Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg skal dog lige have forståelse af flg.:
"...at når en kvinde først har valgt at være utro og dermed blevet følelseskold - gør man kun sig selv (yderligere) til grin."
Skal det forstås derhen, at hvis en mand er utro, så gælder der andre dagsordener?
Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men læser man de mange artikler på nettet, er kvinder ofte motiveret af følelser. Og for Andersens kone, @Persille og @Lotte. "Der gik et helt år" før der var følelser for manden igen.
Det er lige som græs. Når "naboens" græs er prøvet, kan man vælger at så sin egen om. Mens man graver, planer, sår mv, så sker der noget. Og som det fremgår af flere indlæg er det kun manden der skal ud og redde noget. Nu står der en ny fin nu græsplane, som undervejs ikke er kommenteret og manden bliver ærgerlig og resignere - mens konen nu synes hun har fået en fin græsplæne - min pointe er, at der skal gives respons, selv om konen tidligere i forholdet har markeret. Der skal fra starten vises (gensidig) vilje og det er begge der skal arbejde for at redde forholdet. Hvis ikke, køber konen jo bare tid.
Ja, dit seneste indlæg har faktisk gjort mig vred – Jeg har faktisk skrevet et langt indlæg, men vælger at gemme det, og overveje om jeg senere vil sende det, for fatter simpelt hen ikke, hvor du vil hen med det.
”.......men læser man de mange artikler på nettet, er kvinder ofte motiveret af følelser. ”
Øhh – hvis manden ikke er motiveret af følelser, hvad F..... vil han så med et parforhold?
Jeg har bemærket at du fra første færd ikke ville forholde dig til mine åbningsspørgsmål, som kort var 1/ hvorvidt du og @Persille var utro, 2/ hvordan I afbrød forbindelsen og 3/ hvor I på det helt lavpraktiske plan fik genetableret jeres seksuelle forhold til jeres ægtefælle.
Du har selv kørt det i et hjørne, hvor du bruger det lunke tricks om kvinder.
Jeg skal gerne understrege, at jeg ikke deler din opfattelse af, at der kun er en til at få et forhold til at køre.
Hvis du ikke tror mine ytringer kan du bare slå efter fx. Webpsykolog og mange mange mange andre.
Min fejl
1. Persille kan vel svare for sig selv, hvis hun vil. Jeg var ikke utro – eller rettere det var jeg, men først da løbet VAR kørt, og min daværende mand var i øvrigt totalt ligeglad. Hvis det ville betyde, at jeg blev hos ham, så mente han, det var ok. Endnu et argument til at forlade ham.
2. Jeg sagde stop, da han – igen – nærmest glædestrålende fortalte, at han ikke havde tid til at holde ferie med mig og sine børn. Og – i øvrigt efter i årevis at have tigget og bedt ham om være til stede i vores liv.
3. Jeg genoptog aldrig den seksuelle forbindelse til ham igen. Men – det tog mig faktisk flere år at få et så tillidsfuldt forhold til en mand at jeg også ville dele det mest intime, nemlig det seksuelle samvær med en..
Hvad du så skal bruge det til.
Jeg ved ikke, om det er et lunkent trick om kvinder at påstå, at også mænd er (bør være) motiveret af følelser for at indgå i et parforhold.
Jeg har aldrig hverken ment eller påstået – heller ikke i denne debat, at der kun er en, der skal få et forhold til at køre. Det skal man være to om, men som du beskriver det, så mener du, at hvis du ordner haven, så bør kvinden straks give respons – også selv om det måske aldrig er faldet dig ind at give hende samme respons, hvis hun har vasket tøj, gjort rent, lavet mad......
Der skal to til at bevare et parforhold – og helt klart også to til at ødelægge det.
Det handler ikke om, at jeg ikke tror på dig – hvorfor skulle jeg ikke det? Det handler om, som jeg har skrevet, at jeg ganske enkelt ikke forstår det, du skriver.
Men ja et misligeholdt ægteskab, men det er der dasværre mange, der har - også uden være seksuelt utro.
Tak!
Som jeg også skrev havde jeg et behov for at kende baggrunden for dine og @Persilles - i øvrigt gode svar, som jeg også skrev.
Jeg er bare ikke enig i at det alene var Andersen der skulle ud i den helt store redningsaktion.
Jo, jeg forstår afmagt. Men skal man reetablere et misligholdt par forhold er man nød til at vise vilje og ikke "gøre gengæld".
Uanset om det er ham eller hende, kan det blive lidt akavet at få det seksuelle opstartet. Men det var tilsyneladende ikke et problem for Andersen.
Det er lidt mere end en omgang "forsonings sex".
Andersens kone havde dog været på en tur. Det kan være jeg ligger 2+2 forkert sammen.
Det har i hvert fald jeg da heller ikke set nogen har påstået, men jo – han skulle ud i det store arbejde med at bevise, at han mente det. Hans kone havde jo – og det vist gentagne gange – råbt vagt i gevær om uligheden i deres hjemlige gøremål. Og – som jeg læser dig, er/har du været i samme situation?
Selv var det jo også det, jeg var i – jeg råbte, tiggede og bad om engagement, og jo - et par dage kunne han vel ”oppe” sig, men så var det glemt igen. For hver gang han lovede bod og bedring, ja, så skulle der bestemt mere og mere til, før jeg så meget som overvejede at tro på, at han også mente det, for så til sidst at have helt opgivet.
Når så følelserne ER kvalt – eller måske lige ved at være det – ja, så kræver det det virkeligt seje træk, der beviser, at man endelig har forstået, OG har tænkt sig at fortsætte; og det ikke bare i 14 dage – eller til man har fået noget fed sex – men i det hele taget er medvirkende til et positivt samarbejde – og det resten af livet.
Du skriver et eksempel om en fin have – og det er da fint og dejligt, men hvis du – når du HAR lavet denne fine have, så ikke gider deltage i pasningen af den, så kan det jo være lige meget.
Bemærk – jeg skriver deltage – for selvfølgelig, hvis der er lagt et kæmpe stort arbejde i at VILLE, så bør kvinden naturligvis vise sin del og gøre sit. Men hvis det – igen, igen – alene bliver hendes arbejde at holde denne have fin, så kan dit arbejde jo være så hamrende ligegyldigt. Så er det bare - endnu - en opgave, hun skal sørge for.
”Jo, jeg forstår afmagt. Men skal man reetablere et misligholdt par forhold er man nød til at vise vilje og ikke "gøre gengæld".
Tja, det ved jeg ikke – hvis man gang på gang er blevet lovet, at NU skal det blive bedre, NU skal jeg gøre mit osv. osv, og det hele bare er blevet glemt igen, næsten lige så hurtigt, som det er blevet sagt, så kan jeg egentligt godt forstå, at man får lyst til at vise sin partner, hvor ”helvedes” ondt det gør at blive pisset på konstant. Ja, undskyld mit sprog.
”Andersens kone havde dog været på en tur. Det kan være jeg ligger 2+2 forkert sammen.”
At være på internattur med sin arbejdsplads, er ikke absolut ensbetydende med, at alle ligger og boller. Jo – selvfølgelig sker den slags, men altså nok langt mere sjældent end det ”pustes” op til. Og jo – hvis man i forvejen befinder sig i et dårligt fungerende parforhold, kan man bestemt meget lettere blive fristet.
Jeg fastholder, at det overhovedet ikke så meget som er antydet af Andersen i denne debat. Men – om hans kone så alligevel dyrkede sex ved siden af – ved ingen; det var for mig at se da heller ikke hans kones eventuelle seksuelle utroskab, at han startede denne debat omkring.
Man kan desværre sagtens have et dårligt, misligholdt parforhold – uden det overhovedet handler om sex.
Måske du skulle åbne din egen debat – og beskrive din egen situation i stedet for at gå ind i en anden, der kun nogenlunde beskriver det, du genkender. Så vil der måske komme nogen, og ja måske også jeg – ind og se på lige netop dine/jeres problematikker.