Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Ja, det ser ud til at du skal være meget forsigtig med at tage mere amlopidin end 10 mg og at bæresaltet skal være besylat.
Du skal nok også passe på med at tage perikon og grapefrugt så længe du er på amlopidin, for de skal nedbrydes af det samme enzym som amlopidin, og så kan du få amlopidin-forgiftningssymptomer allerede på 10 mg -hvis vi har ret i at du er langsom nedbryder af stoffer der skal nedbrydes af leverenzymet CYP 3A4.
Så når din læge giver dig noget nyt medicin, må du huske at tjekke på medicin.dk om det nedbrydes af CYP 3A4. I så fald skal du enten have noget andet eller dine doser af medicinen INKL amlopidin skal sættes ned.
Atacand nedbrydes åbenbart af flere forskellige leverenzymer, kan jeg se på medicin.dk. De har nemlig ikke skrevet noget om bestemte enzymer, faktisk står der intet. Men det er ikke det samme som at de ikke har tjekket det, for det har de. Så står der intet om CYP 3A4 om lægemidlet, så er chancen for at du kan tåle det nok en del bedre.
Atacand er ikke en calciumantagonist, men blokerer derimod nogle bestemte nøglehuller (celle-receptorer) der sidder især i nyren og i hjertemuskulaturen. Derved blokeres stresshormonet angiotensin-II. Det beytder at hjertet skal arbejde mindre og at nyrerne bedre kan udskille vand og salt -her ment som køkkensalt. Den virker derved også lettere blodtryksnedsættende, fordi den simpelthen lukker mere vand ud af systemet (kroppen) ved at åbne lidt mere for vandhanerne (nyrerne). Der er også andre gavnlige effekter, men det bliver alt for nørdet her.
Ja, man skal desværre være temmelig opmærksom når man går til læge. Det er uheldigvis ikke alle læger, hvor man kan tage det de siger for gode varer. Jeg tror den slags læger er bange for at virke usikre foran patienterne. Men effekten er lige modsat og kan indimellem være direkte farlig.
Hvis din læge ikke tror dig -så skift hvis du har dit helbred kært. Husk; det er din krop, det er dig der kender den bedst. Stol på det den fortæller dig. Så kan det aldrig gå helt galt.
Jeg kan ikke finde ord, mange, mange tak. At have kendskab til det ikke er mig, det er helt galt i hovedet på, er en velsignelse.
Mon du er klar over, hvad din oplysning gør for mig.
Læger har nedbrudt mig. Jeg, som før var så stærk. Alene dette med den nye læge har udmattet mig i den grad. Jeg gik i seng kl 21 og sov til kl 9. Og jeg er stadig forfærdelig træt, har ondt i hovedet og dårlig mave. Jeg havde endda glædet mig til at træffe ham, ak ja.
Jeg føler læger er en modstander, der skal kæmpes imod, men nu ved jeg, hvad der skal kæmpes for.
Engang fik jeg nervepiller i lang tid uden nogen form for undersøgelse. Jeg blev ved med at være syg. Det viste sig at være mit blodtryk, der var alt for højt.
Jeg har fået nervemedicin, fordi jeg besvimede. Det viste sig at være epilepsi. Noget jeg heldigvis ikke har mere.
Nåe ja, jeg kan takke andre læger for at rette fejltagelserne, men hvem kan man have tillid til.
Jeg er glad for, jeg ikke behøver at blive så syg igen, så må jeg hellere spare på maden og købe den medicin, jeg har brug for. Men nu vil jeg afprøve den svenske amlodipin. Nu kender jeg jo årsagen til, jeg blev så syg. Det er virkelig en hjælp.
Jeg ved også, jeg bare kan lade et ord falde til mine sønner, så hjælper de mig. Nu strømmer mine tårer. Men jeg har min stolthed, så længe vi kan klare os gør vi det.
Tænk at hele vores sundhedssystem er så dårligt. De praktiserende læger tror de ved alt og det er ikke til at holde ud. For det gør de ikke. Igennem livet har jeg jo også set rigtig mange alvorlige fejltagelser, bl. a. min egen søster og det døde hun af.
Min nye læge, første gang jeg er hos ham siger han venligt, at han ikke tror på, jeg bliver syg af medicinen. Han vil gerne søge lægemiddelstyrelsen om tilskud, men de vil heller ikke tro mig. Jeg aner ikke om han søger eller ej. Men hvad skriver han så, det spørgsmål stiller jeg mig selv. Han kender mig jo ikke.
Jeg kan ikke tale med ham, han “kuler” mig ned. Hvad gør man når overmagten nægter at tro på det man fortæller. Hvordan kan man fortælle ham på 10 minutter, hvad det drejer sig om. Det er håbløst.
Jeg har kontaktet lægemiddelstyrelsen igen og fik et venligt svar, at min læge skal søge. I modsætning til hvad min læge siger skriver de, at enkelte ikke tåler kopimedicin, men min læge skal søge tilskuddet og så er jeg lige vidt.
Jeg orker ikke mere.
Min forh. læge var 7 måneder om at søge tilskud til atacand og gjorde det først, da jeg selv henvendte mig til lægemiddelstyrelsen. Jeg talte med en meget venlig dame og fik hjælp fra hende. Lægemiddelstyrelsen ville meget gerne have oplysningerne, først da sendte lægen ansøgningen.
Da lægen kender mig gennem flere år har der ikke været andre muligheder end skrive sandheden om hvor meget medicin jeg havde afprøvet.
Jeg må sige lægemiddelstyrelsen reagerede med det samme, jeg fik omgående tilskuddet til atacand.
Jeg har naturligvis slet ikke tillid til min nye læge efter dette, men hvor findes der en. Igennem ca 12 år er jeg blevet svigtet grusomt.
Da jeg den allerførste gang blev alvorligt syg af medicin var det ved at koste mig livet. Jeg fatter ikke en læge kan være så dum, at han ikke kunne se jeg var syg.
Mine omgivelser kunne se den var helt gal. Hvis ikke jeg havde ringet til min gynækolog og fået en tid på afbud to dage efter, var jeg død.
Det er ikke pjat, når jeg skriver det, jeg mener det alvorligt. Jeg havde været syg i nogle måneder, hvor det blev værre og værre. Min svigerdatter sad hos mig hele dagen, og næste dag havde min mand taget fri for at køre mig til specialisten.
Da hun så mig blev jeg indlagt akut. Jeg lå på sygehuset en uge og overlægen sagde til mig, jeg aldrig måtte få den medicin mere.
Jeg kan fryde mig i mit stille sind, for endelig har sundhedsstyrelsen opdaget den læge og sat ham under tilsyn. Og ham skulle jeg have haft tillid til, vorherrebevares.
Ingen kan laste mig for jeg ikke har tillid til de praktiserende læger mere. Det værste er bare, de har en magt, de ikke burde have. Der skulle være et sted man kunne henvende sig til i den slags tilfælde.
Skal man skifte læge skal man også gøre det uden at kende deres indstilling til noget som helst.
Jeg har haft skrevet til vores nye statsminister, hun var da venlig nok, men ..... Jeg har skrevet til sundhedstyrelsen, men .... jeg slår i en dyne. Jeg har skrevet til lægemiddelstyrelsen, hvor de også var venlige, men... Og nu er jeg træt.
Tak for dine oplysninger, de har virkelig hjulpet mig, tak. Nu har jeg noget at have det hele i. Læger orker jeg ikke at diskutere mere med. Man kan heldigvis endnu selv bestemme, hvilken slags medicin man skal købe af alle deres kopier eller om det skal være originalen.
Systemet er forfejlet. Vi ligger jo også næsten i bund, kun Belgien er under Danmark har jeg set.
Det lader til at du har været endnu mere uheldig med dine læger end jeg. Jeg havde en god læge, men lige da jeg blev syg gik hun psykisk ned og lukkede sin klinik. Jeg måtte så finde en ny på lykke og fromme, jeg havde brug for receptpligtig medicin. Med mit sædvanlige held, fik jeg "selvfølgelig" en TERM-læge, suk.
Men han er heldigvis nu skiftet ud med en, der virker rigtig rar. Endda efter at jeg fortalte om min lægeskræk mens tårerne sprang.
Men det er ingenting mod dine historier, jeg var på intet tidspunkt i livsfare som du har været flere gange.
Med min erfaring med sygevæsenet, har jeg fundet ud af flg:
1) lad være med at fejle noget sjældent
2) lad være med at fejle noget der måske nok ikke er ret sjældent, men som ikke er beskrevet ret meget i faglitteraturen.
3) lad være at fejle flere ting på een gang
4) det værste man kan gøre, er at fejle noget simpelt man selv kan klare PLUS noget farligt der giver diffuse symptomer som fx. sklerose, kræft eller epilepsi
5) det allerværste man kan gøre, er at fejle noget der er nemt at diagnosticere, men så være den ene ud af 1000 der har atypiske blodprøver
6) lad dog være med at have mærkelige gen-varianter, det er ikke til at holde styr på hvordan patienterne reagerer på medicin eller sygdomme. Kan I ikke bare stemme om det?
Så lad lige vær med det!
Hvis vi alle sammen tog os sammen og fulgte de 6 råd, ville vi ikke have så meget bøvl med sundhedsvæsenet (ironi kan forekomme).
Men jeg er glad for at nogle læger har kunne hjælpe. Men ham du har nu, ville jeg nu skifte ud. Du skal da ikke have ondt i maven over sådan et hovent fjols.
Hvordan finder man en god praktiserende læge? Ja godt spørgsmål. Der må altid være et vist held til. Men ud fra min egen erfaring:
1) hold dig fra solo-praksisser. Tag ALTID et lægehus med mindst 3 læger.
2) der skal altid være mindst en kvindelig læge
3) gennemsnitsalderen må ikke være for høj, der skal helst være mindst en under 40 år.
Så har man en chance. Især hvis man holder sig til de lidt yngre, medmindre alderspræsidentens ry bare er fantastisk. De yngre har ikke nået at brænde ud og blive stivnakkede endnu. Specielt for læger over ca 55 år gælder i områder langt fra Kbh, Odense og Århus (hvor medicinstudierne er) gælder, at dengang de blev færdige blev de bedste på årgangen ansat på hospital, de næstbedste blev praktiserende læger i eller tæt på universitetsbyerne, og resten fordelte sig over det resterende land. Det gælder heldigvis ikke mere.
Og så skal man huske, at den type læge der passer godt til mig, passer ikke nødvendigvis godt til dig. Men det mindste man kan forlange er da, at ens læge ikke taler ned til en. Han er der jo for at hjælpe.
Men Persille. Jeg ved godt at det er sværere for lige præcis patienter som dig. Du er over 50, du er kvinde og du reagerer anderledes med symptomer. Det får bare fordommene op hos visse læger, æv.
Jeg håber din læge vil skrive den ansøgning om tilskud, ellers skift til en der vil! Det er ikke dig der er noget galt med. Det er ham der ikke gider lytte. Det tog mig iøvrigt 10 min. at finde ud af på nettet, men nu havde du jo også givet det clue at det var bærersaltet den var gal med.
Jeg er bange for, at var du patient i fx England eller USA, var du nok mange steder mødt med nøjagtig samme attitude. Det handler nemlig dybest set om at have respekt for sine medmennesker også selv om man er den vidende part, og det kan man desværre ikke uddanne eller systematisere sig ud af.
Venlige hilsener
Asklepios
Denne dejlige dag har jeg næsten sovet væk, men jeg skal nok “finde” mig selv igen.
Det har jeg gjort mange gange før.
Jeg har kun været i direkte livsfare en gang. Jeg ved ikke, hvordan den læge har fået sin eksamen. Jeg gad vide, hvor mange han IKKE har hjulpet. Nu kender jeg selvfølgelig meget mere til det hele end jeg udtaler mig om her. Han har lov til at praktisere endnu, men under tilsyn. Og det byder systemet os. Det er fuldstændigt vanvittigt.
Og så kom jeg til at grine, da jeg læste hvad du skrev, det er så rigtigt, så rigtigt. Man skal helst holde sig fra læger, hvis man på nogen måde kan. Jeg køber en pose æbler, de skulle være så gode til at holde lægen væk med.
Jeg valgte netop en ung læge denne gang. Venlig, høflig, flink og ikke overlegen. Men hvad hjalp det.
De må heller ikke være for gamle, for så er de dødtrætte af alle de mennesker, der kommer med deres skavanker.
Jeg er ikke modig, jeg er bange for deres magt, men samtidig er jeg så vred at angsten viger.
Politikerne burde tage sig sammen og gøre noget ved hele. Tænk at en ambulance kører på sygehuset med udrykning og så er der ingen læge til at tage imod. Hvor er fornuften blevet af.
Vi er prisgivet et umuligt system.
Desværre er det ikke det eneste, der er helt galt. En lærerinde, jeg kender, blev truet med fyring, hvis ikke hun holdt mund med det hun vidste om mishandling af et barn. Det var på tide, der endelig blev rodet op i alt det.
Mange hilsener fra mig
Det er meget pinagtigt efter at have haft det godt i 2 år og så er det som om det hele begynder forfra igen.
Jeg ville ønske, jeg ikke var gået til læge, men bare selv havde købt norvasc.
Jeg læste engang en bog, hvor en mand, der var ansat i medicinalbranchen og opdagede "noget" blev forfulgt og til sidst myrdet. Jeg har også set filmen. Det hele er sikkert inspireret af en virkelig begivenhed. Nå ja, det endte ikke med mord, men med flugt. Hans kone begik selvmord og han flygtede til London. Gad vide, hvordan det gik ham.
Jeg føler mig også forfulgt. Måske ikke helt på samme måde, men følelsen er bestemt ikke særlig rar.
Jeg er bange for, jeg er begyndt at lide af en form for social angst. Eller måske, angst forårsaget af vrede.
Nå, men jeg må jo må jo se at komme over det.
Jeg vil hellere springe ud fra en bro end blive indlagt med diverse koder på sygehuset. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den mand, som kom med ambulancen, og så kunne ingen læger tage sig af ham. Var han for gammel ? det spørger jeg mig selv om.
Imod din læge taler dog, at han ved et hurtigt opslag på medicin.dk kunne se, at alle dine symptomer kunne forklares via bivirkninger. Der er den chance at han selv er lægebarn. Enten bliver de enormt dygtige, eller også bliver de enormt hovne fordi de hele deres opvækst har hørt om de "håbløse patienter" fra forældrene. Øv.
Det lyder til at du har fået et shock pga. dine tidligere dårlige erfaringer. Men du er åbenbart allerede begyndt at slappe af, søvn restituerer og helbreder. Det er også tegn på at du er stærkere end før i tiden. Du kan rolig rose dig selv!
Ja, der sker mange uheldige ting i sundhedsvæsenet. Men heldigvis ved jeg, at der også findes rigtig mange virkelig dygtige og engagerede læger, der vil gøre alt hvad de kan for deres patienter, af den simple grund at de synes deres speciale er fedt! Det mest imponerende er at se en læge omkring de 70, der stadig kan blive kåd som en 18-årig over et forskningsresultat, en spændende patient, eller en ny diagnostisk maskine. Det smitter også af i omgangen med deres patienter. Netop fordi de ved så meget, er de ikke bange for at sige når de er i tvivl eller ikke ved det. Men det er klart, at når man kun har set knoldesparkerne så kan det være svært at tro.
Jeg kender ikke historien om den mand du taler om i dit indlæg, ham som ingen læge ville tage imod da han kom på hospitalet med ambulance. Har den været i medierne?
Jeg ved at i dag, kæmper de selv for patienter over 90, så jeg tror ikke det var fordi han var "for gammel". Men jeg har et gæt: nogle mennesker vil gerne indlægges for at få opmærksomhed fra professionelle og familie. Uden at de fejler noget, vel og mærke. De kan komme lamme ind, og 10 min. efter selv gå ud af skadestuen. Det er rigtig synd for de mennesker, men det er et stort problem at de gerne vil ind med ambulance. De ved lige hvad de skal sige når de ringer 112, så SKAL der sendes en ambulance med udrykning. Og sker det fx i Vestjylland, ja så kan en anden dø af hjertestop fordi ambulancen er ude og køre med en der ikke er fysisk syg. Ofte kan de komme flere gange om måneden. Og det er klart, at på et tidspunkt så bliver de altså ignoreret af hospitalspersonalet. Ambulancen skal ifølge loven stadig samle dem op. Og at blive ignoreret kan ind imellem være det der skal til for at de indser at de skal have en anden type hjælp. Hospitalspersonalet har også travlt og er nød til at prioritere, så de alvorligt syge får den hjælp de har behov for.
Men som sagt, jeg kender ikke den konkrete historie, så det er bare et kvalificeret gæt. Der sker også fejl. Og måske var han virkelig syg denne gang. Men vi ved ikke om han har råbt "ulven kommer" utallige gange før.
Persille, da du blev indlagt tog de dig jo også alvorligt, såvidt jeg kunne læse udfra dit indlæg. Jeg mener også at dårlige læger har al for lang snor. Din tidligere læge har helt sikkert lavet meget bras, siden han er blevet sat under supervision. Men han burde helt stoppe. Jeg håber regelerne bliver lavet om på et tidspunkt.
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1802243.ece
Det er ca 10 år siden, jeg blev akut indlagt og jo, de tog det alvorligt.
Jeg tror du har ret i, jeg er ved at finde mig selv igen. Jeg var temmelig rystet er jeg klar over nu. Nej, det begynder heller ikke forfra, for nu ved jeg hvad der er galt. Jeg ved også hvilken medicin jeg skal have, så det går nok.
Jeg skylder dig stor tak.
Mange hilsener.
ps. Jeg har ledt på google efter den omtalte mand, der måtte flygte til London. Men det er mange år siden det skete og jeg kan ikke finde noget om det. Jeg husker sagen var meget omtalt i aviserne.
Misforstå mig ikke. Læger skal have en på hatten -men kun når de fortjener det -ligesom alle andre.
Artiklen er typisk EB-katastrofe ensidigt vinklet journalistik der kun tjener til at gøre folk utrygge, og det må siges at være lykkedes i dit tilfælde, Persille. Men kender man lidt til forholdene for læger på sygehusene og til mandens sygdom, så er der faktisk ikke rigtig nogen historie.
Manden døde af bristet hovedpulsåre. Her er dødeligheden 40-50%! Selv om han var nået til operationsbordet, ville hans chancer være små. Men indrømmet nok bedre end uden. Ifølge artiklen havde han ikke de typiske symptomer, som er smerte i brystet/ryggen. Han var kommet ind pga. besvimelse. Bristet hovedpulsåre er virkelig lusket, og han har i realiteten haft en håndgranat hvor splinten er taget af, sandsynligvis i lang tid. Den kunne være sprunget når som helst. Han havde det fint og blev tilset af en sygeplejerske.
Ja, den stakkels læge skulle have set ham før, men se situationen for dig og døm: Du er lægen og har vildt travlt, det vælter ind med meget meget syge patienter, samtidig har du også kalderen til afdelingen så du render i pendulfart mellem skadestue og sengeafdeling. Du er tvunget til at prioritere mellem selv meget syge, sådan at de mindst syge må vente mens du tager dig af de mest syge, der måske har hjertestop eller på anden måde er ved at dø mellem hænderne på dig. Du ved at der er kommet en mand ind med ambulance pga kramper, men pt har han det fint, og en sygeplejerske ser til ham og har sat lidt overvågningsudstyr på, så hun kan kalde hvis der sker ændringer. Hvis du er heldig kan du lige nå en halv banan på vejen mellem afdeling og skadestue.
Hvis er skylden? Sygeplejerskens? Manden havde det jo fint da han kom, og hun overvågede ham som hun skulle. Lægen? I så fald skulle han gå fra en anden patient vis tilstand var meget kritisk.
Nej, skylden ligger hos afdelingsledelsen, som ikke har lavet arbejdsgange så alle patienter kan nå at blive tilset inden for en rimelig tid. Skylden ligger hos sygehusledelsen, der har givet afdelingen for lav læge-normering pga dårlig økonomi. Skylden ligger hos Region Hovedstaden, der udmærker sig som den dårligst ledede sygehusregion i landet, hvilket smitter af på resultater og patienttilfredshed. Men hvem bliver hængt ud i EB -ja det gør en læge, der sandsynligvis lige er blevet færdig med sit studie og som virkelig knokler for at nå det hele.
Så jo, der er en historie, manden skulle have været set af en læge. Men havde journalisten gjort sit job og læst på baggrundsviden så var det mere blevet en artikel egnet til Berlingske eller Information og ikke EB.
Nej, skylden ligger hos afdelingsledelsen, som ikke har lavet arbejdsgange så alle patienter kan nå at blive tilset inden for en rimelig tid. Skylden ligger hos sygehusledelsen, der har givet afdelingen for lav læge-normering pga dårlig økonomi. Skylden ligger hos Region Hovedstaden, der udmærker sig som den dårligst ledede sygehusregion i landet, hvilket smitter af på resultater og patienttilfredshed. Men hvem bliver hængt ud i EB -ja det gør en læge, der sandsynligvis lige er blevet færdig med sit studie og som virkelig knokler for at nå det hele.
citat slut
Vi er fuldstændig enige med undtagelse af, jeg ikke ser nogen læge hænges ud. Vi kender også et par læger, som har sagt op på grund af umulige arbejdsforhold. Jeg har ikke forstået artiklen sådan, at det er nogen læge eller sygeplejerske, der hænges ud, men systemet det er galt med.
Og det bliver en masse mennesker nervøse over.
Jeg kan godt se en sætning kunne misforstås, så jeg har føjet "kunne" ind. Jeg mente det er systemet den er gal med. Det er jo også ledelsen, der har indført koder. Jeg kan absolut ikke lide den måde, det foregår på.
Nå, ja, skal jeg være ærlig havde koder vel ikke noget med den ulykkelige mand at gøre.
Jeg kan godt se hvad du mener mht vinkling i artiklen. Grunden til at jeg skrev som jeg gjorde var at jeg synes at artiklen prøver at få vinklet den hen i retning af -"lægen gad ikke se ham" -det var jo også det du udtrykte urolighed over i dit oprindelige indlæg.
Men nu kan jeg se, at du er enig i, at det er ledelsen der er problemet. Og ja, det var også ledelsen der stod bag de ulovlige "genoplivning undlades"-koder, der var ulovlige fordi de var journalført uden at de var drøftet med patienten eller nærmeste pårørende. Og det er dælme ikke i orden!
For et par år siden sagde vi et sidste farvel til et meget nært 90-årigt familiemedlem. Og lægerne talte med os om de skulle fortsætte behandling og evt. genoplive da det blev meget kritisk og var tydeligt at livets naturlige ende var nært forestående. Det var utrolig rart og betryggende at vi blev spurgt, også selv om at lade naturen gå sin gang var det eneste åbenlyse rigtige -hun havde selv sagt flere gange at nu ville hun gerne dø.
Igen, Persille, glem det fjols af en praktiserende læge, det er dig der ved bedst for du er den eneste i verden der ved hvordan det er at bo i din krop! Naturligvis kan kroppen spille en et puds ind imellem, men det er der jo ikke tale om her. Jeg synes ærlig talt at det er mystisk at han ikke ville tro dig.
En dygtig læge sagde engang til mig: inden for medicin kan alt ske, undtagen at blive gravid med et foster i hjernen -men så kom han tanke om at der vist også var sket i et tilfælde med siametiske tvillinger hvor den ene voksede inde i hovedet på den anden.
Jeg håber du kan få ham til fornuft, ellers kyl ham ud! -Og smid din pose æbler efter ham så han ikke kommer igen :-)