Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Med at du mistede følelserne for din mand.. og at der gik et helt år før du følte noget igen.
Da du så gjorde det.. hvordan var det.. mener du at fortælle mig at du fik ægte følelser igen.. du begyndte at elske ham og komme til ham igen?
Jeg kan ikke forestille mig at falde tilbage i noget som helst hak efter det her. Hvis jeg nogensinde får min kone og min familie helt igen.. så skal der ikke være tvivl om at min dedikation for både min kone - og familien - bliver en helt anden.
Det er så utroligt dumt af mig at jeg ikke har kunnet hægte op i mig selv og se alt det her før det kommer så langt ud.. Jeg håber at "det skal blive rigtigt skidt før det kan blive rigtigt godt" holder stik.
Nu skal jeg til lægen i morgen og have henvisning til psykolog.. så kan jeg forhåbenligt finde en fornuftig person og tale med. En der kan hjælpe mig med at se de mange facetter af mig selv som jeg åbenbart er/har været blind for.
Så håber jeg bare at det ikke er for sent.. Det ville simpelthen ikke være til at bære.. Jeg elsker de 3 piger SÅ meget. Jeg tror virkeligt vi kan blive den "perfekte" familie hvis jeg bare får muligheden igen.. det er forfærdeligt det her..
Men - nu skal du også passe på, du ikke får udviklet dig til en lille logrende hundehvalp, der sidder for hendes fødder og lystrer det mindste vink.
Det er der absolut ingen, der vinder ved.
Jeg håber min første oplevelse med psykolog bliver en positiv en.
Jeg vil gerne svare dig. Jeg tror mine følelser på en måde lå i dvale. Jeg følte kun ligegyldighed over for ham. Men da han blev ved med at vise, han var glad for mig vågnede mine følelser langsomt igen.
Jeg elskede ham, som i begyndelsen.
Men så holdt han op med at vise noget over for mig igen. Jeg var dybt ulykkelig. Anede ikke hvad jeg skulle gøre.
Men så, jeg må faktisk sige fra det ene sekund til det andet opdagede jeg mine følelser var helt væk.
Jeg tror de døde langsomt igen uden jeg tænkte over det. Jeg var samtidig bange for, hvordan det hele skulle gå. Men pludselig var det nok, jeg måtte væk og det gjorde jeg så. Han gik helt ned med flaget, men det var for sent. Jeg var helt færdig med ham.
De bedste ønsker for dig, at I må finde sammen igen og denne gang, hold ved.
Du har garanteret mødt denne person, der konstant giver dig ret, der konstant roser dig, der konstant taler dig efter munden, der konstant ser tilbedende på dig - ja, ham eller hende har vi allesammen mødt på et eller andet tidspunkt i vores liv, og i begyndelsen er det da meget rart, men meget hurtigt får man lyst til at næsten sparke til vedkommende, og man kan slet ikke tage noget han/hun siger for gode varer, og man vil meget hurtigt også komme til at foragte denne person.
Vi har alle sammen brug for modspil - det har din kone også - og også i denne proces, så derfor skal også du sige fra over for hende, hvis/når hun er urimelig. Det er faktiskt meget vigtigt, for det er vel meningen, at hun også skal kunne respektere dig, ikke?
Så der er meget, man skal have fokus på, men glem ikke dig selv fuldstændigt i processen, for det får I ingen glæde af.
Men jeg gør hvad jeg kan for at drosle det lidt ned - jeg er sikker på at det som er rest efter det stadig er "nok"
Jeg har været ved lægen i dag og fået henvisning. Sendt dem til de forsikringsfolk der betaler den slags og håber nu på at høre fra dem snarest.
Jeg ser stadig frem til at høre fra en psykolog nu - selvom jeg allerede føler min behandling er begyndt lidt med Jer herinde.
Jeg har nogle af Jer mistænkte for at være terapeuter/psykologer - eller bare meget livserfarne
du skriver så at din mand blev ved at vise han var glad for dig og så vågnede din følelser stille og roligt.. jeg synes jeg viser jeg er glad for min kone nu.. men samtidigt er hverdagen ret dræbende synes jeg.. vi står op - alt for tidligt pga. småfolket - stresser med at blive klar om morgenen.. får afleveret de små og kommer på job.. så hjem og skynder sig at lave mad så de kan spise.. så vente til de kan komme i seng kun for at min kone og jeg ender i sofaen og ser tv til vi skal sove..
Der jeg bare vil sige er at det virker ret trivielt og jeg sidder og hopper og danser indenvendigt for muligheder for at vise mine intentioner over for min kone.. at "gøre noget" for hende.. netop at vise hende min kærlighed.. rigtigt altså..
Altså.. når hun har lyst til noget at drikke eller andre behov, så springer jeg glædeligt når hun nævner noget - men det er jo ingenting.
Det jeg egentligt gerne vil høre.. hvis du overhovedet kan hjælpe her.. det er - hvad gjorde din mand for at vise han var glad for dig.. var det småting med smil i din retning.. eller.. altså.. beklager at virke så "grøn" her nu.. men jeg kunne godt bruge noget inspiration.. store som små ting.. Gode bud?
Det gør såmænd ikke noget du "forstyrrer" mig.
Jeg kan godt forstå livet kan føles, som om det ikke er andet end arbejde pligter o.s.v.
Sådan følte jeg det selv en overgang. Nok fordi jeg var en ung mor og blev svigtet. Men nu, hvor jeg tænker efter kan jeg blive ked af, jeg ikke altid formåede at nyde mine børn.
Der er så mange glæder ved små børn. Armene om halsen, smilet. Det er så synd at man ikke formår at nyde disse år, som går så hurtigt.
Pludselig en dag er børnene store og så er det os, der har brug for dem.
Men jeg ved om nogen, hvor svært det er, når forholdet ikke er så dejligt, som det kunne/burde være.
Springe op og hente vand, nej nej, det virker sådan lidt overdrevet.
Min daværende mand viste mig bare, han var der. Et smil, ja sådan ganske naturligt. Kan du ikke bare være sådan, naturlig. Lad være med at tænke over, hvordan og hvorledes.
Viste han var glad for en middag jeg havde lavet f.eks. Satte sig ikke bare spiste og forlod bordet. Ja, ikke at ham skamroste maden, men bare var "tilstede". Det er altså ikke til at forklare. Det naturlige skal komme af sig selv.
Det var han rigtig god til en overgang, men han glemte det bare igen.
Jeg tror hvis du ikke kan være naturlig, så tror jeg slet ikke hun får tillid til dig igen. Så vil du virke falsk.
Du føler måske nok dagen kan være noget triviel, men sådan har din kone jo haft det, da det var hende alene der tog sig af pligterne. Og i flere år.
Kan I ikke få bedsteforældre til at være barnepige en gang inellen, så I kan noget tid alene sammen også.
Gøre et eller andet sammen, som I begge syntes om. Vis din kone, du også kan nyde samværet med hende og det ikke bare er eventuelle kammerater og deres liv, der trækker.
Min forhenværende havde kun sig selv i hovedet. Hvordan han bedst muligt fik noget ud af sit liv uden at tænke på jeg jo også var der. Han gik og kom, som det passede ham. Ansvaret var mit.
Til gengæld "fik" han slet ikke børnene, da de blev voksne. Han havde aldrig været der for dem.
ps. Vis din glæde over de børn, din kone har født. Jeg var ked af mine børns far slet ikke var der for dem. Kort en kort overgang. Det var en af de små ting, der gjorde mine følelser vågnede igen.
Om din kone kan have det på samme måde ved jeg jo ikke, men jeg ved for mit vedkommende var jeg lykkelig, når han legede med dem.
Hvordan han kunne skifte sine følelser på den måde forstår jeg slet ikke.
Det var min kone der fik triggeret den gråd - uden at hun var ond/anklagende.. hun fik bare sagt noget som fik min øjne åbnet.. det var en hård en for mig at sluge..
Jeg har bestemt ændret der og jeg ved at jeg er langt mere til stede for de små nu. Jeg tager dem også i langt højere grad så min kone kan slappe lidt mere af. Både fordi jeg har lyst - men jeg føler også jeg "skylder" lidt.. uanset hvad.. så føler jeg det ikke som en byrde nu - men glæder mig over at kunne give den "hjælp" til os som familie..
Jeg prøver at give min kone luft og aktivt "rose" hende når jeg synes der sker noget godt osv.
Jeg fortæller hende i ny og næ at hun ser dejlig ud.. ind i mellem også at jeg elsker hende.. jeg har lyst til at sige det hele tiden, men holder lidt igen da jeg ikke vil have det ser ud som om jeg prøver at presse de samme ord ud af hende endnu.. Mit højeste ønske i livet er pt. at få hende til - af egen vilje - til at sige de ord igen.. men kun sådan..
Jeg tror mit største problem er at jeg lægger for meget i ting hun gør.. jeg skal kæmpe for ikke at virke som om jeg prøver at overvåge hende.. eller virke jaloux/kontrollerende eller mistænksom ovenikøbet.. Det ville jeg selv ikke synes om og jeg kan godt forstå hun ikke gør.. Det er min egen kamp med mig selv.. der føler jeg mig lidt splittet.. Rationelt set kan jeg godt se hvordan det er og bør være - men jeg har en lille djævel på skulderen der hvisker mig i øret.. ham vil jeg holde for døren og tage ting for hvad de er - og ikke prøver at overanalysere og lægge tanker og følelser i ting som ikke er.. Ved ikke om det giver mening - men det var det mit hoved bad mine fingre skrive lige nu