Tilbagevendende depressioner?

Helle8

Kære Helene
Dissociering må betyde noget med at man ikke er sammen med sig selv, ja det kan jeg godt følge, især som jeg beskriver hvordan jeg har haft det de seneste dage. Jeg er glad på dine vegne over at du kan nå stjernerne og har fanget et par stykker, jeg får vel så ’lidt stjernestøv’, tak for det.
Nyt om Body-sds, jeg har været til infoaften, så jeg véd lidt mere. De fortalte at de arbejder med vejrtrækning og lymfesystemet som er kroppens skraldespand, koblingen mellem knogler og muskler – er det den kobling vi mangler, når der bliver trådt samtidig på speeder og bremser(?), de spørger til kost og selvfølgelig hvordan man har det, man skal føle sig tryg ved behandleren og vælger selv hvor meget man vil fortælle. Desuden er maven følelsernes hjerne. De tog sig også af scoliose, sports- og trafikskader. Aftenens fortæller havde selv haft krigstraumer og følte at han bar en 50kg. sæk på skuldrene, det kunne man slet ikke se på ham, pæn rank holdning, hans venner spurgte ham om han var blevet højere. Jeg fik det indtryk at det er en holistisk behandling, hvis man selv vil. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
I dag har jeg det bedre, men jeg tror ikke jeg har følelserne med, jeg lægger afstand til det hele, så når det kommer til stykket er det kun mit gamle ufuldstændige mig.
Forleden talte nogen om netværk; pr definition har jeg et finmasket et af slagsen men alligevel ikke, fordi det er så svært at sige til, eller fra for den sags skyld, på alle punkter. Jeg har en ’klar dig selv’ stemme, som ikke altid er realistisk mht. praktiske opgaver, selvom jeg godt kan lide at løse nogle håndværksmæssige opgaver, får jeg det som regel ikke gjort, fordi jeg mangler resurserne. Når det kommer til terapeutisk hjælp, ja så får jeg den faktisk, fordi jeg betaler mig fra det. Nogen siger at ens hjem ser ud som man har det indeni, jeg har mange hængepartier og ting der ikke virker optimalt, de venter nok på at jeg bliver rigtigt mig, sådan for alvor. KH Helle8

Helene2

Kære Helle

Der er jo ikke mærkeligt, at du lægger afstand til det hele og ikke har følelserne med (ialtfald ikke hele tiden) og mærker dig selv, som du plejer at gøre det. Én ting er at få en større intellektuel forståelse af nogle ting, noget helt andet er at få den dybere følelsesmæssige forståelse. Man er nødt til at have nogle pauser fra følelserne indimellem, så man kan få lidt ro på.

Ja, man kan sige, at dissociering handler om at være adskilt fra sig selv. Det kan så være i forskellig grad og sikkert vise sig på forskellige måder. Der er ialtfald stor forskel på, hvordan jeg havde det for 7 år siden, inden jeg startede i terapi og den måde, jeg har det på nu. Dog er jeg stadigt dissocieret i den forstand, at jeg ikke er kommet tilbage til min krop endnu og derfor ikke har nogen 'rigtig' hukommelse.

Det lyder interessant med body-sds. Jeg har aldrig før hørt om koblingen mellem knogler og muskler og vil ikke umiddelbart tro, at det har noget med PTSD at gøre (at træde på speeder og bremser samtidigt). Det jeg hæftede mig ved, da jeg på hjemmesiden læste om body-sds, var, at der ikke stod noget om nogen psykologisk/psykoterapeutisk uddannelse og det gør mig skeptisk. Man skal (efter min overbevisning) ikke begynde at arbejde med andre menneskers traumer, hvis ikke man har den nødvendige uddannelse indenfor det område.

Ja, jeg mener bestemt også, at der er noget om, at éns hjem f.eks. afspejler det indre.
Det er lidt sjovt… inden jeg startede i terapi, havde jeg ret heftige farver (mørk svensk rød i stuen, himmelblå i køkkenet, mørk blommefarvet i soveværelset o.s.v.), samt jeg havde nogle ret tunge, mørke fyrretræsmøbler. Mit hjem var min hule, jeg kunne putte mig i. Gradvist i takt med min indre forandring ændrede min stil sig fuldstændigt. I dag har jeg næsten hvide vægge overalt (meget svagt lysegrønne i stue og køkken og meget svag lyserød i soveværelset) og lyse, lette og hvide møbler. Noget jeg tidligere ville have forsvoret kunne ske. Før i tiden fandt jeg den boligindretning kold og upersonlig men her er dejligt og hyggeligt :-)

Kærlig hilsen Helene

Helle8

Kære Helene
Efter jeg havde skrevet i går, fik jeg det lidt skidt, jeg blev bekymret for en anden person; det var vel både godt og skidt, jeg tænkte at jeg måtte koncentrere mig om mit eget befindende, nogle gange hjælper det ellers til at glemme sig selv. I dag har jeg det underligt, lidt urolig, synes jeg har brug for oceaner af tid for mig selv, men det vil ikke hjælpe, jeg kan jo ikke bare tænke mig ud af sådan en krise, hvis man kunne, tror jeg at mange ville sidde konstant i tænkeboks. Nå vi har jo terapeuterne for det samme. Som det er for tiden ville jeg ønske lidt mere intens, hyppigere terapi, men det kan være det så ville gå for stærkt. 200 i timen derudaf.
Mere Body-sds; det med koblingen var egentlig bare lidt for sjov. Det er en meget ’dyb’ massageform, tager ikke blot på overfladen der hvor ’vindrueklase’ spændingerne sidder. Jeg fik det indtryk at - skal vi sige, de kan løsne traumer fra - der hvor de måtte have sat sig i kroppen? – Jeg véd ikke lige om det er udtrykket, det er altid noget, at jeg selv véd hvad jeg mener. De har, så vidt jeg forstod, ikke psykologi eller andet, de kender dog det med højre og venstre side som du tidligere udtrykte det. De lærer at se på kroppen hvor ’skoen trykker’, og hvad f.eks. smerter eller ar et sted, kan betyde for det sted som det ’spejler’, på linie med princippet i zoneterapi. Med de oplysninger, må være op til en selv om man tør vove pelsen.
Når vi taler om boligindretning og tøj for den sags skyld, tænker jeg på en med spræl i, der var til fest og farver, men hun fortalte at der kun var sort tøj i hendes garderobe. Jeg har observeret at dem der har det skidt med sig selv går i sort, det kan selvfølgelig også bare være for at slanke figuren. For mig tror jeg det er modsat, at når jeg ikke er til fest og farver på den måde, har jeg brug for spræl i tøjet, det påvirker mit humør i positiv retning og giver et godt signal, men hvis jeg har det skidt, dårligt, kan det tit afspejle sig i påklædningen, det gør nu heller ingen forskel for mig, så kommer jeg alligevel ikke ud. Man kan f.eks. også se på øjnene om et menneske har det godt. Jeg kan godt lide at putte i en hule, nede under dynen om aftenen, men mine møbler er lyse og lette, med det jeg véd nu, tror jeg at mørke og tunge møbler ville have tynget mig endnu mere ned, hvor ville jeg så være henne i dag – på den lukkede?
Du er nået langt med at finde tilbage i din krop; og jeg blev glad på dine vegne, da du beskrev dit hjem. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Endelig en dag med lidt ro på, der var ellers noget vigtigt jeg ville have ordnet i byen, men jeg tog en hjemmedag så jeg fik has på nogle andre ½ år! gamle hængepartier, den udeblevne energi kan ofte skyldes bare det at tænke på hvad der ligger og venter på at energien viser sig, en ond skrue. Nå men lige nu er det ok, selvom det er weekend.
Jeg benyttede den gode tilstand til at læse lidt på dine links, jeg kan stadig alt for godt kende det der beskrives, jeg vender stadig tilbage og fordøjer lidt mere inden evt. kommentarer, det ligger jo i baghovedet så det kan da godt være vi har været omkring emnerne; der kommer sikkert mere ud af dem på et tidspunkt.
Når jeg skriver, tænker jeg på hvordan jeg vil formulere mig, underbevidsheden kører videre med en anden tanke og så må jeg besutte om jeg vil skrive det første eller ændre, slette og flette noget mere ind; jeg bliver distraheret af mig selv.
Åh, så skete der lige noget jeg blev ked af, jeg skulle hilse og sige at det også binder energi når jeg ikke véd hvor jeg kan placere følelserne rigtigt. Desuden kom jeg i tanke om at jeg havde lavet en brøler, bagefter fandt jeg ud af at der ikke var sket noget ved det, men indtil da, kunne jeg ikke holde mig selv ud. Jeg var nødt til at rette op på tingene og skrive tankerne ned for at få en rolig nat. KH Helle8

Her fik I tre uger af mit liv i krise, jeg håber du finder indlægget hvis det er relevant for dig. Jeg har ikke lagt tråden død, jeg vil stadig skrive hvis der er noget relevant for emnet. Tak til Helene som hjalp mig igennem hertil. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Tænk så lige idag taler de om følelser i radioen; forskel på hvordan mænd og kvinder viser dem eller ej... Se en tude film, før havde jeg heller ikke brug for lommetørklæder, 'Borte med Blæsten'. Jeg véd ikke hvordan jeg ville reagere idag. KH Helle8

Helene2

Kære Helle

Jeg er lige blevet 'lidt stille'. Energien er noget nede for tiden, for der sker temmelig meget mentalt.

Negative følelser binder energi og dræner én. Positive følelser frigører energi. Det er derfor, man skal forsøge at undgå mennesker og omstændigheder, der påvirker én negativt.
Men når skaden er sket, så skal det negative jo også ud igen, så det ikke bliver inde i systemet og laver ravage. Derved bliver der lavet plads til, at man kan fylde noget positivt ind.

Det er godt at få åbnet for følelserne. Min terapeut anbefalede mig at se film, der triggede de følelser, jeg havde det svært med. I perioder kunne det være action-film og i andre perioder kunne det være komedier og andre gange kærlighedsdramaer. Jeg fulgte nu ikke rådet, fordi jeg ikke kunne arbejde med det på den måde, men idéen er god nok.

Det var vist alt for nu. Der er nok nogle ting, jeg ikke har fået svaret på, men mon ikke vi så kommer tilbage til dem :-)

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak for at du ville fortælle hvordan du selv har det. Du skal selvfølgelig tage dig den tid du behøver, jeg troede måske du havde travlt på andre områder, jeg har indtryk af at du er flittig. Du kommer bare på banen når du har overskud til det. Det er rigtigt at vi har nogle ting at vende tilbage til, et par løse tråde, det gør vi så når tiden er til det.
At se film er jeg også blevet foreslået, rigtig at det kan give plads til at følelserne kommer ud, jeg bruger det mest når jeg har brug for at slappe af og tænke på noget andet, måske skulle jeg gøre det i aften.
Jeg synes det stadig er relevant at fortælle hvordan det hele tiden går op og ned for mig, jeg tror det er normalt i min tilstand, dermed også for andre som læser med og genkender sig selv.
Jeg lagde op til pause i tråden, jeg syntes nemlig lige det gik så fint, nu har jeg det bare elendigt, mit helbred driller også. Det kan være udløst af at jeg fik et par breve – som jeg ikke tør åbne, tænk hvis det er noget jeg skal forholde mig til, det orker jeg bare ikke nu - eller negative svar, hvorfor – fordi den uhyggelige sandhed vel er at det synliggør usynligheden. ’Det er lige meget hvad vi skriver til hende, hun eksisterer ikke i virkeligheden.’ KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Så fik jeg endnu et par rørende tilbagemelding fra en af de nærmeste. Som jeg kunne forvente kan de ikke læse mellem linierne hvordan jeg faktisk har det indeni, men der kom nogle positive vinkler og praktiske forslag på andre områder. Jeg fik igen den der ’det fortjener jeg ikke’ fornemmelse men JO, jeg gør, nedenunder ligger stædigheden som jeg kan handle med, så der nogle gange kan ske noget.
Det tog mig fire timer at spise aftensmad mens jeg tyggede på at svare. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg kun var rørt eller der også var andre følelser - sorg som vi har nævnt. Jeg tror mest det handler om den umulige situation som det ser ud i familie sammenhæng, under overfladen, men i virkeligheden lige nu. Jeg synes jeg skal klare alle ærterne, selvom jeg godt véd, det ikke forholder sig sådan.
Terapeuten ville sige at jeg kom i kontakt med omsorgssvigt. Så er der jo noget med at tage ansvar for sig selv, jeg kan bare ikke finde redskaberne frem endnu; er det riven eller hakkejernet jeg skal bruge, jeg fristes til at tro jeg fik brugt skuffejernet.
Hvad ville det for resten sige at tage ansvar for mig selv; jeg kunne simpelthen ikke finde sammenhængen i det terapeuten illustrerede for mig før sidst, hvor jeg kunne se det i mit nye perspektiv. Når jeg kommer i kontakt med en oprindelig følelse som omsorgssvigt, må jeg mange gange trøste mig selv og sige at det ikke sker igen, indtil jeg faktisk kan ændre handling og ’afkode’ det negative der er sket; giver det mening – i hvert fald for mig.
Hvordan det går i dag kan jeg ikke finde ud af at svare på endnu.
Nå, jeg fik åbnet brevene og det var heldigvis ikke farligt.
Senere fik jeg lidt ro på, troede jeg indtil jeg kom ind i hulen, den kværnede i flere lag, det mindes jeg ikke at have oplevet før, jeg måtte tage en øl for at slappe af. De seneste dage har jeg fået lidt mindre b-vitamin end ellers, det hjælper øl også på.
KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Nå, hvordan går det så I dag – jeg fik ikke så meget søvn, det kan jeg underligt nok ikke mærke endnu. Jeg er bare i det stille eftertænksomme hjørne. Jeg fik faktisk ordnet nogle vigtige ærinder som ellers kunne have ventet en hel uge, rart at få det fra hånden.
Et enkelt spørgsmål til ventekassen: Er det kun mig som har svært ved at kende selv gode venner på gaden? Tit tænker jeg ’Er det… eller er det ikke', det ender som regel med at den anden kommer hen til mig. KH Helle8