Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Det er jo ikke kun omkring utroskab, og selvfølgelig blev der her to sårede mennesker tilbage. Det havde jeg det heller ikke godt med, men man kan jo ikke tvinge to mennesker til at blive sammen for ikke at såre.
Den ene part kan godt føle at de er vokset fra hinanden, uden at den anden part kan forstå det, og klamrer sig til en illusion om det perfekte forhold.
Jeg tror nu ikke, at det var utroskaben der var det værste for de to forsmåede, men mere det, at de ikke ønskede en skilsmisse. De stod parat til at tilgive, men hvor nedværdigende må det ikke være.
Man kan jo ikke blive sammen i et ægteskab, hvor den ene har mistet kærligheden til den anden, det er jo ikke holdbart, og det er her jeg mener, man også skal være tro mod sig selv.
Et ægteskab skal passes og plejes, men der skal to til og hvis man ikke føler at den anden gør andet end at modarbejde, ja så er det jo at det ender i en skilsmisse.
Jeg ville selv have det dårligt med, hvis min mand kun blev hos mig af medlidenhed, eller fordi han ikke ville såre mig. Det ville jeg slet ikke kunne leve med, men her er vi mennesker meget forskellige, jeg vil altid have den rene vare, og kan ikke selv gå på kompromis med kærligheden.
Hilsen Sofie
Man behøver bare ikke bedrage hinanden og være utro for at komme videre i sit liv. En ting er at såre ved at fravælge den anden, det er nogle gange nødvendigt, men at toppe op med bedrag, det forstår jeg stadig ikke. Hvorfor ser du bedraget som en nødvendig eller acceptabel del af det at skulle skilles?
Men i sådan en situation kan man nok have svært ved for udestående at forstå deres bevæggrunde, men jeg forstod dem godt. Hvis jeg skulle krænge hele deres privat liv ud, ville det blive en meget lang og trist historie.
Tror egentlig ikke at vi kommer det nærmere, og vi skal også have respekt for hinandens synspunkter.
Nogle gange kan utroskab være et forløsende fakta, det mener jeg det var her, selvom vores to venner havde hver deres historie at fortælle. Men lige skræmmende.
Hilsen Sofie
Det der med at vokse fra hinanden - kunne det ikke tænkes, at det er livets almindelige udvikling, der er tale om.
Jeg ved godt, at man mener sex er meget vigtigt i et forhold, men er det, det vigtigste?
Mange undersøgelser er lavet om det, og de viser, at sex i ægteskabet eller et fast forhold, kommer langt ned på listen som det vigtigste.
Kunne det ikke tænkes, det er forelskelsen man jagter? Når den periode er overstået, så ser man verden på en ny måde, det bliver kærlighed.
Forelskelsen opstår på grund af en indre kemi, et stof der hedder fenyletylamid. Det frembringer en midlertidig lettere form for sindsyge, som får os til at tro, at den anden er så vidunderlig. Det er et stof der får os til at parre os. Vi bliver med andre ord, narret af os selv eller selve livet til at forplante os.
Senere undersøgelser der er lavet, viser at mange mennesker både i og udenfor ægteskab, lever et lykkeligt liv uden sex.
Man er fri til at have sin lyst i fred. Man er ikke fri for seksuel lyst, men har bare ikke lyst til et seksuelt forhold, men gerne et venskab, eller i større sammenhæng, sociale aktiviteter hvor man gør noget sammen med mange andre, man er i et større fællesskab.
Selve ordet sex betyder lyst. Man kan have lyst til mange andre ting, som giver ligeså stor tilfredsstillelse, måske endda større, end det tradionelle syn på, hvad sex er.
Jeg ved, at musik er en af de ting, der giver utrolig stor tilfredsstillelse, man kan endda, når det er rigtig godt, og et helt orkester er i samme rytme, samme ånd, og det bare vibrerer, være tæt på en orgasme.
Jeg har oplevet det ved en kirkekoncert som tilhører, hvor musikerne kunne få hele kirkerummet i en form for ekstase. Det var en hel speciel oplevelse.
Så den der kedelige form, hvor man tror at sex er vigtigt, og man søger at tilfredsstille den anden, den blegner. Det bliver et forsøg på at løse noget, der ikke er.
Har man været ude for følgerne af utroskab, tja, jeg ved ikke om man kan sige, at utroskaben førte min mand og jeg frem til et liv i kærlighed. Vi fik nogen sundere interesser end sexproblemer.
Utroskab er en hård prøvelse ved vores følelser. Det værste er løgnene. Men offeret for bedrageriet, har også bedraget sig selv. Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke har set eller fornemmet advarslerne.
Jeg fornemmede min mand løj, jeg havde bare aldrig forestillet mig, han var utro.
Endelig er der også den vinkel, som jeg lærte hos psykologen.
Jeg havde en masse følelser af alt muligt bl.a. kunne jeg føle mig kasseret, såret på min kvindelighed. Det fik en anden drejning, jeg var ikke kasseret, min mand kavde kasseret sig selv. Han havde smidt sig selv og sin værdighed ud.
Hmmm. Jeg synes, du er ekstremt firkantet, cpacan.
Der er da himmelvid forskel på at være utro, fordi man lige synes, det kunne være sjovt, og man ikke tænker længere end til egen næsetip - kollegaen man lige tager et hop med ved firmafesten, når man har fået lidt for meget indenbords, at man render til ludere, at man lige hopper på når lejlighed byder sig - for så at tage hjem og lade som om alt er lykkeligt.
Og så den utroskab, der sker når parforholdet ikke fungerer - man har forsøgt alle mulige og umulige ting for at få det til at fungere, man får det dårligere og dårligere sammen, men andre faktorer, så som børn, økonomi osv. gør det til noget meget vanskeligt "bare" at gå. Man forsøger alle mulige krumspring, for det kunne jo være, man kunne finde melodien. Når der i en sådan proces er fuldstændigt dødt hjemme i ægtesengen, så mener jeg faktisk godt, det kan være forståeligt, at nogle kan blive fristet over evne, til at falde for bare noget, der er dejligt og ukompliceret.
Når et parforhold ikke fungerer, så mener begge parter jo gerne, at de hver især gør alt for at få tingene til at gå, men de gør bare hvert sit, og hovedproblemet er, at de ikke får talt ordentligt om tingene, og derfor opfatter forskelligt - og dermed handler forskelligt.
Du, cpacan ser øjensynligt kun det, at den ene er utro - baggrunden har du ikke den store forståelse for. I den problematiske situation, jeg her nævner, så mener jeg faktisk at den "forsmåede" bestemt har sin del af skylden for, at den anden føler sig drevet ud til at handle på en måske ikke helt hensigtsmæssig måde.
Det er i hvert fald min begrundelse for at mene at den første årsag til utroskab ikke er acceptabel, men den anden årsag godt kan være forståelig.
Persille: Du citerer fra et indlæg fra mig. Nu kendte jeg ikke bare den pågældende mand, jeg kendte faktisk også hans kone. Hun var sygeligt jaloux. Intet - intet - kunne denne mand foretage sig, uden et voldsomt angreb fra hendes side. Hun vogtede og mistænkte ham konstant. Det var hende, der ødelagde deres forhold - ikke ham, og jeg forstår i den grad hans reaktion. Han blev anklaget og dømt under alle omstændigheder, så helt ærligt - hvorfor så ikke være skyldig? På det tidspunkt var han jo godt klar over, at han ikke ville kunne leve i et sådant forhold ret meget længere, men her var der også barn, hus, økonomi osv.
Jalusi er dybt destruktivt for et hvert forhold - og her står jeg godt nok fast; det er den jaloux, der ødelægger et forhold, og den jaloux, der har en meget stor del af (hvis ikke hele) skylden for, at partneren finder på at være utro.
Det er den jaloux, der skal søge professionel for sin lidelse.
Jeg er både enig og uenig.
Utroskab kan opstå af mange grunde. Også at manden eller kvinden bare ikke kan lade være.
Jeg ved mænd benytter sig af: Min kone forstår mig ikke. Går man dem så lidt på klingen må konen endelig ikke vide det.
Jeg kan nævne bare et eksempel. En dame, som havde været alene i flere år fandt en dejlig mand, troede hun. De mødtes jævnligt og talte også om fremtiden. Men hun begyndte at undre sig, for møderne skulle endelig være hos hende eller, hvis de skulle ud, i en anden by.
Så begyndte hun at undersøge sagen. Det viste sig den "kære mand" var gift og slet ikke drømte om at forlade sin kone.
Han begyndte at forklare det var af den og den grund, men konen måtte ikke vide noget. Så var det slut. Han var kun ude på eventyr.
Hvis han havde andre lyster end hans kone, så var det mere ærligt at sige det rent ud. Hun måtte have valget, mener jeg. Også af hensyn til smittefare o.s.v.
Men jeg tror gerne, der også findes andre eksempler. Jeg mener ikke nogen udenforstående kan dømme andre. Det være sig enten den der er utro eller den der bliver bedraget. Ikke med mindre man kender meget sagen grundigt.
Men derfor kan det godt være den ene parts skyld. Jeg går ikke ind for der skal "to til en tango".
Min eksmand ville ikke skilles. Men jeg måtte ikke vide noget om hans utroskab. Men det er svært at holde det skjult, når man ikke kan huske med hvem man har været ude og spise, hvilken hotel man har besøgt o.s.v. og fortaler sig.
Hun var sygeligt jaloux. Jeg mener hun havde grund til det. Han ønskede jo at være utro. Jeg er ked af det, men jeg tror simpelthen han bildte dig noget ind.
Firkantet? Hmmm… eller også har jeg bare karakter, og tænker af og til over, hvad jeg selv har samvittighed til at byde andre mennesker.
Der er flere spændende vinkler i det, du skriver. Jeg finder det interessant, at du forsvarer langvarigt bedrag frem for engangsknald. De fleste andre jeg har talt med har en tendens til det modsatte, fordi det er menneskeligt at fejle, indse sin fejl, lære af den og korrigere sin adfærd derefter. Ikke overraskende har jeg ikke den store sympati for nogle af delene men har dog en smule forståelse for forskellen i bedragets omfang.
Du skriver, at jeg ikke forståelse for alle de problemer, der kan lede frem til utroskaben, hvilket ikke er korrekt. Det har jeg endog meget stor forståelse for. Lad mig gerne præcisere – jeg synes ikke, at det er OK at nægte sin partner sex, jeg synes ikke at det er OK at nedgøre sin partner, jeg synes ikke at det er OK lade et parforhold forfalde – Det er bare ikke OK. Heller ikke selv om handlingerne er reaktioner på noget hos deres partner, partneren vasker sig ikke, partneren nedgør også dem, den anden lader forholdet forfalde på anden vis etc.
Du skriver f.eks. at når der er dødt i ægtesengen, så forstår du godt, at nogle bliver fristet over evne. Her synes jeg, at du rammer noget centralt, nemlig begrebet ”over evne”. For det er hver enkelts eget ansvar at sige fra, når noget ikke er i orden. Og det kan man godt gøre på en måde, som ikke ødelægger et andet menneske. Ingen har sagt, at det er let, men det betyder bare i mine øjne ikke, at det lige pludselig bliver acceptabelt.
Lad mig illustrere det med en personlig erfaring. Ligesom du beskriver dit nuværende forhold som noget specielt og fantastisk. Sådan et havde jeg også, troede jeg. Indtil jeg efter mere end 25 års samliv opdagede min kones dobbeltliv igennem næsten et år. Vi har indtil videre af flere forskellige årsager valgt at blive sammen og forsøge at få tingene til at fungere. Det er absolut ikke let, det er faktisk nok den største udfordring jeg har haft, og vi har haft som par. Har jeg været fristet siden opdagelsen? Ja, og jeg har også haft muligheden flere gange. Gad vide om vores udfordringer bliver mindre af, at jeg også smider en utroskabscocktail ind i ligningen? Jeg ved det ikke, men jeg har en formodning om, at det ikke vil være tilfældet.
Jeg tror ikke på utroskab som en problemfikser. Men måske er det bare fordi jeg nu har været udsat for det, for tidligere gav jeg det ikke mange tanker.
Kort bemærkning i forhold til jalousi. Jeg er helt enig i, at overdrevet og ubegrundet jalousi er noget man skal have bearbejdet. Men af og til er der jo faktisk god grund til det – f.eks. i det tilfælde, du beskriver.
tunge beslutninger, jeg tog for næsten 20 år siden i en situation, jeg aldrig vil byde mig selv igen, og som jeg derfor råder andre til heller ikke at komme i.
Det jeg gjorde, var ikke det rigtige - det troede jeg den gang, kunne løse vores problemer. Det gjorde det også. Det fik mig til at tage den rette beslutning, som jeg burde have taget langt tidligere, nemlig at gå fra en mand, der i bund og grund ikke ville mig.
Jeg synes godt nok nogle ser på tingene ret så sort/hvidt, og der er megen underforstået angreb i flere af indlæggene.
cpacan har karakter - og nå, det har jeg så ikke (?), fordi jeg tog nogle andre valg i nogle andre situationer. Tror du ikke, jeg sagde fra og sagde fra, det hjalp bare ikke, men din karakter er øjensynligt den rigtige, og det må jeg jo så leve med. Jeg synes godt nok, du er ualmindelig hård og kontant.
Min mand og jeg var til en gospelkoncert. Min mand spillede trompet, og det var udelukkende for at høre trompetisten i gospelorkestret, at vi befandt os i kirken. Kirken var fyldt til bristepunktet, en ganske almindelig folkekirke var blevet levende.
Man skrev i aviserne om denne koncert, fordi den var så speciel. Alle publikummer kunne slet ikke sidde stille. Jeg glemmer aldrig, at jeg tænkte, nu må det her nummer snart høre op, ellers får jeg en kæmpe orgasme. Til alt held, stoppede han sin musiceren.
Det havde været lidt for pinligt for mig.
Begrebet kærlighed, opfatter du det som religiøst? Det er det ikke, det er ganske jordnært. Mange kalder sex for kærlighed, er det kærlighed?
Kærlighed kan vel også sidestilles med de tanker du gør dig, omkring det at tænke sig om, og ikke såre nogen, og slet ikke dem, man siger man holder af, elsker eller er forelsket i.
Du vil ikke nedgøre dig selv, ved at lyve overfor et andet menneske.
Jeg tror det handler om ens egen oplevelse af hvad moral er.
Så er man i stand til, at lade være med, at være utro, fordi man tænker konsekvenserne igennem og føler ubehag ved tanken om, at gøre et andet menneske så stor fortræd. Har man selv været det igennem, så ved man hvad det handler om.
Jeg vender også ryggen til andre, der tror de er nogen farlige karle, hvis jeg opdager de er utro. Det hænder, at man får indblik i andres liv og utroskab. Hvis de sidder og snakker om det, eller ligefrem har "dullen" med, så er jeg ikke specielt venligsindet. Jeg siger gerne til dem, at det skal de ikke indvie mig i.
Man kan opleve sig taget som gidsel. Det er en modbydelig situation at befinde sig i.