Tilbagevendende depressioner?

Helene2

Hej Helle

Her er et samlet svar på dine sidste indlæg:

Ja, stimulanser får mennesker til at miste kontrollen. Men et misbrug starter som regel fordi, stimulanserne har givet en følelse af kontrol (fordi det bedøver følelserne). Som tommelfingerregel kan man sige, at det der starter med at give én en illusion om kontrol, ender med at tage kontrollen fra én.

Det må have været nogle hårde dage med både Body-sds og terapi. Ikke noget at sige til, at der måske åbner sig for en masse ting, så der er mange løser ender.

Jeg har ikke før hørt om 'zonerne'.
Der er under alle omstændigheder meget gravearbejde, når man skal finde blokeringerne. Ja, det går dybt, der er mange lag, man skal igennem. 'Kernen' ligger så at sige i krybdyrshjernen – den ældste og mest primitive del af vores nervesystem. Og krybdyrshjernen arbejder meget langsomt, så det tager tid at komme så dybt og det kræver et stort arbejde og god professionel hjælp.


KH Helene

Helle8

Kære Helene

Tak, du må have svaret mens jeg tilføjede lidt, for at gøre mit indlæg mere logisk forståeligt.
Illusion om kontrol er en god måde at sige det på, som et fatamorgana der ser virkeligt ud, men virkeligheden er langt borte.
Krybdyrs hjernen har jeg til gengæld ikke hørt om, det der ligger helt derinde må langsomt komme krybende ind til ens ’åbne bevidsthed’ når man er klar til det, forestiller jeg mig.

Det er helt med vilje at Body-sds og terapi er de samme dage, terapeuten synes det er et godt supplement, jeg selv har det bedre i / med min krop og håber at min helingsproces går lidt hurtigere. Jeg får jo åbnet for kroppen og hvis der sker et eller andet, som i går med spændingshovedpinen, kan jeg tage det med i terapien.
Nu har jeg det lidt som om jeg ikke kan finde mig selv, eller præcis hvad der er godt for mig at gøre for at komme videre, nu véd jeg heldigvis at det kan være en normal efter terapi tilstand. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

M.h.t. at 'gå ind i smerten' så forstår jeg godt, hvad massøren mente – har han forklaret dig, hvordan du går ind i smerten? Det er nok det modsatte af det, du plejer at gøre, når du plejer at fungere på trods af smerte.
Når noget gør ondt, så spænder man helt naturligt og ubevidst i en masse muskler, i forsøg på at mærke smerten mindre. Når man holder sig i gang, selvom man har ondt, så spænder man så at sige både krop og psyke, fordi man også prøver at lukke smerten ude af bevidstheden.
Når man 'går ind i smerten' så lader man være med at fungere, imens det gør ondt. Det er en god idé at lægge sig i fred og ro og lukke øjnene. Så prøver man bevidst at slappe af i alle muskler, selvom man mærker smerten og lader den bare være der. Man prøver ikke at gøre den mindre, forandre den eller få den væk. Når musklerne løsnes, kan smerten begynde at slippe fri. Hvis man også har åbnet sindet, vil også de følelser og tanker, der så at sige skaber smerten løsne sig.

Du skriver, at du forestiller dig, at det der ligger i krybdyrshjernen, langsom kryber frem i bevidstheden, som man er klar til det. Det er helt rigtig og en god måde at forklare det på.
Det er traumeforsker Peter A. Levine, der har fundet ud af, hvordan man kan hele traumer ved at vække krybdyrshjernen, så man kan få udløst den naturlige kamp/flugt reaktionen. Han har skrevet bøgerne 'Væk tigeren' og 'Helbredelse af traumer' (og det er udfra disse teorier og principper SE-terapien er skabt).

Ja, fornemmelsen af, at man ikke ved helt, hvad man nu skal og hvad der vil være godt for at komme videre, kender jeg så udmærket. Jeg plejer at åbne sindet og være opmærksom på, hvad der dukker op af tanker, som kan føre mig videre.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak for din forklaring det er logisk at smerten nemmere, bedre, lettere forsvinder når man kan slappe rigtigt af; jeg havde en forestilling om at ’gå ind i smerten’ med tankerne, det ville nok gøre den større eller mindre som du skriver. Det kunne også have været noget ligesom meditation, mantra m.m.; vejrtrækningen er under alle omstændigheder vigtig, den får kroppen til at slappe af og man får ilt rundt i systemet. Et par gange er det lykkedes mig at visualisere migrænehovedpine væk, så får man måske ikke fat i årsagen til smerten?
Hvis jeg havde haft teknikken og det havde lykkedes at gøre som han foreslog, så havde jeg også haft svaret og ville være et par skridt længere fremme end jeg er nu.
Måske er mit problem ’bare’ at alle de negative ting der skete ikke er afsluttet, selvom jeg har reageret som jeg kunne i forhold til problemet.
Der er udkommet en ny bog ’Kunsten at give slip’ som handler om at gøre det både mentalt og fysisk, jeg læste et kapitel imens jeg ventede på min Body massør. Det er lidt a’ pro pos det med smerte og smide kilo som du nævnte tidligere.
PS Når jeg vælger behandler, foretrækker jeg som regel mandlige, de tager ordentligt fat, jeg kan lide at mærke, at der sker noget. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
I dag troede jeg, måske kunne tage tråden fra tidligere op, men det lykkedes ikke at tænke klart og koncentrere mig endnu, jeg fik ellers ladet lidt op, med at lave noget hyggeligt i går.
Jeg har ikke glemt indlæg om vrede på side 17, i mellemtiden kom der andre ting på tapetet, som også var rart at få drøftet, mange, hvis ikke alle emner, kan åbenbart komme i under denne debats overskrift. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Ja, alle emner kan faktisk komme ind under denne debats overskrift, for alt hænger jo sammen.

Det er rigtigt, at du formentligt ikke vil kunne finde årsagen til smerten ved at visualisere over den. Alligevel kan visualiseringer være utroligt effektive. De kan hjælpe dig til at lære smerten at kende, samt give nogle redskaber til at minimere den. Du har haft succes med at visualisere over størrelsen. Du kan også prøve at arbejde visuelt med at forandre dens farve, facon, bevægelsesmønster, retning og hvad der ellers dukker op. Men smerten helbredes naturligvis ikke af det. Helbredelse kræver, at man 'går ind i smerten' - mærker den i kroppen, kan være i den, flyde med den – og så vil nervesystemet før eller siden give slip på den. Og med alt dette, følger naturligvis nogle følelser, der også skal tages arbejdes med ellers hjælper det ikke.

Du skriver, at dit problem måske 'bare' er, at alle de negative ting fra fortiden ikke er afsluttet. Det er de jo aldrig inden, man starter behandling. Man har prøvet at løse problemerne, så godt man kunne med de ressourcer, man har haft på det givne tidspunkt. Og de har helt sikkert ikke været tilstrækkelige. Et problem kan ikke løses på samme bevidsthedsniveau, som det er skabt.
Så problemerne er hverken blevet afsluttet følelsesmæssigt eller fysisk. Og måske er de heller ikke afsluttet socialt (eller hvad man skal kalde det), hvis man stadigt er udsat for udefra kommende negative og stressende påvirkninger.
Krop og sind er spejlbilleder af hinanden: Den stress, der som følge af traumatiseringen, sidder i kroppen (nervesystemet), skaber nogle bestemte tankemønstre og følelser, som vi handler ud fra. Samtidigt opretholder tankerne, følelserne og handlingerne den stress, der er i kroppen. Så det bider sig selv i halen og forstærker hinanden. Derfor kan problemerne ikke løses vedvarende uden professionel behandling af både krop og sind. Den onde cirkel skal brydes - eller den nedadgående, negative spiral skal vendes, så den bliver opadgående og positiv.

Det er meget almindeligt, at man vælger (eller fravælger) behandlere efter deres køn. Tidligere valgte jeg også altid mandlige behandlere. Jeg havde en udpræget mistillid til kvindelige autoriteter, så jeg ville aldrig have kunnet drømme om at vælge en kvindelig behandler (grundet traumerne forbundet med min mor). Det har heldigvis ændret sig. Jeg har fået positive erfaringer med, at kvindelige autoriteter bestemt også kan være gode og ønske at hjælpe. Da jeg skulle vælge SE-terapeut, kunne jeg under ingen omstændigheder have valgt en mand og hende jeg har nu er fantastisk dygtig og sød.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
For at visualisering kan virke må man tro på den og fantasien som skaber den, det er utroligt hvad den kan hjælpe os med, når vi ikke lader den narre os med forfærdelige forestillinger om hvad der kan ske i vores færden og kontakt med andre, det kan være hårdt arbejde at opdrage vores egen krops virkemidler.
Helbredelse af smerte hænger sammen med at få reageret på de følelser som viser sig, endnu vil jeg sige at jeg tror på det, jeg har jo kun lige taget hul på den sammenhæng. Generel helbredelse, at blive hel, gør ikke mindst. Nyfødte oplever kun med ren følelse; det må jo være oprindeligt, ægte.

De aktuelle problemer har jeg gjort mit for at løse, men jeg er afhængig af systemets reaktion for at få afsluttet dem, så kan jeg få ro og plads til at tage fat på hvad der ellers dukker op.
Det med at bryde gamle tanke- og handlemønstre taler vi rigtig meget om i terapien, det kræver en bevidst indsats at trøste og beskytte sig selv for alle de gange jeg ikke kunne reagere anderledes, tage ansvar og så gøre noget andet; pude på maven er en uundværlig hjælp for mig, ikke mindst til at mærke følelserne.

Kortvarigt har jeg været tilknyttet distriktspsykiatrien, sygeplejersken som kom, sagde at jeg gerne måtte sige til hende hvis jeg syntes hun var et dumt svin, så ville jeg få en anden kontaktperson tildelt, kemien skulle gerne være god, det er ikke altid man kan få mulighed for at vælge. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Jeg er ikke enig med dig i, at man behøver at tro på visualisering for, at det virker. Det er underbevidsthedens eget sprog og derfor vil det under alle omstændigheder virke. Ligesom drømme har et budskab, der kan tolkes og bruges, hvad enten man tror på det eller ej. Men formentligt vil man ikke prøve hverken visualisering eller drømmetydning og være åben for virkningen, hvis man ikke tror på det. Okay – på den måde har du ret… det er som altid éns egne forventninger, der skaber resultatet.
Min oplevelse er, at visualisering er en fantastisk helbredende og styrkende kraft, vi har i os og kan bruge. Jeg har oplevet, at gamle visualiseringer pludseligt efter flere år kom frem igen, fordi de havde noget at fortælle mig. De kunne stadigt give en helt ny mening, forståelse eller ressourcer, jeg havde brug for.

Du skriver om forfærdelige forestillinger, der kan komme frem i visualiseringer. Nu har jeg lært nogle teknikker under hypnosen, som jo egentligt også er en form for visualisering. Derfor har jeg været i stand til at gå ind i de tilsyneladende negative visualiseringer og forstå, hvad de vil fortælle mig og lære af det. Under en visualisering prøver jeg ikke at styre eller 'opdrage' sindet, men lader det komme frem, som vil frem.

Du har naturligvis helt ret i, at det nyfødte barn kun oplever. Jeg mener dog ikke, at det er med følelser men med sansning, men det er sikkert bare et definitionsspørgsmål. Ialtfald må det nyfødte barn ses som indbegrebet af uskyld og ren væren og som du skriver, det oprindelige og ægte. Alt hvad der ligger mellem os og denne tilstand, er noget der er kommet til os udefra igennem livet. Derfor kan vi igen komme tilbage til den oprindelige tilstand, essenstilstanden.

Uha, det er stygt, når man er afhængig af systemet for at få løst sine problemer. Det gør unægtelig alting meget sværere. Også psykiatrien, som du nævner, er en del af systemet – og nej, man kan bestemt ikke altid selv vælge. Så det var fint, at sygeplejersken var opmærksom på, at kemien skulle være god. Det er helt klart en forudsætning for, at hjælpen faktisk hjælper.

Ja, man må trøste og beskytte sig selv, når man kigger tilbage på de måder, man selv har handlet og reageret på igennem tiden. Selvom det er rigtigt hårdt, så er det jo på den måde, at vi lærer, at der er noget andet, end det vi plejer at gøre, der vil være bedre både for os selv og andre. Det er den måde, vi bryder mønstrene på.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
I dag havde jeg følelsen af at kroppen ikke ville med, så jeg blev hjemme.
Du har en bredere forståelse af, og bedre kontakt til visualisering, jeg har åbenbart noget til gode hvad det angår.
Med ’opdrage vores egen krops virkemidler’ mener jeg at det egentlig er ens egne tanker man må lære at styre, fange de negative og vende til en positiv indgangsvinkel til livet, på trods af hvad vi måtte have af dårlige oplevelser, så følger fantasien også med. ’Jeg vil være positiv’ er overskriften for nogen, det er selvfølgelig en hjælp i mange situationer, men det er ikke altid realistisk, nærmere idealistisk.
Da jeg skrev om nyfødte var jeg lige ved at give udtryk for det som du skriver, at vi faktisk godt kan komme tilbage til den tilstand, de har endnu kun fødselstraumet, det kan man også ’opløse’ ved at genopleve men det kræver en særlig teknik, som jeg tror SE-terapien er tættest på; man bliver helt virkelig, fri for traumer og neuroser, når man er igennem den tidligste oplevelse som afslutning på behandlingen, man kan måske sige det er en baglæns proces, man kommer nemlig til det første til sidst, lagene skrælles af efterhånden som man kommer ind til dem. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Godt at du kan lytte til din krop og blive hjemme, når det er det, den vil :-)

Positive tanker er naturligvis det mest behagelige og det hjælper da helt sikkert på mange ting, hvis man har et positivt livssyn. Men som du kommer ind på, så er de positive tanker jo ikke altid realistiske. Jeg har selv levet livet med en masse urealistiske positiv tanker – fordi alle de negative blev fortrængt og fornægtet. Den form for positiv tænkning hjælper ikke meget. Man må have fat i realitetssansen og også kunne rumme de svære tanker og følelser. Og så skal man gerne have udviklet og styrket de positive følelser – og det er jo noget helt andet.

Det er meget pudsigt, at du nævner rebirthing eller forløsning af fødselstraumet. Jeg har i flere år vidst, at det nødvendigvis måtte komme på et tidspunkt og det var så forrige gang i terapien. Det frigav bestemt en masse gammel energi, men det betyder ikke, at behandlingen er slut og jeg er kommet igennem det hele. Kun at dén smerte og frygt nu også er sluppet fysisk, så den ikke længere blokerer for energierne. Men tingene kommer ikke nødvendigvis frem i kronologisk rækkefølge. Der mangler mere, men det var bestemt et stort skridt videre.

KH Helene