Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Så mine smerter var lige slemme efter operationen, som før. Til gengæld slap jeg for blødningerne og det var simpelthen noget af det bedste.
Ellers kunne det måske være gået mig på samme måde, som dig, Kameliadamen.
Nogle år senere fandt en fysioterapeut ud af, hvorfor jeg havde disse stærke smerter i underlivet. Mit ene ben var længere end det andet, så jeg gik "skævt".
Godt Termmodellen ikke var opfundet dengang, for så var jeg kommet ind "under den". Den model er da noget af et tilbageskridt for lægestanden.
"ME er ikke mere 'psykisk' end multipel sklerose. Hvornår forstår verden det?" "De sidste 60 år har sygdommen været kapret af det psykiatriske samfund som en af 'deres'. De har klynget ME til deres kollektive barm og nægtet at give slip på jerngrebet om den." "Hvad vi har at gøre med her, er en systematisk forsømmelse af ME patienter - og vi bør være uden nogen illusioner om det."
http://poultonblog.dailymail.co.uk/2012 ... rosis.html
MVH Helle Rasmussen
Findes der ikke patienter, som har været tilfredse med deres behandling efter Per Fink´s model ?
Eller i fald der findes, hvorfor har I ikke lyst til at fortælle jeres side af historien ?
Her er et uddrag af Morten Sodemanns høringssvar:
"Hvis man anerkender at der findes en entitet som "funktionelle lidelser" er denne vejledning udemærket funderet og praktisk anvendelig.
Men desværre er problemet med begrebet funktionelle lidelser at det oftest anvendes i tilfælde hvor 1) lægen og patienten ikke kommunikerer særlig godt eller 2) lægen ikke har et overblik eller 3) hvor patienten ikke er godt nok udredt. Desværre er punkt 3) den hyppigste årsag og en manual til at håndtere denne situation hjælper i så fald ikke ret meget.
Patienter med kronisk træthedssyndrom udemærker sig ved ikke at være godt nok undersøgt for almindelige sygdomme og ved at diagnosen ofte stopper for en yderligere almindelig udredning og at de ofte er set af talrige marginale specialister uden intern medicinske kundskaber. Fra en infektionsmedicinsk synsvinkel er en funktionel lidelse udtryk for en dårligt udredt patient.
Patienter med funktionelle lidelser har sjældent været vurderet af relevante speciallæger, mens mindre relevante speciallæger ofte er konsulteret til overmål. Patienter der én gang har fået prædikatet "funktionel lidelse" bliver sjældent genstand for en standard objektiv undersøgelse, standard biokemi, psykiatrisk vurdering eller standard anamnese.
Eksempler på oversete sygdomme som: blødningsanæmier, allergi, laktoseintolerans, iskæmisk hjertesygdom, kronisk hepatitis, moderat depression, skjulte handicaps, ADHD, dysfungerende familier, tidlig omsorgssvigt eller Post Traumatisk Distress Syndrom blandt funktionelle lidelser er hyppige."
MVH Helle Rasmussen
Overlæge Morten Sodemann stiller åbenbart spørgsmålstegn ved antagelsen af en såkaldt ”entitet” ved navn ”funktionelle lidelser”, altså spørgsmålstegn ved, om de forskellige lidelser, som inkluderes i fænomenet ”funktionelle lidelser” overhovedet udgør en helhed, sådan at det giver mening at behandle dem under ét.
Det er virkelig en væsentlig pointe. Hvad er det, der gør, at f.eks. irritabel tyktarm skulle have noget tilfælles med en piskesmældsskade efter en trafikulykke?
Sådan som jeg har forstået på Per Fink, så er lighedspunkterne, for det første at man i ingen af de to tilfælde normalt kan finde nogen fysiske forandringer, men det er da noget af en påstand, at det skulle have som konsekvens, at irritabel tyktarm har lighedspunkter med piskesmældsskade!
Og for det andet er der det lighedspunkt, at begge sygdomme bliver værre, når patienten stresses eller belastes. Men sådan forholder det sig vel med alle mulige helbredsproblemer. F.eks. var min årelange og længe uopdagede jernmangel mest årsag til træthed, svimmelhed og hjerteuro, men hvis jeg derudover blev belastet af arbejdsmæssig stress, fik jeg svær depression. Det stod på i årevis, indtil jeg en dag insisterede på at få målt min blodprocent hos den praktiserende læge.
Han var meget modvillig, og det varede 11 dage, før jeg kunne få en tid. I de 11 dage nåede jeg at spise 900 gram kalvelever, for jeg var efterhånden ved at være klar over, at der var tale om jernmangel.
Alligevel viste det sig, at jeg havde en blodprocent på 5,3.
Inden da havde min praktiserende læge to måneder forinden blankt afvist at hjælpe mig, selv om jeg var meget dårlig.
Men jeg havde læst Henrik Isagers bog ”Stress og udstødelse”, hvor der er et kapitel af en kostvejleder ved navn Eva Lydeking, der ofte har patienter med træthedsproblemer, og der var en sætning fra den bog (side 207), der blev ved at give genlyd i mit hoved:
”Jeg har endnu til gode at møde et træt menneske som var blevet undersøgt ernæringsmæssigt i det offentlige sundhedsvæsen.”
ALLE, som havde været i behandling hos Lydeking for træthedsproblemer havde svært underskud af mindst tre livsvigtige mineraler.
Morten Sodemann nævner netop anæmi som et eksempel på et helbredsproblem, der fejlagtigt kan give anledning til diagnosen ”funktionel lidelse”. (Nu foregik min historie før Per Fink fik indflydelse, men det har ikke nogen betydning for selve sagens kerne.)
Og så vil jeg lige nævne Morten Sodemanns tese om, at diagnosen ”funktionel lidelse” blandt andet stilles, når der er dårlig kommunikation mellem læge og patient.
Ja!
For sagen er jo, at masser af praktiserende læger har været på TERM-kursus. Og sagen er, at Per Fink & co. i vidt omfang har hjernevasket disse praktiserende læger til at anvende TERM-modellens principper i den almindelige daglige praksis over for almindelige patienter.
Her er et eksempel på, hvordan jeg har oplevet TERM-modellens principper anvendt på mig, da jeg bad om hjælp for den træthed, som jeg stadig led af, efter at der var kompenseret for min langvarige jernmangel:
Mens jeg beskrev mit problem (dårlig og afbrudt nattesøvn, træthed og svimmelhed), sad lægen med blikket indstillet på uendelig, men kommenterede stort set ikke mit problem. Da der var gået 7 minutter, gik hun hen til døren og åbnede den som tegn på, at tiden var gået.
Det skete for ca. 5 år siden, altså på et tidspunkt, hvor TERM-modellen fandtes. Nu er det for et halvt år siden blevet opdaget, at min træthed skyldes central søvnapnø, altså at jeg ikke trækker vejret tilstrækkeligt om natten.
Nu er det jo nok muligt, at Per Fink & co. vil inkludere central søvnapnø under funktionelle lidelser, for det er jo en funktionsforstyrrelse. Men hvad er der vundet ved at ignorere mit problem efter TERM-modellens principper? Nu har søvnapnøen slidt så meget på organismen, at jeg indtil nu har kostet mange penge – både til førtidspension i 8 år og behandling på højt specialiseret hjerteafdeling på et sygehus!
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er selvfølgelig meget vigtigt med økonomien, altså at Per Fink & co.’s funktionelle lidelser giver samfundet store udgifter, som i mit tilfælde.
Men det var ikke dét, jeg ville ind på her.
Det var selve det, at indførelsen af TERM-modellens principper i lægens almindelige praksis og daglige virke over for alle patienter selvfølgelig giver kommunikationsproblemer mellem læge og patient!
På den måde er selve TERM-modellen årsag til dårlig kommunikation, og dårlig kommunikation er ifølge Morten Sodemann en af årsagerne, når der fejlagtigt stilles en diagnose på ”funktionel lidelse”.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg tænker, at den "besværlige patient" kan være hende / ham, som ikke føler sig taget alvorlig og dermed ikke får hjælp til at finde årsagen / årsagerne til sine symptomer.
Jeg var f.eks. engang insisterende på at få foretaget en ordentlig rygundersøgelse, da min tidligere læge synes, at det var en fuld tilstrækkeligt rygundersøgelse, at jeg, fuldt påklædt, have bøjet mig ned og op igen en enkelt gang foran lægen.
http://www.dagensmedicin.dk/agenda/den- ... e-samtale/
Svinkløv. De fleste læger oplever at komme til kort i samtaler med deres patienter eller de pårørende og ønsker at få værktøjer til at håndtere disse udfordrende samtaler. Dette kursus vil byde på konkret træning i den vanskelige samtale.
citat slut
Et lille uddrag fra det medsendte link. Føj, jeg får kvalme.
Jeg forstår i dag af hvilken grund jeg aldrig fik hjælp til mine brændende brystsmerter. Lægen har aldrig nogensinde troet på mig, gad ikke sørge for undersøgelse. Jeg har været en patient, der bare skulle vippes ud hurtigst muligt. Men det er da klart man bliver "vanskelig", når man hverken bliver undersøgt eller taget alvorligt.
Det er os andre, der skulle på kursus for at lære at samtale med en vanskelig læge.
Jeg er glad for jeg for nogle år siden bestemte mig til at tale så lidt som muligt med læger.
Begynderkurset kunne hedde: Læge-patient-rollen. Den gode dialog.
Det næste mere avancerede kursus kunne hedde: Læge-patient-rollen. Hvordan klarer man dialogen med den besværlige TERM-læge.
Og næste kursus for de særligt interesserede patienter kunne hedde: Psykiater-patient-rollen. Hvordan klarer man rollen som patient, når psykiateren er placeret på den forkerte side af skrivebordet.
God ide! Men jeg tror nu, at det eneste, der er at gøre, hvis man har en besværlig læge eller en TERM-læge, er at skifte læge! Det er nødvendigt for ens egen skyld, men det er faktisk også nødvendigt, at folk viser, hvad de mener, ved at ”stemme med fødderne”.
Jeg har måttet skifte læge to gange under mit sygdomsforløb. I bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg i begge tilfælde ventede alt for længe med at skifte læge. Første gang var jeg på sygedagpenge, og jeg mente ikke, at jeg sådan kunne skifte midt i det hele, før der var fundet en diagnose og en løsning på, hvad jeg skulle leve af fremover, når jeg ikke kunne arbejde.
Men jeg fik da skiftet. Desværre valgte jeg læge i blinde. For det var i dette nye lægehus, der var tydelige tegn på, at begge læger brugte TERM-modellens principper. Og igen gik der for lang tid, før jeg fik skiftet læge, for jeg ønskede ikke at vælge i blinde én gang til.
Nu har jeg en venlig og fornuftig læge. Men det har godt nok taget mange år. Og nu har jeg endda også en diagnose, ja endda to: central søvnapnø og hjertesygdom.
Egentlig har noget af det sværeste for mig i alle disse år været, hvordan i alverden jeg skulle komme af med vreden og afmagten i forbindelse med hele dette forløb. For vreden kan jo sætte sig som bitterhed, der kan forpeste resten af livet. Jeg har brugt i tusindvis af kroner på psykologhjælp til en psykolog, der tålmodigt hjalp mig med at få vreden så meget ud af systemet, at jeg kan klare mig.
Sagen er jo også, at jeg gerne skulle have tillid til min nye læge og et godt forhold til hende. Og det er meget svært at opnå, når man i den grad har været udsat for lægesvigt fra én læge og uduelige og besværlige TERM-læger i det næste lægehus.
Egentlig mener jeg, at der er behov for et kursus nr. 4 med titlen: ”Tilbage til livet igen, efter at have været patient hos en besværlig TERM-læge”.
Mange hilsner
Kameliadamen