Tilbagevendende depressioner?

Helle8

Kære Helene
Åh, Godt at høre at du overlevede det KAN lade sig gøre i dagens Danmark. De fleste tror at de dør, det ER et mirakel at så mange fødsler går så godt som de gør.
Alle de ting man slås med som skyldes noget der er sket ved fødslen bliver man fri for. Det kan være alt fra dårlig finmotorik til at føle man bliver kvalt; hvis navlesnoren lå rundt om halsen på en. Faktisk tror jeg også det kan være med til at præge ens personlighed; at man gør, eller for alt i verden undgår at gøre bestemte ting.
Jeg ville ønske det var mig der havde oplevet det og var så langt i processen, som du er nu. Det er lidt ambivalent, for jeg kender en del af min fødselshistorie som var meget traumatisk. Jeg har lige mødt en, som usædvanlig vis havde en tilsvarende historie, hvor det bare gik over al forventning, han var pr. definition sluppet helt uden mén. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
I dag dukkede spændingshovedpinen op igen, jeg prøvede at gøre som du beskrev, den ændrede sig og lettede lidt, men vendte tilbage igen. Der kom et par reaktioner fra andre steder i kroppen så nu tænker jeg efter om det var tilfældigt eller det har en betydning. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Jeg tror ikke, at det var tilfældigt, at du mærkede reaktioner andre steder i kroppen efter, at du havde arbejdet visuelt med spændingshovedpinen. Der blev sat noget i gang.
En hovedpine der kommer af muskelspændinger, er et symptom. Derfor er det spændingerne, der er problemet og som skal have opmærksomhed. Man kan arbejde med dem på samme måde i visualiseringer.
Selvom virkningen af visualisering måske er kortvarig, så hovedpinen kommer igen, så sætter den gang i en masse ting både mentalt og fysisk på det helt ubevidste plan.

M.h.t. til rebirthing så ved jeg ikke helt, hvad du mener med, at det er godt, at det kan lade sig gøre i dagens Danmark? Og vist overlevede jeg. Det var jo kun en fysisk erindring om fødslen, jeg var igennem – kroppens hukommelse der blev aktiveret. Men måske misforstår jeg dig?

Måske forstår vi begrebet rebirthing forskelligt.
Hvis ikke jeg havde arbejdet så meget med mine følelser i de senere år, så ville det have været meget skræmmende. Det var det ikke, for jeg vidste og forstod, hvad der skete. Jeg gav slip på en masse gammel energi, jeg mistede ikke kontrol. Der er en stor forskel. Men den fysiske proces var midlet ikke målet. Det ubetinget vigtigste for mig var, at jeg fik en bevidst oplevelse af, at jeg blev fysisk adskilt fra min mor. Jeg har forøvrigt ikke oplevet nogle fysiske forandringer efterfølgende – forandringen er følelsesmæssig og diffus.

Så for mig var det her ikke afslutningen. Det var derimod begyndelsen på en ny fase i processen. Fødslen var ganske vist det første traume i dette liv, men bestemt ikke det største. Det var en engangsforestilling, hvorimod de senere traumer og negative påvirkninger, har gentaget sig i årevis og det har været langt værre. Derfor tror jeg ikke, at fødslen har noget at sige i forhold til de ting, man senere i livet for enhver pris må gøre eller lade være med at gøre. Det, mener jeg, handler om opvæksten.
For mig er denne genfødselsoplevelse en del af en proces, der fortsætter bagefter. Ved fødslen blev der skabt nogle energimæssige blokeringer og de blev sluppet. Den frigjorte energi betyder, at jeg kan komme et skridt dybere, så jeg kan nærme mig frigørelsen af livsenergien.

Underbevidstheden og kroppen slipper det fri, vi har brug for at slippe. Hvis de specifikke traumer, der knyttede sig til din fødsel, er vigtige for, at du kan få det godt i fremtiden, så vil de (med den rigtige behandling) komme frem, så de kan blive bearbejdet. Men hvis de er uden betydning for, at du kan få et godt liv i fremtiden, så vil der ikke være grund til, at du skal ind og mærke dem og så kommer de ikke frem.

Som du kan se, så var genfødslen (for mig) ikke den store forløsning, der mirakuløst helbredte alt. Men jeg tror, at jeg måske forstår, hvad du mener: Længslen efter den positive forløsning, hvor man føler sig hel og helet; hvor man har sluppet fortiden og føler, at man kan leve frit og energien flyder frit. Det kommer nok bare ikke lige på én gang, det er resultatet af en gradvis udvikling og forandring. En dag fjernes den sidste lille rest af angst og frygt, så livsenergien kan flyde frit.


KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak for dine betragtninger ud fra din oplevelse. Den bog jeg engang læste var skrevet af nogle amerikanere; selvfølgelig kan det lade sig gøre i Danmark som USA, men jeg var i tvivl om metoden blev brugt her, så man faktisk kunne genopleve sin egen fødsel. Måske var de nævnte eksempler exceptionelle.
Min opfattelse af hvad der sker, ligger på linie med det du beskriver, så det er fint; måske er problemet at jeg ikke er vant til at uddybe nok, så andre også forstår præcis hvad jeg mener, jeg kan godt miste et ord som ville være det rette i sammenhængen, og så får jeg brugt et forkert ord, det har jeg også gjort nogle gange i denne tråd, desuden har jeg det kun på det teoretiske plan, hvor du nu faktisk har oplevet det.
Hvilke forandringer man oplever bagefter må nødvendigvis være individuelt, ikke to fødsler eller mennesker er ens, selvom enæggede tvillinger kommer tæt på.
Jeg er helt med på at når man er nået dertil er det ikke i sig selv et mål men middel til at blive traumerne kvit og dermed blive et ’forløst’ menneske.
JA, de gentagne overgreb er selvfølgelig med til at det traume har et fast tag i en indtil man får den rette hjælp og selv kan arbejde med, for frigørelsen af det.

Spændingshovedpinen vender jeg tilbage til når der sker noget nyt. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Som et lille indspark, så jeg i dag en artikel om ’Love addicts’: Afhængig af kærlighed på trods af forskellige former for vold, der er lavet en film om emnet. Der var en som frarådede at erstatte en form for afhængighed med en anden, altså må den form for afhængighed ligge på linie med misbrug af stimulanser?
Den voldelige episode jeg tidligere har omtalt, var ikke svær at flygte fra, fordi jeg ikke på den måde var følelsesmæssigt engageret i krænkeren. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Nu har jeg prøvet at lægge mærke til hvor ofte jeg synes jeg er i en ambivalent situation hvor jeg gerne vil flere ting på en gang, det er faktisk hver dag, jeg vil både rydde op eller ordne ærinde og gøre noget godt for mig selv, efter hvad jeg har lyst til eller behov for, det kan også være flere forskellige ting på en gang.
At gøre ting, fordi man har lyst til det, eller man venter til det er et behov som absolut må dækkes og helst NU er et helt kapitel for sig, jeg har været tilbøjelig til at vente med at dække mine behov til jeg kunne sige: ”Jeg er nødt til at…” Nogle gange står behovene ligefrem ’i kø’.
Da jeg gik til ro forleden følte jeg mig utilfreds selvom jeg havde fulgt kroppen og gjort noget godt for mig selv. Det er ikke alting man er herre over, jeg tror det var fordi jeg ringede forgæves til nogen, tænk at det kan påvirke så meget. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Ja, der er ingen tvivl om, at kærlighedsafhængighed og 'kærlighedsmisbrug' er meget udbredt. I den forbindelse kan bogen, 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood, absolut anbefales.
En følelsesmæssig binding til en krænker er selvsagt et meget kompliceret forhold. Man ved bl.a. fra gidseltagninger o.lign., at ofrene kan begynde at tage forbryderne i forsvar. Det kaldes Stockholmsyndromet.
Det er det samme, der som oftest vil ske i en familie, hvor forældrene misbruger børnene (incl. følelsesmæssigt misbrug). Børnene bliver medmisbrugere og vil uundgåeligt komme til at misbruge/krænke sig selv.

Det er meget interessant, det du skriver om din ambivalens i forhold til, at du gerne vil flere ting på én gang. Hvad sker der så, når du ikke kan det? Og hvordan klarer du så at vælge én af delene?

Også meget vigtig erkendelse, at du har udskudt dækningen af dine behov, til du kunne berettige dem med, at du var nødt til…
Det er ligesom mange mennesker, der ikke kan sætte en grænse og sige fra. En dag er bægeret fyldt og så eksploderer de og får sagt fra på en meget ubehagelig måde.

Det lyder meget sandsynligt, at din utilfredshed den anden dag, kom sig af, at du ringede forgæves til nogen. Det er jo fint nok, at du kunne gøre noget godt for dig selv, men da det var kontakt med et andet menneske, du havde brug for men ikke fik, så er det ikke mærkligt, at du blev følte dig utilfreds.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Det er tankevækkende at især kvinder, da det er dem det tiest går ud over, vælger at blive i et voldeligt forhold. Jeg hørte for nylig, at først efter ca. 35 gange bliver det for meget for dem, det kan blive for sent! Din anbefaling af bog, har jeg noteret mig. Stockholm syndromet kender jeg godt, jeg kan huske episoden som fænomenet er opkaldt efter; det er nok en overlevelsesmekanisme for ofrene.
Hvordan klarer jeg det, når jeg gerne vil flere ting på en gang? Godt spørgsmål, jeg tænkte du eller andre ville anbefale at jeg lavede en plan for hvad jeg gerne ville hvornår, det er næsten ønsketænkning for mig, så jeg må prioritere, ved at spørge mig selv hvad jeg kan lige nu, hvad der er vigtigst, eller hvad det er længst tid siden jeg har gjort, af det der er aktuelt lige nu. Hvis et andet driller, må jeg vende tilbage til det senere, hvis jeg trænger til en pause eller har det dårligt så må jeg først og fremmest bare slappe af.
Behov kontra lyst, handlede nok for mig om at syntes jeg ikke fortjente at få det jeg havde lyst til, nu er det mere hvad jeg evt. mærker, når jeg mærker mig selv, puden på maven, kunne komme i brug, så kan det vel kaldes pudekamp?
Lød det indviklet, er det igen en rammende beskrivelse af hvad der kan ske oppe i hovedet på mig, intet under at hjernen kortslutter hurtigt, når det bliver for meget, så min beskrivelse af en pære der springer, passer egentlig godt på det fænomen.
KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Stress er et moderne ord, tidligere sagde man: ”Jeg har meget at lave”.
Når jeg er træt, belastet eller har meget om ørerne får jeg tinnitus, en ørenlyd, som jeg en gang kaldte ’elektrisk’ men nu mest er som en fjern lyd af bilerne der kører på gaden.
Jeg læste en lille artikel med nogle tegn på stress. De nævnte søvnproblemer, spændinger i kroppen som f.eks. kan give hovedpine, dårlig hukommelse, man lever mere usundt; mere kaffe og lignende, desuden påvirker det tanker og følelser, almindelige ting kan blive uoverskuelige. Stof til eftertanke i hvert fald for mig.
I dag havde jeg migrænehovedpine, spændingerne fra tidligere er der stadig, de er ikke gået væk, det kræver åbenbart tid og øvelse at komme ind til kernen; nogle af de ting jeg måtte vente på, er ellers klaret og der er sket lidt i min proces, men jeg er der ikke helt endnu. KH Helle8

Helle8

Kære Helene

I dag er en af de gode. Undskyld ventetiden, jeg kan godt samle tankerne, vi har drøftet andre emner i mellemtiden, måske passer det endda dårligt ind nu. Jeg håber det alligevel giver mening.

Se side 17: Det med vreden, tror jeg er så svært for mig at få hul på fordi jeg faktisk aldrig rigtigt mærker den, stort set kun at være udsat for den. Det er nok ikke så sært, hvis det også tager mig 7 år at nå dertil.
Du skriver at du reagerer fysisk på følelsen, er det ligesom stamp i gulvet bank i bordet eller andet kropsligt?
Når jeg en sjælden gang har gjort det, (mest på andres vegne) synes jeg vreden vokser og jeg kan ikke komme af med, reagere hensigtsmæssigt på den.
Det er i hvert fald sket et par gange for mig at når jeg taler om et problem, som den behandler jeg talte med ikke forstod, blev den følelse jeg havde, større, det er derfor jeg har set angstens ansigt, følelsen ’bange’ blev forstørret til angst, det var meningen at samtalen skulle have mindsket den uhensigtsmæssige følelse.

Jeg kan godt følge hvad du mener med de to former for vrede og så langt er jeg enig med dig.
Afsnittet hvor du stiller en del retoriske spørgsmål har jeg et problem med at forstå din vinkel på, tror jeg. Du har ret i at jeg føler mig magtesløs og låst fast m.m., sikkert igen fordi jeg ikke kan komme af med, reagere hensigtsmæssigt på vreden.

Det er ikke altid jeg orker at uddybe hvad jeg mener når jeg skriver, det er heller ikke altid jeg tror det er nødvendigt, men så kommer vi jo tilbage til det som nu.

Min tanke var at når man fokuserer på handlingen og ikke personen er det for at undgå at personen, lille som stor, føler sig forkert og tænker at jeg ikke kan lide vedkommende, når det i virkeligheden er handlingen som er forkert, fordi den kan skade personen og eller andre.
Der kan selvfølgelig være noget om, at hvis en person er så ’gennemsyret’ af forkerte handlinger, så er det bedre at beskytte sig selv mod at blive krænket, ved at holde sig væk, eller som du skriver, omforme følelsen til f.eks. ligegyldighed, hvis det kan lykkes for en.
Grænsen for hvornår man føler sig krænket er forskellig, hvis man er sart, måske pga. en tidligere krænkende episode, føler man sig hurtigere krænket igen.
Selv er jeg ret god til at tilgive, jeg tror ikke jeg bærer nag som tærer kroppen, jeg forsøger at lære af erfaring, men jeg mangler at have følelserne og reaktionerne på plads, det påvirker kroppen og tærer energien.
At viden og forståelse mindsker vrede, passer jo fint ind i det vi har drøftet om kontrol, hvis man kender planen for et arrangement, eller forstår baggrunden for en handling, så er der jo færre ukendte faktorer som kan gøre en utryg, mindre der kan misforstås og mere kontrol over situationen. KH Helle8