Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Men – det handler netop om at sygeligt jaloux personer netop kan drive sin partner helt ud i tovene, så vedkommende gør ting, man ellers aldrig kunne finde på. Endnu en vinkel på emnet, utroskab - som altså heller ikke ”bare lige” kan skæres over en kam.
Victoria. Det er det samme, endnu en vinkel, som du beskriver du skiftevis syntes var OK og ikke OK:. Her - igen – en vinkel, hvor man ikke kender til alle facetter, og derfor mange uden videre givet fordømmer handlingen, uden at ane, hvad det i grunden er, man fordømmer.
Man SKAL jo ikke nødvendigvis have en holdning eller en mening, for eller imod – i alle situationer.
Hvor ville jeg ønske, at der var en citat-funktion her, det ville gøre det nemmere at kommentere.
Et centralt citat fra dig, Lotte:
” Du spørger direkte om jeg ville foretage det samme igen, eller et andet, i en lignende situation. Det kan – i min situation – kun blive et hypotetisk spørgsmål, for jeg kommer aldrig, aldrig i en lignende situation igen, for jeg ville stoppe længe, længe før, jeg blev presset ud i at tage nogle beslutninger, som dem jeg måtte tage den gang. Så mit svar er naturligvis nej, nej og atter nej.
Og det er det, jeg gang på gang i debatterne råder andre til. Utroskab er aldrig løsningen, men man kan altså – af mange, rigtigt mange årsager – blive drevet så langt ud, at man tror, det kan være løsningen, og det mener jeg, man bør have forståelse for, i stedet for bare at dømme og slå hårdt ned på en, der har valgt denne – bevares dårlige – løsning.”
Det fortæller mig, at vi dybest set er enige. Du siger jo direkte, at det er forkert, at det er en dårlig løsning, og at du ikke selv vil gøre det igen eller opfordre til det. Eneste forskel er, at du udbygger med en masse men’er før og efter. Bunder det i virkeligheden ikke i, at du på et tidspunkt i dit liv har gjort noget, som du godt selv ved var forkert, men for ikke at skulle synes for dårligt om dig selv, så vælger du at søge retfærdiggørelsen – at forsøge at flytte skylden et andet sted hen end hos dig selv?
Skyldfølelse er jo en god opfindelse, som har til formål at gøre en opmærksom på, at man har gjort noget forkert, og at man bør gøre noget ved det. Det kan håndteres på flere måder: Giv en anden skylden, eller tag ved lære af det og gør skaden god igen.
Jeg er i den sammenhæng ikke nogen helgen og er bestemt ikke fejlfri. Men jeg forsøger altid at lære af fejl og kompensere for den skade, jeg måtte have påført andre. Kald det firkantet eller hårdt, men jeg synes det er vigtigt at have et kompas at navigere efter.
Jeg forstår godt din tanke om, at verden ikke altid er sort og hvid. Og ofte skyldes det jo, at man ikke har alle variablene i regnestykket, der er nogle ubekendte. Derfor går argumentet, om at utroskab er OK, også lidt op i en spiral. Lad mig bruge jalousi som et eksempel, og jeg refererer ikke til dine venner, men tager udgangspunkt i situationen, du beskrev.
Manden er utro, fordi konen er sygeligt jaloux og taler ned til ham. Du siger OK, jeg siger ikke OK. Konen reagerer som sygeligt jaloux og taler nedsættende, fordi manden altid ved fester står og tager på de andre damer og kommer med frække hentydninger, mens konen ser på. Jeg siger ikke OK, hvad siger du? Manden tager på andre damer osv. Fordi konen derhjemme siger, at han ikke du’r til noget i sengen. Konen si’r han ikke du’r til noget i sengen, fordi …. Osv osv. Jeg tror du kan se, hvor jeg vil hen, du er nødt til at bryde processen et sted.
Ingen er disse handlinger er i mine øjne OK, og de kan alle adresseres særskilt – ”Stop det du har gang i der, eller vi kan ikke være sammen”, sagt på en lidt forenklet måde.
Jeg tager gerne min del af ansvaret for, at mit parforhold tilsyneladende har været sårbart overfor utroskab, og vil gerne lægge al den energi i, som der skal til. Men beslutningen om at være utro, det var min kones, og den tager jeg altså ikke på mig.
Til sidst et direkte spørgsmål i en lidt anden form: Nu hvor jeg er blevet bedraget, hvad er så chancen for at situationen i mit parforhold bliver bedre, hvis jeg finder en elskerinde? Og hvis jeg skrev om det i forum, ville det så være et af de tilfælde, hvor du synes at utroskab er OK?
Og til Victoria: Hvis man glemmer bedraget og løgnene i utroskab, så synes jeg også, at det er helt OK – men så er det vel heller ikke længere det, som vi normalt forstår ved utroskab?
Alle der er blevet bedraget, vil selvfølgelig mene at utroskab er sårende og forkert, og jeg der har oplevet to vennepar, der har været deres partner utro vil forsvare dem med næb og klør, og så er der en der erkender egen utroskab og får ingen forståelse.
Det gør debatten meget farveløs, for nogle har svært ved at kigge ud over egen næsetip. Der er kommet så mange facetter på banen, men ikke alle forstår helt, hvad den anden mener, og klart for det har de ikke oplevet.
Det skal ikke forstås som en kritik, men bare en konstatering af debatten her.
Vi kan jo kun bruge, hvad vi har i rygsækken, men så kommer vi aldrig videre. Alle her skal prøve at forstå, at der er mange forskellige situationer, der kan føre til utroskab, og jeg vil mene den påstand, at selvom jeg aldrig har været i nærheden at utroskab, kan jeg godt forstå, hvad der kan få mand/kvinde til at være utro.
I visse situationer så er utroskab vel heller ikke værre end den utroskab, her taler jeg om ikke seksuel karakter, nogle partnere byder deres ægtefælde.
Nej man skal ikke give tilbage i samme mønt, men man skal vel heller ikke vende den anden kind til.
Vi lever i et moderne samfund, med masser af skilsmisser og utroskab, og alligevel føler jeg vi lever i middelalderen her i debatten.
Jeg er ikke naiv, har mange venner og jeg kender faktisk ikke nogen, der ikke på et eller andet tidspunkt har været deres partner utro.
Jeg forsøger ikke at fortælle at utroskab er vejen frem, men visse gange kan det ligefrem have en forløsende virkning.
Nu får jeg hug jeg ved det, men det betyder ikke så meget, men jeg er selv en meget frisindet person, der prøver at reflektere over, den verden vi lever i.
Jeg tvivler på, at alle forstår hvad jeg mener, men prøv lige at læse det hele en gang til.
Hilsen Sofie
Det spørgsmål kan ikke besvares, ingen ved det.
Jeg har selv spekuleret meget over det utroskab, for hvor bliver man dog knust. Når man har slikket sine sår og kommet op til overfladen igen, så kan man jo godt tænke lidt over det.
Set i bakspejlet, var det jo egentlig ligegyldigt. Den der led mest, var min mand. Jeg led jo ikke, så længe jeg ikke vidste noget om det. Jeg forsøgte at "løse problemer", men når løgn og bedrag er på banen, kan ingen problemer løses seriøst.
Jeg tror på, at man godt kan få et dejligt parforhold. Jeg tænker det er lidt afhængigt af ens alder. Jeg selv kan ikke forestille mig i et nyt parforhold.
Men jeg tror man skal holde op med at tro, at man er den eneste ene, den dejligste eller at ens ægtefælle er den eneste ene o.s.v.
Utroskab findes, det har formentlig eksisteret altid. Så vi er ikke de eneste bedragne i hele verden. Det forekommer meget mere end vi tror. Den tanke tror jeg man skal forholde sig til. Hvofor skulle vi være bedre end alle andre. jeg for mit vedkommende, kunne slet ikke forestille mig i den situation, det ville virke komplet latterligt, at en ældre dame ter sig som en ung pige.
Men der er et helt andet aspekt i det her. Jeg læste for nogle år siden psykologi, jeg interesserede mig for Jungs analytiske psykologi. Han var det modne menneskes psykolog. Mange ting, hvis vi er ærlige, kan vi godt genkende det.
Han beskrev mandens kvindeside/billede som Anima og kvindens mandlige side/billede som Animus.
Manden er polygam i den ydre verden, i den indre er han monogam. Det tillægger man så kvinden, i det han tror at kvinder er monogame.
Imidlertid forholder det sig modsat. Kvinder er polygame i den indre verden og monogame i den ydre.
Derfor kommer det der med forståelsen ind. Kvinder "forstår" manden i altfor lang tid. Men de fleste ved ikke, at det "kun" er et billede de forstår, ikke den mand der er virkelig.
Manden er streng i sin opfattelse af kvinden, hvis hun har flere partnere, fordi på et indre plan er han monogam. Det forventer han af sin kvinde.
Prøv selv at læse lidt af Jung. Der er flere jungianske forfattere.
Det er meget spændende læsning.
Tja. Jeg tror som også vi ville kunne finde et fælles grundlag, hvis vi sad over for hinanden, men jeg synes stadig, der er flere facetter, og synes netop at, du lidt har det med at putte tingene i dertil indrettede kasser, der ikke virker specielt rummelige, men det er min opfattelse.
Du spørger i dit første indlæg i denne debat:
”Der er tilsyneladende nogle, som synes at utroskab er det rette valg at træffe under nogle helt bestemte forudsætninger, og jeg kunne godt tænke mig en diskussion af, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at det er OK.” Ja, men utroskab kan da aldrig være OK, og der er ikke diverse forudsætninger, der berettiger til det, men nogle mennesker KAN altså komme i en situation, hvor den slags VIL ske,og der er bestemt årsager til, at det sker. Jeg påstår ikke, at det så ER i orden, men i stedet for at fordømme, som flere debattører jo netop gør, så vil jeg hellere åbne for en forståelse af, at sådanne ting altså sker.
Så skriver du her i dit seneste indlæg: (Og jeg klipper undervejs)
”....Bunder det i virkeligheden ikke i, at du på et tidspunkt i dit liv har gjort noget, som du godt selv ved var forkert, men for ikke at skulle synes for dårligt om dig selv, så vælger du at søge retfærdiggørelsen – at forsøge at flytte skylden et andet sted hen end hos dig selv?” Og ja, så bliver jeg lidt fortørnet, for jo selvfølgelig har jeg gjort forkerte ting, men skal vi tale om min utroskab den gang, så nej, nej, nej – jeg følte og føler stadig ikke, det var forkert i den situation, jeg stod i. Jeg var desperat, søgte at finde ud af, om jeg overhovedet var i live – jeg var psykisk og fysisk totalt nedbrudt, og følte mig på vej til lukket afdeling. At jeg aldrig i dag ville søge en sådan løsning, skyldes udelukkende, at også jeg har fået indsigt i livet, og jeg i dag har overskuddet og kræfterne til at ville forlade et sådant forhold langt, langt tidligere -og da slet ikke ville finde mig i en sådan behandling, som jeg fik fra min eksmand. Skyldfølelse over det, jeg gjorde? Nej! Kun over for mig selv og at jeg var så langt nede, at jeg måtte ty til noget sådant for at overleve – så mener jeg ikke, man kan synke dybere, og heldigvis var det også det, der fik mig til at få energien og selvtilliden tilbage, så jeg kunne tage den rette beslutning og gå.
” Giv en anden skylden, eller tag ved lære af det og gør skaden god igen.”
Tag altid, altid ansvar for egne handlinger. Det kunne aldrig falde mig ind at give andre skylden.
”Manden er utro, fordi konen er sygeligt jaloux og taler ned til ham. Du siger OK, jeg siger ikke OK.”
Det er så ikke det, jeg siger OK til, men her må jeg smide håndklædet i ringen, for hvilken planet er du netop landet fra? Sygelig jalousi er en alvorlig psykisk sygdom, som en del lider af, ja, endda så mange, at det ikke kan passe, at du aldrig har mødt mindst en, der lider af den? Der laves endda film og skrives bøger med det som tema. Sygeligt jaloux personer, der netop selv opfinder alle mulige anklager som partneren skal stå til regnskab for. Ofte udvikler denne sygdom sig til alvorlig vold i parforholdene; og ja, en del af de mord, der bliver begået, begås af sygeligt jaloux ægtefæller, der har overbevist sig selv om, at partneren har gjort en masse frygtelige ting – og som oftest har de overbevist sig selv om, at det netop er utroskab. Om partneren så rent faktisk HAR været utro eller ej, er blevet mindre væsentligt, den syge har jo overbevist sig selv om det.Du kan prøve at læse lidt i debatterne, her på ND – en del af parforholdsproblemerne handler netop om dette; en bruger skriver ind og spørger, hvordan han/hun skal kunne overbevise sin partner om, at det ikke forholder sig sådan. Jeg råder altid i de tilfælde til, at man forlanger at ens partner søger hjælp for sin sygdom – eller at man går, og det hellere i dag end i morgen. Jo, jeg har forståelse for, at man på et tidspunkt siger til sig selv, at ”nu kan det være lige meget – ligegyldigt, hvad jeg gør, så bliver jeg dømt og anklaget – jeg kaster mig ud i det.” Men vil nok mene, at man i stedet forlader et sådant forhold lynhurtigt.
fortsættes...
”.Konen reagerer som sygeligt jaloux og taler nedsættende, fordi manden altid ved fester står og tager på de andre damer og kommer med frække hentydninger, mens konen ser på. Jeg siger ikke OK, hvad siger du?”
Tja – jeg siger heller ikke OK, mener ikke man kan tillade sig at opføre sig sådan, finder at han er dybt nedgørende, ikke bare over for sin kone, men også over for dem han begår pågældende overgreb overfor. Men det er i min verden ikke sygelig jalousi – men en udstilling af et dårligt fungerende parforhold, så måske det pågældende par skulle sætte sig der hjemme og få talt ud om tingene og finde ud af, om de skal fortsætte deres samliv.
”Jeg er i den sammenhæng ikke nogen helgen og er bestemt ikke fejlfri. Men jeg forsøger altid at lære af fejl og kompensere for den skade, jeg måtte have påført andre. Kald det firkantet eller hårdt, men jeg synes det er vigtigt at have et kompas at navigere efter.”
Ja, det er jeg da enig i, men sådan har jeg ikke opfattet dine ord,
”Jeg forstår godt din tanke om, at verden ikke altid er sort og hvid. Og ofte skyldes det jo, at man ikke har alle variablene i regnestykket, der er nogle ubekendte. Derfor går argumentet, om at utroskab er OK, også lidt op i en spiral. ”
Ja – og derfor kan man heller ikke bare uden videre fordømme – for der ER nemlig mange facetter.
” Manden tager på andre damer osv. Fordi konen derhjemme siger, at han ikke du’r til noget i sengen. Konen si’r han ikke du’r til noget i sengen, fordi …. Osv osv. Jeg tror du kan se, hvor jeg vil hen, du er nødt til at bryde processen et sted.
Ingen er disse handlinger er i mine øjne OK, og de kan alle adresseres særskilt – ”Stop det du har gang i der, eller vi kan ikke være sammen”, sagt på en lidt forenklet måde.”
Ja, det kan vi da godt blive enige om – hvilket igen bekræfter det, jeg påstår – at årsagen til at de fleste parforhold, der går i stykker, går i stykker fordi parterne ikke kan finde ud af at tale sammen – og frem for alt lytte uden at anklage, for hvorfor i alverden har man behov for at opføre sig sådan? Er der mon en grund til det?
”Jeg tager gerne min del af ansvaret for, at mit parforhold tilsyneladende har været sårbart overfor utroskab, og vil gerne lægge al den energi i, som der skal til. Men beslutningen om at være utro, det var min kones, og den tager jeg altså ikke på mig.” Jeg kender ikke facetterne i din historie, hvorfor jeg ikke vil fordømme, men godt at læse, at du har indset, at du også havde ansvar for jeres forhold, og dermed også er medansvarlig for, at hun kom i en situation, hvor hun tog et ikke specielt fornuftigt valg.
”Til sidst et direkte spørgsmål i en lidt anden form: Nu hvor jeg er blevet bedraget, hvad er så chancen for at situationen i mit parforhold bliver bedre, hvis jeg finder en elskerinde? Og hvis jeg skrev om det i forum, ville det så være et af de tilfælde, hvor du synes at utroskab er OK?”
Det kan jeg ikke svare endegyldigt ja eller nej til – men jeg ville givet stille en række spørgsmål. Min umiddebart første tanke, når jeg læser det her er, om det handler om hævn fra din side- og gør det det, så er det absolut ikke løsningen.
Jeg kan godt se, at jeg er en del af en uddøende race (måske fra en anden planet), som tror på sandhed og ærlighed som vejen frem til positive relationer. Og hvem ved, måske er det også bare oldnordisk og en fiks ide. Måske skal jeg bare til at vænne mig til selv at blæse på alle andres følelser og mentale tilstand og så følge normen.
De argumenter jeg indtil videre har set for, at utroskab er OK er:
* Alle gør det (tror nok de fleste statistikker lander på ca. 40% af parforhold er berørt af det, men jeg accepterer at det er en ret stor andel)
* Hvis man kan finde et eksempel på, at partneren ikke har opført sig ordentligt, så har man ret til at toppe uretten op
* Mennesker er ikke monogame (Næh, og det er også helt fint med mig. Men jeg vil bare gerne vide det, hvis jeg er en del af et åbent forhold. Jeg foreslog det faktisk selv, men min kone syntes bestemt ikke det var interessant at dele mig med andre)
* Ikke alt er sort og hvidt
Jeg har absolut intet imod at folk knalder på kryds og tværs, det er deres egen sag, om de har lyst til noget andet end det de har, fint med mig, men løgn og bedrag, det bryder jeg mig ikke om. Hvorfor denne modstand imod ærlighed?
Er bedrag virkelig så udbredt, at I opfatter det som den norm vi skal stile imod? Om ikke andet, så har debatten da været en øjenåbner for mig, blot på en anden måde end jeg havde troet.
Jeg kan godt læse, at du ikke helt har forstået mit seneste indlæg, du svarer ironisk, og jeg mener at når man gør det, har man ikke forstået pointen:-)
Jeg prøver en anden indgangsvinkel…
Du starter en ny tråd – hvornår er det OK at være utro? Mit hurtige svar bliver, at det er det vel aldrig.
Jeg kan spørge – findes der nogen formildende omstændigheder og kan der findes en smule forståelse for, at mænd/kvinder kan blive kastet ud i utroskab? Har modparten aldrig et ansvar for den andens utroskab?
Hvis du kan svare nej til begge spørgsmål, ja så tror jeg ikke, vi kan komme videre.:-
For mig er der stor forskel på at mene at utroskab er OK og til at mene at der kan være nogen omstændigheder i et parforhold, der måske ikke gør utroskab OK men gør det menneskeligt forståeligt.
Hilsen Sofie
Det var dig, der stillede mig en række spørgsmål, som jeg har brugt ret lang tid på at forholde mig til – jeg mener faktisk godt, man kan tillade sig at forvente en tilbagemelding på det, men sådan er der nu så mange der er.
Men – du vælger i stedet at FULDSTÆNDIGT mistolke mine ord, og der må jeg bede om en forklaring!
Hvor i alverden har jeg skrevet, at jeg mener du har ansvaret for din kones destruktive handlinger???
Jeg skriver der i mod, at jeg ikke kender facetterne i din/jeres situation, og derfor ikke kan fordømme. Jeg tilstår, at jeg bevidst valgte ordet ”fordømme” for det har jeg da forstået, at du mener man skal gøre ved de personer, der har være utro, uanset årsag??
Jeg roste dig der i mod for, at du har indset, at du også havde din del af ansvaret for jeres forhold – og dermed også for at noget ikke gik som det skulle. Din kone handlede så på en måde, som du aldrig i din vildeste fantasi havde regnet med, men havde hun også gjort det, hvis IKKE der havde været noget galt i jeres forhold – som du altså HAR påtaget dig medansvar for???
Jeg aner ikke, hvad det er for antydninger, du henviser til? Jeg prøver faktisk at udtrykke mig i klart sprog.
Jeg påstår igen – og igen, at det altså oftest ikke kun er den ene i et parforhold, der har ansvar for at noget går galt – det er man som oftest to om, hvilket du jo også erkender. Derfor er man også medansvarlig for at den ene part handler.
”Accepter eller exit”, skriver du. Det gælder så ikke lige i din egen situation, eller hvad?
Du bryder dig ikke om de etiketter, jeg klister på dig – jeg har rent faktisk ikke klistret en eneste etiket på dig, udover at jeg mener, at du er meget firkantet i dine holdninger, du levner godt nok ikke meget plads til fleksibilitet og forståelse. Du er ærlig og reel – men kun på dine præmisser, og dem, der træder ved siden af, er forkerte, og dermed øjensynligt ikke ærlige. Jeg har forsøgt at forholde mig til det, du rent faktisk skriver, men prøv lige at læse dine indlæg igen – og se hvilke anklager, du uden videre har smækket i hovedet på mig, fordi jeg tillader mig at have en anden – og jeg vover – mere forstående holdning overfor de ting, man ind i mellem her i livet bliver presset ud i.
Du gør meget ud af at fortælle, at du er et ærligt, reelt og fair menneske. Skal det opfattes til, at sådan mener du ikke jeg er?
Også jeg har lært af mine fejl – og er i dag meget, meget lykkelig med en mand, som jeg har levet sammen med i 15 år – og hos os er det helt utænkeligt, at noget får lov til at skride så langt ud, at den ene part vil ty til en uhensigtsmæssig handling.
Du spørger her til sidst om bedrag virkelig er en norm, man skal stile mod. Og jeg påstår, at du derfor ikke har fattet en skid. Selvfølgelig er det ikke det, men man bør der i mod stile mod at passe sit parforhold i stedet for kun at tænke på sig selv hele tiden – man bør øve sig i at lytte til hinanden og holde sig opdaterede på hinanden; reagere når den ene part udtrykker, at der er noget, der er ved at skride – i stedet for at få udviklet et forhold, hvor man ikke taler sammen, men der i mod gætter sig til, hvad man selv tror partneren vil eller mener – og det er der – præcis der – det går galt i langt de fleste parforhold. Gang på gang støder vi på partnere, der har stort set hele deres kommunikation via sms og facebook – og det SKAL da gå galt.
Og ja - jeg har brugt megen energi - og også FOR megen, men jeg har virkelig følt mig angrebet, og ja, da det var mig, der opfordrede til at tråden overhovedet blev oprettet, har jeg også følt mig ansvarlig for at prøve at forklare, at man ikke bare lige kan sige ja eller nej til spørgsmålet.
Jeg regner ikke med, at cpacan har fattet, at heller ikke jeg synes at utroskab er det rette, men at man altså godt kan have en forståelse for, at nogen kan blive drevet så langt ud, uden at man derfor er et frygteligt menneske.
Også jeg er et ærligt, reelt og fair menneske - og jeg vælger at tro det bedste om mine medmennesker, især når jeg ikke kender deres baggrund. At dømme andre uden at kende deres baggrund og bevæggrunde for deres handlinger, synes jeg ikke er tiltalende.