Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Hvornår er det OK at være utro?

Redigeret 16 december, 2013, 15:16 i Utroskab
Jeg er nu et par gange de seneste par dage stødt på holdningen at "Der er altid en grund til utroskab", og at denne grund underforstået altid skal findes hos den der bliver bedraget og svigtet.

Jeg deler faktisk holdningen, at der altid er en grund til at folk vælger at være utro. Det er med vilje, at jeg skriver "vælger", for det er uanset hvordan man vælger at se på det, et valg man træffer, og vel at mærke et valg som har nogle alternativer.

Der er tilsyneladende nogle, som synes at utroskab er det rette valg at træffe under nogle helt bestemte forudsætninger, og jeg kunne godt tænke mig en diskussion af, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at det er OK.

Håber der er nogle, som er friske og har mod på en diskussion af dette emne, nu er bolden i hvert fald givet op.
«13456712

Kommentarer

  • Som nævnt deltager jeg gerne i denne debat, og tak fordi du har fulgt min opfordring.

    Jeg har dog lige været til en fysisk behandling, og har et par gøremål, og det her vil kræve en del af mig, så jeg vil godt lige bruge lidt tid på at tænke over det og til at formulere mig, og lige nu er jeg lidt træt.

    Jeg skal dog nok komme tilbage. :-)
  • utroskab skal ikke finde sted --når man er i et fast forhold ---så for mig er der ingen tidspunkter det er ok ---

    det er sårende og krænkende over for sin partner
  • Så lige solo's indlæg, så inden jeg går helt i dybten med min version, så vil jeg faktiksk gerne lige have ordet "utroskab" defineret:

    Er utroskab kun sex?

    Er det ikke utroskab, når den ene part bruger/låner en masse penge uden at partneren får det at vide? (I forhold med fælles økonomi)

    Er det ikke utroskab, når veninderne sidder på en cafe og sviner deres kærester til? Sidder og - i øvrigt højlydt - fortæller om hvor åndsvag og dum han er? ( det samme som hvis det er mændene, der gør der det)

    Ja, det var bare et par eksempler.

    Men kan ordet lige blive defineret?
  • For simplicitetens skyld synes jeg, at vi bør holde definitionen smal, så det handler om handlinger af seksuel karakter uden partnerens samtykke.

    Jeg er fuldt ud med på, at man kan bedrage hinanden på mange måder, og jeg mener heller ikke, at disse er OK. Det er også valg der træffes under hensyn til alternativer. Men lad det være en anden diskussion, så:-)
  • Nå, men så beklager jeg - for så kan jeg ikke deltage i debatten.

    Hele mit udgangspunkt handlede jo netop om, at jeg i den grad påstår, at det var min eksmand, der med sin form for utroskab, netop pressede mig ud i min seksuelle utroskab, men hvis den side af sagen ikke kan komme med, så kan min handling jo naturligvis ikke retfærdiggøres.

    Jeg mener meget klart - at man netop IKKE kan adskille tingene, den ene form vil nemlig meget ofte føre til den anden form.

    Og - jeg vil påstå, at de fleste, der er seksuelt utro, netop er det, FORDI der er andre - ikke seksuelle årsager.
  • Du kan da bare kalde din mands utroskab for det, som det er, "psykisk terror" - jeg kan ikke se, at det gør noget for essensen i debatten?

    Mener du seriøst, at din man kunne presse dig til at have sex med en anden, og at du ikke havde andre muligheder? Sagde han til dig "Gå ud og dyrk sex med en anden, eller det bliver værst for dig selv"?

    Som en sidenote vil jeg gerne indskyde, at jeg sagtens kan forstå, at man kan presses derud, hvor man har utroskaben inde som en mulighed, har selv været der, men så længe der er alternativer, så forstår jeg ikke at man vælger at give afkald på noget af sig selv ved at vælge utroskaben fem for alle mulige andre alternativer.
  • Undskyld cpacan, hvad er formålet med dit debatforslag?

    Skal det handle om at tromle, nedgøre og svine folk til, der har andre holdninger, eller skal det handle om en debat, hvor man ikke nødvendigvis behøver at blive enige, men hvor man i det mindste respekterer hinandens holdninger?

    Den, du lige kom med her, var ganske enkelt under bæltestedet.

    Selvfølgelig er der altid alternativer, men der er altså masser af situationer her i livet, hvor man ganske enkelt ikke har overskuddet til at kunne sætte sig og overveje samtlige alternativer i en given situation.

    Mener du seriøst, at alle bare SKAL handle korrekt i en hver situation - og hvis ikke man gør det - så kan man bare trampes på?

    Jeg vil gerne bruge energi på at være seriøs og komme med mine bevæggrunde - men hvis jeg på forhånd ER dømt og bare skal svines til, så orker jeg ganske enkelt ikke at bruge de kræfter på det.

    Man har lov til at være uenig med mig, men jeg vil "fandme " respekteres.
  • Jeg deler faktisk holdningen, at der altid er en grund til at folk vælger at være utro.

    CITAT SLUT



    Hm.... Min eksmand havde i den grad brug for bekræfte sig selv konstant. Det kunne han kun ved at vise han var en mand, der havde brug for kvinder. Sådan havde han åbenbart altid haft det, men han skjulte det i begyndelsen for mig-

    Det hverken vil eller kan jeg påtage mig skylden for. !!!!!!!!!!

    Når han så samtidig behandlede mig skidt, jeg måtte intet. Ikke more mig og være glad. Ikke have veninder eller nogen at tale med. Aflæste km tæller i bilen. o.s.v. Næsten ingen kontanter måtte jeg have. Han ville selv betale mine regninger.


    At man kunne blive fristet til utroskab i den situation kan jeg godt forstå. Jeg havde sørme lyst flere gang, bare for at få en smule "kærlighed" og lidt "varme". Kan nogen i den situation ikke modstå kan jeg sagtens forstå det. Men jeg turde ikke. Måske fordi jeg faktisk ikke fik chancen. Men det er der grunde til.
  • Jeg er ked af det, hvis du synes formuleringen var for rå, det var egentlig ikke meningen at svine nogen til.

    Jeg er rent faktisk meget interesseret i at finde ud af, hvordan nogen kan synes, selv efter moden overvejelse, at det er OK at gøre andre fortræd ved at være utro.

    Du spørger selv, om jeg virkelig mener, at man altid skal have overskuddet til at træffe det rette valg. Det ved jeg egentlig ikke om er realistisk, men jeg synes, at det er problematisk ikke at finde overskuddet, hvis ens handlinger vedrører hensynet til andre mennesker.

    Måske din mand heller ikke havde overskuddet til at behandle dig ordentligt. Jeg prøver at vise, at retfærdiggørelsen også kan vendes på hovedet. efter oplevet utroskab har man ikke overskud til ret meget heller, jeg taler af erfaring, men det berettiger jo ikke en til at være voldelig eller aggressiv over for andre.

    Håber ikke jeg fik skræmt dig, for jeg vil gerne prøve at forstå det. Jeg vil ikke love at være enig med dig, men er meget interesseret i at høre dine og andres tanker, gerne et afbalanceret svar, som også tager partnerens situation i betragtning. Mener man så stadig det samme?
  • Hvornår er det OK at være utro?

    citat slut

    Jeg er også blevet i tvivl om hvad debatten går ud på nu. Hvis ikke grunde må angives, ??
Log in eller Registrér for at kommentere.