilsen en hjælpende hånd
Man kan ikke skrive anonymt herinde, tror jeg ikke. Men ellers skriv over mail, min mail er....