Klipklapper – mener du dem, man også kaldte sundhedssandaler? De var af træ, og der var en bule i træsålen på tværs, under tæerne, og så var der bare en læderrem over forfoden.
Nej, det er nok ikke dem, du mener, for det lyder, som om ”dine” klipklapper var noget, du ikke måtte få, da du var barn.
Dem, jeg tænker på, kom frem i 60’erne, så vidt jeg husker. Det var i den periode, hvor hippie-tøj, så småt begyndte at komme frem. Jeg kan huske, at jeg havde batik-farvet en af min brors hvide undertrøjer, og så havde jeg slidte, afblegede cowboybukser på og sundhedssandaler. Nej, hvor var jeg smart – troede jeg!
Det var jeg sikkert også herhjemme i Danmark. Men jeg boede på et tidspunkt i Frankrig, og dér var pigerne langt mere feminine. Det tynde chiffon-tørklæde så man vist på den franske skuespillerinde Birgitte Bardot i begyndelsen, så vidt jeg husker.
Nå, men jeg kom anstigende i mit smarte outfit: batikfarvet, alt for stor undertrøje, slidte cowboybukser og sundhedssandaler. Neeej, hvor de gloede! I kan tro, at jeg fik de læggede nederdele, nylonstrømperne og de fikse sko med lidt hæl frem!
Det var mit bidrag til ”kan I huske?”
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Hvorfor tager det så lang tid at støvsuge? I må gætte tre gange, men jeg kan også afsløre svaret med det samme: jeg går for meget på Internettet i stedet for at passe rengøringen!
Altså Kameliadamen, du har ret. Jeg har de sidste dage udskudt støvsugning og udskudt, og udskudt. Hold da helt op, hvor er det blevet kedeligt. Så ja, det tager tid at få støvsuget. Jeg hænger også alt for meget her.
Jeg vil på safari, nå nej, det tør jeg ikke. Men så en tur til Himmelbjerget da. Eller bare køre en tur. Noget må der ske.
Klip klappere, nej, det er ikke sundhedsandalerne. Det var nogle, der kom frem lige efter krigen.
Klip klap, sagde de, når man gik. Klip klap. Smart !!!
Men mine vinterstøvler med træbund var forfærdelige. Jeg slog først sne af dem, når jeg var ved at vælte.
Jeg husker nogen med træbund og høje hæle, er det dem du mener? De sagde også klip klap.
Og så kan jeg huske, at jeg havde set sådan en smart rød højhælet sko. Forøvrigt mine første højhælede. Der var bare den hage ved det, at jeg skulle bruge dem et nr. større end jeg kunne købe dem. Selvfølgelig købte jeg dem, de skulle vel bare gåes til, ikke? For pokker mine tæer, det synes de ikke rigtig om. Men smart, jo, det var jeg.
Næe, he he, det var ikke med høje hæle, det var jo til børn. Der var rem omkring hælen. Jeg ville så gerne sige "klip klap", som naboens datter gjorde.
Nu, du siger røde sko. Det havde jeg også med en tårnhøj hæl på. Den var så høj, at jeg indså den gik ikke. Jeg kunne mærke, jeg sank i knæene, når jeg gik og det var mindre pænt. Jeg fik skomageren til at sætte andre hæle på. Tænk, at han kunne skaffe dem i helt samme farve. Jeg havde jo ikke råd til at kassere.
Den første gang jeg var til bal sad jeg på bænken hele aftenen. Næste gang tænkte jeg, det skal være lyv, så jeg dansede med en anden pige. Jeg gjorde det vist så godt, at jeg aldrig sad over en eneste gang mere. Nu havde jeg også gået til dans, så jeg kunne godt.
Neeej, hvor jeg praler, men det er sandt og hvor var det sjovt. Ingen var fulde. Vi havde det bare sjovt og der var varme i kakkelovnen om vinteren, den skulle man passe på ikke at støde ind i.
Sådan skulle vi kunne tale sammen på ældresagens debat, der hører det MÅSKE mere hjemme, men den debatform er ikke særlig god. Man kan ikke samtale. Her er rart, man kan korrigere, slette og man er sin egen herre. Af den grund kan jeg lide "NETDOKTOR". Jeg bruger alt for meget tid her. Hvem har en modgift.
Nå, men min samvittighed er bedre, jeg har fået vasket gulv og gjort nogle andre ting også.
Jeg fik da handlet lidt ind, og nu skal jeg om i drivhuset. Det har jeg ikke haft med at gøre før, så jeg har nok plantet lidt vildt.
Der er lavet lidt om hist og pist efter min mands død. Jeg har således sløjfet kompostbunkerne, og i stedet fået en varm krog med læ. Her har jeg tænkt der skulle være drueagurker og asier. De er parate i drivhuset, jeg venter kun på godt vejr.
Men - kan nogen af jer huske, hvor meget man ca. satte af sådan nogle planter. Jeg ved de kræver meget plads, og jeg tror også jeg har altfor mange planter.
Men jeg savner de gode gamle hjemmesyltede drueagurker og asierne.
Jeg har også tomater og slangeagurker, peber og chili.
Jeg har måske sat mig lidt for meget for, hvem ved. Men jeg kan jo altid hive planterne op igen.
Så blev jeg færdig med at plante i potter o.s.v.
Min ryg skriger - ja, det hører vist også med, ihvertfald for mit vedkommende.
Hvad mon vores forældrer og bedsteforældrer gjorde, hvis de havde ondt i ryggen?
Jeg har aldrig hørt dem omtale det som et problem. De kunne højst nævne noget med, at smerterne skyldtes vejret.
Jeg glæder mig til planterne begynder at sætte frugt. Jeg ville så gerne lave asier og agurker, som min mormor gjorde. Hun lavede også den dejligste picklis, jeg har aldrig glemt smagen og udseendet.
Jeg tror opskriften var i "Den grønne syltebog".
Der var altid travlt i mit hjem, med at sylte, henkoge og bage. Jeg gjorde det i de unge år, men af en eller anden årsag, holdt jeg op med det.
Mon nogen har set det medsendte link. De ler, men faktisk er det meget alvorligt. Det er så nemt at brække anklerne.
Hvordan kan man dog sætte modellerne til at gå med sko, som er umulige at gå i. Gad vide om de mener det er den eneste måde, deres tøj kan vække opmærksomhed på.
Ja, man funderer over mange ting, når man sådan "kigger rundt" i verden.
Ps. Jeg kiggede lige på billeder af "klip klapper". Nej, nej, nej, det er ikke "klip klapper". De var helt anderledes. Det er ikke engang dårlige efterligninger.
citat
De ældste træsko
Ved museumsinspektør
cand.mag. Bo Gregersen
Træsko kan spores tilbage til 1400-tallet, og det midtjyske område er hjertet i træskolandet.
”Halehoi! Her kommer jeg! Se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver dag på landevejen!” Og brødrene vendte sig om igen for at se hvad det var. ”Klods!” sagde de, ”det er jo en gammel træsko, som overstykket er gået af! Skal Kongedatterne også ha’ den!” ”Det skal hun!” sagde Klods-Hans; og brødrene lo….
citat slut
Ja, overstykket var væk og der var ingen gummisåler under træskoen, men der var remme over foden og rundt om hælen.
Se det er en rigtig klip klapper.
Kan du ikke beskrive de klip klapper lidt bedre?
Var det nogen af dem, der havde en strop mellem storetåen og den næste tå?
Var bunden af træ?
Med hensyn til umuligt fodtøj, var vi selv bedre, da vi var unge? Skulle vi ikke også have stilletter og lgn?
Jeg kan stadigvæk godt lide en sko eller støvle med høje hæle, desværre har jeg problemer med at få den af og på. Men tror i ikke jeg køber dem alligevel? Det kunne jo være, at jeg kom til igen, at kunne bøje og bukke mine ben igen, så foden kan komme i.
Ak ja, forfængeligheden længe leve.
Ja, Linette, jeg havde engang mange sko. Jeg kunne med lethed gå flere km. i høje hæle.
Nu kan jeg næsten ikke finde nogen mine fødder kan holde ud. Og de fejler endda intet som helst. Ikke engang en lille ligtorn er der. Så hvad tænker skofabrikanterne på.
Jeg er stadig forfængelig, men nu kan jeg ikke holde de høje hæle ud, min lænd, min lænd.
Kun, når jeg skal være fin tager jeg sko på med høje hæle, eller lidt høje hæle. Men for søren da, bare de var en smule bredere. Jeg har tænkt på om jeg skulle fjerne lilletåen, meeen, jeg betænker mig alligevel.
Hvem laver de sko til kunne jeg lide at vide.
Ikke til mennesker, tror jeg. De unge render rundt i en helt anden slags fodtøj. Købt i en sportsforretning.
Kun når de skal pyntes kommer de høje hæle frem. Eller det tror jeg da. Jeg ser kun mine børnebørn. hm hm.
ps. Jeg har beskrevet klip klappere på side 11. hvis ikke du skulle se det indlæg.
Kommentarer
Klipklapper – mener du dem, man også kaldte sundhedssandaler? De var af træ, og der var en bule i træsålen på tværs, under tæerne, og så var der bare en læderrem over forfoden.
Nej, det er nok ikke dem, du mener, for det lyder, som om ”dine” klipklapper var noget, du ikke måtte få, da du var barn.
Dem, jeg tænker på, kom frem i 60’erne, så vidt jeg husker. Det var i den periode, hvor hippie-tøj, så småt begyndte at komme frem. Jeg kan huske, at jeg havde batik-farvet en af min brors hvide undertrøjer, og så havde jeg slidte, afblegede cowboybukser på og sundhedssandaler. Nej, hvor var jeg smart – troede jeg!
Det var jeg sikkert også herhjemme i Danmark. Men jeg boede på et tidspunkt i Frankrig, og dér var pigerne langt mere feminine. Det tynde chiffon-tørklæde så man vist på den franske skuespillerinde Birgitte Bardot i begyndelsen, så vidt jeg husker.
Nå, men jeg kom anstigende i mit smarte outfit: batikfarvet, alt for stor undertrøje, slidte cowboybukser og sundhedssandaler. Neeej, hvor de gloede! I kan tro, at jeg fik de læggede nederdele, nylonstrømperne og de fikse sko med lidt hæl frem!
Det var mit bidrag til ”kan I huske?”
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Hvorfor tager det så lang tid at støvsuge? I må gætte tre gange, men jeg kan også afsløre svaret med det samme: jeg går for meget på Internettet i stedet for at passe rengøringen!
Jeg vil på safari, nå nej, det tør jeg ikke. Men så en tur til Himmelbjerget da. Eller bare køre en tur. Noget må der ske.
Klip klappere, nej, det er ikke sundhedsandalerne. Det var nogle, der kom frem lige efter krigen.
Klip klap, sagde de, når man gik. Klip klap. Smart !!!
Men mine vinterstøvler med træbund var forfærdelige. Jeg slog først sne af dem, når jeg var ved at vælte.
Og så kan jeg huske, at jeg havde set sådan en smart rød højhælet sko. Forøvrigt mine første højhælede. Der var bare den hage ved det, at jeg skulle bruge dem et nr. større end jeg kunne købe dem. Selvfølgelig købte jeg dem, de skulle vel bare gåes til, ikke? For pokker mine tæer, det synes de ikke rigtig om. Men smart, jo, det var jeg.
Nu, du siger røde sko. Det havde jeg også med en tårnhøj hæl på. Den var så høj, at jeg indså den gik ikke. Jeg kunne mærke, jeg sank i knæene, når jeg gik og det var mindre pænt. Jeg fik skomageren til at sætte andre hæle på. Tænk, at han kunne skaffe dem i helt samme farve. Jeg havde jo ikke råd til at kassere.
Den første gang jeg var til bal sad jeg på bænken hele aftenen. Næste gang tænkte jeg, det skal være lyv, så jeg dansede med en anden pige. Jeg gjorde det vist så godt, at jeg aldrig sad over en eneste gang mere. Nu havde jeg også gået til dans, så jeg kunne godt.
Neeej, hvor jeg praler, men det er sandt og hvor var det sjovt. Ingen var fulde. Vi havde det bare sjovt og der var varme i kakkelovnen om vinteren, den skulle man passe på ikke at støde ind i.
Sådan skulle vi kunne tale sammen på ældresagens debat, der hører det MÅSKE mere hjemme, men den debatform er ikke særlig god. Man kan ikke samtale. Her er rart, man kan korrigere, slette og man er sin egen herre. Af den grund kan jeg lide "NETDOKTOR". Jeg bruger alt for meget tid her. Hvem har en modgift.
Nå, men min samvittighed er bedre, jeg har fået vasket gulv og gjort nogle andre ting også.
http://www.youtube.com/watch?v=8pY4-38M0tY
Der er lavet lidt om hist og pist efter min mands død. Jeg har således sløjfet kompostbunkerne, og i stedet fået en varm krog med læ. Her har jeg tænkt der skulle være drueagurker og asier. De er parate i drivhuset, jeg venter kun på godt vejr.
Men - kan nogen af jer huske, hvor meget man ca. satte af sådan nogle planter. Jeg ved de kræver meget plads, og jeg tror også jeg har altfor mange planter.
Men jeg savner de gode gamle hjemmesyltede drueagurker og asierne.
Jeg har også tomater og slangeagurker, peber og chili.
Jeg har måske sat mig lidt for meget for, hvem ved. Men jeg kan jo altid hive planterne op igen.
Min ryg skriger - ja, det hører vist også med, ihvertfald for mit vedkommende.
Hvad mon vores forældrer og bedsteforældrer gjorde, hvis de havde ondt i ryggen?
Jeg har aldrig hørt dem omtale det som et problem. De kunne højst nævne noget med, at smerterne skyldtes vejret.
Jeg glæder mig til planterne begynder at sætte frugt. Jeg ville så gerne lave asier og agurker, som min mormor gjorde. Hun lavede også den dejligste picklis, jeg har aldrig glemt smagen og udseendet.
Jeg tror opskriften var i "Den grønne syltebog".
Der var altid travlt i mit hjem, med at sylte, henkoge og bage. Jeg gjorde det i de unge år, men af en eller anden årsag, holdt jeg op med det.
Hvordan kan man dog sætte modellerne til at gå med sko, som er umulige at gå i. Gad vide om de mener det er den eneste måde, deres tøj kan vække opmærksomhed på.
Ja, man funderer over mange ting, når man sådan "kigger rundt" i verden.
Ps. Jeg kiggede lige på billeder af "klip klapper". Nej, nej, nej, det er ikke "klip klapper". De var helt anderledes. Det er ikke engang dårlige efterligninger.
citat
De ældste træsko
Ved museumsinspektør
cand.mag. Bo Gregersen
Træsko kan spores tilbage til 1400-tallet, og det midtjyske område er hjertet i træskolandet.
”Halehoi! Her kommer jeg! Se, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver dag på landevejen!” Og brødrene vendte sig om igen for at se hvad det var. ”Klods!” sagde de, ”det er jo en gammel træsko, som overstykket er gået af! Skal Kongedatterne også ha’ den!” ”Det skal hun!” sagde Klods-Hans; og brødrene lo….
citat slut
Ja, overstykket var væk og der var ingen gummisåler under træskoen, men der var remme over foden og rundt om hælen.
Se det er en rigtig klip klapper.
Var det nogen af dem, der havde en strop mellem storetåen og den næste tå?
Var bunden af træ?
Med hensyn til umuligt fodtøj, var vi selv bedre, da vi var unge? Skulle vi ikke også have stilletter og lgn?
Jeg kan stadigvæk godt lide en sko eller støvle med høje hæle, desværre har jeg problemer med at få den af og på. Men tror i ikke jeg køber dem alligevel? Det kunne jo være, at jeg kom til igen, at kunne bøje og bukke mine ben igen, så foden kan komme i.
Ak ja, forfængeligheden længe leve.
Nu kan jeg næsten ikke finde nogen mine fødder kan holde ud. Og de fejler endda intet som helst. Ikke engang en lille ligtorn er der. Så hvad tænker skofabrikanterne på.
Jeg er stadig forfængelig, men nu kan jeg ikke holde de høje hæle ud, min lænd, min lænd.
Kun, når jeg skal være fin tager jeg sko på med høje hæle, eller lidt høje hæle. Men for søren da, bare de var en smule bredere. Jeg har tænkt på om jeg skulle fjerne lilletåen, meeen, jeg betænker mig alligevel.
Hvem laver de sko til kunne jeg lide at vide.
Ikke til mennesker, tror jeg. De unge render rundt i en helt anden slags fodtøj. Købt i en sportsforretning.
Kun når de skal pyntes kommer de høje hæle frem. Eller det tror jeg da. Jeg ser kun mine børnebørn. hm hm.
ps. Jeg har beskrevet klip klappere på side 11. hvis ikke du skulle se det indlæg.