Tilbagevendende depressioner?

Helle8

Kære Helene
Hvordan går det i dag, lige som fredag, pga. min fysiske udfordring, igen ikke sovet nok og kunne heller ikke udnytte dagen til det jeg gerne ville. Jeg talte med en som jeg måtte forklare noget og jeg véd ikke om det lykkedes eller jeg er nødt til at rede nogle tråde ud senere, det vil vise sig.
Der er tit noget, i dine indlæg og i øvrigt her på ND, jeg gerne ville svare på eller kommentere yderligere, men jeg kan ikke formulere det rigtigt; det er som om der er et ord og sært nok en følelse af, hvad det er jeg gerne vil give udtryk for.
Jeg så også et indlæg om at tale rent; nogle gange kan jeg simpelt ikke få ordene ud af munden, altså kan jeg have både skriftlige og mundtlige udtryks problemer. Mange af de fænomener vi har været inde på, har jeg tidlige tilskrevet mine andre helbredsproblemer, det er der ændret ved, så nu kan jeg være i tvivl om hvad der hører til hvor, selvom jeg spørger mig selv og måske kan få et svar.
Kun når jeg har det godt kan jeg koncentrere mig om at tænke dybere, udtrykke mig klart og fortælle relaterende oplevelser. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Der kan nok være mange årsager til, at man kan have svært ved at udtrykke sig klart.

Rent neurologisk er jeg ret sikker på, at det handler om nogle ting, der går helt tilbage til et tidspunkt, inden man havde udviklet et sprog. Derfor er det en evne, der må opøves som voksen.
Hvis der aldrig er blevet talt om følelser i barndomshjemmet, så ved man måske knap nok, hvad man selv føler og man har ialtfald ikke nogle ord for det.
Hvis man som barn har været vant til negativ respons, når man viste følelser eller fortalte, hvordan man havde det, så kan man være bange for andres reaktioner på det, man siger eller skriver og derfor ubevidst prøve at sløre, hvad man egentligt tænker, tror, føler og mener.
Endvidere bliver tingene meget mere virkelige for én, når man sætter ord på. Hvis man ikke er parat til at mærke de følelser, der åbner sig, når ordene siges eller skrives, så er det klart, at man sørger for ikke at sige eller skrive dem (en ubevidst mekanisme).
Hvis man ikke mærker sine følelser tydeligt, så kan det være svært at stole på sig selv. Det kan gøre én i tvivl om, hvorvidt det man udtrykker nu er rigtigt. Hvis man er sikker på sig selv og sikker på sine egne følelser, så kan man også udtrykke det, for så er man ikke bange for at blive mistroet etc.

Så der kan være mange forklaringer, men fælles er, at de (for mig at se) grunder i en angsttilstand. Det passer jo godt med det, du skriver: At kun når du har det godt, kan du koncentrere dig, tænke dybere og udtrykke dig klart og fortælle det, du gerne vil fortælle.
Altså kan man jo så spørge om, hvad det mon er for en angst, der hindrer dig i at udtrykke dig, som du gerne vil?

KH Helene

Helle8

Kære Helene
For mig kan det handle om evnen til at koncentrere mig i det hele taget, nogle gange er det som om der springer en pære oppe i hovedet. Mange med mit handicap har talebesvær, men det er ellers ikke udtalt for mig.
Jeg tror gerne at du har ret med hensyn til at der er sket et eller andet, inden jeg fik et sprog og nikker genkendende til det med ikke at tale om og udtrykke følelser, i hvert fald skulle jeg helst bare være den lille stille glade pige, de negative følelser var ’forbudte’ for mig.
I dag kan jeg godt tænke, at jeg passer på ikke at bruge for stærke udtryk. I terapien bliver jeg nogle gange bedt om at gentage, sige noget højt, jeg har tænkt om hvordan det passer for mig, på den måde bliver sætningen en del af mig, det kan virke overvældende, men rigtigt.
Jeg er blevet bedre til at mærke følelserne, men endnu er de som regel så svage at de godt kan være væk det meste af tiden; puden på maven skulle gerne hjælpe mig mere på vej.
Du har tidligere nævnt angst, som jeg absolut godt kender fra anden sammenhæng, tanken har strejfet mig, men her virker det anderledes, så det er et godt spørgsmål du stiller.
Hvis man læser mine indlæg, ville man måske sige at de modsiger hinanden, det de udtrykker, er dog ægte nok for tidspunktet. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Jeg hæfter mig lige ved det, du skriver:
'... Hvis man læser mine indlæg, ville man måske sige at de modsiger hinanden, det de udtrykker, er dog ægte nok for tidspunktet..'

Jeg kan sagtens følge, hvad du mener, for jeg har selv haft tænkt lignende tanker før i tiden. Men det er ikke realistisk, at at nogen sidder og fordyber sig så meget i det, man skriver, så de ville tænke nærmere over, at noget måske ikke stemmer helt overens. I så fald ville jeg sige, at de havde et problem!
Det er ganske glimrende formuleret: at det du udtrykker er ægte nok for tidspunktet. Det er jo præcist sådan, det er. Alt er et øjebliksbillede.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak for din kommentar. Det er snart hver anden dag der ikke er god pga. søvnproblemer, jeg var nødt til at aflyse en aftale og det føles som om jeg er stukket af, jeg ville gerne være mere stabil, men helbredet vil altså ikke være med.
Det er aktuelt at nævne fænomenet som jeg kalder ’billeder for øjnene’ en slags ’vågendrøm’ som optræder ofte, det kan være hvad som helst jeg ser, typisk inden jeg sover; en fed grøn buddah figur, små voksne (dværge)? med en slags for stor gips bandage på en fod, senest små ’punkt til punkt’ tegninger, som mindede mig om kinesere. Jeg tror det betyder et eller andet på linie med rigtige drømme, men jeg har absolut ingen anelse om hvad; derfor kunne jeg have en formodning om at det hænger sammen med min tilstand – dagdrømmeri og hvor langt jeg er nået i processen med at blive hele mig. Jeg har faktisk spurgt et par veninder om det var noget de kendte, men ikke fået et tydeligt svar om det er ’normalt’. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Underbevidstheden arbejder på højtryk når man sover og især i en sådan proces her, kan der være virkelig heftig aktivitet. Det kan betyde, at man bliver mere træt om dagen. Men det er et utrolig vigtig, ubevidst arbejde, der sker, mens man sover.

Stabilitet - det er noget, der kommer efterhånden, som man får renset ud i alt det, der skaber uro. Foreløbigt er ustabiliteten måske det mest stabile!

Jeg kender godt de billeder, der kan komme, inden man falder i søvn. Jeg oplever det ikke rigtigt mere, men det skete hyppigt tidligere i processen. Jeg tolkede billederne, som jeg ville tolke en drøm. For begge dele er et billedsprog skabt af underbevidstheden.
Men hvad disse symboler betyder for dig, kan jeg jo naturligvis ikke vide. Frie associationer kan måske være en måde at finde ud af det på. Når du rammer det rigtige, giver det måske en fornemmelse i kroppen, en kuldegysning eller en anden fornemmelse af, at her var noget rigtigt eller noget vigtigt.

Om det er normalt? Det kommer nok helt an på, hvem du spørger. I forhold til, at du er inde i en teraputisk proces, så vil jeg sige, at det nok er ret almindeligt forekommende.

KH Helene

Helle8

Kære Helene
Tak, med den viden jeg har nu, ligger det på linie med det jeg mente, der kunne være tilfældet. Altså er vågendrøm ikke et helt forkert ord. Fænomenet har jeg haft i rigtigt mange år, jeg véd ikke hvornår det begyndte. Det jeg nævner er kun konkrete eks. på noget jeg kan have set med lukkede øjne. Jeg tænker også det kan have at gøre med manglende ro eller balance i nervesystemerne, både det ubevidste og det man selv styrer.
Heldigvis gik terapien bedre end sidst. Vi berørte problemstillinger som nattesøvnen der gav anledning til at gennemgå min ugeplan, faste aktiviteter på faste tider og sørge for hvile, når det er nødvendigt, men det gør jeg nærmest også automatisk, det er jo et basalt behov.
Desuden talte vi om at træffe beslutninger. Jeg blev mere opmærksom på at når jeg f. eks. lytter til den musik som virker terapeutisk på mig, er det et bevidst valg jeg træffer om at gøre noget positivt for mig selv; ellers er det faktisk radioværterne som bestemmer hvad jeg lytter til, eller slukker for. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
Stabile ustabilitet, ja det skal jeg lige love for! Jeg er glad for at det var terapi i går så jeg havde lidt at stå imod med; der kom et uventet øv brev som kræver min opmærksomhed, jeg orker normalt ikke at skulle forholde mig til den slags - negative svar og igen begrunde mit behov for noget som ikke plejer at være et problem at få bevilliget. Noget har jeg dog klaret inden det blev et problem. Dagen kom i øvrigt til forme sig en del anderledes end jeg havde forestillet mig, selvom det betyder mere tid til mig selv, tager det lidt af glæden. KH Helle8

Helle8

Kære Helene
På samme måde som man taler om hvordan man har det kan ses på ens hjem, sådan kan man se at nogen har en tung bagage at slæbe på i livets rygsæk; selvom jeg bevidst prøver at begrænse hvad jeg tager med, puttes mange ting ned i tasken for at være på den sikre side mht. hvad jeg kan få brug for.
Kender du historien om Tobias med tasken – han puttede alt muligt værktøj, søm og skruer i den, til sidst blev den så tung at hankene gik af, da han løftede tasken; til gengæld åbnede han den bare og satte hankene fast igen med et par skruer og møtrikker. KH Helle8

Helene2

Hej Helle

Nej, jeg kender ikke historien om 'Tobias med tasken'.

Men jeg ved, at man slæber rundt på en masse gammelt stads, man har båret på for andre mennesker. På et tidspunkt, når rygsækken bliver for tung, må man enten segne under vægten eller vælge at lade være med at bære noget for andre længere. Enten kan man give dem det tilbage, der tilhører dem, eller man kan simpelthen bare lade det stå og gå videre.

Efterhånden som man får tømt ud i rygsækken, bliver der tom plads, så man selv kan vælge, hvad man vil have med sig videre frem.


KH Helene