Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Du har ganske ret i, at jeg nok ikke helt forstod, hvad du mente - det gør jeg i øvrigt heller ikke, når jeg læser det igen:-) Men dit seneste skriv, det tror jeg, at jeg forstår.
Lad mig starte med at undskylde, hvis du fandt mit svar for hurtigt, kontant, ironisk whatever.... jeg har det ikke godt med trådens løbende antydninger af, at jeg nok selv har været ude om det, når en vælger at bedrage mig. Og jeg fik nogle ret voldsomme triggere i går aftes som følge af det, selv om det nu er snart to år siden. Det var nemlig sådan cirka den måde min kone retfærdiggjorde sit valg i første omgang. Det betød at jeg i de første dage i chokpåvirket tilstand rent faktisk troede på, at det var min skyld alt sammen. Først da jeg senere spurgte hende om, at hvis jeg nu havde XYZ i stedet for OPQ, om hun så virkelig troede på, at hun havde valgt anderledes. Hendes svar: Nej, det havde jeg nok ikke alligevel. Heraf min påstand om projicering af skyld som håndteringsmekanisme.
Nok om det, du stiller nogle præcise spørgsmål, som jeg med glæde besvarer på vanlig uklar vis.
”Jeg kan spørge – findes der nogen formildende omstændigheder og kan der findes en smule forståelse for, at mænd/kvinder kan blive kastet ud i utroskab?”
Formildende omstændigheder, ja, det vil jeg mene. Hensigten synes jeg i den sammenhæng er væsentlig. Hvis man gør det fordi man er ligeglad med den anden, så er det noget skidt, og man skulle nok have valgt skilsmissen i stedet. Hvis man gør det fordi man ikke tænker sig ordentligt om, før man handler, så kan jeg godt formildes en smule. Jeg synes stadig ikke, at det er OK, men der vil være en vej bagefter.
”Har modparten aldrig et ansvar for den andens utroskab?”
Modparten har MÅSKE en DEL af ansvaret for at valgmuligheden overhovedet kommer i spil. Men selve VALGET af utroskab, når der findes alternativer, det mener jeg ikke modparten hverken kan eller skal tage ansvaret for.
Det var dette tilfælde jeg refererede til i mit eget tilfælde. Jeg tror, at min kone og jeg var ved at vokse fra hinanden og glemte at tale sammen. Det var vores fælles ansvar, og en DEL AF ÅRSAGEN til, at MULIGHEDEN opstod, der var også andre årsager. Men valget af at gennemføre det, nej, det vil jeg altså ikke tage på mig.
Nu har jeg besvaret spørgsmålene efter bedste evne, jeg ved ikke om de er gode nok til at du mener vi kan komme det nærmere. Bemærk versalerne, de er meget vigtige for forståelsen af min holdning. Lad mig så stille dig et spørgsmål til gengæld: Kan man forestille sig, at den der VÆLGER utroskaben gør det, fordi vedkommende sætter egne egoistiske behov foran hensynet til ægtefælle og børn?
Jeg faldt over en passus i dit forrige indlæg, som jeg godt vil bygge lidt på. Citat: ” Vi kan jo kun bruge, hvad vi har i rygsækken, men så kommer vi aldrig videre. Alle her skal prøve at forstå, at der er mange forskellige situationer, der kan føre til utroskab, og jeg vil mene den påstand, at selvom jeg aldrig har været i nærheden at utroskab, kan jeg godt forstå, hvad der kan få mand/kvinde til at være utro.”
Rigtig mange mennesker tager meget let på det at være utro. Herregud, jeg knalder en anden, og hvad så – det er jo ikke jordens undergang.
Nej, det er det ikke. Men når man ikke har prøvet at være udsat for det i et langvarigt og forholdsvis velfungerende parforhold, så forstår man slet, slet, ikke hvor vidtrækkende konsekvenser handlingen har, og hvor meget skade man påfører den anden person. Jeg forstod det på ingen måde, før jeg selv prøvede det.
Jeg tror, og det er en antagelse, at de fleste, som får den oplevelse med i bagagen vil få et lidt andet syn på det acceptable i at påføre andre mennesker SÅ meget skade for et knald, som har til formål at styrke eget ego.
Tak for et også fint indlæg fra dig, du er her meget velformulerende og fornuftig:-)
Jeg skal lige tænke over mit svar, for ikke at få flere misforståelser, men jeg skal have fire til middag i aften og har drøn travlt. Min mand er i gang med støvsugeren, det er han faktisk ret god til:-)
Så du må vente med svar til i morgen, hvis jeg da ellers kan tænke klart. Disse venner har det med at blive længe, og vi elsker alle god rødvin. Det er de fire ”banditter”, som jeg har omtalt omkring utroskab. Nu smiler jeg til dig…
Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne blive et godt debatemne i aften, vi elsker at diskutere, skal jeg nemlig betro dig:-)
Hilsen Sofie
Sofie skriver sådan set det samme som mig, og jeg må derfor erkende, at det er mig, der ikke kan udtrykke mig klart.
Cpacan. Hvorfor ”helvede” stiller du mig en række spørgsmål, hvis ikke du har tænkt dig at forholde dig til mine svar? Du føler dig såret og angrebet – det er jeg virkelig meget ked af, for jeg har slet, slet haft den hensigt, men jeg medgiver, at min pen har været skarp, for du har jo ikke holdt dig tilbage for endog ret voldsomme angreb på min person og mine valg – nogle af dem endda direkte uforskammede.
Noget sådan bør man anstændigvis afholde sig fra, hvis ikke man kan tåle modspillet.
Jeg har meget svært ved, at forholde mig med en skræddersyet facitliste omkring utroskab, jeg har brug for nogle eksempler fra det virkelige liv, som jeg så kan prøve at forstå eller tage afstand fra inden jeg danner min egen mening og prøver at give vedkommende mit bedste råd.
Der er jo ikke to tilfælde, der er helt ens, der er så mange nuancer, situationer og omstændigheder, som kan få mennesker til at være utro. Jeg lever ikke i en nej – ja verden, og der er nogle former for utroskab, som jeg fordømmer langt mindre en andre eller skrevet på en anden måde forstår bedre end andre:-)
Som jeg skrev i går, er der stor forskel på, at mene at utroskab er ok, til at mene at der kan være nogle omstændigheder i et parforhold, der måske ikke gør det ok, men menneskeligt forståeligt.
Jeg synes for øvrigt, at du har besvaret mine spørgsmål fint, og jeg skal prøve at svare på, om det er egoismen, der driver værket.
Igen kan jeg ikke svare med et klart ja eller nej. Det afhænger helt af omstændighederne omkring utroskab.
Hvis mand/kvinde kun går efter hurtige knald til højre og venstre, eller gentagne besøg hos ludere gennem flere år, ja så er man ikke bare en stor egoist men også fladpandet dum, og mangler ikke bare selvrespekt men så sandelig også respekt for modparten.
Men hvis man møder kærligheden, som jeg ved at mine to venner gjorde, så kan man jo diskutere om det var egoistisk eller hvad. Har de ikke bare valgt kærligheden til? Og i deres tilfælde fik fire børn det bedre for ikke at sige meget bedre.
Hvad forstår man egentlig ved at være egoist, et ord der på en eller anden måde umiddelbart har en dårlig klang? Men foretager vi ikke ofte egoistiske valg, det jeg kalder den sunde egoisme, f.eks. når vi beslutter os at få børn. Eller når vi opfylder egne behov i et parforhold og ikke kun går efter hvad modparten har af behov.
Jeg har ofte hørt især kvinder sige, at når min mand og børn har det godt, ja så har jeg det også godt. Disse kvinder har helt sikkert gået i flinkeskolen og aldrig lært at lytte til dem selv, deres krop og egne behov. Men selv disse kvinder ender jo med at vågne op og træffe nogle andre valg, men som regel ikke før de søger hjælp hos lægen for stress og ender hos en terapeut.
Nå nu kom jeg vist lidt fra det jeg blev spurgt om:-) Men jeg kan ikke lade være med at tænke kreativt over livet, da det hele hænger sammen og ikke kan adskilles.
Hilsen Sofie
Når jeg husker tilbage på de unge år, så var der ikke en eneste kvinde her i nabolaget der nød at gå i seng samtidig med deres mænd. Det var dog ikke mit indtryk at de var utro, men det kunne være forløberen.
Hvorfor var det blevet sådan?
Jeg tror det hænger sammen med, at når vi fik børn, så var der mere end rigeligt at tage sig til, vi var omsorgspersoner hele dagen. Vi gik hjemme allesammen.
Når vi så endelig havde en rolig time for os selv, så krævede manden sex. Det var ikke almindeligt at mænd hjalp til med hus og børn den gang.
Kvinder har også behov for omsorg, at blive værdsat, at blive elsket, sex er ikke = at blive elsket, at blive respekteret, at blive rørt ved, at blive talt med, ja listen kan blive uendelig lang.
Kvinder kan blive nogle værre Rasminer, hvis deres helt legale behov ikke bliver opfyldt.
Derfor Lotte, har jeg forståelse for din utroskab.
Tænker man lidt i dybden, var du utro overfor din mand, men tro overfor dig selv. Det er vigtigt at de helt legale behov tilfredsstilles, ellers bliver man syg, stresset o.s.v.
Ved utroskaben/troskaben opdagede du måske dine helt legale behov.
Jeg endte i øvrigt - i min iver for at blive i mit forhold og udholde min mands ligegyldighed - med at være utro over for mig selv.
I øvrigt har jeg tænkt over, hvorfor det er gået så galt i denne debat. Jeg tror desværre at "nogen" - ingen nævnt, ingen glemt - har opfattet "forståelse" som synonym med "accept" - og det er ikke synonymer i min verden, og vist nok heller ikke i en kryds- og tværs ordbog.
Man kan have forståelse for et handlingsmønster - man kan måske endda have forståelse hvorfor, vedkommende har handlet på sin facon - men at det så også er en adfærd, man accepterer som helt legal og i orden og noget man bare kan gøre fremover? Ja se, det er jo noget ganske andet.
Derfor tror jeg, der er skabt nogle ganske gevaldige opfattelses -mis forståelser, fra "nogens" side.
Jeg er helt enig i alt hvad du skriver, du får min store kompliment.
Hilsen Sofie
Tak til begge jer to, skønne "koner" :-)