Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Computeren havde godt af en pause et par dage, her er jeg på banen igen.
Jeg faldt igen over en artikel i et gammelt dameblad, en ung piges historie om seksuelle overgreb i barndommen bliver fortalt. Hendes erindring om overfaldene kommer frem, da hun møder krænkeren, hun var ’ude af kroppen’ når det skete. Hun får stadig flash backs som dukker op hvornår som helst. Der bliver omtalt en antologi som hedder ’Livslange Tilløb’ som kunne hentes ned fra nettet, jeg har endnu ikke set om den stadig ligger på www.servicestyrelsen.dk men de har i hvert fald også mange nyttige informationer. KH Helle8
Der opstod lige et problem jeg ikke har prøvet at løse før, men det var heldigvis hurtigt klaret, for jeg vidste hvor jeg kunne henvende mig og den person jeg ringede til havde tid til at hjælpe. Jeg hader den slags problemer, de kan tage oceaner af tid, hvis man ikke kan overføre erfaring fra en gang til en anden.
Der er rigtig mange områder som man er nødt til at undersøge fra gang til gang hvor man kan henvende sig, der bliver hele tiden ændret procedure mange steder, det kan ellers være frustrerende.
Spændingerne er næsten kroniske i hvert fald for tiden, men jeg har ikke hovedpine, jeg håber at komme noget videre i morgen. KH Helle8
Spændingerne er der stadig, terapeuten siger at det er undertrykt vrede og at følelsen ikke bare ville komme ud, med afslapnings teknikken; jeg har fået til opgave at skrive nogle situationer eller episoder ned som fremkalder vrede for mig, så må vi se om det virker anderledes end de andre gange hvor fokus drejede sig om at mærke vreden, ’floskel’: det er virkelig en svær størrelse, når jeg ikke mærker den. KH Helle8
Nu siger min fornemmelse mig, at det negative der tidligere var, da jeg mærkede mig selv, var den vrede som jeg ellers ikke mærker, det er underligt for mig, men jeg har trods alt troet at jeg ville få svar på det før eller siden. Vreden er der altså, men jeg har brug for hjælp til at definere og finde den. KH Helle8
Beklager, at jeg ikke har fået svaret så længe.
Jeg synes, det lyder godt, at du og din terapeut nu har taget fat på at arbejde med den forsvundne vrede på en mere struktureret måde eller intellektuel måde. Når noget er så undertrykt, kommer det ikke bare frem af sig selv – så skal man virkeligt arbejde målrettet og konkret for at finde det.
Jeg ved ikke, om du har brug for det, men nogle ledetråde til vreden, kan være situationer:
- hvor du har kunnet blive vred på andres vegne
- hvor du på egne eller andres vegne har oplevet svigt, grænseoverskridelser eller krænkelser
- hvor andre misbruger deres magt
- hvor nogen er ondskabsfulde
- hvor du føler dig magtesløs og stresset
- hvor du føler dig angst, nedvurderet, umyndiggjort, overset, ignoreret, latterliggjort, ikke-forstået etc.
- hvor du dybest set ikke finder andres adfærd og handlinger ok
- hvor du undskylder, forklarer, berettiger og tilgiver andres adfærd og handlinger
- hvor du føler dig forpligtet til at forstå andre
- hvor du føler skyld og skam
- hvor du føler dig såret og ked af det
- hvor du føler dig tom for følelser
- og selvfølgeligt situationer hvor du er bange for at sige fra af hensyn til konsekvenserne
Har du søskende? Hvis du tænker langt nok tilbage, vil du sikkert kunne komme i tanke om, at du faktisk har været meget vred. Søskende er rigtigt gode til at trigge vrede.
Da jeg arbejdede med at finde vreden, kunne jeg ikke komme i nærheden af den, fordi den var koblet så meget sammen med angst/frygt. Når man begynder at åbne sig for en fortrængt følelse, så følger der en masse underliggende følelser med op til overfladen.
Så måske er det faktisk ikke vreden, der i sig selv er problemet. Det kan være de følelser, der ligger 'nedenunder' vreden. Det kan betyde, at du først bliver i stand til at mærke vrede, når du også er klar til at mærke, hvad du var vred over og at du også var rigtigt ked af det.
I indlægget d. 17.06. spurgte du, om jeg reagerer fysisk på følelsen som f.eks. at stampe i gulvet eller banke i bordet. Det har jeg absolut ikke kunne og nu har jeg ikke brug for det længere.
Hvis jeg tidligere i processen prøvede noget af den slags, røg jeg ind i decideret rædsel. Engang gav jeg mig selv lov til at reagere ved at kaste en kaffekop i gulvet, så den smadrede, hvad der bevirkede, at jeg nærmest gik i chok. Min reaktion var, at jeg græd i stride strømme, når jeg følte raseri og had, for disse følelser havde altid låst mig fast i afmagt og gjorde det stadigt. Det var barndommens magtesløse vrede.
Nutidens vrede viser sig helt anderledes, fordi jeg har fået skabt stærke grænser og ikke har lyst til og ikke længere har brug for at hidse mig op. Jeg mærker ikke en brusen af vrede gennem kroppen, men jeg mærker min grænse, som noget indeni der bliver 'hårdt'. Dernæst finder jeg ud af, hvordan jeg kan afreagere det på en hensigtsmæssig måde med respekt og forståelse for både mig selv og andre. Her hjælper det så også, at jeg ikke længere omgås mennesker, der gør mig vred, så det er sjældent, at nogen (udover politikerne) kan vække min vrede.
M.h.t. tilgivelse: Ofte er tilgivelse kun et ord, der betyder, at man skubber krænkelsen fra sig, så alt kan fortsætte på samme måde som hidtil. Sand tilgivelse fordrer, at man først mærker, at man er vred og såret over det, der er sket. Dernæst at man lader handlingen få konsekvenser, så man har dels har markeret sig og dels har prøvet at hindre, at noget lignende sker igen. Og endeligt at man så slipper krænkethedsfølelsen, fordi man kan slappe af, når man på den måde har fået afsluttet situationen.
Så jeg tillader mig at tvivle på, om du er god til at tilgive, når du ikke er i stand til at mærke dine følelser (herunder din vrede). Jeg gætter på, at du derimod er rigtigt god til at lade tingene passere og lægge låg på og så kalder det tilgivelse. Under det låg gemmer der sig formentligt en pæn sjat vrede.
Det var vist svar på det hele.
KH Helene
Det gør ikke noget, du svarer selvfølgelig bare når du har lyst til det og det er godt at høre fra dig, du kunne også være syg eller på ferie, det er den sæson.
Tak for alle forslagene, de skal nok komme i brug. Som jeg tidligere har skrevet bliver jeg ked af det i stedet for vred, jeg har tit oplevet, at hvis jeg forsøgte at give udtryk for vrede, især overfor min krænker, at få endnu mere vrede tilbage, lille bange offer: mig, så kunne jeg lige så godt undgå at det blev værre!
MK opfatter en hævet stemme som vrede: ”Du må ikke være vred på mig” er det jeg hører; det er jeg jo faktisk heller ikke lige da. Jeg har taget hul på det, ved at sige at man ikke kan gøre for hvad man føler - men man kan gøre for hvordan man reagerer på følelserne.
At tilgive, du har nok ret i at nogle af de hændelser jeg anser for tilgivet, er der lagt låg på, her er endnu mere at være opmærksom på. Hvor kunne jeg godt tænke mig mere rent sprog og flere ægte udtryk defineret og anvendt i hverdagen. KH Helle8
Ja, som du ved, så kender jeg det med at blive ked af det i stedet for vred. Men det er vigtigt at anerkende tanken om, at man faktisk ER vred indenunder, selvom man ikke mærker det. Det er meget vigtigt at vide, at man HAR den vrede i sig, selvom den er blevet fortrængt.
Hvad sker der, hvis du tænker på, at du reagerer med vrede i en situation, hvor du normalt ville blive ked af det?
Faktisk så bliver du jo vred. Du vender bare vreden mod dig selv, for så er du fri for at blive vred på andre. Det er ikke farligt at blive vred på sig selv, men det kan være farligt at blive vred på andre.
Vreden er en del af den normale beskyttelse, som man gerne skal have vækket, så man bliver i stand til at forsvare sig og passe på sig selv. Det nytter ikke meget, hvis man fryser fast.
Min terapeut sagde i sin tid til mig, at det var vigtigt, at jeg gav mig selv lov til at have såkaldt negative følelser - herunder vrede. Han foreslog, at jeg prøvede at se nogle film eller læse nogle bøger, hvor folk udtrykte aggressioner, så jeg måske på den måde kunne komme i kontakt med mine egne. Jeg kunne ikke bruge den metode men måske kan du.
Man kan også prøve at styrke de positive følelser, for det kan trigge modsætningen. Hvis man f.eks. prøver virkeligt at finde følelsen af glæde, så kan det samtidigt vække følelsen af vrede. Styrker man nydelsen, kan det vække følelsen af smerte. Alle følelser eksisterer parvis. Lukker man af for én følelse, kan det være svært at føle dens modsætning. Og åbner man for en følelse, vil dens modsætning også blive tydeligere.
Så til andre tider blev jeg anbefalet at se humoristiske film, så jeg kunne få vækket nogle andre fortrængte følelser.
Godt svaret, at man ikke kan gøre for, hvad man føler - men man kan gøre for, hvordan man reagerer på det.
Ja, det ville være hensigtsmæssigt med et mere klart sprogbrug i hverdagen. Men da de færreste mennesker graver så dybt i sig selv, som nogle af os har brug for at gøre, må den dybere forståelse af sproget og de sproglige forandringer nok komme fra os selv.
KH Helene
Tja, en følelse byttet ud med en anden; terapeuten foreslog jeg kunne tænke at jeg nok var vred, når jeg blev ked af det, er det sådan du mener, eller omvendt? Jeg véd at vreden er der og at den nok kommer frem, men det er stadig kun en tænkt følelse. Det er ikke mærkeligt, når den faktisk var forbudt for mig. Jeg kan god følge logikken i, at det jeg bliver vred over som sker for andre, må jeg have den samme følelse overfor, når det sker for mig selv.
Film eller bøger virker sjældent på den måde for mig, kun hvis det lykkes mig at slappe af og leve mig ind i personerne, jeg ser mere laget under, hvorfor de reagerer som de gør. Måske skulle jeg prøve om ’modgiften’ virker, jeg synes bare også den ægte glæde for det meste er væk, selvom jeg ikke føler mig trist og normalt har let til latter. KH Helle8
Ja, jeg mener måske noget med at bytte én følelse ud med en anden. For vi har jo lært at misfortolke vores egne følelser, så vi tror, at vi faktisk føler noget andet, end det følelsen reelt handler om. Som at se et billede af en is og have lært, at det er en appelsin. Så går man igennem livet med den overbevisning, at en is er en appelsin. Første skridt til at forandre det er en rationel viden om, at man har lært noget forkert og at det man troede var en appelsin faktisk er en is!! (det var lige de ord, jeg fik i hovedet ;-)
Så ja - jeg mener præcist det, din terapeut har foreslået: At når du bliver ked af det, kan du have tanken, at du nok er vred. Eller når du bliver vred, så tænke, at du måske i virkeligheden er ked af det.
Den ægte glæde er naturligvis også undertrykt. Det betyder selvfølgeligt ikke, at man går rundt og er trist hele tiden. Man kan også sagtens grine, hygge sig og have det sjovt. Men det er ikke en dybfølt, intens glæde og kærighed til livet, til sig selv, til andre mennesker. Der ligger en barrieree mellem den nuværende tilstand og denne form for glæde. Denne barriere er en masse negative følelser, som man skal have ud af hele systemet.
Glæde og vrede følges ad. F.eks. vil det være naturligt at blive vred, hvis nogen ødelægger éns glæde. Så skal man gerne kunne forsvare og beskytte den, fordi det er så vigtig en følelse. Så hvis du får fat i meget glæde, vil det formentligt (efterhånden) øge din evne til at kunne blive vred, fordi du så mærker, at du har meget at forsvare og beskytte.
De to grunlæggende energiskabende følelser er den rene glæde og den rene (stærke, retfærdige, beskyttende) vrede. I forsøget på at finde disse to energier, finder man også så meget andet og man kan hele tiden udvikles og lære noget nyt. Det er vigtigt at have et mål for sin søgen, men i virkeligheden er det jo rejsen mod målet, der skaber forandringerne. Når man en dag når sit mål, har man også gjort alt forarbejdet, der har ført én dertil.
KH Helene
Tak for dit bekræftende og uddybende svar. Jeg husker at jeg havde byttet rundt på porre og selleri, men der var stor forskel når jeg fik det i munden! I øvrigt har jeg en del ’toere’ hvor jeg mener det ene og får sagt det andet, som kanin for hare og omvendt.
Lige nu gør jeg mig nogle tanker om at alle følelser er på det laveste. Jeg må altså skrue op for hele følelsesregisteret. Min krænker har aldrig kunnet tage voldsomme udbrud (heller ikke pludselige nys), så det kunne være grunden, og en lidt farlig opgave, men hvis den proces sker tilpas langsomt, bliver det vel nærmest umærkeligt for andre.
Gad vide om det ville hjælpe hver morgen at sige: ’Jeg vil være et helt menneske og mærke mine ægte følelser’, ligesom man får det bedre ved f.eks. at sige: ’Jeg ser godt ud og jeg får en god dag’. Har du et bedre forslag, er du velkommen.
Da jeg ville ind i en butik, holdt en bil og spærrede for opkørsel, det var en hensynsløs parkering, det var faktisk irriterende; 1 point er noteret til mig, jeg kunne dog ikke påtale det nogen steder, der var ingen vagt, og hvor gør man så af den følelse?
KH Helle8