Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Blot et par kommentarer vedr. debatten om kritik:
Jeg deler forfatter4stk (Bente-Ingrid Bruuns - kan jeg regne ud
Jeg mener ikke, at der findes én måde, der er den eneste rigtige, og jeg mener, at det her er så vigtigt, at vi med fordel alle sammen kan bidrage med det, vi nu har at bidrage med.
Så tak til Bente-Ingrid for bogen, tak til Vivian, tak til Helle for det enorme faglige og saglige informationsarbejde, tak til folkene bag Facebookgruppen, tak til jer her, som deler jeres historie.
Jeg mener, at vi først og fremmest med fordel kan bevæge os ud over begrænsede fora - også i form af læserbreve, happenings osv., og jeg vil opfordre til at gøre det og rette energien udad!
Man kan gøre sig overvejelser over, hvordan ens budskab bliver opfattet af modtagerne, og i en situation, hvor virkeligheden kan være så grotesk, at det er dem, der beskriver den, der kan komme til at fremstås som sådan, er det selvfølgelig af særlig betydning.
Men vigtigst er det at handle - at gøre noget. Og taler man indefra med ægthed og direkte fra hjertet, så når man også ud!
Asklepios12,
Jeg er ret sikker på, at Helle Rasmussen deler dit syn på høringssvaret fra Dansk Reumatologisk Selskab. Det har bl.a. været bragt op i en offentlig debat med Gigtforeningen.
Tak for respons ;o)
I øvrigt vil jeg sige, at kritik fra lægeside af diagnosen funktionelle lidelser, var det bedste, der kunne ske. For ligegyldig hvordan vi vender og drejer sagen, så er ikke-lægeligt uddannede patienter og læger ikke ligestillede parter, når emnet er helbred. Især ikke, når det forholder sig sådan, at den ene part har en tendens til at fortolke kritik som symptomer på funktionel lidelse.
Mange hilsner
Kameliadamen
Ja, jo mere lægefaglig kritik jo bedre, og mon ikke snart flere bliver bekymrede for deres internationale omdømme?
Her et stærkt høringssvar til DSAM fra Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik i Odense:
http://www.dsam.dk/files/179/indvandrer ... spital.pdf
Pas godt på dig!
Tak for linket.
Jeg har vist læst Morten Sodemanns kritik af diagnosen ”funktionel lidelse” før, men hæftede mig dengang ikke ved, at han faktisk er læge. Men hvor er det godt!
Jeg har tidligere deltaget i debatter om TERM-modellen – debatter, hvor der også deltog læger. Den almindelige reaktion fra disse læger var, at de ikke kendte TERM-modellen og ikke interesserede sig for den. Alligevel var de kritiske over for indlæg, der beskrev de problemer, som psykologiseringen af lægegerningen medfører.
Eksempler på gode sætninger fra læge Morten Sodemann:
”Forkerte diagnoser forsinker eller forhindrer korrekt behandling og reducerer patienters livskvalitet i årevis.”
”Selv om det er besnærende at idømme f.eks. etniske patienter diagnoser som ”etniske smerter” eller ”kulturelt betingede symptomer” etc., så er de mest udtryk for mangelfuld anamnese og sparsom diagnostik.”
Ovenstående sætning virker i første omgang oplagt og logisk, eftersom Morten Sodemann er læge på en indvandrermedicinsk klinik. Men hvis man tænker lidt nærmere over sætningen, så er den et billede på, hvad det i virkeligheden drejer sig om, når folk får diagnosen ”funktionel lidelse”, nemlig en kulturkløft mellem læge og patient.
Det er jo normalt ikke overklassen, der får den slags diagnoser. Det er patienter, der har vanskeligt ved at komme komme på bølgelængde med lægen, eller hvor der er kommunikationsproblemer, nøjagtig ligesom ved mennesker fra fremmede kulturer!
Personligt lægger jeg mærke til, at Morten Sodemann blandt oversete sygdomme, som kan give anledning til at, patienten bliver stemplet som psykisk syg, nævner blødningsanæmier, altså som i mit tilfælde, hvor kraftige menstruationer, der skyldtes fibromer på livmoderen, udløste blodmangel, som desværre ikke kunne blive påvist, eftersom min daværende læge nægtede at hjælpe mig.
Jeg tror, at det er godt at huske ovenstående citater fra Morten Sodemann og minde besværlige læger om den slags sætninger.
Selv har jeg en sætning, der bliver ved med at runge inde i mit hoved, og det var den sætning, der til sidst førte til at jeg FORLANGTE at få foretaget en blodprøve. Sætningen stammer fra læge Henrik Isagers bog ”Stress og udstødelse”, side 207, og er skrevet i et tillægskapitel af ernæringsterapeuten Eva Lydeking-Olsen, og lyder sådan her:
”Jeg har endnu til gode at møde et træt menneske som var undersøgt ernæringsmæssigt i det offentlige sundhedsvæsen.”
Det var den sætning, der omsider fik sat en stopper for adskillige års jernmangel hos mig.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er altså simpelthen en forfærdelig historie om din jernmangel
Jeg oplever også, at der er ting, som er gode at huske på, når presset er enormt, og mennesker med magt forsøge at tage virkeligheden fra en - ting, som er vigtige at have med indeni, når man skal finde kræfterne til at tage kampen op og insistere.
En af de ting, jeg har hæftet mig ved, og som understøtter og supplerer, hvad du her skriver om, er noget Gretty Mirdal skrev for snart 10 år siden i Psykolog Nyt:
"Lægens/psykologens villighed
til at antage, at en medicinsk
forklaring eksisterer, selv om den ikke
kan bekræftes, afhænger af personlige
og faglige erfaringer, hvad der er på
mode i den diagnostiske verden, samt
patientens status og troværdighed. Det
følger heraf, at folk fra lavere sociale
lag, de dårligt uddannede, kvinder,
børn og personer med anden etnisk
baggrund end de vestlige hyppigere
vil diagnosticeres som somatiserende."
http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Doku ... /11378.pdf
Og man kunne tilføje: Lægens villighed til at undersøge, hvorvidt der eksisterer en medicinsk forklaring.
Hav en god dag!
Hård videnskab? Er det hård videnskab at samle patienter med vidt forskellige sygdomme i samme projekt om 'funktionelle lidelser' og behandle dem ens, for derefter at konkludere om de enkelte sygdomsgrupper bagefter?
Problemet er for mig at se, ikke at der er mangel på videnskabelige artikler om f.eks. ME (postviralt træthedssyndrom) eller fibromyalgi. Problemet er, at psykiaterne konsekvent ser bort fra denne forskning. Det ses tydeligt af litteraturlisten i høringsudkast til vejledning om funktionelle lidelser: http://www.dsam.dk/files/12/funktionell ... delser.pdf.
MVH Helle Rasmussen
CITAT slut
Nej, det kan man ikke kalde det. Det virker sygt.!!
Men det skal jo nok forstås på en anden måde. For jeg kender f.eks. ikke de "fine" ord og ville have stort besvær med at blive forstået, måske slet ikke.
Så måske skal man have kendskab til "hård videnskab" for at blive taget alvorligt.
Så man kan debattere/ skrive artikler på en belæst måde. !!!
Jeg ville meget hurtigt blive beskyldt for at være uvidende og derfor ikke til at regne med. Mine iagttagelser, som bivirkninger ved medicin, er intet værd. Nej, for de er indbildte, som visse læger udtaler om bivirkninger.
Så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad gør man, når lægen er syg i hovedet. Selv læger kan vel fejle noget psykisk eller kan de ??
Man kan ikke finde noget på google. Det drejes hen til det er "os", der er syge.
Men jeg har haft en læge, der var noget galt med. Han er nu sat under skærpet tilsyn, men må gerne fungere som læge.
Hvordan beskytter vi os mod den slags. Jeg undrer mig blot, hvis man har en titel som læge, så kan vedkommende gøre næsten hvad som helst. Eller der går meget, meget lang tid før nogen griber ind.
Hvis en sådan læge mener man lider af en "funktionel lidelse", ( underligt udtryk, der dækker over hvad som helst. ) hvad så. Hvad gør man.
Det lyder måske mærkeligt, men for mig var det relevant. Ganske vist mente han ikke jeg var syg i hovedet, men fejlede noget andet.
Jeg forsøgte at henvende mig til vagtlæger, men de gad ikke engang undersøge mig. Jeg skulle bare tage den medicin, som min læge sagde. Det var ved at koste mig livet.
Jeg har overværet en episode, som gjorde jeg til sidst blev klar over noget var helt galt. Men hvor og hvem skulle jeg henvende mig til. Jeg er jo ikke læge, så hvem ville tro på mig. Ingen er jeg bange for.
PS.
Jeg ved godt det er uden for emnet, så bare tag det som et notat.
En overlæge udtaler det skyldes uvidenhed, når man går ind for dødshjælp. At det ikke er den syge, men den pårørende, der ønsker det.
Det kan man da kalde arrogance.
Hun mener altså hun bare kan sige UVIDENHED, så bukker alle. Hvorfor mener hun, at fordi hun siger UVIDENHED, så er det sådan. Hun er altså klogere end dem det drejer sig om, blot fordi hun er læge.
Noget forfærdeligt vrøvl. Min mening om den ting kan vel være lige så god som hendes.
Hvis jeg blev totalt lammet ville jeg kun ønske at dø. Jeg ville ikke ligge i en seng afhængig af andre, mades af andre, måske tvangsfodres, vaskes af andre. Ikke kunne noget bare ligge og tænke. Jeg mener det er min ret selv at bestemme, hvad jeg ønsker.
Det der gør mig vred er læger straks siger UVIDENHED, når man ikke er enig. De har for meget magt.
Nu er det jo Asklepios, der har ment, at Per Fink & co. betjener sig af empiri og hård videnskab. Og det er vel rigtigt i den forstand, at de støtter sig til undersøgelser. Men det handler jo også om, hvordan man fortolker disse undersøgelser.
Når jeg søger på google på ”funktionelle lidelser”, er det tredje hit en henvisning til TV2, hvor der under overskriften ”Her er symptomerne på funktionelle lidelser” opregnes en række symptomer, som er karakteristiske for mange forskellige helbredsproblemer. F.eks. er hjertebanken, forpustethed uden anstrengelse, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær karakteristisk for blodmangel, men blodmangel er jo ikke af den grund en funktionel lidelse.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id- ... elser.html
Jeg lægger for resten også mærke til, at et af symptomerne på funktionel lidelse kan være ”brændende fornemmelse i brystet eller den øverste del af maven” (!)
Og kilden til denne information er Per Fink & co.
Det, jeg vil ind på, er, at det ganske givet er rigtigt, at en stor del af befolkningen har den slags symptomer. Det er der sikkert videnskabeligt belæg for at påstå. Men at påstå, at der skulle være tale om én fælles diagnose, må da være et fortolkningsspørgsmål – ikke videnskab eller empiri.
Per Fink & co. bruger tilsyneladende som argument, at visse af de sygdomme, som de regner til funktionelle lidelser, har overlappende symptom-billeder. Men igen, at tage det som argument for, at der skulle være tale om én sygdom, er efter min mening igen et fortolkningsspørgsmål – og ikke videnskab.
Du skriver, at man – når man søger på google − ikke kan finde noget. Jeg går ud fra, at du hentyder til, at det er småt med de kritiske hjemmesider om funktionelle lidelser. Da det oprindelig er mig, der har gjort opmærksom på det, og jeg siden er blevet korrigeret, vil jeg lige sige, at hit nr. 8 på den første side, for tiden er en seriøs side med kritik:
http://ikke-funktionelle-lidelser.dk/
Og hit nr. 10 er denne debat her på Netdoktor
Når jeg IKKE så det, så var det nok, fordi jeg faldt i en fælde! Sagen er, at hvis man skriver udtrykket ”funktionelle lidelser” i søgefeltet, så viser google faktisk IKKE det, man beder om! Google viser resultater for ”funktionelle lidelser Aarhus”, og blandt dem er der naturligvis ingen kritik!
Man skal åbenbart specifikt sørge for, at maskinen søger på ”funktionelle lidelser” og ikke på ”funktionelle lidelser Aarhus”, hvilket den er indstillet til at gøre af sig selv, hvis man ikke er opmærksom.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg må have udtryk mig forkert, for vi er jo enige.
Jeg har også læst det du henviser til: Brændende smerter i brystet bl.a. Du kan tro, jeg følte mig ramt.
Mit bevis, der har ikke været noget galt i to år efter jeg fik parallelmedicin, den slags tror læger ikke på. Jeg gider slet ikke snakke med læger om det mere. Det behøver jeg ikke, nu ved jeg hvad der er galt.
Jeg mente kun, de er læger og kan bruge det sprog der skal til for at blive taget alvorligt blandt andre læger. Har man ikke en videnskabeligt baggrund er det svært, at blive taget alvorligt.
Jeg mener skam ikke, der bliver brugt ægte videnskab, nej kun fine ord. Og så bliver de taget alvorligt. Om de, der tager det er alvorligt er særlig intelligente, se det er en helt anden snak.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal skrive for at du forstår hvad jeg mener.
Nej, jeg mener ikke funktionelle lidelser, jeg mener, for at sige det på godt dansk, hvad gør man med læger, som er syge i hovedet. Vi har jo ikke eneret på den lidelse.
Når jeg søger på det: Hvad gør man når lægen er syg i hovedet. Så kommer der kun svar om os andre.
Jeg har jo været ude for en læge, der var noget galt med. Men hvem ville tro på "dumme mig" Derfor holdt jeg mund.
Jeg er blevet irettesat af vagtlæger: Bare gør som din læge siger. " Det skal vi IKKe diskutere"
Håber jeg nu har udtrykt mig mere klart.
Mange hilsener.
http://www.youtube.com/watch?v=8fvRYKSTNJM
Jeg mener heller ikke, at du og jeg er uenige. Hvor ser du det? Jeg forsøger bare at forklare årsagen til, at der er nogle, der vil mene, at teorien om funktionelle lidelser bygger på empiri og videnskab. Selv mener jeg ikke, at teorien holder vand, selvfølgelig.
Men det er jo Asklepios, der har skrevet om det, og jeg skal selvfølgelig ikke udlægge, hvad Asklepios har ment ;o)
Hvad angår den brændende svie, er vi jo i nogenlunde samme båd: Min blodmangel blev fortolket som psykisk sygdom, og din brændende svie, der var en bivirkning fra din medicin, blev betragtet som indbildt. Om lægerne rent faktisk mente, at du havde en funktionel lidelse, har du vel ikke fået at vide? Har du fået en kopi af journalen? Det kunne have været interessant at vide, hvad din tidligere læge har skrevet om den sag.
Og ja, selvfølgelig er man hjælpeløs i den situation – også selv om man kender de rigtige ord. For alt, hvad man siger, vil blive tolket i lyset af en fejlagtig diagnose. Jeg tror slet ikke, at kommunikationskløften behøver at dreje sig om manglende kendskab til de rigtige ord.
F.eks. taler jeg på samme måde, som jeg altid har gjort, men min nye læge tolker IKKE, hvad jeg siger i lyset af en fejlagtig diagnose. For hun kender ikke min forhistorie, eftersom hun ikke har journalen fra de tidligere læger. Hun tager mine ord for pålydende og prøver at støtte og hjælpe mig.
Jeg har aldrig prøvet at blive irettesat af vagtlæger. Det må være meget forfærdeligt. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre i den situation. Jo, måske sige som min mor gjorde, da jeg var barn og kom til at bande i hendes påhør: ”Sådan taler man altså ikke til andre mennesker!”
Mange hilsner
Kameliadamen