Ældre, hvor er I ?

Kameliadamen1

Altså, Linette og Persille, hvorfor diskutere årstal for, hvornår en mand ikke længere – ifølge loven − måtte slå sin kone eller sine børn, når sådan en lov aldrig har forhindret nogen i at slå?

Nå ja, I kan jo sige, at jeg selv er et pernittengryn, når jeg insisterer på, at det ikke står i Koranen, at kvinder skal bære tørklæde ;o)

Min far tæskede i hvert fald min mor, og den psykiske vold var også slem. Det kunne ingen lov forhindre.

Min daværende mand slog heldigvis ikke, men han var frygtelig lunefuld, og det var helt klart, at jeg ifølge hans opfattelse ikke var ligestillet med ham. Han mente, at han havde ret til flere penge, mere fritid og flere fornøjelser, end jeg havde! Hvor var det en befrielse, da jeg endelig sagde fra og valgte skilsmisse. Tænk, at man ikke længere skulle nurse en mands selvfølelse for at forhindre raserianfald!

Til Sarah: Husk, at enhver tid er ”min tid”! Det gælder også dig selv. Det er ikke godt, hvis du tænker, at livet først begynder, når din uddannelse er færdig, eller når du bliver gift, eller om to måneder, når du har tabt 5 kilo, eller hvad du eventuelt kunne drømme om. Livet er det, der foregår NU.

Og livet slutter ikke, før døden indtræder. Jeg tror, at det er vigtigt at huske på den slags, især når man er ung. Det er vigtigt at leve fuldt og helt − hele livet!

Mange hilsner

Kameliadamen

persille1

Hej Kameliadamen, jeg diskuterer skam ikke, jeg snakker bare. Det går jeg ud fra Linette også gør.
Og du må også gerne snakke om, hvad der står i koranen, smil, det er da interessant, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg har nu også læst utallige gange, at tørklædet ikke er et forlangende i koranen.

Men jeg må nok give Sarahne ret i det kan forstås sådan. Det ville også være logisk for det er umuligt at gå i den varme sol uden noget på hovedet. Jeg tror selv du nævner det løse tøj o.s.v, jeg ville også gå sådan klædt, hvis jeg boede der.
Spørgsmålet om beklædning er sikkert forbundet med klimaet de forskellige steder.



Det med at du, Sarahne, føler dig respekteret, tjae, af nogle måske. Jeg siger heller intet, det kunne jeg ikke drømme om. Jeg behandler da også de piger med tørklæde høfligt, men jeg føler ikke det er dydigt, men en provokation.

Men jeg vil give dig fuldstændig ret i, nogle danske piger kunne godt opføre sig pænere, og drenge med for den sags skyld. Alt det drikkeri burde forbydes for personer under 18 år.

Derefter må de selv bestemme selv om nogen kunne have godt af lidt forældreindflydelse. Men der må jo også være en kant.

Men spytten efter andre er ualmindelig groft. Så hvem er værst. ??
Efter min overbevisning er spytningen værst.

Deres forældre burde opdrage disse drenge bedre til at rette sig efter landets skikke og brug. Ellers mener jeg ikke, de skal være her i landet.

Sarahne1

Ja du har ret, Kameliadamen, heh, men jeg er stadig ung, skal nok lære det :-)

Persille:
Jeg tror ikke det er noget kulturelt, det med at spytte efter andre. Mine forældre ville blive rasende hvis mine brødre eller jeg spyttede efter andre og tvinge os til at undskylde. Kender ikke nogen der bare spytter af andre, heldigvis. Men det er stadig dårlig opførsel.

Jeg synes Danmark er et dejligt land (generelt), med søde og fornuftige mennesker. Men synes det er så synd at alkohol fylder så meget. Man bliver nærmest tvunget til det. Og holdt udenfor hvis man ikke er med. På alle videregående uddannelser starter de med rusturen som faktisk kun indeholder det at feste og drikke sig fuld. Kommer man ikke med, bliver man set ned på. Ved ikke hvorfor folk tror man ikke kan få venner uden at drikke sig stiv?

Sidst holdte jeg en fest, hvor jeg også inviterede mine danske veninder. Der var selvfølgelig ikke alkohol. De sad bare under hele festen og dansede slet ikke. Spurgte hvorfor de ikke dansede og hyggede sig, så svarede de at de ikke gjorde sådan hvis de ikke fik noget at drikke. Så er de for generte.

Synes det er synd, når de ellers er så sunde, dyrker motion, spiser sundt og har altid en flaske vand hvor end de går.

To af mine veninder røg hash siden de var 17-18 år. Forstår ikke hvad forældrenes rolle i den situation er? Hvordan er de overhovedet komme i den fase at de har brug for hash?

Har det danske samfund altid været sådan?

persille1

Sarahne1, vi er helt enige. Det samme mener jeg. Nej, du kan tro det ikke har været sådan altid. I min ungdom så jeg ikke en eneste fuld pige nogen steder. ( Nu kom jeg heller ikke i hovedstaden ) og for den sags skyld ikke mange fulde drenge.
Der blev hvisket om vedkommende, hvis det skete.
Vi var pænt klædt på, der var megen moral, for meget, mener jeg. Man skulle heller ikke have en masse kærester, for så var man ikke en "pæn pige". Og der blev snakket om pigen.
Noget var godt, andet var skidt.
Drenge og mænd var meget mere høflige over for damerne. Lukkede døre op o.s.v.
Man hed Fru og så mandens navn. Jeg følte mig stolt dengang, i dag er jeg mere flov over det, for det var undertrykkelse, der ville noget.

Jeg husker engang jeg cyklede til stranden iført en badedragt, men jeg havde en jakke uden på. Jeg så ikke et "øje", jeg var helt alene. Men bagefter hørte jeg der blev snakket om det. Det var observeret fra et vindue at mine ben var bare.

Jeg var noget overrasket over det kunne forarge. Faktisk var jeg vred. Jeg opførte mig pænt og syntes det var helt over gevind.

Sarahne1

Persille:
Ej hvor sjovt at det har været sådan engang i DANMARK?? - Kan jeg næsten ikke forestille mig.
Nu er man mærkelig hvis man ikke er fuld hver weekend. Og man er mærkelig hvis man er 20 år og ikke har haft en kæreste. Man er slet ikke mærkelig hvis man er 20 år og har haft flere kærester og udover det en masse flirts.

Hvordan forandrede samfundet sig så meget? I har jo erfaring med opdragelse fx.

persille1

Der bliver jeg dig svar skyldig. Hvordan forandrede det sig, jeg ved det ikke. Det kom snigende, tror jeg. Vi havde rødstrømper og der trængte også til at blive rusket op. Men det gik lidt over gevind, syntes jeg, efter min ringe mening.
Jeg er forfærdet over, hvad forældre tillader deres børn i dag, men jeg har desværre ikke noget at have sagt. For så kom der andre "boller på suppen".

Mange forældre siger i dag: De skal prøve grænser af. Åh, ja, men de har jo ikke sat nogen grænse. Det glemmer de.
Jeg har set en mor kigge bekymret på sin søn. 15 år og fuld. Hun sagde ikke noget. Det havde jeg bestemt gjort og det lige med det samme.

Linette1

Noget af forandringen kom i kraft af rødstrømperne og kvinder der tog på ø-lejr. Man krævede retten til egen krop, retten til lige løn for lige arbejde, retten til at kende sin egen krop, og vide hvad der var rigtigt/forkert for en selv. Før den tid havde mænd retten til at holde kvinder uvidende, sådan fungerede det ihvertfald. Man skulle være en pæn pige, en god hustru, holde orden i hjemmet o.s.v.
Bogen: Kvinde kend din krop, udkom i 1975, og var skrevet af kvinder til kvinder. Den var et led i kvindefrigørelsen.

Hvordan havde i andre det med pornoens frigivelse?

Sarahne1

Ja du har ret..

I skrev før at i frygtede at bo i plejehjem. Er de ikke søde der?

persille1

Med pornoens frigivelse, jeg tog det som en lettelse. Jeg mente det var noget pjat, at nogle skulle bestemme så meget over andre. Jeg havde dog ikke regnet med det blev, som det blev.
Jeg kan bedre se i dag, hvorfor der burde holdes lidt igen. Jeg var nok lidt for uskyldig. I dag er det da gået over gevind.
Hvor er romantikken blevet af. ??

Plejehjem, de fleste af personalet er søde og rare, men desværre ikke alle. Derfor ville jeg nødig ligge lammet på et plejehjem. Nogle mennesker opfører sig grimt over for andre. Jeg har desværre set det.

Linette1

Jeg var forholdsvis nygift, da Inge og Steen Hegeler forkyndte om kvinders seksualitet. Da pornoen kom, blev det da helt tosset. Jeg var så led ved det, det ødelagde så meget.
Romantikken og erotikken gik fløjten. Det var sex, hvor mandens forestillinger kom frit frem. Sådan følte jeg det.
Plejehjem-uha-
Hjemmepleje lige sådan. Da min mand var syg af kræft, flygtede vi simpelthen hjemmefra 14 dage før han døde. Det blev simpelthen for uværdigt. Vi var heldige, at der var en plads på hospice. Jeg flyttede med ind, så vi var sammen hele tiden, som vi gerne ville. Det var en god oplevelse.
Nu har jeg ikke mere tid, jeg skal ud og spille. Jeg vender tilbage senere.
Hilsen Linette