Men jeg fik jo trods alt glemt at det var amlopidinen der gav dig alle de problemer i sin tid. Jeg havde godt nok en lille stemme der sagde at noget var galt da jeg skrev candesartan, men har åbenbart været for træt til at høre ordentligt efter. Det er skidt, for de små stemmer har egentlig altid ret.
Det er selvfølgelig irriterende at du ikke kunne tisse alle de kilo du har taget på, men 1½ kg er da faktisk også en hel del. Jeg må sige dit blodtryk er decideret smukt og det betyder da heldigvis at du ikke behøver at frygte at må gå den halve pille op igen.
Det er nu underligt med den tørst og svimmelhed, men jeg tænker at din krop lige skal vænne sig til at koncentrationen af salt (natrium mestendels) er gået lidt op i din blodbane, din krop, eller rettere et bestemt center i hypothalamus, har jo vænnet sig til at dit natrium lå lidt lavt, så når din blod-natrium pludselig stiger så reagerer det hjernecenter ved at få dig til at blive tørstig. Jeg tror også at din ændring i blod-natrium forklarer din svimmelhed selv om jeg ikke lige kan greje den præcise årsag. Men mange cellefunktioner, heriblandt også i balancecenteret er afhængigt at at natrium-balancen er i orden og er stabilt. Så jeg gætter på, at den svimmelhed vil være helt væk inden for rimeligt kort tid.
Jeg er enig i at din historie er noget læger kunne lære særdeles meget af. Det er ikke rart at tænke på at du helt sikkert ikke er den eneste der er blevet affejet på trods af alvorlige bivirkninger fra medicin. Men det er jo også så nemt når man ikke ved hvordan det er at være syg, fraset en forkølelse og den slags.
Det er i hvert fald et faktum, at de læger der har prøvet selv at være alvorligt syge i en længere periode, har en helt anden respekt for patienterne -hvis de da ikke havde den ydmyghed i forvejen, hvad nogle da heldigvis også har.
Jae, du roder lidt rundt i de medicinnavne. Nu skriver du candesartan, men jeg får atacand, det er måske nok det samme, men man bliver lidt forvirret. Kopi måske ???? indholdet ?? ja, hvad forstår jeg mig på det.
Du skriver også amlopidin, men det hedder amlodipin.
Men ellers så ved du godt, hvad du snakker om.
Jeg tænker på natrium er salt, ikke. Jeg var begyndt at spise salt, noget jeg ellers ikke gør. Havde det forbindelse til lavt natrium. ?? Jeg er holdt op igen. Jeg undrer mig.
Man burde være farmaceut, når man får medicin. For lægen ved ikke nok. Faktisk tror jeg der kunne spares rigtig mange penge, hvis man kunne snakke med en farmaceut om medicinen lægen mener man bør have.
For mit vedkommende kunne der være sparet mange penge, hvis lægen havde vidst nok om medicinen.
Jeg var sikkert røget under "funktionelle lidelser" hvis ikke jeg havde fået oplysningerne på nettet.
Nej, det er ikke rart at tænke på, som du skriver, for der må være andre. Det kan jo umuligt kun være mig den slags går ud over.
Faktisk er det ganske forfærdeligt, for jeg har sørme været syg og det havde ikke været nødvendigt, hvis lægen havde gidet sætte sig lidt ind i det i stedet for at tro jeg var skør.
Det kunne vel ikke have været så svært at læse lidt på lektien.
Jeg har kun haft sporadisk overskud til at læse, hvad I har skrevet i denne tråd, men jeg har lige et par kommentarer.
Atacand er navnet på blodtryksmedicinen, men det virksomme indholdsstof hedder candesartan. For fuldstændighedens skyld må jeg hellere skrive, at navnet på det virksomme indholdsstof faktisk er candesartan cilexetil. Jeg ser, at det faktisk nu om dage skrives i ét ord: candesartancilexetil.
At det forholder sig sådan, kan du se på indlægssedlen til medicinen, Persille, eller på Netdoktors oplysninger om Atacand:
Det kan synes forvirrende, men sådan er det jo altid: Der opfindes et kemisk middel, der har en virkning, og dette kemiske middel får et navn, her candesartancilexetil
Men så skal der produceres en tablet med fyldstoffer, farve og hjælpestoffer, og en sådan tablet skal jo også have et navn og gerne et navn, der er lidt nemmere for patienten at huske end det lange navn på det kemiske produkt. Det blev så i dette tilfælde Atacand. Atacand er et registreret varemærke.
Jeg kan forstå på det hele, at du lider af tørst og svimmelhed, Persille. Ud fra mine erfaringer er det netop tørst og svimmelhed, der er de første symptomer på ændringer i væskebalancen.
Jeg vil ikke komme med noget bud på, hvad problemet skyldes i dit tilfælde, men jeg tror, at kroppen skal have tid til at vænne sig til ændringer i medicindosis.
Jeg har længe lidt af den såkaldte ortostatiske svimmelhed, altså den svimmelhed, der især kommer, når man rejser sig op fra siddende eller knælende stilling. Det er til tider meget voldsomt. Men jeg har ikke været ved læge, for jeg har ikke haft overskud til det.
Det er min formodning, at det muligvis vil hjælpe, hvis min dosis af blodtryksmedicin bliver nedsat. Mit blodtryk har længe ligget på ca. 118/75, så det er et forsøg værd at nedsætte min dosis. Og forleden dag begyndte jeg på det. Men efter få timer fik jeg ubehagelige symptomer, i form af uroligt hjerte, lyn i synsfeltet og ekstra svimmelhed.
Jeg gik tilbage til den ordinerede dosis. For mit vedkommende er jeg nødt til at bede lægen om hjælp til en nedtrapning. Jeg må have bestilt tid snarest. Det er jo også dumt at gå og tage for meget blodtryksmedicin, for det belaster jo kroppen. Jeg slipper nok ikke uden om nogle dage med ubehagelige symptomer ved en nedtrapning. Men det er jo en forholdsvis ny læge, jeg har, og jeg vil gerne bevare et godt forhold til hende, så alene af den grund er det bedst, at jeg får lægens hjælp.
Jeg har det desværre sådan, at helbredsproblemerne holder i kø. Jeg får taget blodprøver med få ugers mellemrum af hensyn til den blodpropforebyggende medicin, og det kører heldigvis på skinner. Men så har jeg heller ikke overskud til flere lægebesøg. Nu må jeg snarest gøre noget ved det, og det første problem må være en nedsættelse af medicinen.
Mit ærinde med dette indlæg er at sige, at kroppen er meget fintmærkende, og medicin griber voldsomt ind i organismen. Min opfattelse er, at − selv nødvendige − ændringer i medicindosis sagtens kan give overgangsvanskeligheder.
God søndag til jer begge ;o)
Kameliadamen
P.S. Nu ser jeg, at du har skrevet noget mere, noget om natrium.
Ja, almindeligt køkkensalt indeholder natrium. Det består af en natrium-ion og en clor-ion. Og sagen er jo, at vi får at vide, at vi helst ikke må spise ret meget salt. Men det er jo også galt at have for lidt natrium.
Efter min bedste overbevisning burde du have en ny blodprøve snarest, når din krop har vænnet sig til den nye dosis blodtryksmedicin, også for at kontrollere om dit natrium-niveau nu er på plads.
Ved sidste blodprøve var mit kalium lige lidt for lavt, og selv om lægen ikke har skrevet noget om nogen ændring af mit kaliumtilskud, så har jeg taget ekstra kalium, for nu vil jeg altså have det kalium-tal op i midten af reference-intervallet. Nu har jeg døjet med det kalium-problem i 8 år, nu gider jeg ikke mere!
Det betyder så også, at jeg er nødt til at bede om en ny blodprøve, f.eks. om 6 uger, og det gør jeg så!
Jeg ved godt, at du finder det svært at bede om blodprøver, men jeg synes altså, at det er nødvendigt, især når man har symptomer som tørst og svimmelhed.
Som sædvanlig bliver jeg glad over at høre fra dig.
Min svimmelhed er helt væk.
Jeg er glad over du har fået en læge, som du kan tale med. Jeg er usikkert på min læge, måske viser han sig at være god nok.
Du har måske ret i det med blodprøve, men det er jo ikke længe siden, så jeg venter lidt endnu. Nu må jeg se om mit blodtryk bliver ved med at ligge så pænt efter jeg tager lidt mindre medicin.
Jeg har en veninde og en svigerinde med lige så lavt blodtryk som du. De skal også passe lidt på, når de rejser sig op grundet svimmelhed.
Og så får de ikke engang blodtryksmedicin. Men jeg tror du har helt ret i, det er bedre du får lidt mindre medicin.
Egentligt syntes jeg det er smadder uhyggeligt, man fylder sig med kemiske ting. Gad vide, hvad kroppen i virkeligheden syntes om det.
Nå, så har jeg misforstået noget fra Asklepios’ indlæg fra i går, hvor hun skriver om tørst og svimmelhed. Jeg troede, at det var et problem, som du har lige nu. Sådan går det, når man blander sig i en debat uden at have nærlæst, hvad der tidligere er skrevet.
Ja, jeg må se at få bestilt tid ved lægen. Måske kan jeg slå to fluer med ét smæk: Både komme af med svimmelheden og få bedret almentilstanden, fordi organismen ikke længere skal plages med så meget medicin.
Ja, måske endda tre fluer, for det er min erfaring, at det er godt at lave det, jeg kalder tillidsskabende foranstaltninger: Jeg er nødt til at fortælle, at jeg på eget initiativ har øget min kaliumdosis og forklare hende hvorfor. At tie stille med den sag er nok ikke godt. Men jeg vil fortælle hende, at jeg i årevis har været vant til at skulle tackle mit kaliumproblem på egen hånd ved hjælp af kaliumtilskud fra helsekosten, og at hjertelægerne lægger stor vægt på, at mit kaliumtal er normalt. Jeg håber, at det vil skabe forståelse for, at jeg selv har ændret på kaliumdosis. Lægerne er jo ellers ikke glade for, at patienterne ændrer på noget på eget initiativ.
At jeg har sat min dosis ned tier jeg allligevel med foreløbig. Jeg gider ikke mere "diskutere" med læger. Ja, ikke fordi jeg har diskuteret, jeg har prøvet at forklare på en pæn dæmpet måde, jeg havde det dårligt. Men jeg blev ikke troet og han er vel også ligeglad.
Den ene gang jeg har været der sagde min læge jo, han ikke troede jeg blev syg af kopimedicin.
Hvis han nu ikke havde sagt det, såe.... Men jeg forstår godt du vil tale med din læge om kalium, når man mærker man bliver hørt er det noget ganske andet. Så bliver det en hjælp og det har man jo faktisk brug for.
Så det vil jeg virkelig håbe for dig. Du lader jo til at være glad for og tryg for hende.
Jeg tror du vil få det bedre med mindre medicin. Det har jeg selv fået. Jeg har fået mere lyst til at bestille noget.
Ja, lige for tiden er jeg ikke helt så skarp, jeg får ikke sovet nok for tiden pga. smerter. Jeg har prøvet noget ny medicin, noget skrapt noget der virker forrygende men desværre kan jeg ikke tåle det, øv. Det tager mine smerter, men giver så bare lige så slemme smerter et andet sted, og jeg er ikke udhvilet selv efter mange timers søvn. Godt jeg kun nåede at tage én pille. VI har alle noget at slås med, men ellers huserede vi vel helle ikke herinde.
Du har ret i at jeg fik byttet rundt på et par stavelser -amlodipin og ikke omvendt. Men det er den jeg mener. Amlopidin er en såkaldt calcium-blokker, som nedsætter arbejdsbyrden på dit hjerte og får blodkarrene til at slappe lidt mere af, så det virker også blodtrykssænkende.
Kameliadamen fik heldigvis reddet trådene ud med Aacand, hvor indholdsstoffet rigtignok er candesartancilexetil, men det er candesartan-delen der virker på dit blodtryk så det var derfor jeg i farten kom til bare at skrive candesartan, og ikke atacand. Hvilket jeg burde have gjort for ikke at forvirre udnødigt.
Jeg fornemmede at du gerne ville have en forklaring på din svimmelhed og tørst, så derfor fik du lige lidt om det også. Men skønt at det allerede er væk, din krop har heldigvis vænnet sig til de nye tider hurtigt.
Kameliadame, jeg forstår godt at du gerne vil have det kaliumniveau op igen. Faktisk vil det nok også have den virkning at du kan nedsætte din dosis at blodtrykssænkende medicin. Det skyldes at lav kalium er et meget kraftig stimulus på et bestemt hormon (aldosteron) der øger blodtrykket, øger natriumoptagelsen fra nyren og stimulerer hjertemusklen til at blive større og mere stiv -ud over at lav kalium i sig selv giver hjerterytmeforstyrrelser, som du så smerteligt er klar over.
Jeg mener at erindre at du tager magnesium i forvejen, men måske du kunne overveje at tage noget mere, jeg tror det kan hjælpe med at få din kalium op, selvom der nok desværre skal mere til end det. For ligesom mig, så virker du til at være en af dem der er meget følsom overfor bivirkningerne i medicin.
Man kan godt blive lidt miundelig på alle dem, der uden de store problemer kan guffe løs og kun får alle de ganvlige effekter ud af deres medicin.
Skidt pyt, jeg skrev det såmænd nærmest fordi dem, der læser med, ikke skal blive forvirrede. Jeg håber jo andre kan få glæde og gavn af oplysningerne også.
Jeg havde nok en anelse om, du ikke havde det så godt, jeg kunne føle det.
Det er noget rigtig skidt, min bror har lige haft en værre omgang med knæsmerter, så han ikke kunne sove.
Det er virkelig ikke sjovt at have ondt. Det eneste man næsten kan tænke på er bare smerterne gik væk.
Jeg kan huske der en overgang blev talt/skrevet om patienter, man ikke ville give nok smertedæmpede, jo, fordi de skulle kunne tale med de pårørende. Jeg tror ikke de har tænkt på andet end slippe for smerter.
Nå, det var et lille sidespring, men den slags kan jeg godt lide, for så bliver det også en snak end kun en "brevkasse".
Jeg ønsker for dig du ikke må have for ondt. Jeg ved, fra min bror, det er så svært at få noget, der virker uden ligefrem at gå helt ned med flaget.
Han får noget morfin af en slags og han tager vist sommetider lidt rigeligt, når det er meget slemt.
Nu er han ovre det værste igen.
Ja, hvordan går behandlingen. Mit blodtryk viser i dag 121/86.
Det er ikke det eneste. Jeg har i længere tid troet min alder begyndte at gøre sig gældende trods det jeg føler mig meget ung endnu.
Når jeg gik ude og det var mørkt var jeg temmelig svimmel. Jeg måtte gerne have en arm at holde ved.
Hvad skete der i går, da jeg gik ude i mørket. Til min store overraskelse skridtede jeg bare ud og slingrede slet ikke mere.
Jeg må sige dybt imponeret af lægers medicinering er jeg bestemt ikke.
Ærlig talt burde jeg have erstatning for flere års lidelser. Men det ved jeg godt ikke sker.
En undskyldning, som det mindste, ville gøre underværker for mig, men det skal jeg vist heller ikke regne med.
Men hvordan kan det dog tillades, at læger giver medicin uden nærmere kontrol. Når man henvender sig tror læger ikke på det man fortæller. Der trænger i allerhøjeste grad til at blive rusket op i det system.
For der er noget helt ravruskende galt.
Kommentarer
Men jeg fik jo trods alt glemt at det var amlopidinen der gav dig alle de problemer i sin tid. Jeg havde godt nok en lille stemme der sagde at noget var galt da jeg skrev candesartan, men har åbenbart været for træt til at høre ordentligt efter. Det er skidt, for de små stemmer har egentlig altid ret.
Det er selvfølgelig irriterende at du ikke kunne tisse alle de kilo du har taget på, men 1½ kg er da faktisk også en hel del. Jeg må sige dit blodtryk er decideret smukt og det betyder da heldigvis at du ikke behøver at frygte at må gå den halve pille op igen.
Det er nu underligt med den tørst og svimmelhed, men jeg tænker at din krop lige skal vænne sig til at koncentrationen af salt (natrium mestendels) er gået lidt op i din blodbane, din krop, eller rettere et bestemt center i hypothalamus, har jo vænnet sig til at dit natrium lå lidt lavt, så når din blod-natrium pludselig stiger så reagerer det hjernecenter ved at få dig til at blive tørstig. Jeg tror også at din ændring i blod-natrium forklarer din svimmelhed selv om jeg ikke lige kan greje den præcise årsag. Men mange cellefunktioner, heriblandt også i balancecenteret er afhængigt at at natrium-balancen er i orden og er stabilt. Så jeg gætter på, at den svimmelhed vil være helt væk inden for rimeligt kort tid.
Jeg er enig i at din historie er noget læger kunne lære særdeles meget af. Det er ikke rart at tænke på at du helt sikkert ikke er den eneste der er blevet affejet på trods af alvorlige bivirkninger fra medicin. Men det er jo også så nemt når man ikke ved hvordan det er at være syg, fraset en forkølelse og den slags.
Det er i hvert fald et faktum, at de læger der har prøvet selv at være alvorligt syge i en længere periode, har en helt anden respekt for patienterne -hvis de da ikke havde den ydmyghed i forvejen, hvad nogle da heldigvis også har.
Jae, du roder lidt rundt i de medicinnavne. Nu skriver du candesartan, men jeg får atacand, det er måske nok det samme, men man bliver lidt forvirret. Kopi måske ???? indholdet ?? ja, hvad forstår jeg mig på det.
Du skriver også amlopidin, men det hedder amlodipin.
Men ellers så ved du godt, hvad du snakker om.
Jeg tænker på natrium er salt, ikke. Jeg var begyndt at spise salt, noget jeg ellers ikke gør. Havde det forbindelse til lavt natrium. ?? Jeg er holdt op igen. Jeg undrer mig.
Man burde være farmaceut, når man får medicin. For lægen ved ikke nok. Faktisk tror jeg der kunne spares rigtig mange penge, hvis man kunne snakke med en farmaceut om medicinen lægen mener man bør have.
For mit vedkommende kunne der være sparet mange penge, hvis lægen havde vidst nok om medicinen.
Jeg var sikkert røget under "funktionelle lidelser" hvis ikke jeg havde fået oplysningerne på nettet.
Nej, det er ikke rart at tænke på, som du skriver, for der må være andre. Det kan jo umuligt kun være mig den slags går ud over.
Faktisk er det ganske forfærdeligt, for jeg har sørme været syg og det havde ikke været nødvendigt, hvis lægen havde gidet sætte sig lidt ind i det i stedet for at tro jeg var skør.
Det kunne vel ikke have været så svært at læse lidt på lektien.
Venlig hilsen.
Jeg har kun haft sporadisk overskud til at læse, hvad I har skrevet i denne tråd, men jeg har lige et par kommentarer.
Atacand er navnet på blodtryksmedicinen, men det virksomme indholdsstof hedder candesartan. For fuldstændighedens skyld må jeg hellere skrive, at navnet på det virksomme indholdsstof faktisk er candesartan cilexetil. Jeg ser, at det faktisk nu om dage skrives i ét ord: candesartancilexetil.
At det forholder sig sådan, kan du se på indlægssedlen til medicinen, Persille, eller på Netdoktors oplysninger om Atacand:
http://www.netdoktor.dk/interactive/med ... fo&id=2121
Det kan synes forvirrende, men sådan er det jo altid: Der opfindes et kemisk middel, der har en virkning, og dette kemiske middel får et navn, her candesartancilexetil
Men så skal der produceres en tablet med fyldstoffer, farve og hjælpestoffer, og en sådan tablet skal jo også have et navn og gerne et navn, der er lidt nemmere for patienten at huske end det lange navn på det kemiske produkt. Det blev så i dette tilfælde Atacand. Atacand er et registreret varemærke.
Jeg kan forstå på det hele, at du lider af tørst og svimmelhed, Persille. Ud fra mine erfaringer er det netop tørst og svimmelhed, der er de første symptomer på ændringer i væskebalancen.
Jeg vil ikke komme med noget bud på, hvad problemet skyldes i dit tilfælde, men jeg tror, at kroppen skal have tid til at vænne sig til ændringer i medicindosis.
Jeg har længe lidt af den såkaldte ortostatiske svimmelhed, altså den svimmelhed, der især kommer, når man rejser sig op fra siddende eller knælende stilling. Det er til tider meget voldsomt. Men jeg har ikke været ved læge, for jeg har ikke haft overskud til det.
Det er min formodning, at det muligvis vil hjælpe, hvis min dosis af blodtryksmedicin bliver nedsat. Mit blodtryk har længe ligget på ca. 118/75, så det er et forsøg værd at nedsætte min dosis. Og forleden dag begyndte jeg på det. Men efter få timer fik jeg ubehagelige symptomer, i form af uroligt hjerte, lyn i synsfeltet og ekstra svimmelhed.
Jeg gik tilbage til den ordinerede dosis. For mit vedkommende er jeg nødt til at bede lægen om hjælp til en nedtrapning. Jeg må have bestilt tid snarest. Det er jo også dumt at gå og tage for meget blodtryksmedicin, for det belaster jo kroppen. Jeg slipper nok ikke uden om nogle dage med ubehagelige symptomer ved en nedtrapning. Men det er jo en forholdsvis ny læge, jeg har, og jeg vil gerne bevare et godt forhold til hende, så alene af den grund er det bedst, at jeg får lægens hjælp.
Jeg har det desværre sådan, at helbredsproblemerne holder i kø. Jeg får taget blodprøver med få ugers mellemrum af hensyn til den blodpropforebyggende medicin, og det kører heldigvis på skinner. Men så har jeg heller ikke overskud til flere lægebesøg. Nu må jeg snarest gøre noget ved det, og det første problem må være en nedsættelse af medicinen.
Mit ærinde med dette indlæg er at sige, at kroppen er meget fintmærkende, og medicin griber voldsomt ind i organismen. Min opfattelse er, at − selv nødvendige − ændringer i medicindosis sagtens kan give overgangsvanskeligheder.
God søndag til jer begge ;o)
Kameliadamen
P.S. Nu ser jeg, at du har skrevet noget mere, noget om natrium.
Ja, almindeligt køkkensalt indeholder natrium. Det består af en natrium-ion og en clor-ion. Og sagen er jo, at vi får at vide, at vi helst ikke må spise ret meget salt. Men det er jo også galt at have for lidt natrium.
Efter min bedste overbevisning burde du have en ny blodprøve snarest, når din krop har vænnet sig til den nye dosis blodtryksmedicin, også for at kontrollere om dit natrium-niveau nu er på plads.
Ved sidste blodprøve var mit kalium lige lidt for lavt, og selv om lægen ikke har skrevet noget om nogen ændring af mit kaliumtilskud, så har jeg taget ekstra kalium, for nu vil jeg altså have det kalium-tal op i midten af reference-intervallet. Nu har jeg døjet med det kalium-problem i 8 år, nu gider jeg ikke mere!
Det betyder så også, at jeg er nødt til at bede om en ny blodprøve, f.eks. om 6 uger, og det gør jeg så!
Jeg ved godt, at du finder det svært at bede om blodprøver, men jeg synes altså, at det er nødvendigt, især når man har symptomer som tørst og svimmelhed.
Som sædvanlig bliver jeg glad over at høre fra dig.
Min svimmelhed er helt væk.
Jeg er glad over du har fået en læge, som du kan tale med. Jeg er usikkert på min læge, måske viser han sig at være god nok.
Du har måske ret i det med blodprøve, men det er jo ikke længe siden, så jeg venter lidt endnu. Nu må jeg se om mit blodtryk bliver ved med at ligge så pænt efter jeg tager lidt mindre medicin.
De venligste hilsener.
Jeg har en veninde og en svigerinde med lige så lavt blodtryk som du. De skal også passe lidt på, når de rejser sig op grundet svimmelhed.
Og så får de ikke engang blodtryksmedicin. Men jeg tror du har helt ret i, det er bedre du får lidt mindre medicin.
Egentligt syntes jeg det er smadder uhyggeligt, man fylder sig med kemiske ting. Gad vide, hvad kroppen i virkeligheden syntes om det.
Nå, så har jeg misforstået noget fra Asklepios’ indlæg fra i går, hvor hun skriver om tørst og svimmelhed. Jeg troede, at det var et problem, som du har lige nu. Sådan går det, når man blander sig i en debat uden at have nærlæst, hvad der tidligere er skrevet.
Ja, jeg må se at få bestilt tid ved lægen. Måske kan jeg slå to fluer med ét smæk: Både komme af med svimmelheden og få bedret almentilstanden, fordi organismen ikke længere skal plages med så meget medicin.
Ja, måske endda tre fluer, for det er min erfaring, at det er godt at lave det, jeg kalder tillidsskabende foranstaltninger: Jeg er nødt til at fortælle, at jeg på eget initiativ har øget min kaliumdosis og forklare hende hvorfor. At tie stille med den sag er nok ikke godt. Men jeg vil fortælle hende, at jeg i årevis har været vant til at skulle tackle mit kaliumproblem på egen hånd ved hjælp af kaliumtilskud fra helsekosten, og at hjertelægerne lægger stor vægt på, at mit kaliumtal er normalt. Jeg håber, at det vil skabe forståelse for, at jeg selv har ændret på kaliumdosis. Lægerne er jo ellers ikke glade for, at patienterne ændrer på noget på eget initiativ.
Mange hilsner
Kameliadamen
Næe, det er de ikke.
At jeg har sat min dosis ned tier jeg allligevel med foreløbig. Jeg gider ikke mere "diskutere" med læger. Ja, ikke fordi jeg har diskuteret, jeg har prøvet at forklare på en pæn dæmpet måde, jeg havde det dårligt. Men jeg blev ikke troet og han er vel også ligeglad.
Den ene gang jeg har været der sagde min læge jo, han ikke troede jeg blev syg af kopimedicin.
Hvis han nu ikke havde sagt det, såe.... Men jeg forstår godt du vil tale med din læge om kalium, når man mærker man bliver hørt er det noget ganske andet. Så bliver det en hjælp og det har man jo faktisk brug for.
Så det vil jeg virkelig håbe for dig. Du lader jo til at være glad for og tryg for hende.
Jeg tror du vil få det bedre med mindre medicin. Det har jeg selv fået. Jeg har fået mere lyst til at bestille noget.
Rigtig mange hilsener.
Ja, lige for tiden er jeg ikke helt så skarp, jeg får ikke sovet nok for tiden pga. smerter. Jeg har prøvet noget ny medicin, noget skrapt noget der virker forrygende men desværre kan jeg ikke tåle det, øv. Det tager mine smerter, men giver så bare lige så slemme smerter et andet sted, og jeg er ikke udhvilet selv efter mange timers søvn. Godt jeg kun nåede at tage én pille. VI har alle noget at slås med, men ellers huserede vi vel helle ikke herinde.
Du har ret i at jeg fik byttet rundt på et par stavelser -amlodipin og ikke omvendt. Men det er den jeg mener. Amlopidin er en såkaldt calcium-blokker, som nedsætter arbejdsbyrden på dit hjerte og får blodkarrene til at slappe lidt mere af, så det virker også blodtrykssænkende.
Kameliadamen fik heldigvis reddet trådene ud med Aacand, hvor indholdsstoffet rigtignok er candesartancilexetil, men det er candesartan-delen der virker på dit blodtryk så det var derfor jeg i farten kom til bare at skrive candesartan, og ikke atacand. Hvilket jeg burde have gjort for ikke at forvirre udnødigt.
Jeg fornemmede at du gerne ville have en forklaring på din svimmelhed og tørst, så derfor fik du lige lidt om det også. Men skønt at det allerede er væk, din krop har heldigvis vænnet sig til de nye tider hurtigt.
Kameliadame, jeg forstår godt at du gerne vil have det kaliumniveau op igen. Faktisk vil det nok også have den virkning at du kan nedsætte din dosis at blodtrykssænkende medicin. Det skyldes at lav kalium er et meget kraftig stimulus på et bestemt hormon (aldosteron) der øger blodtrykket, øger natriumoptagelsen fra nyren og stimulerer hjertemusklen til at blive større og mere stiv -ud over at lav kalium i sig selv giver hjerterytmeforstyrrelser, som du så smerteligt er klar over.
Jeg mener at erindre at du tager magnesium i forvejen, men måske du kunne overveje at tage noget mere, jeg tror det kan hjælpe med at få din kalium op, selvom der nok desværre skal mere til end det. For ligesom mig, så virker du til at være en af dem der er meget følsom overfor bivirkningerne i medicin.
Man kan godt blive lidt miundelig på alle dem, der uden de store problemer kan guffe løs og kun får alle de ganvlige effekter ud af deres medicin.
Skidt pyt, jeg skrev det såmænd nærmest fordi dem, der læser med, ikke skal blive forvirrede. Jeg håber jo andre kan få glæde og gavn af oplysningerne også.
Jeg havde nok en anelse om, du ikke havde det så godt, jeg kunne føle det.
Det er noget rigtig skidt, min bror har lige haft en værre omgang med knæsmerter, så han ikke kunne sove.
Det er virkelig ikke sjovt at have ondt. Det eneste man næsten kan tænke på er bare smerterne gik væk.
Jeg kan huske der en overgang blev talt/skrevet om patienter, man ikke ville give nok smertedæmpede, jo, fordi de skulle kunne tale med de pårørende. Jeg tror ikke de har tænkt på andet end slippe for smerter.
Nå, det var et lille sidespring, men den slags kan jeg godt lide, for så bliver det også en snak end kun en "brevkasse".
Jeg ønsker for dig du ikke må have for ondt. Jeg ved, fra min bror, det er så svært at få noget, der virker uden ligefrem at gå helt ned med flaget.
Han får noget morfin af en slags og han tager vist sommetider lidt rigeligt, når det er meget slemt.
Nu er han ovre det værste igen.
God bedring til dig også.
Mange hilsener.
Det er ikke det eneste. Jeg har i længere tid troet min alder begyndte at gøre sig gældende trods det jeg føler mig meget ung endnu.
Når jeg gik ude og det var mørkt var jeg temmelig svimmel. Jeg måtte gerne have en arm at holde ved.
Hvad skete der i går, da jeg gik ude i mørket. Til min store overraskelse skridtede jeg bare ud og slingrede slet ikke mere.
Jeg må sige dybt imponeret af lægers medicinering er jeg bestemt ikke.
Ærlig talt burde jeg have erstatning for flere års lidelser. Men det ved jeg godt ikke sker.
En undskyldning, som det mindste, ville gøre underværker for mig, men det skal jeg vist heller ikke regne med.
Men hvordan kan det dog tillades, at læger giver medicin uden nærmere kontrol. Når man henvender sig tror læger ikke på det man fortæller. Der trænger i allerhøjeste grad til at blive rusket op i det system.
For der er noget helt ravruskende galt.