Hvornår er det OK at være utro?

cpacan4

Det er absolut besynderligt, jeg havde egentlig lovet mig selv at stoppe med at kommentere, og nu sidder jeg alligevel og brygger et svar sammen.

Lotte, tak for en forsonende post. Min kommentar til kontolukning var på ingen måde HELE tolkningen af din historie, ikke en gang en del af en tolkning, som du åbenbart har opfattet det. Jeg bruger først halvdelen af indlægget til at anerkende det triste i din historie uden på nogen måder at være negativ.

At jeg vælger at kommentere kontolukning skyldes udelukkende, at du nævner det, og Persille efterfølgende også nævner det som en underforstået besynderlig handling. Jeg ønskede blot sige, at der sagtens kan være tilfælde, UD OVER JERES, hvor separation af økonomien er yderst rationel og på sin plads (og bestemt ikke fiktiv). At bemærkningen fylder så meget skyldes jo blot, at jeg, belært af erfaringerne fra tidligere indlæg, ville sikre mig, at alle mine præmisser og forbehold var på plads, så intet kunne misforstås. Det lykkedes tydeligvis ikke for mig. Hvordan det i din og Persilles forståelse kan blive til, at jeg skulle mene, at børn skal sulte m.m. det forstår jeg på ingen måde, med mindre alt, hvad jeg siger, læses med den forudindtagede holdning, at jeg er et eller andet monster, der spiser børn til morgenmad. Særeje i et ægteskab behøver ikke være lig med sultne børn. Det handler netop om at beskytte familiens fælles midler i en særlig situation, så pengene ikke forsvinder til f.eks. gaver og hotelovernatninger til en affære partner – jeg vil forvente/anbefale det samme, hvis du står med en partner med en uhelbredelig spilletrang.

Nu kom det til at fylde igen, og det er altså stadig ikke et udtryk for, hvor meget det fylder hos mig. Og hvis du mener, at jeg eller andre har skrevet noget, som kan besvares eller illustreres med en pointe vedrørende brug af nødsporet ved København, så for min skyld ingen alarm – det har jeg skam også en holdning til, hvis det skal være.

Så hvis vi kan enes om, at første halvdel af mit indlæg var direkte møntet på din situation, hvor jeg forsøger at vise min indlevelse, så godt som det nu kan lade sig gøre for mig under disse forhold, så tager jeg gerne imod en undskyldning.

Sidste afsnit vedrørende feberredning, som også Persille harmes over, ja, det var egentlig blot en anerkendelse af, at både du og Sofie godt selv kunne se, at der var meget kvindevinkel på, og derefter rettede Jer selv.

Mit næste projekt må være et lille drilleindlæg, som du har inspireret mig til, men det bliver ikke i denne post for ikke at forplumre yderligere.

lotte123

Ganske kort:

Hvis partner A i sin frustration over at partner B har forlangt skilsmisse, går ned og lukker deres fælles konto, så har det den konsekvens at partner B ikke har adgang til en krone - og dermed f.eks. heller ikke kan købe mad til deres fælles børn.

Det er den helt klare konklussion af en sådan irrationel handling.

Det er - undskyld - skide ligegyldigt om partner A er såret over partner B's utroskab eller er bange for at partner B går shop-amok. Og i øvrigt hvorfor skulle partner B lige pludselig gøre det? Jeg mener, det er partner B, der har valgt tidspunktet til at bede om skilsmisse. Partner B er vel ikke så dum, at h*n først der begynder de vilde indkøb - det var dog smartere at gøre det først - og SÅ bede om skilsmissen.

cpacan4

Begynder at tro, at du gør det med vilje.

Hypotetisk fordi det ikke var sådan det foregik i mit tilfælde: Jeg bliver ved et tilfælde opmærksom på et underligt træk på 1200 kr. fra vores lønkonto fra The Sleezy Hotel. Jeg kigger yderligere og ser, at der også er et par ukendte dankortbetalinger til Palles Porn shop.

Jeg konfronterer fruen og hun siger, at hun har haft en affære de sidste 3 år, med hyppige frokostpause hotelknald. Jeg går nu i banken og beder om at lukke vores fælles lønkonto, oprette 2 nye konti, 1 til mig og 1 til konen. Saldoen på 10.000 kr. deles ligeligt imellem de to konti. Konen får sit eget hævekort og besked om at få indsat sin løn på denne.

Indbetalingerne til en fælles budgetkonto, som kun håndterer betaling af fælles udgifter deles ligeligt imellem parterne. Vi skiftes til at handle og gemmer bonerne som deles når måneden er omme. Om fruen så ønsker at bruge sit eget rådighedsbeløb til disse aktiviteter må hun jo så selv om, fællesøkonomien og maden til børnene er sikret.

Som sidebemærkning, så har vi begge stadig forsørgerpligt overfor børnene (og faktisk også for hinanden indtil vi er endegyldigt skilt), så ingen lider nød - måske med undtagelse af fruen som nu selv må finansiere frokostfornøjelserne ud af egen lomme.

Man bør selvfølgelig få en advokat til at skrive et retsgyldigt dokument, som beskriver det ny særeje. Intet ulovligt, i mine øjne ej heller urimeligt, og børnene kan spise fuldstændigt som de plejer.

Præcis det samme der sker i forbindelse med en skilsmisse, man deler aktiver og passiver og sørger hver især for egen levestandard.

lotte123

NU stopper festen altså.

Bare for at tage de sidste indlæg:

Jeg skriver min historie, og du har kommentar omkring kontolukning. Jeg bliver fortørnet, for din tolkning af det der skete, var helt uden for kontekst.

Så bliver du vred - og fortæller, at det jo netop ikke handlede om de faktiske forhold i min (og andres) situation, men at sådan kunne det også være.

OKAY - jeg accepterer, men finder det en anelse underligt, at det så skulle ind der, men altså ok - jeg undskylder endda.

Så er du igen inde med, at man altså misforstår dig med vilje, at du ikke æder små børn.

Jeg kommer kort ind med konklussion af, hvad der sker, når en fælleskonto bliver lukket. UDEN overhovedet at have egen eller andres baggrund med - det er sådan det ER.

Og så kommer du med, at du tror jeg gør det med vilje - for lige pludselig så er det ikke en hypotetisk situation - nej, det handlede SELVFØLGELIG om, hvad DU var ude for.

Hvor i alverden skulle nogen vide det fra? At du naturligtvis var sprunget fra diverse hypoteser - til at skrive om din egen oplevelse? Hvor fremgår det?

Jeg har - og det garanterer jeg dig - da aldrig nogen sinde præsenteret hverken min eksmand eller min nuværende mand for sådanne kontoudtog. Så led har jeg aldrig været - selv om du måske tror det.

Og - for at dreje kniven - det har jeg nemlig lige nu behov for, for nu er du ganske enkelt gået for langt - jeg har aldrig haft brug for at betale for det.

Når det handler om mig og min situation - så er man uforstående og fatter ikke hvad du skriver, når det handler om dig - så er det en selvfølge at vide det.

Det er faktisk primært en af de negative sider, mange kvinder har - at det hele skal være en gættekonkurrence, men du lever da noget så flot op til den side.

Skal vi stoppe her? Jeg synes ganske enkelt, du er for grov.

Også jeg ville gerne have haft en fornuftig debat - men det er altså DIG, der gang på gang på gang misopfatter og nedgører både mine og andres indlæg.

cpacan4

Prøv lige at læse igen inden du flyver op.... jeg skriver helt præcis HYPOTETISK FORDI DET IKKE SÅDAN DET FOREGIK DET FOREGIK I MIT TILFÆLDE!!! Så hvordan du gætter dig til det, ved jeg ikke.

Og har da i lige godt aldrig sagt eller antydet, at du har betalt for det - jeg fatter simpelthen ikke hvor du får det fra??

farmor1

har lige set jeres debat, først til spørgsmålet, det første, der faldt mig ind var at svaret er aldrig. Men ved nærmere eftertanke må man nok erkende at svaret er mere nuanceret. Der kan jo være mange grunde til at falde for en fristelse i en ideel verden er det enkelt, men hvis man når dertil er verden jo ikke ideel mere, man burde vel gå sin vej før man vælger at være utro, men der kan vel være mange forklaringer på at man alligevel vælger at være utro. Personligt ville jeg aldrig stå model til det. Men jeg mener faktisk at utroskaben i sig selv måske ikke er det største bedrag, men det der førte til den og de løgne det medfører bagefter.

lotte123

cpacan. Som nævnt - jeg opgiver her. Ja, hypotetisk, men så alligevel ikke.

Du skriver jo netop, hvad der skete i dit tilfælde? Eller var det også hypotetisk, at du opdagede nogle udtræk fra jeres konto??? Og at du nærgående beskriver, hvordan det så blev gjort i jeres tilfælde?

Hvor i alverden står, at det også bare er en hypotese - fanget frit i luften?

I og med du fortæller noget sådant, må vel for pokker betyde, at din kone (eller jeres fælles konto) har betalt for nogle eskapader?

Og så er det jeg fortæller, at det har jeg (eller min eksmand) dog aldrig gjort.

Men det var måske også bare en "hypotetisk" situation, der lige smuttede i jeg-form?

Du har - dybt forvirrende - sprunget rundt i holdninger til, hvad jeg har gjort, til hypotetiske "gætte"situationer, til egne oplevelser - UDEN at klargøre, hvornår du havde hvilken kasket på. Og - det er det, der har skabt denne totale forvirring og rodebutik.

Og farmor - hvor har du ret - det er IKKE utroskaben i sig selv, der er det største bedrag - det er alt det, der kommer forud, og som BEGGE parter ofte har en stor andel i.

cpacan4

Nej, det beskrevne forløb har INTET med min situation at gøre (jeg skriver ret tydeligt IKKE), på nogen måder overhovedet. Det er blot lettere for mig at beskrive historien i jeg-form. Men jeg har set forløbet et par gange - hos andre (IKKE dig, IKKE andre her i tråden, men dog i den virkelige verden, så IKKE grebet ud af den blå luft).

Det er fair nok, at du giver op. Jeg kan tydeligvis ikke formulere mig tilpas forståeligt. Det er normalt ikke problem på andre fora, så jeg vælger at tilskrive problemet den manglende citat-funktion.

persille1

Præcis det samme der sker i forbindelse med en skilsmisse, man deler aktiver og passiver og sørger hver især for egen levestandard.
citat slut

Bare det var så nemt. Jeg ventede i to år på at få mine penge.
Kun fordi hans advokat greb ind fik jeg en smule penge. Ellers måtte jeg låne, det kostede renter. Han gjorde det altsammen for at få hævn, fordi jeg forlangte skilsmisse.

Jeg måtte selv henvende mig til skifteretten til sidst, hvor jeg først fik en uforskammet behandling indtil de blev klar over sagens rette sammenhæng.
Men det første behandling tilgiver jeg ikke. Hovne mennesker.

Jeg tror ikke man kan dømme andre uden videre. Utro eller ej. Men jeg vil sige man bør oplyse den anden part om det. Så kan begge tage stilling til sagen om man vil acceptere det eller ej.

Selv om man tror, man skal leve sammen til døden skiller vil jeg råde alle til, at sørge for orden i økonomien. Der kan være virkelig mange ting, der skal overvejes. Også flere end man lige tænker over, hvis boet indeholder mere end seng, bord og stol.

cpacan4

Farmor, tak for bidraget. Kunne du uddybe, hvad du mener med:

"Men jeg mener faktisk at utroskaben i sig selv måske ikke er det største bedrag, men det der førte til den og de løgne det medfører bagefter."

Specielt hvad du lægger i "det der førte til den" - hvilket bedrag taler vi om her? Er det fra den utro eller partneren?