Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Når du skriver, at du bedre kunne lide de gamle tilstande her i landet, så ved du sikkert ikke så meget om hvordan det var.
Mangt og meget kommer af fordomme. Kvinderne gjorde oprør på et tidspunkt, de tog på ø-lejr, hvor de diskuterede kvindernes status og deres ret til deres egen krop. Vi kan takke disse rødstrømper for mange forandringer til det bedre for kvinderne. Nogen gange gik de lidt for vidt. Pædagogerne gik med lilla ble om hovedet. Jeg tror det var i 70`erne, så det er ikke så forfærdelig længe siden.
Så sent som i 1988 blev det ved lov forbudt, at slå sin hustru, og det var vistnok ved samme lovgivning det blev forbudt at slå sine børn.
I 1958 blev det forbudt at bruge spanskrøret i skolerne. Det var et redskab til at slå børn med.
Så på mange, mange områder har kvinderne markeret sig og ændret samfundet. Så kan man diskutere om det snart er mændenes tur, til at kræve ligestilling, samt retten til at være mænd.
Jo kan sagtens også være hendes skyld.
Som jeg skrev før, en mand har ikke lov til at voldtage, men med en lille bitte nederdel og en top der knapt nok dækker noget kl 02.00 om natten, jamen så er hun selv uden om det.
Er det samme som at holder en masse sedler (penge) i hånden midt i strøget, folk må stadig ikke stjæle, men vælger man at gå rundt med en masse penge i hånden på strøget, jamen så må man også tage konsekvenserne.
Jamen det er noget helt andet, hvis en kvinde bliver voldtaget når hun ikke har udfordrende tøj på, så er det selvfølgelig ikke hendes skyld.
Og jeg mente ikke jeg kunne lide alt ved gamle dage, mente bare tøjet, nu hvor i nævnte hvordan man gik klædt i jeres tid.
Jeg er da heller ikke for hustru vold eller vold mod børn eller nogen som helst former for vold.
Så sent som i 1988 blev det ved lov forbudt, at slå sin hustru
citat slut
Nej, Linette, i det spørgsmål tager du fejl. Det var meget før.
http://da.wikipedia.org/wiki/Revselsesret
Men OK, så er det da endnu mere groft når politiet rykker ud til voldsepisoder i de små hjem, og ikke gør noget ved det.
[url=shttp://www.voldmodkvinder.dk/files/pdf/vmk_eu_norge.pdf]shttp://www.voldmodkvinder.dk/files/pdf ... _norge.pdf[/url]
Nå, men jeg har ledt lidt på nettet, og fandt ovenstående. Så det er ikke 1988 men 1998, at man indførte, at vold i hjemmet er en kriminel handling. Før den tid regnede man hustruvold som et privat anliggende mellem to parter. Jeg har endnu ikke fundet loven hvor det blev indført. Så selvom det har været forbudt at slå sin hustru var det altså så sent som i 1998 at man indførte og præciserede i loven, at det var strafbart.
Nej, det var ikke alt ved de ”gode gamle dage”, der var godt.
F.eks. ville jeg da være ked af at skulle gå i det tøj, som min mor gik med. Det er rigtigt, at noget af tøjet var elegant, f.eks. de mange fine kjoler, man dengang kunne få, og jeg husker også, at min mor have en hat med slør foran og prikker i sløret. Men ellers var tøjet upraktisk. Hvem husker ikke en hofteholder, en såkaldt ”roll on”, der havde den funktion at holde maven inde og samtidig var strømpeholder. Jeg er lige nøjagtig gammel nok til at have prøvet at gå med en roll on og nylonstrømper med en søm, der skulle sidde lige. Det var et farligt mas. Min mor havde et korset med stivere i. Det var da næsten tortur.
Jeg har aldrig været begejstret for nylonstrømper. De går nemt i stykker. Til en fin kjole og højhælede sko er en fin, tynd strømpe selvfølgelig elegant. Men jeg har altid syntes, at det var et hæsligt syn at se ældre kvinder med tynde ben gå med disse kraftige nylonstrømper til fornuftige sko. En vinterdag ville det være meget mere praktisk og klædeligt med et par lange bukser til en ældre dame med tynde ben.
Jeg er selv glad for at gå i nederdel, især om sommeren, når man kan cykle med vinden susende om de bare ben. Men nylonstrømper og endda også strømpebukser er en pestilens. Det er dejligt, at man kan få leggins til kolde dage.
I øvrigt er B. H.’er for mig også en pestilens og har altid været det. Jeg går nødigt med sådan en. Jeg ved godt, at jeg er nødt til det, til en pæn bluse, for at blusen kan sidde rigtigt, eller om sommeren, når man ellers kan se brystvorten aftegne sig gennem blusens stof. Men i det daglige springer jeg over alt det besvær med en B.H. Men jeg har nu heller ikke så meget bryst, at det er noget at prale af ;o)
Men det værste i gamle dage var vel undertrykkelsen − altså det, at man automatisk blev set ned på og ikke regnet for noget, bare fordi man var kvinde. Og det værste var den vold, der fulgte med, hvis man ikke underordnede sig.
Selvfølgelig er der stadig meget vold, men det bliver ikke anset for at være normalt, som det blev dengang. I gamle dage var der mange voldtægter i det skjulte. En arbejdsgiver kunne bare tage, hvem af de ansatte kvinder, han havde lyst til. Han slap som regel af sted med det – somme tider ved at betale lidt penge til en abort. Men på gårdene på landet blev en ung pige jaget bort, hvis bondemanden havde voldtaget hende og gjort hende gravid! Det må have været forfærdeligt!
Nej, det var godt, vi fik et oprør dengang i 1970’erne. Men Linette, at gå med en lilla ble om hovedet, gjorde i hvert fald ingen skade! Det var jo bare en grille, som alt muligt andet, f.eks. piercing eller tatovering, som mange unge bruger nu om dage. Bleen kunne de bare tage af hovedet igen, mens det er lidt mere betænkeligt med piercinger i f.eks. tungen og tatoveringer, som er vanskelige at fjerne.
Til Sarah: Den hjemmefarvede, lilla stofble, som en del unge kvinder havde på hovedet, akkurat ligesom et tørklæde, blev en slags symbol på oprøret i 1970’erne. Det virker måske underligt på dig, at det kunne være provokerende at dække håret til, sådan som disse unge kvinder dengang gjorde. Men det er en kendsgerning, at der var mange, der følte sig provokeret af den lilla ble.
Problemet med det oprør, vi havde i 1970’erne er, at der bagefter aldrig rigtigt er blevet dannet nye normer og traditioner. Vi må famle os frem, for man er nødt til at have visse regler og normer for god opførsel og omgang mellem mennesker. Vi famler os stadig frem.
F.eks. for mit vedkommende. Jeg gider jo ikke gå med B.H., og for mig var det en befrielse, da mange kvinder smed B.H.’en i 1970’erne. Men det varede nogle år, før jeg indså, at ikke alle ser på den sag, som jeg gør. Hvis jeg ikke vil have mændene til at glo, så er jeg nødt til at iføre mig en B.H. indimellem.
På samme måde med de unge piger, der går på gaden om natten. Det er dejligt, at kvinder nu har ret til at gå, hvorhen de vil, og hvornår de vil. Og ingen mænd har selvfølgelig ret til at voldtage dem, bare fordi de går letpåklædte om natten. Men jeg synes, at Sarah har en pointe, når hun nævner, at det er uklogt at gå sådan rundt. Hvis det var min datter, der gjorde det, ville jeg advare hende, ligesom jeg ville advare hende mod at vise sin pung og sine pengesedler frem på gaden.
At vi kvinder heldigvis har fået ret til at gå hen, hvor vi vil, og hvornår vi vil, betyder jo ikke, at vi slipper for at tage vare på os selv. Jeg cykler heller ikke gennem en park, når det mørkt. Jeg har selvfølgelig RET til at gøre det, og det er selvfølgelig ikke min egen skyld, hvis jeg bliver overfaldet, men det er jo i min egen interesse at passe på mig selv. Så hvorfor cykle gennem den park i mørket, selv om jeg har ret til det?
Problemet med de unge kvinder, der går rundt på gaderne om natten, er, at de ikke har den nødvendige erfaring til at gennemskue, at de gør noget uklogt!
Og så lige en bemærkning til Sarah: Du skriver noget om, ”hvordan man gik klædt i jeres tid”.
Der er altså noget, du har misforstået. Den tid, vi lever i nu, er altså lige så meget ”vores tid”. Det er ikke sådan, at vi kun levede og havde et normalt liv, dengang vi var unge. Så længe vi ikke er døde, er vi fuldgyldige borgere, der lever et almindeligt liv, deltager i den politiske debat, stemmer til valgene, følger moden eller lader være med at følge den, går på gaden osv.
Jeg tror, at det hører med til ungdommen, at man tror, at livet slutter længe før døden. Det har nok ikke noget med en anderledes kultur at gøre. Og du er tilgivet!
Mange hilsner
Kameliadamen
citat
De gamle lovbestemmelser blev ophævet med straffeloven af 1866, men dermed var revselsesretten som sådan ikke afskaffet. Det skete kun lidt efter lidt og i forskellig takt på de forskellige områder. I 1911 ophævede man retten til at prygle volds- og seksualforbrydere.
I 1921 blev med Medhjælperloven mandens ret til at slå sin hustru og sit tyende endeligt ophævet.
Mesters ret til at revse lærlinge blev ophævet i 1937. 1951 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler, men først i 1967 afskaffede man med en bekendtgørelse, kaldet Spanskrørscirkulæret, læreres ret til overhovedet at slå elever. Samme år forbød en bekendtgørelse i øvrigt afstraffelse af klienterne i døgninstitutioner for børn og unge.
citat slut
En mand måtte ikke slå sin kone og tjenestefolk, den lov blev vedtaget i 1921. Det er forfærdeligt, der nogen sinde har været en sådan lov om ret til at slå.
Der er åbenbart delte meninger om det var i 1920 eller 1921, det blev forbudt at slå sin kone
I 1998 blev loven om afstraffelse af børn strammet op skrives et sted. Her står:
citat
Et tilbageblik i historien viser:
1911: Pryglestraffen blev forbudt i fængslerne
1920: Manden må ikke længere slå sin kone og tjenestefolkene
1967: Lærerne må ikke slå eleverne
1997: Forældre må ikke slå deres børn
Med den nye lov får børn samme ret til beskyttelse mod fysisk straf, som voksne gennem tiden har fået det.
citat slut
En ting er, at man mistede retten, men man anså det kun som et anliggende mellem parterne. Det forklarer, at man kunne være vidne til hustruvold, og ikke fattede en brik, når den der udøvede volden, ikke blev anholdt og derefter straffet.
Jeg har selv været ude for et voldtægtsforsøg. De to gerningsmænd var nogle af byens rødder. Jeg var dybt chokeret, og mine forældre meldte det til politiet. Det ligger tilbage i 1960.
Hvad kunne du forestille dig skete i den anledning?
Politiet mente, at man skulle skåne de to labaner, fordi de havde så meget på samvittigheden og dette ville forværre deres situation. De skulle have en chance, sagde de. Jeg var 16 år. Jeg undgik selve voldtægten ved at skrige. Så sådan var den udøvende magt skruet sammen den gang.
(Til Sarah kan jeg fortælle, at jeg bestemt ikke var udfordrende klædt. Det var om efteråret, det var hundekoldt, jeg havde stor overfrakke på. De slæbte mig ud på en mole, og truede med, at kaste mig i vandet. Det var ikke sent om natten, men sidst på eftermiddagen.)
En anden ting jeg ved er forkert, er at du skriver, at skolernes ret til at slå børn blev afskaffet i 1967. Det var i 1958. Dette indgik tilfældigvis i en af mine studieopgaver fra Danmaks Pædagogiske Universitet, tidligere Danmarks Lærerhøjskole. Det er ikke så mange år siden, jeg studerede på DPU.
Jeg vil ikke lægge skjul på jeg ikke bryder mig om de tørklæder muslimske kvinder går med. Og slet ikke, når det er små piger. De ældre damer, dem kan jeg bedre have respekt og forståelse for.
Det ville ikke være rart, hvis tidligere tiders kvindeundertrykkelse blev genindført her i landet.
Som nogen muslimer mener, at kvinder selv er "ude om det" ved voldtægt, så føler jeg tørklæderne er fornærmende mod vores kultur.
Beklager, men sådan føler jeg det.
Nu citerer jeg kun, hvad jeg finder om lovgivningen på nettet. Men du har ret, jeg har også læst begge årstal.
Gad vide, hvorfor de ikke er enige.
Beklager mit sprogbrug, selvfølgelig lever i stadig og den her tid er alles tid, unge ligeså vel som gamle, men tror det jeg mente med "i jeres tid" at dér var i centrum. Men ved jeg ikke om det er rigtigt. Føler bare at det er de unge der er i centrum. Måske er vi bare egocentrerede
Persille:
Hmm tja, hvad skal jeg sige til dit indlæg om at du ikke kan lide tørklædet? For mig er det tvært i mod en befrielse at gå klædt med tørklæde og jilbab. Jeg ser det slet ikke som undertrykkelse. Jeg har ikke altid gået med jilbab. Før gik jeg med stramme bukser og lidt stramme bluser, men med tiden kunne jeg se at det ikke gav mening at dække håret og vise kroppen, også valgte jeg at gå i jilbab(de lange kjoler).
Synes tvært i mod at danske piger er undertrykte. De er jo nærmest sexsymboler. Jeg ved ikke hvordan det var før, men nu ser jeg sjældent en pige i dydigt tøj. De konkurrerer nærmest om hvem, der kan vise mest hud og former, hvem der ser frækkest ud. Hvorfor skal kvinder være sådan? Hvorfor skal de vise krop før de kan blive anerkendt?
Jeg føler mig respekteret når jeg kan gå på gaden uden at mænd skal flirte og beglo min krop. Føler mig respekteret når en arbejdsgiver ansætter mig for mine kvalifikationer og ikke for min udseende.
Du har selvfølgelig lov til at mene hvad du vil, men synes det er irriterende at folk siger til mig at jeg er undertrykt. Det er mig der afgør hvorvidt jeg er undertrykt eller ej.
I Islam skal en pige dække sig når hun fylder 9 år, da det er der hun får former. En enkel retslærd mener dog at hun først skal dække sig, når hun får sin menstruation.
Jeg er glad for at have læst den artikel, om at det kun er nødvendigt at vise hænder og ansigt for at få D vitamin. Da der tit er nogen der har sagt at det er usundt at være tildækket. Nu kan jeg bevise at det ikke er. Koranen er fyldt med naturvidenskabelige beviser, men vi er desværre ikke kloge nok til at forstå det hele. Forskerne finder først frem til mange ting først nu, mens det altid har stået i Koranen, vi har bare ikke forstået hvorfor og hvad der menes med det.