Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Tilbagevendende depressioner?

191012141539

Kommentarer

  • Indstillinger
    Kære Helene
    Tænk vi måtte helt til side 12 før jeg opnåede en ’rigtig’ god dag. Når jeg tidligere har haft det meget sløjt, nærmest syg, efterfulgt af en god dag, ville det have bestyrket mig i at jeg får det psykisk skidt af at være fysisk dårlig, jeg véd at det er omvendt, mens jeg har det ’godt’ kan jeg ikke mærke noget til psyken, jeg spøger mig selv om automatpiloten putter den væk? Uanset hvad, er det rart at have ro på en gang i mellem.
    Som en kontrast i dag, er der noget jeg gerne vil give udtryk for men det roder lidt rundt, vil ikke tage form. Måske kan jeg bare ikke beslutte enten hvad det handler om eller hvordan jeg kan få hul på at formulere det forståeligt; det er faktisk tit jeg har det sådan at tankerne bliver noget ævl, og jeg kan hverken tage stilling til et spørgsmål, eller give et ordentligt svar. KH Helle8
  • Indstillinger
    Hej Helle

    Nervesystemet har en naturlig cyklus, hvor det bevæger sig i kurver som op af bakke og ned af bakke, op og ned og så fremdeles. Så om det er automatpiloten, der har taget over, fordi det har været for meget eller om det er den naturlige cyklus, kan være svært at sige.
    Perioderne med lidt mere ro er guld værd. Det er derfra, man kan samle ny energi og styrke til at klare det, når det igen går den anden vej.

    Jeg var selv meget glad for at skrive dagbog i mit forløb. Det havde flere gevinster. Dels hjalp det mig til dels at få sammenhæng og orden i alle mine tanker og følelser; dels hjalp det at få skrevet tingene ned, så det ikke fyldte så meget i mit hoved; dels var det en rigtig god øvelse i at lære at formulere mig klart og forståeligt; og dels gav det mig ofte svar på spørgsmål, jeg ikke kunne finde frem til, når tankerne bare kørte rundt.

    KH Helene
  • Indstillinger
    Kære Helene
    Tak for det. Jeg så først dit svar nu. Selvfølgelig går det op og ned, alle kommer forhåbentlig før eller siden gennem de problemer livet byder en.
    Der skal nok komme orden i hovedet på mig, ind imellem lykkes det trods alt. Når jeg har rod i tankerne kan det være lige meget hvor meget tid jeg bruger på at finde ud af at løse en problemstilling eller formulere mig, så kan jeg bare ikke lige nu, men må vente med at forsøge igen, til jeg fornemmer at jeg kan. Nogle gange er det et spørgsmål om teknik, f.eks. at dele det jeg vil give udtryk for op i mindre enheder, når jeg kan få svar på hvad det egentlig handler om, kan jeg bedre skille elementerne fra hinanden. Lidt som at dele en stil op i naturlige afsnit.
    Jeg har en periode skrevet dagbog, bl.a. for at få hul på at give udtryk for følelser, men da jeg begyndte tråden her tog det lidt over, ikke fordi jeg bruger det som dagbog for andet end det, jeg mener, er relevant for emnet, jeg skriver også andre steder. Dagbogen kom nemt til at handle om det der var sket, mere end følelserne, men det jeg skrev, var jo noget jeg havde lagt mærke til, fordi det påvirkede mig på en eller anden måde, næste trin var at mærke hvordan jeg havde det, nærmeste omvej ind til at sætte ord på følelserne. KH Helle8
  • Indstillinger
    Jeg forstår ikke rigtigt, om du fik udbytte af at skrive dagbog eller om du ikke gjorde?

    KH Helene
  • Indstillinger
    Kære Helene
    Ok, jo det gjorde jeg, men at skrive her, virker næsten på samme måde for mig. Dagbogen var nærmeste nødvendige omvej, ind til de følelser jeg ikke ellers kunne finde.

    Det her, som kunne ligne en mini lektion i kostens betydning, må jeg lige skrive med det samme.
    Et par dage, sikkert samtidig med at jeg havde problemer med at få styr på tankerne, har jeg haft lyst til valnødder. Det man har lyst til, er generelt også det man har behov for. Nogle fødevarer ligner den kropsdel de påvirker, valnødder ligner og påvirker hjernen, tænke evnen. Heldigvis fandt jeg en pose og spiste et par stykker. Hvad skete der – jeg blev glad og kan sikkert bedre udtrykke mig uden at bruge lang tid på at gøre det her forståeligt – velbekomme! Næsten kun gennemlæst. KH Helle8
  • Indstillinger
    Kære Helene
    Før de seneste terapisessioner har jeg på skift tænkt: ”Jeg har en skraldespand som skal tømmes” og ”Hvad skal vi tale om i dag” - Jeg véd der mere at tage fat på end jeg indtil nu har fået bearbejdet, måske gemmer jeg problemstillingerne væk; det plejer heller ikke at være et spørgsmål om at få udnyttet tiden godt, jeg tror terapeuten har noget i tanke til mig, der er også altid noget at samle op på fra sidst, en opgave som måtte løses, eller hvordan det er gået med opmærksomheden på det vi talte om sidste gang. Nu må vi se hvordan det går i dag.

    Det viste sig at blive en af de heldigvis sjældne dage hvor jeg til at begynde med ikke kunne udtrykke mig klart nok, måske havde jeg brug for flere valnødder, nå spøg til side.
    Med baggrund i en episode for nylig, fandt vi ud af hvad drilleri, også godmodigt, gør ved mig, jeg bliver udelukket pga. mobning i skolen, jeg var offer. Jeg troede ikke lige det var emnet for i dag, men absolut et udbytte, en forklaring jeg har manglet.
    Inden havde jeg været til sds massage, det var dejligt at blive låst op i nakke og ryg, de forklarer at spændingerne sidder så fast netop de steder fordi jeg passer på mig selv. Det er ikke nogen hemmelighed for mig mere at det er sådan, men rart at have nogen til at gøre noget ved tilstanden; vejrtræningen er livsvigtig, jo dybere des bedre, ilt ud i hele kroppen. KH Helle8
  • Indstillinger
    Kære Helene
    Senere i går syntes jeg næsten at jeg måtte begynde forfra. Jeg vil skrive nogle punkter op for mig selv, som jeg kan vende tilbage til og på den måde holde fast i mit udbytte og synliggøre fremskridtene.
    Når konkurrence, eller det at drille hinanden, er en del af en ellers hyggelig stund føler jeg mig underligt tilpas, jeg kunne ikke finde ud af det, syntes ikke jeg kan være det bekendt, heller ikke at vinde. Samtaler kan i det hele taget være en udfordring, måske periodevis, tager jeg mig selv i at gentage det jeg lige har sagt.
    Er mine tanker og idéer rigtigt mine, eller er de præget af det som jeg véd min krænker gerne vil have? Man bliver jo I det hele taget præget af hvad andre mener og siger, men jeg blev meget i tvivl om i hvor stor indflydelse det havde i den situation, som fik mig til at fundere lidt. KH Helle8
  • Indstillinger
    Hej Helle

    God idé at få skrevet noget ned, så du kan tydliggøre dine fremskridt og holde fokus på dem. Det har jeg også selv brugt meget.

    Rigtigt gode og vigtige ting i nu er kommet ind på.

    Jeg er selv blevet meget selektiv, hvilke mennesker jeg omgås. Der skal være en høj grad af gensidig respekt, åbenhed, lydhørhed og interesse. Jeg bryder mig ikke om at være sammen med mennesker, hvor der er f.eks. ironi, drillerier eller konkurrence. Heller ikke selvom det tilsyneladende er godmodigt, for selv det godmodige drilleri har ofte en negativ brod eller en negativ undertone og kan virke nedgørende. Desuden er drillerier alt for ofte på bekostning af én, der ikke synes, det er morsomt. Drillerier bliver let en udstilling af en persons svagheder eller usikkerhed og det synes jeg slet ikke er sjovt.

    Så det handler jo i høj grad om, hvilke mennesker man selv har det godt med at være sammen med - hvem man føler sig tryg sammen med, fordi man føler sig anerkendt og får positiv respons og hvor man ikke frygter, at man selv eller andre bliver behandlet eller omtalt på en måde, der føles ubehagelig.

    KH Helene
  • Indstillinger
    Kære Helene
    Tak for det svar, jeg er meget enig med dig i at drilleri og konkurrence meget nemt bidrager til en dårlig stemning, der er altid nogen det går ud over, jeg var selv et let offer.
    Inden jeg gør noget jeg virkelig har lyst til presser jeg næsten mig selv til det yderste, jeg tror undertanken er at jeg ikke fortjener at nyde livet? For nylig var jeg endelig ude at køre en tur, og kom et andet sted hen end jeg ville, fordi jeg syntes kortet viste noget andet, end som det i virkeligheden så ud på stedet; kan jeg heller ikke læse kort, er det et fænomen som drillede mig? KH Helle8
  • Indstillinger
    Hej Helle

    Det er en rigtig dårlig idé at presse sig selv til det yderste. Når du tvinger dig selv, så græder din krop og din sjæl, for så viser du, at du ikke kan passe på dig selv og måske endda ikke sætter pris nok på dig selv til at passe på dig. Eller sagt på en anden måde: Tvinger du dig selv til noget, så går du ud over dine egne grænser og så må du nødvendigvis lukke af følelsesmæssigt for ikke at opfatte det som et overgreb. Når man lukker af for følelserne ryger man på automatpilot. Hvilket er den tågede, grå tilstand.
    Man skal lytte til sig selv og respektere sine egne grænser og begrænsninger, følelser og behov. Man skal gøre gode ting for sig selv og stræbe efter, at de ting man gør, er nogen der på kort eller lidt længere sigt fører til et liv med mere frihed, lyst og glæde.

    Det er ikke mærkeligt, hvis du har en fornemmelse af, at du ikke fortjener at nyde livet. Når man på den ene eller anden måde har været ude for andre menneskers voldelige eller ondskabsfulde behandling, så kan man få den opfattelse, at de behandler én dårligt, fordi de ikke synes, man fortjener at have det godt. Hvis man tror på det, kommer man til at føle, at man ikke er noget værd og ikke har ret til eller ikke fortjener at have det godt.
    Det er selvfølgeligt ikke sandt. Naturligvis fortjener du og har ret til et godt liv. Du skal ikke tro på de mennesker, der har fået dig til at tvivle på det. Derfor er det så vigtigt, at du giver DIG SELV lov til at få et godt liv. Det skal andre menneskers ord og handlinger ikke have lov at ødelægge.

    M.h.t. kortlæsningen så er nogle jo bedre til det end andre. Ialtfald er manglende stedsans en almindelig senfølge. Selv kan jeg fare vild i en telefonboks.

    KH Helene
Log in eller Registrér for at kommentere.