Hendes kærlighed er væk.. :(

Andersen12345

Jeg tror det er et godt råd. Jeg er bare så fokuseret på at få det løst at det er svært at tale om andet.
Alle de kvaliteter du synes om i din mand. Dem du lige skrev - det er sem jeg naturligt har pådraget mig i forbindelse med alt det her. Min hensigt er dog en livstilsomlægning fra min side - og ikke et plaster på såret.
Det er noget rod det her. Men - i er begge skønne og tak for Jeres svar. Kunne være rart at have mødt Jer på cafe eller andet sted og takke Jer ordenligt. For nu kan jeg kun sige at jeg er taknemmelig for at i tager Jer tiden.

persille1

Kære dig

Jeg tror ikke du kan løse det hele i en fart. Nu er det dig, der må kæmpe og prøve på at vinde "kampen". Jeg tror ikke det er umuligt, du må være tålmodig.

Men nu forstår du måske bedre, hvad din kone har følt i den tid der er gået. Det er bestemt ikke rart. Men jeg håber det lykkedes også af hensyn til jeres børn.

Andersen12345

Jo tak. Det med tålmodighed er ikke mit stærkeste kort - men det må være en del af min kamp her. Jeg lærer stadig ting om mig og ser nye retninger jeg gerne selv vil gå.
Jeg forstår her ingen Quick-fixes er. Jeg prøver bare at sikre - så godt som muligt - at jeg ikke løber i en forkert retning og først indser det når det er for sent.

persille1

Det med tålmodighed er ikke mit stærkeste kort

---

Næe, det er heller ikke min, så jeg ved godt hvor svært det er. Men jeg tror desværre du bliver nød til at væbne dig med tålmodighed.

Andersen12345

Jeg må prøve. Er slet ikke klar til at miste min familie. For børnene bør vi alle kæmpe til sidste dråbe for at holde sammen - men der er endnu mere i det for mig. Jeg elsker min kone og jeg elsker min familie sammen.
Hvis det kræver tålmodighed, tid og varsomme trin. Så må det være vejen.

nadia20

Hun vil have luft og det betyder at du skal give hende fred til at tænke over hvad hun vil. Du vinder ikke hendes kærlighed ved at købe gaver til hende eller gør alt for hende, hun kender den hun er gift med alt for godt at du lige pludselige ændrer dig er for kunstig og det er ikke lige det rette at gøre. Glem jeres forhold i et stykke tid og lade hende tænke hvad hun vil men i stedet kunne i lave noget sammen med jeres børn så hun tænker på noget andet at i er en familie og om hun synes det er værd at kæmpe for. Hvis hun ikke synes at det er værd at kæmpe for jamen så hjælper det ikke at du gør alt for hende. Lad hende komme til dig hvis hun brug for at snakke med dig, hun skal nok komme til det på et tidspunkt når hun har fundet ud af hvad hun vil. Lad vær med at være alt for desperat, giv det tid, i er jo stadig sammen. Prøv at tænke på hvordan du var dengang i blev forelsket i hinanden og hvorfor tingene har ændret sig. Prøv at finde den person du var dengang frem igen, den måde du var på som hun savnede eller har du altid været sådan. Hvis du altid har været sådan ja så er hun selv uden om det for hun vidste hvad hun gik ind til.

lotte123

citat
”Lotte: Problemet er at hvis ikke jeg taler – så bliver der stille og iPhone får opmærksomheden”

Der har du essensen af jeres problemer, vil jeg påstå.

Det er fint, du har indset at du skal være med i alt det praktiske, at også du må gøre en indsats på den front, men det er jo stadig dig, der sætter præmissen, dig der tromler i det forhold.

Min påstand er, at grunden til så mange parfold går i stykker, skyldes mangel på kommunikation mellem parterne, og det beviser denne sætning da tydeligt også er problemet for jer.

Du lytter jo overhovedet ikke til hende, du viser hende slet, slet ikke respekt – jo, du vil redde forholdet – du farer af sted med 120 km i timen, du taler og taler – du giver hende ikke fred til at tænke. Du vil redde, hvad der er gået galt, men det er jo ikke dig, der skal vinde – det er jer begge to.

Du giver hende plads til at gøre nogle ting for sig selv – men du giver hende ikke plads til at selv at komme og fortælle, hvornår hun er klar til en samtale.

Du kommer altså ikke langt ved at forlange, at I skal dissekere forhold i hver eneste vågne time, I har sammen.

Det er vigtigt, at du fortæller hende, at du kæmper for jeres forhold, at du vil ændre en hel masse, du godt kan se, du har gjort forkert, at du virkelig arbejder på det; det er ligeledes vigtigt, at du fortæller hende, at du naturligvis har brug for hendes respons, men at du også vil respektere hendes tempo i alle disse forandringer – og det er vel det, det kniber lidt med, ikke?

Som sådan kan jeg godt forstå det – du knokler løs, du klarer en hel masse af det praktiske, du ikke før har taget dig af, du giver hende plads til at gøre ting for sig selv, du tager dig lige pludselig meget mere af børnene, du hopper og springer, og nu vil du gerne roses og have at vide, at dine anstrengelser giver pote. Husk lige at meget af det, har hun haft alene i flere år – hvor du garanteret ikke har vist hende den påskønnelse, hun havde brug for – eller hvad?

Giv hende dog ro til at forholde sig til alle disse nye ændringer – giv hende plads, prøv at arbejde med, at du faktisk også respekterer hende.

De øvrige, der har været inde i denne debat i går er jo inde på det samme.

Andersen12345

Jeg tror du og i har ret i at hun skal have plads til selv at komme til mig. Det er bare ikke let. Overhovedet. Jeg har fortalt hende at hvis det er det hun vil have - så er det det jeg vil. Men - også at jeg er bange for at når jeg bakker tilbage og giver plads kan det blive tolket som om jeg har givet op eller er ligeglad - og det er ikke planen eller tanken.

lotte123

Man skal ikke tolke i et parforhold - man skal sige tingene lige ud. Alt det der gætteri i direkte nedbrydende i et hvert parforhold.

Du skal naturligvis fortælle hende, at du godt er klar over, at du i din iver nok er blevet "for meget", og at du er blevet rådet til at "trække piben lidt ind" - og det så er det, du gør, og når hun er klar, så vil du gerne lytte til hendes tanker, men at du godt kan se, at det skal gå begge veje.

Foreslå eventuelt at I aftaler en aften om ugen, hvor I stille og roligt sætter jer og fortæller hinanden om, hvordan det nu går. Og LYTTER til hinanden. Men altså kun den ene aften - resten af ugen dissekerer I ikke - men husker naturligvis at være opdaterede på hinandens dagligdag, hvilket alle par burde gøre i deres forhold, så de netop ikke oplever at tingene pludseligt er vokset dem over hovedet, og de en dag faktisk slet ikke kender hinanden mere.

Og stop, stop, stop med at gætte og tolke - er der noget, du ikke forstår, så bed om en forklaring - lad være med at gætte at dette eller hint "nok" betyder at bla bla..... bed hende om det samme i forhold til dig.

Andersen12345

Nu har jeg talt med min læge som vil se mig ansigt til ansigt først. Formålet med at besøge ham er at få henvisning til psykolog som jeg kan tale med og få styr på alting. Både med at kunne se hvad jeg 'gør galt' og hvordan jeg skal forholde mig til hverdagen spm efterhånden er lidt hård. Det her går en del ud over mit job også. Jeg fungerer ikke ordenligt. Heldigvis har jeg en forstående chef ind til videre.
Er lidt 'spændt' på den psykolog. Vil ikke rigtigt vide hvordan jeg skal starte og slutte samtalen med vedkommende. Det håber jeg de har styr på.