Tilbagevendende depressioner?

Helle8

Kære Helene
Nå, det er weekend og efter nogle dage hvor jeg har haft det godt, er det slut. Nu har jeg det som jeg plejer, fysisk sløj og det påvirker psyken. ’Åh nej, nu igen’. Jeg har fundet grundene; først hvad blev jeg sløj af – og hvad der kunne være årsagen til det psykiske? Nedenunder ligger tanker om hvad de andre tænker. Det er forfærdeligt at være så følsom, sart og ’behagesyg’ det rører ved mindreværd. Det er altid noget at jeg kan finde ind i mig selv og få et ærligt svar jeg kan arbejde videre med. Jeg har vidst været her før igen, igen og mange flere gange. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Ja, dér hvor du er nu, hvor det handler om det manglende selvværd,har du nok været mange gange før. Og så alligevel ikke, for nu er du der med en en ny viden og en ny forståelse og noget hjælp udefra, som du ikke har haft før. D.v.s. at du har fået flere ressourcer end tidligere til at klare nedturen med. Derfor er der stor sandsynlighed for, at du vil opleve den anderledes, end du tidligere har gjort og at den måske ikke bliver så langvarig og altomfattende.

Det er jo også rigtigt stort, at du nu kan finde ind i dig selv og få et ærligt svar, som du kan arbejde videre med.

Dit dårlige selvværd er skabt af andre mennesker. D.v.s. du ser ikke et realistisk billede af dig selv som den fantastiske person, du virkeligt er inderst inde.
Hvis du stiller dig og kigger dig i spejlet og fortæller dig selv, at du ikke er noget værd, er dum, grim, mindreværd end andre o.s.v., så er det den måde, du selv og andre kommer til at opfatte dig på. Det er klart, at det vil ødelægge din energi, glæde og selvværd totalt.
Hvis du stiller dig og kigger dig i spejlet og fortæller dig selv, at du er værdifuld og i virkeligheden er en kærlig, gavmild, omsorgsfuld, levende, givende, glad person, så vil det blive den måde, du efterhånden kommer til at opfatte dig selv på. Din energi, din glæde og dit selvværd vil vokse.

Andre mennesker fungerer også som vores spejlbilleder, så det fungerer på samme måde, om det er et spejl eller et andet menneske, du står overfor. Så lad være med at spejle dig i negative mennesker. Det forvrænger dit billede af dig selv.

At opbygge sit selvværd er en lang proces. Jo mere du kan finde følelser af glæde, taknemmelighed og medfølelse, desto bedre rustet er du til at klare den.

Man kan efter min bedste overbevisning ikke sige, at nogen er mindre værd end andre. Så skulle nogen også være mere værd end andre. Det er for ulogisk, den måde kan man ikke værdisætte mennesker på. Vi er alle unikke og har en værdi i kraft af, at vi er lige præcist de mennesker vi er. Hvis ikke vi selv kan se det, er vi blinde. Hvis andre ikke kan se det, kan det selvfølgeligt være fordi, de er blinde men mere sandsynligt er det fordi, vi ikke viser dem det tydeligt nok.


KH Helene

Helle8

Kære Helene
I går ville jeg have skrevet lidt mere, men blev pludselig så træt at jeg måtte slutte og i dag sov jeg næsten væk. Det er irriterende at have det så ustabilt. Jeg har haft et trykket ribben og var i søvnunderskud men alligevel. Jeg må nok vende tilbage til dit svar. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Nedtur, den må stoppes. Jeg tror faktisk at jeg var rigtigt syg og ikke bare det sædvanlige, for mig er det svært at skelne, når jeg næsten altid er sløj, immunforsvaret er jo - siger man nede eller oppe at køre, når det er næsten kronisk belastet(?). Når jeg har det dårligt får jeg det også skidt, så kan jeg tænke nok så meget på at det bliver bedre. I virkeligheden skal bøtten også vendes, jeg er sløj pga. traumerne og hvad de har gjort ved psyken.
Hvor har jeg mange gange tænkt at den nye dag er en mulighed for at begynde forfra og her er jeg igen. Jeg vil prøve dit forslag med at sige positive ord om mig selv; jeg er godt opmærksom på mekanismen, plejer at stoppe mine egne tanker, eller andres ord når der kommer noget negativt, men jeg vil tage den et eller flere trin højere op. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Ja, det kan være svært at skelne, når man er kronisk belastet.

Du er i gang med et terapiforløb og det vil få nogle følelser og reaktioner frem, der minder om depressionen. Men det er en del af en 'udrensnings-proces'. Alt det gamle skidt skal nødvendigvis ud af systemet og det gør ondt.
Ja, bøtten skal vendes og det kan man selv hjælpe med til, men ubehaget ved at konfrontere de gamle følelser, undgår man ikke. Ligesom hvis man har en dårlig tand, der har skabt en tandbyld. Hvis man vil have det bedre, går man til tandlægen. Når han begynder at rokke lidt med tanden, så går der hul på tandbylden og hele processen kan gøre ondt. Men det er en forudsætning for helingen.

Derfor er løsningen ikke at blokere og stoppe tankerne og følelserne, når der kommer noget negativt frem. Løsningen er at lytte til det tankerne fortæller én, mærke hvordan man virkeligt har det dybt inde, prøve at forstå sig selv og have omsorg for sig selv.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Senere i går kunne jeg igen ikke finde mig selv. Der skete et par øv ting, det har ingen brug for. Mit ’mantra’ jeg siger for at have det godt, holdt ikke så længe. Heldigvis skete der også lidt godt.
Først jeg læste dit svar tænkte jeg at det her var anderledes, at jeg misforstod det eller ikke kunne undgå endnu en depression?
Jeg skrev nok lidt underforstået om de ord man tænker eller siger om sig selv, som påvirker en i positiv eller negativ retning, det er selvfølgelig de sidste jeg prøver at undgå, på linie med det du skrev om at sige noget godt til sit spejlbillede. Nu spørger jeg mig selv om det jeg udtrykker, er forståeligt?
At konfronteres med gamle følelser lyder som noget jeg vil gøre sammen med terapeuten, de dukker selvfølgelig op på vilkårlige tidspunkter, når jeg er i situationer som minder om det tidligere, jeg er ikke så bevidst lige om det, det er nok der jeg kan bruge puden til at beskytte mig? KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Det er godt, du spørger: Der kan nok være nogle misforståelser indimellem, for jeg forstår ikke altid helt, det du skriver. Det kan være svært at opfatte et underforstået budskab, for på trods af lighederne opfatter og oplever man ofte tingene forskelligt.

Man kan ikke undgå nedture, når man er i en bearbejdelsesproces. Det kan du jo så forstå sådan, at du ikke kan undgå endnu en depression.
Alligevel er der for mig en stor forskel. Jeg opfatter ordet 'depression' som en betegnelse for et symptom, som en fastlåst tilstand, hvor man først og fremmest mangler håb om og tro på, at noget kan blive bedre.
Når man arbejder med årsagerne til depressionen, så kan de samme følelser komme igen men denne gang er der trods alt bevægelse i dem, fordi behandlingen skaber håb om og tro på bedring og forandring. Selve behandlingen er jo en del af bevægelsen ud af den fastlåste tilstand.

Efterhånden vil man gøre sig den erfaring, at man får nogle nedture, men de følges altid af en optur. Og opturene følges altid af en nedtur. Men efterhånden som man kommer længere i behandlingen, bliver nedturene af kortere varighed og mindre intense. Man begynder at få den erfaring, at det det ikke er jordens undergang og at man vil rejse sig igen.

At blive konfronteret med gamle følelser er ikke noget, man kan vælge kun skal ske, når man er sammen med sin terapeut. I terapien bliver der åbnet for nogle ting, der arbejder videre, når du tager hjem fra terapien. Jo mere åben, du kan være for at lytte til de ting, der kommer frem også når du er alene, desto større udbytte vil du kunne få af terapien.

Det kan være rigtigt svært, når de gamle følelser popper op. Det kan give angst og depressive følelser, man skal lære at udholde. Det er også derfor, det er så vigtigt, at man har en god terapeut, der kan hjælpe én til at klare det. Men det gamle skidt skal ud af systemet, før man kan få det godt. Og undervejs i den proces er det rigtigt vigtigt, at man kan give sig selv mest mulig tryghed, trøst, omsorg og forståelse.
Så det er rigtigt godt, at du har din pude. Jeg havde en gammel tøjhund ;-)


KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak for dit svar og tålmodighed, du må endelig spørge når der er noget du gerne vil være sikker på; det skal jo også kunne forstås af dem som læser med. Her skulle de gerne få et billede af andet end den uforståelige indforståethed.
Det du beskriver nu, er jeg helt enig med dig i, jeg tror også jeg giver et indtryk af at det går op og ned når jeg fortæller, om end lidt ukonkret, hvad der sker, det kan være godt eller skidt, og hvordan jeg har det. Jeg er heller ikke i tvivl om hvornår der er tale om en depression, det mærker jeg meget tydeligt, jeg får dog hurtigt et advarselssignal om at den kunne være på vej, jeg er åbenbart sart på det område.
Den proces med at få de gamle følelser ud, er jeg kun lige begyndt på. Det virker mest som om jeg godt forstår hvad der ligger i det, men ikke mærker det rigtigt endnu, eller er det omvendt? Tak til pude og tøjdyr, jeg har begge dele.
Midt i noget andet befandt jeg mig pludselig i en boble hvor min identitetskrise tog lidt over, jeg fik en fornemmelse af ondt i maven. Jeg gjorde noget for at det negative fra i går blev vendt til at være mere positivt og det ser heldigvis ud til at det lykkedes.
KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Jeg kan ikke se, hvornår der er noget, jeg misforstår, så det er nok nemmere, hvis du gør mig opmærksom på det. Men det er klart, at det er bedst at undgå det indforståede og fortælle så klart som muligt, hvordan du har det.

Da jeg røg ind i denne proces, blussede min gamle depression tilsyneladende op sideløbende med, at erindringen om barndommen, traumerne og følelserne kom frem. Ikke så mærkeligt, for der var sandt at sige god grund til at være ked af det. Men der er stor forskel på en depression og en naturlig sorgproces. Det hjalp mig meget at skrive dagbog om alt det, der kom frem.

Problematikken omkring identitet er helt naturlig, når man begynder at arbejde med sig selv. Det tager tid at finde ud af, hvem man egentligt selv er, når man aldrig har lært sig selv at kende!

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Hvor er du hurtig, vi har fået ’talt’ meget i dag, natten tager jeg lige til hjælp, af en eller anden grund er jeg frisk nu.
Jeg synes det går meget godt med at du forstår mig, jeg tror kun det er anden gang, jeg har været nødt til at spørge hvad du mener. Eventuelle ubesvarede spørgsmål dukker op på et senere tidspunkt.
Jeg synes selv jeg er meget ærlig med hvordan jeg har det, men kunne nogle gange godt bruge flere beskrivende ord; min iagttagelse om det, er at åbne personer siger mere også skriftligt, lukkede fatter sig i korthed. Den vågne vil dog have bemærket forskel i længden af mine indlæg (dette er nr. 100) når vi har en dialog, det giver altid flere tanker som kan være uddybende, det er gavnligt for min proces for jeg får gravet dybere, sådan føler jeg det lige nu. Det kan være af hensyn til anonymiteten når jeg ikke fortæller i detaljer om hvad der påvirker mit humør.
Pude og tøjdyr har for mig forskellige funktioner, en håndfuld af sidstnævnte tænker jeg giver mig tryghed og hjælper mig til at huske - på linie med at binde en sløjfe om lillefingeren - et par, for mig, nødvendige ritualer som ikke er tvangs- men trangsbestemt. Desuden en tanke om at genvinde et eller andet jeg ikke fik som barn, måske også tryghed på et tidspunkt hvor jeg ikke havde den. KH Helle8