Hendes kærlighed er væk.. :(

Andersen12345

Jeg forstår - og god sammenligning

Janne1234

Jeg er ikke så tit på netdoktor men har lige læst dit første indlæg, og lidt af svarerne. har desværre ikke tid til at læse det hele nu. Men min mand og jeg har været i samme situation, bare med omvendt fortegn, det var ham der var blevet træt af mig. Så tænkte jeg min egen væremåde igennem og besluttede mig for at vi skulle have humøret tilbage. F.eks hver gang jeg skulle vægge ham, så rørte jeg forsigtigt ved hans arm, når han så åbnede øjnene, så kiggede jeg smilene og kærligt direkte ind i øjnene på ham. I begyndelsen så han lidt forvirret ud, men ganske langsomt kom smilet tilbage i hans øjne. Så holdt jeg op med at piske en stemning op hver gang der var problemer. I stedet gav jeg ham en krammer, og tog udgangspunkt i at vi kun har et liv, og vi gerne skulle have det bedste ud af hver eneste dag. Det er 10 år siden, og vi har et fantastisk liv idag, men kan selvfølgelig også blive uvenner. Håber du kan bruge det til noget.
Vh. Janne.

Andersen12345

Tak. Jeg håber på noget alla det samme her. Jeg er dedikeret sin aldrig før i hvert tilfælde

trunte2

Hej Lotte 123 og Pernille 1 jeg har læst hele deres debat ,og Gud hvor den ligner min ,min kærlighed til min mand er også væk ,ved ikke hvor langt tid i har været gift hver især men jeg over 30 år ,min situation er at jeg har dårlig samvittighed over at gå ,da han er helt alene ,har kun sine 3 børn ,men alt passer med ingen opmærksomhed,ømhed,nærhed,ingen visen at han holder af mig ,vi lever som bror og søster,gode venner ,sover hver for sig ,han tænker kun på sig selv ,men jeg er der endnu ,også selv om han har haft sin krise inden han blev 50 ,jeg kunne ligeså godt være en vase på hylden ,og jeg kunne blive ved ,glad for i kom ud af det ,jeg prøver stadig at manne mig op til at komme videre :-) trunte

lotte123

Hej Trunte,

Jeg vil i hvert fald da gerne "tale" med dig, men jeg vil foreslå, at du åbner en ny debat, så Andersens og dine tanker ikke bliver blandet sammen.

Du kan f.eks, skrive stort set det samme igen i den nye debat som en indledning, så vil jeg gerne kommentere. Skriv også gerne lidt om, hvad du hidtil har gjort for at få ham til at vågne.

Anka29

Hej Andersen12345!

Har læst dit 1 indlæg og nogle af svarene! Jeg står/har stået i noget ligende! Min mand kom hjem en dag og sagde at nu havde han fået nok, havde fundet sig en "god ven" og nu ville han forlade mig! Åh! Min verden faldt sammen!

Årsagen var at han ikkefølte sig elsket af mig, for mange skænderier og at jeg bestemte for meget! Som dig, indså jeg hurtigt mine egne fejl - og ja, han havde jo ret! Alle de "grimme" ting han sagde om mig passede - med undtagelse af kærligheden - for jeg har altid, og gør det stadig, elsket ham!

Jeg gjorde som dig - tog mig i den grad sammen, og forsøgt nærmest over-night at ændre mig! Og så besluttede vi i fællesskab at tage til parterapeut - hvilket var en VILD god investering! Det gav os så meget positiv indsigt - og pludselig kunne vi se alting på en helt anden måde!

Det der nok satte alting på spidsen og som stadig hjemsøger os er, at vi bruge en masse tid, penge, energi og kærlighed på at få det bedre - og så fandt jeg ud af, at min mand i al den tid havde set hende den anden ved siden af! Øv!

Nåh men, det jeg vil sige er, jeg forstår 100% din hensigter - omlægning af liv osv! Men slow down, en ting af gangen! Jeg troede også jeg kunne være en ny og forbedret version af mig selv over-night, det kan man ikke! Når hverdagen melder sig, kan man frygtelig nem "falde i" igen! Vores terapeut var rigtig godt til at guide os igennem, og få os til at forstå hinanden bedre! Og så blev vi begge, og jeg især bedre til at give en undskyldning!

Håber håber håber det bedste for dig/jer! Det er ikke nemt - I know, en kamp! Men det er kampen værd..;0)

Andersen12345

Tak for din besvarelse. Jeg håber også på det bedste og synes jeg aktivt gør en indsats for at ændre mig til en person jeg selv bedre kan se i øjnene. Det er den hårdeste tid i mit liv lige nu.
Desværre er min kone ikke frisk på par terapi - men jeg skal selv til psykolog på mandag for at få lidt styr på tankerne og hvordan. Jeg ser ting.
Jeg håber eg kan få min kone til at være med på parterapi en dag. Alle siger det hjælper med at få tidligere elske de til at finde flammerne og kunne tale ordenligt sammen igen osv. Jeg tror det ville gøre underværker.

Anka29

Og jeg kan kun give dig ret! Jeg var også MEGET modstander af det - var så træt af at vi skulle til at gå ved en terapeut! Men det var det hele værd - man skal bare turde tage skridtet..:0)

Håber din kone ændrer mening!

Knus

Soeren73

Hej Andersen12345,

Nu er der gået snart 10 måneder, hvor tråden har været inaktiv. Hvordan er status nu? Jeg spørger fordi jeg selv befinder mig i en situation der på nogle områder minder om din - og vil bare godt høre at der er håb. Så jeg håber du/I er ok...?

Andersen12345

Ja der er sket meget for mig siden da.. Jeg kan måske og måske ikke hjælpe dig.. Min kone og jeg endte med at gå fra hinanden og det var hårdt.. I dag er jeg dog sammen med en anden pige.. Vi er flyttet ind sammen og jeg føler mig mere tilpas og lykkelig end nogensinde før.. Man lærer meget om sig selv i sådan en process er hvad jeg har lært.. Nu kender jeg ikke din situation præcist - men jeg kan fortælle dig at det folk siger med at smerten blegner - det passer..
Det tager tid og virker utænkeligt - men det passer...
Største og eneste krølle på min historie er vores 2 piger.. Det nager mig at det her skal ramme dem som det jo gør - men jeg gør alt hvad jeg kan for at de har det så godt som de kan..
Håber alt går dig vel..