Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Tilbagevendende depressioner?

18911131439

Kommentarer

  • Kære Helene
    I går og stadig i dag har jeg det så underligt at jeg måtte aflyse dagens aftaler, jeg troede at problemet med det trykkede ribben var ovre; ca. en halv time kunne jeg ikke trække vejret ordentligt, snappede efter luft, det fik mig til at tænke på hyperventilation? Jeg har ikke undersøgt det nærmere endnu. Det er selvfølgelig meget ubehageligt ikke at kunne få den livsvigtige ilt rigtigt rundt i kroppen og det var svært at slappe af, så jeg kunne trække vejret normalt. Måske var det bl.a. de smertestillende piller jeg fik den sidste omgang sove-sygdom af og jeg syntes godt jeg kunne holde den ellers aftagende smerte ud.
    Når man bliver fri for en ting dukker den næste op, det er selvfølgelig bedre end at have flere på en gang, som også forekommer. Når det, periodevis synes jeg er tilfældet, er det svært at få ro på tanker og andet.
    Ofte synes jeg, der er for mange ’jeg’ ’mig’ og flere selvcentrerede ord i mine tekster. KH Helle8
  • Hej Helle

    Det er naturligt at være selvcentreret, når man har det skidt og når man arbejder med sig selv. Man lytter jo indad. Efterhånden som du får det bedre, kan du sikkert bedre forholde dig til verden udenfor dig selv.

    Den del med at mærke kroppen så tydeligt, kender jeg ikke noget til. Jeg ved, at mange får det sådan, men for mig har det været anderledes.

    Smerterne kan være fordi, der er nogle gamle spændinger og blokeringer, der løsner sig som følge af terapien. Det giver bl.a. øget blodgennemstrømning og mere energi ud i cellerne og det kan gøre ondt. Fysiske smerter skaber let angst, som kan føre til hyperventilering.

    Men måske forstår jeg det forkert, for du skriver om et trykket ribben, så jeg ved jo ikke, om det er derfor, du har ondt. Det kan jo tage lang tid, inden det er helet.

    KH Helene
  • Kære Helene
    Her på ND handler det jo også om hvordan skriveren (jeg) har det eller har oplevet nogle ting, som ’jeg’ gerne vil dele med andre, forhåbentlig til gavn for i hvert fald nogle, vi er jo alle originaler i bedste betydning, ting opleves og virker forskelligt.
    Jeg har sikkert forsømt at lytte til mig selv og taget mere hensyn til andre. Nu er der hul på ’mig’ i terapien, så ja, jeg giver vel bare mig selv den opmærksomhed som jeg har manglet i mange år, derfor virker det voldsomt.
    Pga. min fysiske udfordring har jeg nok været mere kropsfikseret, her er jo noget som andre kan se og der kan gøres noget for at bedre tilstanden. Ja, det trykkede ribben driller stadig, det undrede mig bare at jeg lige pludselig fik så store problemer med smerter og at trække vejret, det var nok ikke hyperventilation, nu har jeg læst om det, som er mere en for hurtig, dyb vejrtrækning. Om der har været andre årsager til smerten, kan jeg ikke sætte ord på endnu; jeg kender godt til at fysisk smerte kan stamme fra noget psykisk, nogle gange mærker jeg det tydeligt.
    Efter vi sidst snakkede om indforståetheden, tænker jeg: ”Er det her tydeligt nok eller kan det misforstås?” Jeg bruger meget tid på det jeg skriver, læser det igennem flere gange og ændrer teksten, hvor jeg synes det giver bedre mening, gerne skulle blive mere tydelig og forståelig, men nogle gange når jeg bagefter læser det igennem kan jeg godt se at f. eks. mit afsnit fra i går om at ting dukker op, kan forstås på to måder, enten at fysiske problemer afløser hinanden eller det kan handle om ting som påvirker psyken.
    Nogle af de ord du bruger, som frygt og angst kan jeg ikke umiddelbart kende, jeg forholder mig jo til det du skriver, kan mærke du nok har ret i at bruge de ord; men sammenhængen kommer først op til overfladen på et senere tidspunkt.
    Må jeg spørge dig om alle de ting du øser af, er noget du har lært i terapiforløbet, har du læst mange bøger eller andet? KH Helle8
  • Kære Helene
    Det er nok lidt apo pos, men det vi taler om arbejder jo i underbevidstheden, derfor denne tilføjelse:
    Lige nu har jeg en fornemmelse af at være bange for det der ligger lige under overfladen. Her er to problemstillinger, når jeg siger bange, ville andre måske sige frygt eller angst. På den måde tager jeg brodden af voldsomme ord. Når jeg er bange, betyder det sikkert at min proces er nødt til at ske langsomt og forsigtigt, det trækker min heling i langdrag. KH Helle8
  • Hej Helle

    Ja, hvordan man benævner tingene, gør selvfølgeligt en stor forskel. Så det er klogt at vælge at bruge ordet bange i stedet for angst og frygt.

    Det er helt naturligt (og sikkert uundgåeligt) at være bange for det, der ligger skjult i underbevidstheden. Ligesom man kan være bange for at gå ind i et mørkt rum, hvor man ikke helt ved, hvad man kan vente at finde.
    Men når døren bliver åbnet ind til rummet og der begynder at komme lys derind, så er det sjældent så farligt, som man har været bange for. Ofte er man mest bange, inden døren åbnes, for når man ikke kan definere, hvad truslen i mørket er, så ved man ikke, hvordan man skal forsvare sig og beskytte sig imod det. Når tingene kommer frem i lyset, så man kan se, hvad man er oppe imod, så bliver det trods alt lidt lettere at have med at gøre.

    Hvordan man udholder og reagerer på følelsen af at være bange er helt forskelligt, men sikkert er det, at tingene kun kommer frem i et tempo, man kan klare. For underbevidsteheden beskytter os, så det går i det rigtige tempo. Hvilket ofte er en del langsommere, end man kunne ønske sig.

    Men følelsen af at være bange fungerer også som din vejviser. For netop det du er bange for, skal frem i lyset og bearbejdes, så du kan holde op med at være bange for det. Det er den måde, man bliver fri på.

    Det, jeg skriver, er udfra mine egne erfaringer, mine følelesmæssige oplevelser og min intuition. En del af mit erfaringsgrundlag er min terapi og fra nogle af de bøger, jeg har læst, så det er integreret viden, der ikke kan adskilles fra min egen oplevelse af tingene.
    Det skal lige siges, at for 7 år siden, da jeg startede denne proces, anede jeg INTET om noget af det, jeg skriver om nu. Terapien åbnede for min underbevidsthed og derfra fik jeg al den viden, jeg havde brug for.


    KH Helene
  • Kære Helene
    I dag var der et problem med at komme ind på ND, måske var der meget travl trafik i debatten eller den blev redigeret?
    Tak for dit svar og beskrivelse om det at være bange, selvfølgelig er man bange for det ukendte, som for mig i første omgang handler om det sværeste, de negative følelsers udbrud, der ligger sikkert noget andet som er nemmere at tage fat i først.
    Lidt i forlængelse af snakken om angst og frygt tænker jeg på om problemet omkring samvær med andre, hvad de tænker osv. er bekymring; fornemmelsen af det er dukket op fra underbevidstheden.
    Det jeg skrev i går om at være kropsfikseret pga. en fysisk udfordring fik mig til at tænke på at psyken kommer i baggrunden og i hvert fald jeg har puttet den væk i forbindelse med operationer som jeg ’klarede flot’ – der var allerede lukket af før følelserne.
    Du har fået stor bonus ud af din terapi og læsning, tillykke og tak. Udbytte af læsning, jo, det ligger i underbevidstheden, et er teori, et andet praksis, indtil nu har jeg mest bare kunne anvende noget af det jeg fik ud af bøgerne på mig selv, men jeg deler noget af udbyttet, mest konkrete praktiske forslag fra terapien med de nærmeste.
    KH Helle8
  • Kære Helene
    Nogle gange når jeg ikke véd hvor jeg skal gøre af mig selv er det fordi jeg ikke kan mærke hvad jeg har lyst til eller behov for hverken at foretage mig eller spise, tit betyder det at jeg kun får lidt fra hånden, og nok vansmægter både psykisk og fysisk. Selvom jeg f.eks. slapper af med at spille på computer får jeg ikke mere energi, tidsspilde tænker jeg så. Når jeg endelig er i gang kan jeg være langsom enten fordi jeg bruger oceaner af tid på at beslutte hvor en ting skal være eller er det fordi mine tanker distraherer mig, hvis det er begge dele er den da rent gal! KH Helle8
  • Hej Helle

    Et vigtigt skridt er accepten af det, som er.

    Vi har en vis portion energi til rådighed. Negative følelser æder energi. Du har en masse negative følelser i dig, der lever af din energi. Når de negative følelser bliver bearbejdet og kommer ud af dit system, vil du derfor få mulighed for at bruge den energi positivt, som du har lyst til.
    Endvidere bruger man en frygtelig masse energi på at fortrængninger. Fortrængning er en ubevidst men meget aktiv proces, der kræver utroligt mange kræfter.

    Jeg forstår godt, at du kan føle, at du spilder tiden, når du bare sidder og gør ingenting, men det er altså, hvad du magter LIGE NU. Tænk på, at mens du sidder og gør ingenting, får dit nervesystem fred og ro, som det har meget brug for. I det øjeblik dit nervesystem får det bedre, får du også mere overskud til at gøre noget mere.

    Så som sagt: Jo mere du kan acceptere tingene, som de er LIGE NU des bedre. For så skaber du ikke flere negative følelser, der sluger mere energi. Kan du så ovenikøbet begynde at putte lidt gode ting på af og til, så får du ovenikøbet skabt lidt flere positive følelser, lidt mere overskud.

    Har du fået chekket dit stofskifte? Det er godt lige at have øje på det, så det ikke ryger helt i bund.
    Dertil er det godt med en stærk blandet vitamin-mineralpille, D-vitamin, stærke B-vitaminer og fiskeolie (f.eks. Eye Q der er kombineret fiske- og planteolie). Det er altsammen med til at styrke nervesystemet, der er på hårdt arbejde.

    KH Helene
  • Kære Helene
    Tak for dit lidt anderledes indlæg, jeg trak på smilebåndet og blev rørt på samme tid. Du synliggør noget jeg godt véd, at det negative suger energi og jeg plejer at acceptere hvordan jeg har det lige nu, ind i mellem bliver det bare for meget – af det dårlige. Nogle gange lykkes det mig endda at være glad for det jeg faktisk får gjort, bl.a. giver det også bedre mening at følge med i de forskellige debatter her, end at lege.
    Med hensyn til kosttilskud, har du ret i at de er gode, jeg synes selv jeg er flink til at få dækket mit specielle behov, desværre er jeg nødt til at undgå de sidste du nævner. Der har indtil nu ikke været problemer med stofskiftet, jeg skal nok være obs. på det. Jeg var faktisk dødtræt tidligere idag, heldigvis hjalp det at tage en lur, så jeg er friskere nu, fysisk sygdom forhåbentlig slut i denne omgang.
    Et par dage har jeg tænkt lidt over, det man kan kalde forårskuller, naturfænomener som fuldmåne og den slags præger os/mig mere end andre, er vi mere følsomme for naturens påvirkning udefra? KH Helle8
  • Kære Helene
    I går fik jeg det bedre, det lykkedes mig at blive tilfreds med at få ordnet lidt og gå tidligt i seng, så jeg kunne få en sund søvn.
    Nu har jeg en af de sjældne gode dage med ro i sindet. Det ville være synd at ødelægge dagen med en problemstilling, ny eller gammel som dukker op igen.
    Jeg ser frem til en forkæl dig selv uge, udover de faste ting på programmet. KH Helle8
Log in eller Registrér for at kommentere.