Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hvor har du dog ret. Nå ja, jeg ville bare give et lille pip med.
Victoria
@Sofie:
Hvis man møder kærligheden, så kan man vel godt afslutte et forhold ordentligt før man hopper ud i et nyt, det synes jeg, at man skylder sin partner. Det kan godt være, at man vælger kærligheden TIL for sig selv, men det synes jeg ikke legitimerer det at gøre skade på et andet menneske. Du synes måske, at det er gammeldags og ikke i tidens trend (?), men jeg kalder det et spørgsmål om ordentlig opførsel.
Man kan efter min mening også godt lytte til sin egen krop og egne behov og stadig behandle sin partner anstændigt. Med mindre selvfølgelig, at det i stedet handler om behovet for at dyrke bedrag og hemmelighedskræmmeri, hvilket der øjensynligt er mange der finder fornøjelse i.
Og kommentaren omkring forståelse for kvinder… jeg vidste ikke, at utroskab og bedrag var et kønsspecifikt emne?
@Victoria:
Du indfører et begreb ”legale behov”. Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår begrebet, enten har man vel et behov eller også har man det ikke – hvad er i den sammenhæng et illegalt behov? Om man har behov for omsorg, ømhed, bekræftelse, anerkendelse eller sex er i min verden ét fedt, det er alle ”legale” behov, som man hver især vil søge at få opfyldt på forskellig vis. Og det synes jeg er helt i sin orden, uanset om man er kvinde eller mand (mænd kan også have behov for bekræftelse og omsorg). Men hvorfor er disse behov mere legale og står foran partnerens ønske om/behov for at leve i et trygt og ærligt parforhold? Det forstår jeg ikke. Siger du, at man ikke kan få opfyldt behovet for at blive værdsat uden at være utro? (Det gør du nok ikke, men det lyder sådan når du siger: ” Kvinder kan blive nogle værre Rasminer, hvis deres helt legale behov ikke bliver opfyldt. Derfor Lotte, har jeg forståelse for din utroskab”).
Jeg er uenig med dig i, at man er tro over for sig selv, når man er utro overfor sin partner. Indrømmet; man er heller ikke tro mod sig selv ved at blive i et dårligt forhold, hvilket måske er hvad du mener, men Lotte har jo selv angivet, hvordan hun vil forblive tro mod sig selv: Forlade situationen noget før, efter at have forsøgt at ændre den.
@Lotte:
Det efterfølgende er IKKE et personligt angreb på dig, jeg forsøger at gå efter bolden. Jeg har grundigt nærlæst dine indlæg og kan godt se, at jeg muligvis har været lidt hård ved dig i forhold til det seneste, her kommer du mig faktisk i møde på flere punkter. Men bemærkningerne om at jeg skulle være uforskammet og fra en anden planet, synes jeg måske nok er lidt vidtgående. En generel ting: Hvis jeg siger om mig selv, at jeg ser mig selv som ærlig og reel, så indebærer det ikke, at det modsatte gør sig gældende for alle andre – heller ikke dig. Når det så er sagt, så synes jeg, hvilket nok ikke kommer bag på dig, at utroskab er en uærlig handling, og jeg er glad for, at du senere i dit liv erkender, at det ikke er den rigtige løsning, og at du ikke vil vælge det igen. Tak for den indrømmelse.
En kort uddybning af min egen indrømmelse af fejl og utilstrækkelighed. Jeg fortryder, at jeg ikke på et langt tidligere tidspunkt har sagt fra over for min kones åbenlyse flirterier med andre mænd, og det behov for bekræftelse, som dette er et udtryk for.
Du har tidligere sagt, at du ikke kender mig, det ved jeg godt, men jeg ved ikke hvad du forestiller dig. HVIS du forestiller dig en psykisk voldelig person, en ikke kærlig person, som ikke kan finde ud af at sige ”jeg elsker dig”, ikke kan finde ud af at købe en buket blomster, ikke kan finde ud at arrangere en romantisk getaway, så tager du fejl.
Forstår jeg ingenting, fordi jeg ikke selv har haft muligheden for at afprøve det at være utro? Nej, jeg har haft muligheden flere gange, senest for tre uger siden. Du spørger om den medicin, jeg udskriver, ikke gælder for mig, jo bestemt. Jeg er ikke fejlfri, men jeg afviste dog et godt tilbud om et hurtigt skrald for nogle uger siden. Jeg overvejede det kraftigt, indrømmet, jeg er såret, men jeg tror bare ikke på, at det vil gavne løsningen af de problemer min kone og jeg har fået på halsen efter hendes utroskab.
Jeg kæmper dagligt for at genfinde mig selv og kærligheden til min kone, og det bliver med garanti ikke nemmere af at smide et sidespring ned i den cocktail. Og jo, hvis det ikke lykkes, så er jeg også klar over hvad konsekvensen må være og er klar til at tage den. Men jeg ser sådan på det, at jeg skylder mig selv og mine børn at gøre det bedste forsøg, jeg overhovedet kan mønstre.
Oplevelsen med omfattende bedrag har betydet godt og ondt. Godt fordi jeg har fået lavet et større serviceeftersyn af værdier, mål og midler, skidt fordi jeg nok er blevet lidt af en kyniker, hvilket måske er det der skinner lidt igennem mine indlæg.
fortsættes...
@Alle:
Som jeg var lidt inde på i mit seneste indlæg, så er jeg oprigtig trist over, at det tilsyneladende er så udbredt, acceptabelt og forståeligt (synes stadig der en meget utydelig grænse imellem de to sidste), at vælge at skade et andet menneske, endda en af dem der står en allernærmest, for at søge at få opfyldt egne ønsker og behov. Jeg mener godt, at det kan lade sig gøre på en måde, så man samtidig udviser respekt for sin omverden og dermed også for sig selv. Det er ikke enten eller.
Endnu engang vil jeg sige, at jeg hælder til, at evnen til at acceptere, og i nogle tilfælde romantisere utroskab, hænger sammen med om man selv har været så uheldig at rende ind i en partner, som har den form for bedrag på repertoiret. Men det er en hypotese og kan nok næppe efterprøves.
Nu har jeg vidst spildt plads nok, og I skal jo også have muligheden for at give mig det glatte lag.
Når jeg skriver legale behov, så kunne det ligeså godt have været naturlige behov. Men mange kvinder kender end ikke sine egne behov, og når så der kommer børn til, så er hun først og fremmest mor, ihvertfald i en periode.
Når sexlivet går hen og bliver en pligt eller en vane, eller manden bliver sur, hvis han mener han ikke får nok sex, så dør kvindens lyst til sin mand, meget hurtigt.
Et trygt og ærligt forhold, hvor begges behov tilfredsstilles som en naturlig ting, må være det optimale. Men findes det?
Som jeg skrev i indlægget, så var der ingen kvinder her i nabolaget (villakvarter) der nød deres mænd, de undgik at have sex hvis de kunne. De nødede sig selv til det, for at foregive at de var glade for deres mænd. Det var de såmænd også, det var vi allesammen, men sex var ikke specielt dejligt og givende. Vi snakkede meget om det.
At være utro er ikke OK, det løser sjældent nogen problemer, tværtimod.
Jeg tror også du mistolker mig ind i mellem.
Lotte har været utro, ja, Hun fandt sig selv. Der var ikke plads til Lotte i hendes forhold, hun forsøgte at få manden til at forstå, at Lotte havde altså nogle normale behov, som manden altså ikke var i stand til at forstå. Så forlod hun sin mand, fandt en anden, hvor Lotte kunne være Lotte.
Når man er tro mod sig selv, er man også tro mod andre. Når man har fundet sig selv, sælger man aldrig mere ud af sig selv, for at blive i et dårligt forhold.
Som jeg har forstået din situation lige nu, så befinder du dig i en situation, hvor du forsøger at komme over mistillid, vrede og din sårethed. Det skal du give dig selv tid og lov til at være i. Du kan ikke slippe det ved at ville forstå det, du skal først og fremmest forstå dig selv og acceptere den situation der er opstået. (det er ikke det samme som at sige ok lille kone, det betyder ikke noget. Så er du utro overfor dig selv)
Man skal være ærlig overfor sig selv hele tiden. Man slipper meget dårligt afsted med at lyve overfor sig selv.
Din kone har været dig utro, og du prøver her gennem denne debat at forstå hvorfor. Måske får du aldrig svaret og måske kommer du aldrig til at forstå. Din kone forstår måske heller ikke, hvorfor hun valgte at være dig utro.
Jeg gætter, for du har ikke fortalt, hvad der egentlig skete mellem jer, og det skal du selvfølgelig heller ikke. Alle par er ikke ens, og alle par har forskellige historier.
Men jeg tror, at mange er følelsesmæssigt utro lang tid førend de er fysisk utro, og det hele kommer snigende, når man glemmer at dele følelser og tanker i hverdagen med hinanden.
Jeg fornemmer, du har det svært med din kones utroskab, og det forstår jeg godt, og din vrede, sorg og din sårethed gør ondt, men jeg vil sige ligesom Viktoria, at du skal give dig selv tid og lov til at være i alle disse faser.
Selvom du har oplevet så stor et svigt fra din kones side, så tror jeg, I sammen kan finde kærligheden igen, hvis I begge vil jeres forhold. Men jeg tror også, at det sværeste bliver, at du kan få genopbygget en ny tillid til din kone.
Måske bliver kærligheden stærkere mellem jer, fordi I hver især har lært nogle nye sider af jer selv og hinanden.
Jeg vil slutte med at sige, at jeg er stor modstander af utroskab, men det kræver meget af begge parter i et parforhold, usandsynligt meget endda, at bevare et kærligt og trygt forhold, fyldt med omsorg, lydhørhed og ikke mindst venskab og et godt sexliv.
Det kommer ikke af sig selv, det er noget min mand og jeg har været meget bevidst om igennem hele vores ægteskab. Vores børn har fyldt meget, usandsynligt meget, men vi har altid været gode til at finde tid til at være kærester, dengang vores børn var mindre og faktisk indtil de flyttede hjemmefra. At se far og mor være glade for hinanden, er en gave at fylde deres rygsæk med.
Hilsen Sofie
Du har nogle direkte kommentarer til Sofie og Victoria; dem vel jeg ikke kommentere – selv om jeg også har en mening om din forståelse af det – men det klarer de så glimrende selv.
Der hvor jeg tror en del et gået galt, skyldes at du konstant og hele tiden har insisteret på at utroskab er utroskab – baggrund og hvorfor har du ingen forståelse for.
Det hele har været et fedt – og jeg har faktisk flere gange forsøgt at melde ud omkring dem, der er utro ”for sjov” og dem, der på grund af et dårligt forhold er kommet i en situation, hvor de handler irrationelt for at overleve; for at finde sin egen selvrespekt. Som jeg ser det, så har du stadig ingen forståelse for den kæmpe, kæmpe forskel der er i bare de to måder at være utro på. Helt tilbage på side et,bad jeg om at få begrebet defineret – det kunne ikke lade sig gøre, og hvorfor? Fordi der ikke ER nogen forskel i din verden. Det handler stadig om den stakkels, stakkels partner, der sidder der hjemme og er noget så uskyldig, og det er kun denne partners følelser, det kan handle om. I den del, som jeg har kaldt ”utro for sjov” - der er jeg fuldstændigt enig med dig; der ser jeg ingen formildende omstændigheder – den utro partner skal simpelt hen smides ud – færdig.
Men den anden situation, den jeg var i – rummer masser af situationer for en sådan handling., og KAN ikke ses sort/hvid. Min eksmand var mig utro på næsten samtlige måder, man kan være utro på – lige bortset fra i sengen, og der var han det i øvrigt også, men ikke som man kun kan være det i din verden. Nej, han bollede ikke ved siden af, men han var da også der helt ligeglad med mig og mine behov. Han havde det fint med de to ryk og eflevering sådan ca. en gang om måneden. At jeg havde – og udtrykte – en anelse mere inderlighed, blev afvist med, at det var noget vås, og jeg læste for mange dårlige romaner.
Du har flere gange udtrykt, at min stakkels mand fik trampet på sine følelser – og jeg har flere gange skrevet, at han jo netop opdagede det og i øvrigt var ligeglad – bare han fik fred for mine gentagne forsøg på at vi sammen kunne få et fornuftigt liv. Det er f.eks. der, hvor jeg synes, du har været uforskammet over for mig – du blev ved og ved med den svigtede part, der skulle have hele sympatien. Hvem Fanden var den svigtede her? Hvordan kan du vide, at det kun var mig, der gjorde det hele forkert? Du ser kun en ene side, og ser kun, at det var bedrag. Bedrag mod hvem? Der er dødnemt at sige, at man bør afslutte forholdet før, man gør noget andet. Hvorfor har du ikke bare afsluttet dit forhold? Nej, du skylder dine børn at gøre alle de forsøg, du overhovedet kan mønstre. Det var jo præcis, hvad jeg gjorde. Havde jeg ikke haft dem, så var jeg da skredet længe før jeg kom ud i min situation – det garanterer jeg dig. Har du tænkt tanken, at det også kan være, hvad din kone har gjort? Hun har måske også prøvet at finde en ”ventil”, så hun netop kunne magte at blive, i stedet for bare at gå? Jeg kender ikke din historie, hvorfor jeg ikke vil dømme – som du har gjort ved min, uden at kende den.
På et tidspunkt i debatten kommer den sygeligt jaloux partner ind. Jeg har i mit indlæg på side 5, 19/1 kl 18.56 – nederst i mit første af de to lange indlæg fra mig, redegjort for denne sygdom. Hvis du seriøst tror, at den sygeligt jaloux har sin alvorlige psykiske sygdom, FORDI partneren ikke har opført sig ordentligt – ja, så ER du netop landet fra en fremmed planet – eller også har du selv nogle problemer, som jeg på det kraftigste vil råde dig til at søge hjælp for.
Nej, jeg kender dig ikke – men du kender jo heller ikke mig – du har bare fordømt mig – og klart givet udtryk for, at jeg har påført min mand store smerter. Mine forsøg på at forklare mig, lader til ganske at være prellet af på dig. Min eksmand har hele din sympati.
Du spørger, om du ikke har forstået noget, fordi du ikke selv har været utro. Næ, jeg tror ikke, du ikke forstår, fordi du ikke har været utro selv, men fordi du ikke kan forstå, at nogen kan blive drevet så langt ud, at de ser det som en reel mulighed for overlevelse – og til lykke til dig for det.
At du så meget som kan overveje et tilbud om udenomssex, betyder helt klart, at der stadig er alvorlige problemer i dit forhold; alvorlige problemer med dine følelser for din kone – for var du slet, slet ikke i tvivl om disse følelser, så ville du overhovedet ikke så meget som tænke på en sådan mulighed. Så – også du har en snert af huden alligevel – du har reelt tænkt tanken, som værende en mulighed. Svar nu helt ærligt – dog kun for dig selv, endelig ikke for mig eller andre – hvad var det, der afholdt dig? Din kones følelser i en sådan situation? Dine egne principper? Eller – som du lidt er inde på- at det nok ville besværliggøre jeres forsøg på at rette op på jeres forhold? Øhhhh, altså ren uforfalsket egoisme.
Jeg bliver nødt til at fastholde at accept og forståelse IKKE er synonymer. Man kan forstå, at nogle bliver drevet så langt ud, at de handler forkert og endog destruktivt, men det betyder ikke,at det så er acceptabel adfærd i alle situationer fremover.
Du fastholder at utroskab i alle situationer er ensbetydende med bedrag, men jeg spørger, hvem er det, der bedrager hvem -når det er gået galt? Og så længe man kun kan se bedraget, men ikke baggrunden og helheden, så vil man nok have ganske svært ved at komme videre. Hvis man kun kan fastholde, at det er en selv, der er blevet bedraget, og man kun kan fokusere på sit eget sår, og slet ikke partneres, ja, så er det svært – for ikke at sige umuligt – at finde noget at bygge videre på.
Dit sidste afsnit, som du dog skynder dig at kalde en hypotese, ser jeg faktisk også som en meget grov anklage. Fordi man har forståelse for andres mennesker og deres ulykkelige situationer, så er det ”nok” fordi man selv har den slags på repertoiret. Ja undskyld, men magen til vås skal man da lede længe efter.
Jeg har ikke nogen steder i denne debat set nogen, der romantiserer utroskab.
Så tak for det.
Tak for nogle pæne svar og kommentarer, de lunede på en kold dag. Sofie, dit indlæg kommer tæt på virkeligheden, tror jeg.
Jeg kan tilføje, at det er næsten to år siden nu, og jeg er kommet på den anden side af den vrede fase, men forstår angiveligt stadig ikke, hvordan man kan smide et solidt parforhold gennem 26 år og en velfungerende familie på møddingen på den måde. Hvis I har lyst til at høre mere om min historie, så lad mig det endelig vide.