Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg tager kampen op (vi har tre små børn) og så må jeg se hvad der sker.
Måtte bare lige have slutningen på historien - og det lader jo til at den endte godt - selv om det ikke var den slutning du havde bedt om.
Tak fordi du tog dig tid til at svare.
Giv din nye kæreste et ordentligt klem og husk at passe på hende - for det lyder jo som om du har lært noget af det hele og er blevet en ny og bedre version af dig selv.
Venlig hilsen
Søren
Nu er det så min tur til at tage en tur der minder om jeres - og det er i det hele taget ganske interessant at se hvordan mænd (og kvinder, selvom jeg fornemmer nogle strukturelle forskelle) 'plumber' i den samme grød - både i de enkelte forhold samt i 'forhold efter forhold' begår vi de samme fejl, medmindre vi formår at finde ind til kernen i det vi vil ændre ved vores adfærd, samt ikke mindst hvorfor vi vil ændre det.
Det er denne cyklus der særligt interessere mig her. Min kone kan ikke rigtig få sig selv til at sige det, men hendes kærlighed lader også til at være helt væk. Jeg tror ikke jeg (i hvert fald på nuværende tidspunkt) er ligeså meget ude at skide, som Andersen var det i de første sider af denne tråd. Jeg er dog med på, at der er en risiko for, at det kan komme til at ske.
Til orientering har vi også to små børn, så jeg deler absolut de bekymringer i forhold til det brud det vil medføre som familie.
Nuvel - til sagen, for dette skal ikke omhandle min personlige situation.
Jeg vil egentlig gerne høre Søren hvordan det er gået med ham i det lille år der er gået? Er I blevet sammen? Er du glad igen? Har du ændret dine vaner i forhold til dit kærlighedsforhold?
Til Andersen. Hvordan sluttede det mellem dig og din forhenværende kone? Forlod hun dig i den givne situation, eller prøvede I igen, hvorefter du blev mere åben overfor, at et brud måske er en god ide? I dit nye forhold, er du røget tilbage i nogle af de mønstre fra dit tidligere forhold? Hvordan fastholder du dig selv og lysten til det?
Og så til sidst - både mænd og kvinder - hvorfor er det, at de problemer vi oplever i forhold til kærlighed er så ens (om end jeg som nævnt ser visse, kønsbestemte tendenser) fra menneske til menneske? Vi 'glemmer' hvad der betyder noget for os - tager hinanden for givet - bliver lade overfor hinanden, afviser hinandens kærlighed - langsomt men stødt bliver fjendtlige overfor hinanden?
Midt i al min fortvivlelse (jeg er der, hvor jeg ikke ved, om jeg gør klogt i at kæmpe for kærligheden - vi har taget et pusterum fra hinanden og jeg er flyttet midlertidigt ud) så ved jeg ikke, om jeg skal grine eller græde over hvor meget min situation ligner alle mulige andres.
På forhånd tak for jeres bidrag - og for denne tråd i det hele taget...
Jeg melder mig også på listen. Det er sku da weird at alle historierne ligner så meget hinandens... The facts;
- mig 39 år / kone 37
- 80% procent af alle mænd der går igennem en skilsmisse siger at de så det ikke komme - tjek!
- sandsynlighed for en skilsmisse er 50% for første ægteskab, 63% ved anden og 72% ved tredje - tjek!
Min historie minder alle andres. Hun kom en dag og fortalt at hun vil skilles. Ud af det blå - mig i chok - 2 børn, 20år+ sammen osv! Og ja poppy effekten slået ind big time. Det hjalp ikke en skid - faktisk havde den den modsat effekt plus jeg tabt alt selvværd! Efter 6 måneder i helvede og flyttet jeg ud - 7kg letter + kunne ikke se mig selv i spejlet længere - mens hun var i højt humør... Som om hun nyd at se mig lide.
Så fik jeg det bedre. Arbejde, børn og træning. Var stadigvæk ked af det i nu og næ men ikke noget som i starten. 6 måneder senere igen og efter jeg havde lukke alt kommunikation ned pga hendes tvetydig opførelse og ny dating karriere - guess what? Hun ringet og vil har mig tilbage - hun tigget næsten - og ja jeg havde lige fundet mig en ny sød kæreste. Kærligheden til min kone vandt og jeg vendt hjem... Forelskelsen varet lidt - tja nu var jeg manden i hendes liv! Jeg var perfekt! OMG og sex... Meget af det... men hurtigt faldt hun tilbage i hendes mørke hul og her står jeg nu, et år senere, med en kone der vil skilles... IGEN!!!
Nuts siger jeg så... Er skuffet og bare træt efter en 2.5 års emotional marathon! Ironien er at jeg bliver beskyldt for at være egoisten! Glemt det... Det finder jeg mig ikke i mere... Anden gang gøre det knap så ondt! Men fark hvor jeg er vild med hende stadigvæk... Ved det ikke engang hvorfor... Illusionen om kerne familien der holder bare sammen gennem tyk og tynd, min dejlig kone i min arme, drømmen om at opleve livet sammen med hende!? Elsker hende stadigvæk eller er jeg bare dårlig i at give slip!?
Tror bare at denne her gang er det slut - jeg må bare videre... og måske en dag vil jeg vinde min søvn tilbage.
Vh, 1nsomnia
Nu har jeg læst denne blog igen og igen. Temaet er jo evig aktuelt. Og jeg vil bare sige tak. Det var en stor hjælp.
Men alligevel synes jeg der mangler noget.
Jeg har ikke rigtig kunne konkludere hvorvidt i var utro, og slet ikke på hvordan i forholdte jeg til det. Dvs. Afskær i enhver forbindelse samt hvordan forholdte i dette til den mand i var fast parterner til.
Jeg kan mærke at det fylder meget for mig og lysten til at give op kan godt virke som resination - altså tilbage til den gamle gænge?
Og hvordan fik I løst tilnærmelser i fbm med sex?
Det her er jo en ret gammel debat, så feg måtte lige læse den igennem igen.
Jeg forstår simpelt hen ikke dit spørgsmål?
Debatten har intet med utroskab at gøre - der nævnes intet om det.
Er du sød at uddybe, hvad du mener?
Dog - i min verden er utroskab ikke nødvendigvis "kun" sex. Hvis man svigter sin partner på andre områder, er det vel også utroskab.
Jeg blev spurgt om hvordan det er gaaet mig siden. Saa den update faar de interesserede saa her: 7. januar 2014 var lavpunktet naaet. Klokken var 22 og vi skulle i seng. Jeg havde paa fornemmelsen at hun havde vaeret paa besoeg hos hendes "badminton-makker" saa jeg siger: Naa - hvordan var det saa at ha sex med Kim i dag? Hvortil hun svarer: Naa ja - undskyld. Herefter siger jeg: Jeg vil skilles - farvel. Hun rejser sig, tager toej paa og tage op til ham (bor i samme by). Den nat sov jeg godt for foerste gang i meget, meget lang tid. Grundet konfliktskyhed var forholdet blevet en udmattelseskamp der gik ud paa at faa den anden til at vaere den der sagde stop, saaledes at man kunne staa tilbage som martyr og pege paa den anden som den onde. Jeg vandt - men naar jeg ser tilbage paa den lange tid der gik foer vi fik sagt det som vi begge vidste - nemlig at det var slut - saa kan jeg kun faa oeje paa to tabere. Hun er stadig sammen med hendes badminton-makker. Jeg kastede mig over en eks-svigerinde (stor fejl) men det var en blanding af troest og haevn - og det foeltes godt lige i nuet. Lidt ligesom frysepizza. Det smager en lille smule godt - men man fortryder at man har spist den bagefter. Det var bestemt ikke kaerlighed - men jeg var mega saarbar og lod hende komme alt for taet paa. Maaske som en substitut for det velkendte far, mor og boern glansbillede. Men jeg fik sagt farvel. Er dog lidt skuffet over mig selv og er ked af hvis jeg har gjort hende ondt. Herefter besluttede jeg mig for at vaere single - men det holdt ikke alt for laenge. Og paa et kursus i Finland fandt jeg en kvinde der er totalt uden for min liga - som var interesseret. Hende er jeg stadig sammen med (til august har vi vaeret sammen i to aar). Hun er ung, smuk, veluddannet, veltraenet, har hus, sauna, soe, BMW og har vaeret single i syv aar. Hun er selvfoelgelig totalt crazy (der findes ikke hotte kvinder som ikke er i det mindste lidt crazy) - men vi har det super sammen. Og uanset hvad der sker - saa har den transformation jeg har vaeret igennem i loebet af de sidste 2-3 aar vaeret helt vild. Jeg har laert mere om mig selv, om kvinder, relationer og parforhold - end jeg har laert i hele mit foregaaende livsforloeb (jeg er 43 aar). Jeg kan se mig selv i oejnene, jeg har et rigtig godt forhold til min eks og henes nye mand (inviterer dem paa grill, giver et kram og spoerge om der er noget jeg kan hjaelpe med). Det giver vores boern en ro og en sikkerhed som goer den stadig nye situation nemmere for dem. Vi bor i samme by. Vi har ungerne en uge af gangen (paa naer naar jeg arbejder i udlandet (jeg er FN-diplomat og bor og arbejder i oejeblikket i Sydsudan i det centrale Afrika)). Jeg har faaet indsigt i min egen markedsvaerdi (jeg er hoej, meget veltraenet, veluddannet - men havde gemmen mit kulsejlede aegteskab faaet bildt mig selv ind, at jeg nok ikke var bedre vaerd end at man bare kunne spytte paa mig og vaere mig utro). Jeg tror ikke der findes en skabelon som andre kan foelge - og at det samme saa kan ske for jer. Det er ikke pointen med min grimme aelling historie. Men for mit vedkommende maa jeg konstatere, at det bedste der maaske nogensinde er sket for mig er min skilsmisse. Jeg har aldirg vaeret mere i live end jeg er nu. Jeg nyder livet i fulde drag og har laert, at selv naar det ser sortest ud - saa betyder en lukket doer at en ny aabnes. Og saa har jeg laert ikke at finde mig i hvad som helst laengere. Hmm - jer der stadig kaemper - jeg vil ikke anbefale jer ikke at kaempe. Men omvendt vil jeg sige jer, at bekymringerne i den lange periode op til et brud er langt vaerre end bruddet selv. Naar et aegteskab give flere bekymringer end det giver glaede - saa er det om at have modet til at sige stop. Og saa kan det jo vaere at en Finsk fitness-prinsesse vil dumpe ned fra himlen paa et tidspunkt - eller at man bare finder roen og finder ud af at man faktisk godt kan selv og kan vaere et helstoebt menneske selv om man ikke er i et parforhold. Hvad end der sker - saa held og lykke med jeres kamp - og tak fordi du laeste med. Mange hilsner fra Soren
Jeg kan egentlig kun undre mig såre over, at du finder en debat frem, som der ikke har været aktivitet i i et helt år, stiller et opklarende spørgsmål - og så vælger at undlade at komme tilbage???
Da du specifikt satte navn på, hvem du spurgte, gjorde jeg mig faktisk ulejlighed med at læse hele debatten igennem så jeg havde mulighed for at give dig et fyldestgørende svar - det kunne jeg så ikke, hvorfor jeg spurgte ind til, hvad du i grunden mente.
Hvad var så meningen med det??
Til Søren:
Tusind tak fordi du har givet tilbagemelding - det er altid rart at få at vide, hvordan det så er gået.
Heldigvis sker der gerne det, at hvis man virkelig indser, at det ikke kun er den ene, der har fejlet i et parforhold, men at man også selv har/har haft sine fejl og mangler og lærer en hel masse af en sådan opslidende proces med skilsmisse, så har man alle chancer for at få et godt liv igen.
Og det har du fået - hjertelig til lykke.
Om så Andy, som du jo skriver til, er kommet så langt, at han ikke vil følge med her, er jo ikke til at vide.
Jeg troede faktisk at jeg havde svaret, men jeg må have begået en fejl da jeg oploaded.
Jeg synes i høj grad at Andersens blog handler om utroskab, i hvertfald virkninger på et misligholdt samliv.
Ja - opklarende spørgsmål! Og jeg spørger ind til en evt. Forudsætening. Som jeg læser det, var både du og Persille ude hvor Andersens hustru var; underforstået utroskab. Hvis anbefalingen er er at give tid, hvilke signaler skal man spotte efter, for kurs korrektion?
Hammer godt indlæg.
Til trods for velmenende gode råde; så er jeg nok også noget til den konklusion, at når en kvinde først har valgt at være utro og dermed blevet følelseskold - gør man kun sig selv (yderligere) til grin.