Tilbagevendende depressioner?

Helle8

Kære Helene
Tak for dit svar, der er igen stof til en del eftertanke. Du beskriver mange måder at forsøge eller opnå kontrol på. Jeg genkender et par stykker som overordnet gælder for mig, vi har været inde på at aflæse og behage samt at lukke af for følelserne. I større eller mindre grad bruger man sikkert forskellige teknikker, alt efter situationen.
Umiddelbart tænker jeg at det er ok, at have kontrol over sig selv i den aktuelle situation, men når det betyder for en, at vedkommende er nødt til at kontrollere andre, så bliver det negativt for alle. Det er en interessant tanke at dem der kontrollerer andre, faktisk gør det fordi de er utrygge og selv mangler den; kan det kaldes en bjørnetjeneste af de store?
Man træffer mange beslutninger hver dag, nogle endda uden at tænke så meget over det, men alle har konsekvenser og betyder samtidig et eller mange fravalg. Spørgsmålet må så være hvilke konsekvenser man bedst kan leve med.
Så længe jeg har svært ved at beslutte mig er det udtryk for usikkerhed og manglende tryghed, jeg véd der er lang vej igen for jeg kan også blive urolig tilsyneladende uden årsag.
Når vi handler ubevidst for at overleve, så eksisterer vi bare, først når vi kan handle bevidst, lever vi. Leve livet hele livet er ikke nogen selvfølge! KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Måske har du nået at se, at jeg havde skrevet et andet svar. Jeg var ikke helt tilfreds med det, så jeg har slettet det og prøver igen.

Ja, du har ret i, at det er okay at søge at skabe kontrol over sig selv i en situation. Men som du tilføjer, så bliver det negativt for alle, når det indebærer en kontrol over andre. Kontrol på denne måde kan også kaldes manipulation og foregår selvfølgeligt som oftest helt ubevidst. Det skaber også en ond cirkel, for den enes kontrol bliver let til den andens afmagt, så der opstår mere usikkerhed, utryghed, angst, kontrol og så fremdeles.

Den eneste sande kontrol er at have kontrol over sine egne følelser, så man kan være ærlig og have mod til at sige fra, når man føler sine grænser overskredet. Og det er jo ikke 'bare lige' – det kræver en bearbejdelse af angsten/frygten, så man ikke længere er bange for reaktionerne/konsekvenserne, når man sætter en grænse.

'Leve livet hele livet' er én af de floskler, der ikke giver meget mening, når man aldrig har fået skabt grundlaget for at kunne leve sit liv, som man gerne ville.

For du har helt ret i, at så længe vi lever på ubevidste overlevelsesstrategier, er det ikke liv men kun eksistens. Eksistens alene for eksistensens skyld føles meningsløs. Så længe vi har brug for overlevelsesstrategierne, er vi styret af angst og frygt. Angst og frygt giver ikke plads og overskud til glæde, kreativitet, morskab, nydelse, kærlighed o.s.v. - de følelser der får os til at føle os levende og gør livet værd at leve. Derfor handler det om at få hjælp til at finde andre og bedre måder at overleve på end ubevidste overlevelsesstrategier.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Det er fint nok, man kan ændre og tilføje inden et nyt indlæg uden det kommer til at stå at der er rettet. Jeg så ikke dit første svar, men jeg opdagede tilfældigvis at det kom på, under nyeste debatter.
Jeg var ellers gået i seng, men varmen trykker, så søvnen veg fra mig.
Kontrol over egne følelser er ægte. Altså igen de vigtige følelser. Ikke så sært at man er usikker og bange, når man ikke engang kan mærke sine følelser og sætte nødvendige grænser, når andre bruger en som marionetdukke.
Angst er nok et rigtigt ord, men meget voldsomt for mig, jeg kender det fra de omtalte hunde, men jeg synes det er en anden følelse.
Det er lige før jeg tror jeg kan gennemskue en kontrollant; magt eller afmagt skaber vrede, så vedkommende skælder meget ud, er bange for at også andre begår en fejl, manipulerer, det kender jeg mest fra noget man kan kalde ’du skal gøre som jeg synes, hvis du ikke gør det, får jeg dig til det’. Jeg skulle hilse og sige det ikke er spor rart, faktisk kan man komme til at gøre noget man ellers gerne ville, men det er ikke sjovt, for man blev tvunget til det! Sov godt. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Nej, det er ikke sært, at man ikke kan føle sig i kontrol, når man ikke kan mærke sine følelser. Det er følelserne, der fjerner al tvivl og fortæller lige præcist, hvor grænserne går.

Jeg ved godt, at du ikke er meget for ordene angst og frygt, men de ting jeg skriver, kan ikke rigtigt omformuleres til at være bange. Det giver heller ikke den helt rigtige mening. Angst kan have mange udtryksformer. Engang troede jeg, at angst kun var panikangst men nu ved jeg, at det også kan være så meget andet.

Vrede er ganske rigtigt en 'kontrollant'. Vrede, skyld og skam er de mest effektive, for med dem kan man styre andre (usikre) mennesker. Dels fordi de vil gøre næsten hvad som helst for at undgå andres vrede, skyld og skam. Dels fordi de ikke tør sende vreden, skylden og skamme tilbage til afsenderen og derfor tager det til sig. Resultatet er, at offeret mister tilliden til sig selv og andre, får dårligt selvværd, ikke mærker sine egne følelser, ikke kan sætte grænser og meget andet.

Prøv forøvrigt at lægge mærke til, at mennesker der bruger vrede, skyld og skam til at kontrollere og manipulere andre, kun gør det overfor personer, der er svagere end dem selv. De tør ikke gøre det overfor nogen, der er enten fysisk eller følelsesmæssigt stærkere end dem selv. Ofte er det disse tilsyneladende store, stærke mennesker, der prøver at please andre, som er 'mere' end dem selv. For de er i virkeligheden meget, meget svage, når de har brug for at sparke til andre og de er kun i stand til at sparke nedad.

Tvang ødelægger alt. Hvis man bliver tvunget til at gøre noget, man egentligt gerne selv ville, kan det fuldstændigt tage glæden fra noget, der ellers gav glæde. Det mest ødelæggende er, når glæden og kærligheden bliver traumatiseret.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Det må betyde at angst er en slags overskrift for mange grader og former lige fra at være bange til panik. Hovedpine er også en fælles betegnelse for mange former af det der gør ondt i øverste etage.
Jeg kan være tilbøjelig til at tage brodden af voldsomme ord og det er måske tilfældet her, jeg har endnu ikke forliget mig med den tanke at jeg kan have været frygtelig angst hele min opvækst og først nu kan blive fri for den. Man må vel (er)kende angsten for at slippe den?
Jeg kom lige til at tænke på Asterix og vikingerne, som gerne vil lære frygten at kende for ’den giver vinger’, de kommer selvfølgelig til at ryste i bukserne overfor trylledrikken og Obelix, som har en permanent virkning, han faldt i gryden som barn. Falder mon alle i en eller anden gryde; det turde være klart hvilken vi faldt i, og det kræver ekstremt mange kræfter at blive fri af virkningen.
Vikingerne prøvede at flyve men de faldt selvfølgelig i vandet.

Med hensyn til vreden kan jeg godt genkende det du beskriver om kun at lade det gå ud over nogle som er svagere, men man må ikke slå på nogen der er mindre end en selv. KH Helle8

Helle8

Kære Helene

Her kommer noget mere. Et sted faldt jeg over en folder fra AlbaHus som ligger på Frederiksberg, de hjælper med rådgivning og behandling ved seksuelle overgreb.
Det undrede mig lidt at det ligger så tæt på støttecenteret for incestofre men jeg tænker de sidste kun tager sig af incestofre.
Jeg kontaktede AlbaHus og de gav mig nogle nyttige adresser:

Kvinderådgivningen Brunhilde, Gothersgade. http://www.kvinderaadgivning.dk tilbyder gratis psykologisk rådgivning for kvinder.

Joan Søstrene, Dannerhuset H.C. Andersens Boulevard http://www.joan-soestrene.dk mail@joan-søstrene.dk Rådgivningen er for kvinder der har været udsat for vold, voldtægt, incest eller seksuel chikane. Rådgivningen er gratis.

Landsorganisationen af kvindekrisecentre http://www.lokk.dk/rådgivning sekretariat@lokk.dk Krisecentrene yder den primære rådgivning til voldsramte kvinder. Det sker hvad enten kvinderne bor på krisecentret, henvender sig i ambulant rådgivning, eller ringer til krisecentrenes hotline.

Det meste går på noget med seksuelle overgreb, det er sikkert også det værste og mest udbredte, men der er heldigvis også lidt generelt til dem der har behov for det. Uanset om man er i terapi eller ej er det rart at vide der er nogle alternativer, så man kan blive samlet op hvis det er behovet. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Supergodt, at du har lagt de links ind :-)
Både Albahus (http://www.albahus.dk) og Støttecentret mod Incest (http://www.incest.dk) beskæftiger sig med behandling af senfølger efter incest og seksuelt misbrug. At de ligger geografisk tæt på hinanden, er givetvis en tilfældighed. Jeg har lige lidt tilføjelser til de andre:
http://www.kvinderaadgivning.dk varetages af kvindelige psykologistuderende på sidste del af studiet og dér kan det handle om alle mulige problemer. Det er fortrinsvist for kvinder, der ikke har råd til at betale for alm. psykologbehandling.
http://www.joan-soestrene.dk tilbyder rådgivning til kvinder, der har været udsat for vold, voldtægt, incest eller seksuel chikane.
http://www.lokk.dk er primært rådgivning til voldsramte kvinder.
Alle de nævnte steder er rådgivning gratis. Nogle af stederne yder også terapi evt. mod betaling.

Jeg kan godt forstå, at det må være skræmmende for dig at tænke på, at du måske har været meget angst hele din barndom. Men hvis det har været sådan, så er det faktisk meget vigtigt at huske det – i et tempo du kan klare, naturligvis. Hvis det var sådan, din virkelighed var, kan det være slemt at huske, men det er endnu værre ikke at huske, for uvirkelighed er en kronisk angsttilstand. Kun sandheden og virkeligheden helbreder.

For mig var det en stor hjælp, da jeg lærte noget om angstens mekanismer og fandt ud af, at angsten kun var et symptom på noget andet. Hidtil havde angsten været uforståelig og irrationel og havde som barn og ung fået mig til at tro, at jeg var ved at blive sindssyg. At forstå, at den 'kun' var et symtom, der havde en årsag, var en enorm lettelse.

Angst skabes af frygt. Frygt er en naturlig, umiddelbar kropslig sansning af noget, der registreres som en fare eller en trussel. Det er naturligvis med den hensigt, at vi skal kunne beskytte os selv ved at kæmpe eller flygte. Men hvis ikke vi kan kæmpe eller flygte, så fryser vi fast. Typisk vil man så fortrænge oplevelsen af frygt og i stedet kommer følelsen ud som angst for noget, der reelt er ufarligt.
Så i virkeligheden er angsten en sikkerhedsventil, der hindrer nervesystemet i at brænde sammen. Samtidigt er angsten også en konstant påmindelse om, at noget er helt galt – at der er nogle problemer, der i høj grad trænger til at blive løst.

Så du har også ret i at for at kunne komme af med angsten, må man forholde sig til den, lytte til den og prøve at forstå, hvad der ligger bag den. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal mærke den igen men, hvis den var der i barndommen, må man huske den. For hvis ikke man husker, hvad man var bange for som barn, vil man typisk kunne fortsætte med at gøre præcist de samme ting som voksen uden at være bange for dem - selvom der er grund til at være det - og derved vil man være ude af stand til at få det bedre.

Fortrængningen af frygten og smerten kan f.eks. føre til, at man lader andre begå overgreb mod sig uden, at man kan mærke, at der er noget galt i det. Det kan også føre til, at nogle mennesker siger: 'Nå, jeg fik da tæsk som barn, men har jeg måske taget skade af det?' - og så kan de fortsætte med at slå deres egne børn. Når man har fortrængt eller fornægtet den frygt, man selv følte, så kan man med god samvittighed fortsætte med at begå overgreb mod sig selv eller andre.

Hvilket fører ind på det næste: Nej, rent moralsk må man ikke slå på nogen, der er mindre end sig selv. Men moral kræver en vis følelsesmæssig sundhed. Der er mange mennesker, der kan berettige for sig selv, at de (verbalt, fysisk, psykisk) slår på nogen, der er mindre end dem selv (som i ovenstående eksempel). Eller det kan være mennesker, der mister kontrollen over sig selv, fordi kroppens impulser er for stærke og ikke kan undertrykkes, selvom de godt ved, at de gør noget forkert.
Kun ved (stille og roligt) at konfrontere sin smerte og sin frygt, kan mønstrene brydes.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak for at du skrev lidt mere om de steder man kan henvende sig, og dit øvrige svar. Det er noget jeg håber at kunne tage op i terapien i morgen, hvis ikke der viser sig noget andet vigtigere.
Jeg var ude at køre en tur hvor jeg så nogle boder og lige pludselig blev det nok af indtryk, godt der ikke var så mange.
Når jeg ser mennesker kan jeg som regel se om jeg kan lide dem og hvad de evt. fejler, men det er ikke nødvendigvis det samme som at de også har en dysfunktion.
I dag så jeg en mand med tomme øjne og et vredt, anstrengt stenansigt, mon ikke han bar på en grim oplevelse! Jeg tænker ofte at et menneske ikke har det godt, evt. misbrug af stimulanser, alkohol, ryger og stoffer eller andet. A’ pro pos vores snak om kontrol, ville de sikkert gerne have den, men stimulanserne kan få dem til at miste den. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
I dag var Body-sds en god oplevelse, jeg kunne mærke at der blev gensidig kontakt mellem mave og ryg, følelserne og solar plexus, der blev åbnet mere for kroppen, det snurrede ud i arme og fingre og mit hjerte bankede - for mig, jeg blev varm over det hele, lidt som at få en hedetur, af den gode slags, det findes altså. Jeg fik lidt spændingshovedpine, der blev åbnet for et eller andet jeg har gemt væk for mig selv, senere snurrede det også i læberne, så er jeg måske klar til at sige et eller andet?
For mange virker det mere effektivt end kiropraktorbehandling. Alt andet lige må en times behandling også være bedre end 10 min. og så ud af døren.
I terapien berørte vi angst og frygt, enten har jeg ikke oplevet overgrebene så stærkt, eller det er noget der dukker op senere. Jeg har fornemmelsen af at der er noget endnu ukendt for mig selv der ligger og måske lurer på at blive trigget, hvis man kan sige sådan; samt mange løse ender… KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Body massøren sagde jeg skulle prøve at gå ind i spændingshovedpine smerten, det er aldrig endnu rigtigt lykkedes mig at gøre, jeg har en høj tærskel for smerter så jeg kan godt 'finde mig i' og fungere, hvis ikke det ligefrem er migræne eller trykket ribben.

Kender du ’zonerne’?:
1. Yderzonen, det ydre, lige fra de nærmeste omgivelser til så langt ud i rummet man overhovedet kender
2. Mellemzonen er ens tanker
3. Inderzonen er følelser og det man mærker f. eks. smerte et sted i kroppen
Den 4. og sidste zone er ens baggrund, opvækst, historie.
Man kan kun være i en zone ad gangen, men de kan indbyrdes aktivisere hinanden.
I går lavede vi en øvelse med 10 sek. i hver zone, der skete ikke rigtig noget for mig, som gav et resultat eller svar, så nu er jeg på gravearbejde efter hvad det er som evt. gav mig spændingshovedpinen, eller spærrer for min kontakt. Underligt, når nu jeg havde fået åbnet kroppen, det ligger nok længere inde, eller et andet sted end der hvor vi/jeg kom til. KH Helle8