Hendes kærlighed er væk.. :(

persille1

Jeg har lige gået mig en god tur. Det var dejligt selv om det småregner.
Medens jeg gik kom jeg i tanke om netop det, du skriver om.
Det var vist på en lidt anden måde, men alligevel.

Han blev lidt nervøs, hvis jeg talte med andre og det havde jeg faktisk lyst til. !!
Jeg brød mig ikke om hans kontrol, fordi jeg ville have lov til at være i fred. Jeg var altså blevet ligeglad med ham.
Jeg blev der kun, fordi jeg var bange for om jeg kunne klare mig økonomisk. Og mine børn, dem ville jeg aldrig gå fra, aldrig. Så hellere holde pinen ud. Ja, sådan følte jeg det i et års tid.

Da alt igen var godt, men det tog altså ca et år ændrede han sig som fortalt igen.
Men fortsatte sin kontrollerende facon, nu bare ondskabsfuldt. Hvis vi var til en fest kunne han danse og flirte til højre og venstre. Men hvis jeg bare talte med nogen eller dansede, så blev jeg skældt ud. Jeg måtte ikke have det sjovt.
Pludselig kunne jeg slet ikke holde ham ud mere. Det skete faktisk på et øjeblik, jeg forlod ham og kom ikke tilbage selv om han gerne ville. Jeg så ham nu som en sølle person og det er jeg blevet ved med siden.

Jeg håber I klarer det for det kan blive godt igen. Jeg ved det sikkert er svært at læse, men det er sandheden om hvordan jeg følte det. Så tænk dig godt om.

Andersen12345

Jeg kan godt læse hvad du skriver og forstår dig.. tror bare det er godt for mig at læse hvad du skriver nu - så jeg er lidt "foran" mht. hvad jeg går i møde hvis jeg ikke sørger for at dette er en omlægning af mig - frem for et plaster på såret...
så mange tak..

persille1

Jeg forstår dig godt. Jeg ved, hvor man trænger til bare at nogen "lytter", når man er ulykkelig.

Men husk nu på, lige meget hvor ulykkelig du er, så bliver det ikke ved. Skulle det ikke gå med jer, så kommer du også over det.
Jeg ved man føler livet går i stå, at man ikke kan holde det ud. At dagene er forfærdelige.
Men så slemt er det jo heldigvis ikke nu. Din kone er der stadig og du har en god chance for at kærligheden vågner igen.

Man kan klare meget og man bliver ikke ved med at sørge. Kærlighed kan man også føle igen, hvis det går galt.

Andersen12345

Ja jeg ved det.. jeg er klarsynet nok til at vide at jeg nok skal komme mig over min kone med tiden.. men har bestemt ikke lyst til at gå den vej..
Det med børnene er der dog ikke noget at redde ved.. jeg mener.. uanset hvad.. så vil de blive skilsmissebørn.. det vil jeg også undgå for alt i verden..
De fortjener en mor og far samlet.. et stabilt miljø..
jeg håber så meget på at det kan gå det her.. jeg har lært så meget på så kort tid føler jeg.. jeg føler jeg kan vise min kone så meget nyt.. håber på det bedste og gør hvad jeg kan.. har bare brug for hjælp til hvilken retning jeg skal gå.. eller indse det selv..

persille1

Du ser jo ting klart nu. Selv om min nuværende mand er en god bedstefar, så savner jeg alligevel noget, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg tror man meget bedre kan nyde sine børnebørn, hvis man også har børnene tilsammen. Der er så mange minder man gerne vil dele.

Noget de færreste spekulerer over kan jeg læse mig til. Det er tilsyneladende kun nuet, der tæller. Men nutiden bliver jo også fortid.

Jeg ville have satset meget på vi var blevet sammen, men det blev umuligt i vores tilfælde.

Andersen12345

Jeg forstår tror jeg.. hvis dog bare min kone kunne høre og læse lidt fra dig og Jer - og så også være enig.. Det er "problemet".. man er nød til at indse ting selv - og hvis det først sker efter det er for sent.. så er det jo netop det.. for sent.. og SLET ikke til at bære..

lotte123

Hmmm, Andersen. Du skriver, at hvis bare din kone kunne læse det her.

Hvad forhindrer hende i det? Det var måske ikke nogen dum ide, at du viste hende denne debat. Måske det kunne få hende til at se dig i et andet lys, og få en fornemmelse af, hvilken kamp og hvilken lidelse, du rent faktisk gennemgår.

Nu har jeg ikke gennemlæst hele debatten igen - men jeg mener egentlig ikke, der overhovedet står noget, hun ikke vil kunne tåle at læse. Tvært i mod - din kærlighed til hende lyser jo ud over det hele.

Muligvis hun endda selv kunne åbne en debat - og fortælle tingene fra sin side?

Så kunne det være, der kunne komme nogle helt andre bud, der kunne hjælpe jer begge på vej.

Andersen12345

Måske. Jeg ved ikke om det ville være godt eller skidt. Her står intet fra min side som jeg ikke allerede har sagt - eller vil sige. Så måske.

Andersen12345

Lotte123 - er du inden for en profession som psykolog/tearapeut eller andet lign? Bare nysgerrig om det er en baggrund som den der gør at du har den indsigt du har herinde.. eller om det bare er egen erfaring etc.

lotte123

Nej, det er egen erfaring - og ind i mellem også lidt barske erfaring, men ja, jeg har af en eller anden grund altid været den, vennerne (både mænd og kvinder) kom til med sine problemer, så jeg har da set lidt af hvert.