Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Så slettede lige det andet for ikke at forvirre dig yderligt :-)
Jeg glæder mig bare så meget til i aften. Især fordi jeg bare skal møde op og vente på mine gæster. Alt andet er klaret og det er endda gratis at leje sådan et sted. Jeg bliver 25 på mandag. Så det gør det endnu mere symbolsk. For mig vil det sige, at jeg er ved at blive voksen, og et symbol på, at mit mål om at ville hvile i mig selv er ved at være berettiget.
Det lyder meget rigtigt det med drømmen. For hvor er jeg ofte brændt inde med mine følelser af vrede og skuffelse, fordi det er "Tanken der tæller". Fx. i fht. hvordan jeg er blevet mødt med mine problemer gennem mit liv. Og især i fht. mine forældre. Men det er nok ved at gå op for mig, at man ikke skal modtage altting, selv om det er godt ment. Man kan godt ramme utroligt forkert, selv om man mener det godt. Jeg har især en veninde, der altid siger dumme ting, fordi hun ikke helt er til stede i omverden. Og jeg er nok ved at blive "sick an tiered" af at skulle påtage mig alle de ting uden at kunne reagere.
Det er egentligt pudsigt det med at sætte grænser. Jeg har aldrig tænkt på, at jeg har et problem med det andet end i fht. til min familie, da jeg var noget yngre. Så det vil jeg prøve at tænke over. For psykiateren siger, at det er meget centralt. Så jeg tænker, at jeg nok har tolket situationerne på en anden måde. Fx. at jeg er utaknemmelig. Lad os se, hvad der dukker frem der :-)
Jeg har haft endnu en drøm. Den var meget lang, men jeg er ret sikker på, at det kom i forlængelse af hinanden.
Der er godtnok gang i de ungerlige drømme for tiden. Her er endnu én, men mine egne tanker og mellemregninger i parentes:
Jeg drømte, at det var dagen efter en stor fest (nok den, jeg skal holde i aften), og at jeg boede hjemme hos mine forældre, og at min kæreste var der. Jeg havde op til det også drømt om, at jeg gjorde mig klar til festen, og at hele min folkeskoleklasse var der. Og at det var lidt hyggeligt, men at det var okay, når jeg sad blandt drengene med min kæreste ved siden af mig.
Nå, men dagen efter festen kørte jeg med mine forældre og min mindste bror i Bilka i en by 6 km. Væk fra, hvor vi boede. Vi kiggede på chips og is, men jeg kunne ikke helt beslutte mig for, hvad det skulle være. For jeg ville kun vælge én ting, så det ikke blev for usundt. Pludseligt kom min bror og sagde, at de gik nu, for de gad ikke vente på mig, der tog så lang tid. Så blev jeg fornærmet og sagde: ”okay, så bare kør”. Og så gik jeg ud (for jeg havde ikke penge med til at købe noget). Jeg bestemt mig for at gå hjemme. Det var ved at blive meget mørkt, og jeg var så træt, at jeg næsten var ved at falde om. Efter nogle minutter blev jeg samlet op af en mand, der skulle til min by for at mødes med en hørehæmmet dreng, som han var kontaktperson for. Jeg var rigtig bange for, at jeg skulle møde mine forældre på vejen, og manden smed mig af oppe ved byens kirke, hvor han skulle mødes med drengen. Men jeg blev ved med at falde i søvn, så han bestemte sig for at køre mig hjem. Vi talte rigtig meget om forskellige folk og hans arbejde som kontaktperson. Vi klikkede rigtig godt, og jeg fik hans telefonnummer.
Og så var der et klip i drømmen til en årrække, hvor han var min elsker. Det startede romantisk med plader, smøger og rødvin men endte med tilfældige møder i skoven, og der stoppede jeg det, fordi jeg kom i tanke om, at jeg jo have en kæreste hjemme på mit værelse. Og der endte drømmen så med, at jeg fandt sammen med min gamle kærest på mit værelse hjemme hos mine forældre. Men han virkede kold, og jeg indså, at jeg nok havde ødelagt noget.
Det er rigtig svært for mig at tolke på den, for der er mange barndomsfølelser i det i fht. stædigheden over for mine forældre og nogle nutidige følelser i fht. at jeg var så træt, at jeg nærmest faldt om. Så det rammer meget tæt på mig, så det er svært selv at tolke det.
Jeg har tænkt over det, du skrev med mad. Jeg tænker, at det er et område, hvor jeg stadig hænger fast i det med ikke at have omsorg for mig selv. Så der har jeg prøvet at lave en taktik (ud over den med, at jeg må spise lige det, jeg har lyst til). De sidste par dage, har jeg gået om formiddagen i køkkenet og forberedt til aftensmad og det jeg skulle have med på arbejdet om eftermiddagen, og så spist frokost mens jeg stod med tingene fremme. Jeg tænker, at jeg måske godt kunne lave en madpakke til de dage, hvor jeg går hjemme. Så jeg bare skal gå ud og finde den frem. For det er som om min energi kommer i bølger. Og når det bliver eftermiddag, så går jeg ofte helt død. Så det er måske en idé, jeg kunne bruge de dage, hvor jeg har energi til at stå i køkkenet. Det er også de dage, hvor jeg får lavet den sundeste mad. Og jeg elsker at stå i køkkenet, og kan næsten ikke stoppe, når jeg først er kommet igang.
Hov, ikke flere tegn :-)
Ha en dejlig weekend.
Kærlig hilsen Trine
Er du frisk? ;-) Jeg håber, du fik en rigtig god fødselsdagsfest og at alt gik, som det skulle?
Din psykiater har helt ret i det, han siger om grænser. Grænser er det essentielle. Der var et indlæg om det på Synlighedsdagen og der står om det i 'Familier med sexuelt misbrug af børn'. Grænseproblemer kommer af en opvækst i en familie med grænseproblemer. I overskrifter fra bogen handler det om familiens grænser til omverdenen, grænsen mellem generationerne, grænsen mellem de enkelte personer i familien og grænsen mellem virkelighed og uvirkelighed (virkelighedsforvrængning).
Jeg kan fuldstændigt genkende det, du beskriver med, at du er ved at… brække dig over, at skal tage imod alt muligt. Det var PRÆCIST sådan, jeg selv havde det. Jeg kunne heller ikke sige fra, for 'hvilken ret havde jeg til at vide bedre end andre'? De havde jo ret til at tro, tænke, mene og føle, som de gjorde. Ja, selvfølgeligt havde de det – jeg forstod bare ikke, at når de delte det med mig, så havde jeg også ret til at fortælle, at jeg altså opfattede det anderledes. Jeg lærte i terapien, at det er helt okay, at man opfatter tingene forskelligt. Man kan bruge forskellighederne til at få et sundt modspil i form af en konstruktiv dialog. Man hjælper ikke andre mennesker ved ikke at sige fra og lade dem køre friløb. Desuden bliver man utydelig og det bliver sværere for omgivelserne at forholde sig til én.
Jeg læste for nyligt, at det ganske vist er tanken, der tæller – men først når den bliver ført ud i handling. Tanken alene kan du ikke nødvendigvis bruge til så meget. Så nej, man skal ikke bare modtage alting, fordi det er godt ment.
Det er en gave at udvikle følelsen af taknemmelighed men vi skal helst lære at placere den der, hvor vi har grund til at være taknemmelige – nemlig når vi modtager noget, vi er glade for at få. Vi kan tillade os at sige 'nej tak' uden, at det er et udtryk for utaknemmelighed. Det er kun et udtryk for, at nogen vil give os noget, vi ikke har brug for. Vi kan i stedet lære at sige, hvad vi hellere vil have.
I forhold til maden har du en kæmpegevinst: At du faktisk elsker at stå i køkkenet og lave mad, når først du kommer i gang. Dér har jeg et problem, for jeg kan ikke fordrage det og synes, det er tidsspilde :-( Jeg synes, det lyder som en god strategi med madpakken.
Ja, der er helt klart godt gang i din underbevidsthed :-) Når man begynder at arbejde med psyken, så er det ofte drømme med 'terapeutisk indhold', som min terapeut sagde til mig. Derfor er der mange barndomsfølelser med. Det er en gave, for så får du tilbage, hvad du har mistet, så du kan begynde at mærke og forstå dig selv og dine følelser bedre.
Jeg vil godt prøve at komme med lidt overordnede forslag til tolkning af din drøm:
Vi har skrevet om næring (= følelsesmæssig næring): Drømmen handler om chips og is. Det smager godt, men der er ingen næringsværdi i det. Du vil gøre det så lidt usundt som muligt, så du prøver at vælge mellem de to ting.
Det er måske beskrivende for din barndom? At du måtte vælge, hvilke af de mindst usunde ting, du kunne overleve på? Jeg kobler det sammen med din barndom, fordi du var sammen med dine forældre og din bror i supermarkedet.
Du havde ikke penge at købe noget for. Ikke at have penge til at kunne købe… Penge er bl.a. et symbol for magt og for følelser. Dine forældre havde pengene (magten/følelserne) til at bestemme, hvad du skulle have eller om du i det hele taget kunne få noget. Ialtfald betyder det her, at du må undvære og gå tomhændet derfra. D.v.s. du måtte undvære det usunde, du skulle have delt med din familie. Endnu mere tomt er det jo nok, at din familie kører fra dig, for de ville ikke vente længere på, at du valgte.
At stå tomhændet tilbage er forfærdeligt, så det er nok ikke mærkeligt, at det derefter pludseligt er blevet mørkt og du bliver SÅ træt. Mørket ser jeg som fortrængninger, der skjuler mange følelser og trætheden som dissociation (altså at forsvinde fra sig selv og sine følelser).
Du møder en hjælpsom mand (din indre hjælper). Han kommer netop, da du har mest brug for ham, da din familie er kørt fra dig (du finder altså en erstatning for tabet af din familie i dig selv). Manden skal mødes med en hørehæmmet dreng, som han er kontaktperson for. Din indre hjælper er altså kontakten mellem den side af dig selv, der ikke 'hører' og dit bevidste jeg.
Du og din indre hjælper bliver elskende. Men så kommer du tilbage til virkeligheden og ser, at din elskede jo ikke er din indre hjælper men mennesker udenfor dig selv: Din kæreste og I er hjemme ved dine forældre. Du mærker, at dit kærlighedsforhold til din indre hjælper har ødelagt noget i forhold til din ydre kæreste.
Jeg vil meget anbefale dig at skrive dine drømme ned og sidde og prøve at arbejde lidt med dem. Det kan give en stærk følelse af at finde sig selv og blive mere hel. Det vil også vise din underbevidsthed, at du lytter.
Kærlig hilsen Helene
Frisk kan man vist ikke helt kalde det. Men glad og tilfreds, det er jeg helt sikkert. Det var bare en super dejlig aften. Jeg har virkeligt gode venner. Og det bedste af det hele. Det er første gang i rigtig lang tid, hvor jeg ikke blev ked af det eller fik bare lidt lyst til at tage piller, da jeg blev fuld. Det var dejligt med en aften, hvor alt bare var perfekt.
Når du skriver om det med at sige fra, så kommer jeg til at tænke over noget, jeg læste, da jeg havde psykologi. Vi havde om social angst og der stod de her:
Almindelige rettigheder i det sociale liv:
1. Du har ret til at være som du er
2. Du behøver ikke at undskylde, at du er, som du er
3. Du har ret til at begå fejl
4. Du har ret til at skifte mening
5. Du har ret til at sige: ”det ved jeg ikke”, ”det forstår jeg ikke” eller ”det interesserer mig ikke”
6. Du har ret til at træffe din beslutning uden at retfærdiggøre den over for andre
7. Du har ret til at sige nej, uden at forklare eller føle skyld
8. Du har ret til at give udtryk for, hvad du selv tror, føler eller mener – uanset hvad andre tænker herom
9. Husk, at det ikke står skrevet nogen steder, at du SKAL, BØR eller MÅ gøre det ene eller det andet
10. Og husk, at de andre har de samme rettigheder, og at det ikke er en katastrofe at få et nej
Det lyder vildt godt det med drømmen. Jeg kan tydeligt følge dine tolkninger, og jeg er faktisk enig. Det er rigtig længe siden, jeg har tolket drømme. Jeg har lidt mistet min intuition på det område. Men den er nok derinde et eller andet sted. Jeg tror også, at jeg skal begynde at skrive mine drømme ned.
Jeg lagde mig i solstrålen i går morges og kom helt ind i min krop. Jeg kunne mærke, at det var uroligt nede i maven. Som om jeg havde sommerfugle i maven, men på en negativ måde. Og oppe i brystet (inde bag ribenene), var jeg helt anspændt. Og det var som om, jeg var ved at blive kvalt. Jeg sagde til mig selv, at det var helt okay, at jeg havde det sammen. Jeg trak vejret rigtig dybt og prøvede at trække solen helt ned i maven, så den kunne løse op for nogle af de spændinger jeg havde. Det var lidt en aha-oplevelse at mærke, at jeg havde det sådan, for det havde jeg slet ikke bemærket. Så selv om jeg ikke er inde i mit hoved hele tiden i de her dage, så skal jeg huske at snakke lidt mere med mig selv, så jeg ikke pludseligt bliver rigtig ked af.
Nå, jeg vil snuppe den sidste film inden jeg skal i seng og ha’ lidt mere søvn end de 5 timer jeg fik i nat, og de par timer jeg har fået mens de andre har set film i dag.
Jeg håber, du har en dejlig weekend.
Kærlig hilsen Trine
Jeg håber, du har fået sovet ud :-)
Hold da op, der sker forandringer :-) Det var dog dejligt, at du havde en så god aften – helt uden andre bivirkninger end en 'død' lørdag :-)
Det er rigtigt godt, det du har sat ind om rettigheder i det sociale liv. Det er lige præcist de ting, det er vigtigt at arbejde hen imod.
Hvis du går i gang med at arbejde med dine drømme, er jeg sikker på, at du nok hurtigt får fat i din intuition igen. Da jeg startede i terapi, vidste jeg ikke noget særligt om drømmetydning. Sammen med min terapeut tolkede jeg nogle af de første drømme og jeg fik forklaret lidt om, hvordan underbevidstheden udtrykker sig og så kom resten af sig selv.
Det er lidt sjovt… når du visualiserer og giver dig selv lov til at mærke din krop og prøver at trække solstrålerne (lyset) helt ned i maven, så de kan hele blokeringerne, så gør du sådan set præcist det, jeg har lært under hypnosen. Så din intuitive fornemmelse af, hvad der er godt og hvad du har brug for, den fejler ialtfald ikke noget :-)
Uroen og spændingerne er ofte så konstante og skjult af andre ting, så vi normalt ikke registrerer dem bevidst. Men det betyder ikke, at de ikke er der. Bevidstheden om dem er en stor hjælp, for det er en forudsætning for, at de kan opløses og slippe.
Det er godt, at du tænker på at huske at snakke med dig selv. Det kan betyde forskellen mellem pludseligt at blive ked af det og oplevelsen af fremgang i forskellige situationer.
Jo tak, jeg har en stille og rolig weekend. Jeg har været meget opslugt af at få hjemmesiden i gang. Den er slet ikke færdig, men nu er den ialtfald oppe at køre. Du kan se den på www.tabuet.dk :-)
Nu vil jeg også finde min seng. Efter jeg er startet på stofskiftemedicinen, har jeg næsten halveret mit søvnbehov. Det betyder, at min døgnrytme er ved at blive mere normal. Jeg vågner tidligt og må så også gå tidligere i seng end før.
Fortsat god weekend :-)
Kærlig hilsen Helene
Wauw du har nået meget på hjemmesiden. Den er rigtig fed.
Jeg glæder mig til der falder lidt ro på herhjemme igen, så jeg kan få læst noget af det. Så er der jo lidt at gå igang med for mig.
Jeg kunne se derinde, at du er uddannet zoneterapeut. Hvordan fungerer zoneterapi? Jeg har tit tænkt over det faktisk. Jeg ved, at Sygesikring Danmark lige er begyndt at give tilskud til zoneterapi, så der må jo være en vis virkning i det.
Hvor har du alle citaterne fra? Nogen du selv har opstøvet? Da jeg var teenager, samlede jeg på citater. Der er nogle rigtig fine ind i mellem. Har du læst Profeten af Khalil Gibran? Der er også mange gode stykker i. Det er nogle år siden, jeg sidst har haft fat i den, og jeg tror aldrig, jeg fik læst den færdig. Men den står helt klart på min liste. Det er nok lidt et generelt tema for mig det med at læse. Jeg får i hvert fald sjældent læst en bog færdig. Jeg tror det er fordi, jeg ikke har ro nok i kroppen til at læse og til at koncentrere mig så længe ad gangen.
Hvis i går var en død dag, så er i dag en halv død dag :-). Kl. er kun 11:30 og jeg har sovet i 10 timer i nat og fået en lille lur til formiddag. Og... Jeg er stadig rigtig træt. Jeg kan også mærke, at mit humør daler lidt. Men det er fint, for det sker stille og roligt, og det er nok, hvad man kan forvente efter sådan et par vilde dage her.
I morgen er det min rigtige fødselsdag, og min mor kommer op og spiser morgenmad med mig og så skal vi et smut ned i byen og ose lidt. Og så i morgen eftermiddag/aften skal min søde kæreste og mig på café, hvor de har en foto-udstilling fra Syd Amerika og så skal vi ud og spise japansk mad. Det bliver en dejlig dag :-)
Jeg håber du får en rigtig dejlig søndag. Det perfekte vejr til at sidde foran computeren.
Kærlig hilsen Trine
Tusind tak :-)
Ja, måske kan du finde lidt på hjemmesiden, som du kan bruge som et (midlertidigt) alternativ til bøgerne ;-)
Zoneterapi går udfra et princip om nogle energibaner (meridianer) vi har i kroppen (ligesom andre alternative behandlingsformer som f.eks. akupunktur). Af forskellige årsager kan der komme blokeringer i kroppens energier, så der ophobes energi nogle steder og for lidt andre steder. Altså så at sige et flaskehalsproblem. I zoneterapien går man ud fra, at fødderne har nogle reflekszoner, der aktiverer energierne i bestemte kropsområder. Så hvis man gennem forudgående samtale har klarlagt, at du formentligt har en overenergi i din tyktarmsmeridian men en underenergi i din nyremeridian, så vil man ved at gå ind og tilrettelægge behandlingen, så der kommer 'hul igennem', så energierne kan udlignes.
Det er jo i princippet meget godt men som jeg ser det nu, så må man igen have fat i årsagen. Hvorfor er der opstået en energimæssig blokering? Kroppen må have haft brug for at skabe denne energiblokering på et tidspunkt og hvis man begynder at fjerne blokeringen uden at have kontakt til årsagerne, kan man faktisk få det rigtigt dårligt uden at forstå hvorfor.
Så i forhold til større problemer vil jeg til enhver tid foretrække en behandling, der involverer psyken i stedet for kun at fokusere på det fysiske. I forhold til lettere energimæssige ubalancer kan zoneterapien sikkert være udmærket.
Citaterne har jeg samlet gennem tidens løb. Jeg 'arver' ugebladet Søndag fra min niece og der er mange gode :-)
Jeg har ikke læst 'Profeten', men jeg har set titlen og navnet før, så måske skulle jeg få fat i den.
Det lyder jo meget fornuftigt, at årsagen til, at du ikke kan læse bøger, måske er for meget indre uro. På den anden side skrev du engang, at hvis det bare havde været på nettet, du kunne læse det samme, så ville det ikke være noget problem… Men jeg vil medgive dig, at der er en stor forskel på at slå sig ned med en bog og så sidde og læse noget på nettet.
Jeg tænker på, hvordan det har været, når du skulle læse på dit studie? Det må da have været svært?
Ja, nedgangen i dit humør er jo helt naturlig. Du har været højt oppe og så daler du nedad igen.
Det lyder som om, at du har fået planlagt en rigtig god fødselsdag i morgen :-)
Jeg vil godt have vasket op og ordnet lidt men energien er ikke lige til det. Men måske får jeg gjort det senere, hvis jeg bliver for træt i hovedet af at sidde her ved computeren :-)
Kærlig hilsen Helene
Jeg har tænkt lidt over det med at læse.
Faktisk er det normalt sådan, at jeg oftest printer tingene ud for at læse dem, fordi jeg har svært ved at fokusere på skærmen. Jeg ved, at det er selvmodsigende. Og det får mig også til at tænke. Jeg har nok nogle generelle blokeringer i mod at læse pga. den uro jeg har i kroppen. Men lige præcist at læse om personlige emner er nok nemmere på nettet, fordi det ikke er så tæt på, og jeg kan klikke væk fra det når som helst.
Måske er det det?
Jeg var faktisk til læsepædagog i gymnasiet, fordi jeg læser rigtig langsomt, og jeg tit faldt i søvn, når jeg læste. Men jeg har fået en del mere ro, så jeg håber det bliver bedre til jeg skal starte med at studere igen. Det første semester på studiet, havde jeg ingen problemer med at læse 8 timer med bare en halv times pause under vejs.
Jeg har lidt samme problem, når jeg ser tv. Jeg falder rigtig ofte i søvn, når jeg ser tv. Og især film.
Hører du musik? Jeg hører næsten musik hele tiden. Jeg hører det ikke hele tiden for tiden, fordi jeg har brug for "stille pauser", hvor der slet ikke er anden lyd end den fra gaden. Men oftest hører jeg enten noget rigtig glad og poppet musik eller noget helt afslappende og gerne jazzet musik. Jeg gør ofte det, at jeg hører en bestemt cd så meget, at jeg kender den ud og ind, så den næsten fungerer som stilhed for mig. Sådan en cd, som jeg kan falde i søvn til og putte i ørene ude i verden, når jeg bliver for meget.
Jeg har tænkt lidt over det jeg skrev til dig ang. at være ude blandt folk, bl.a. i bussen. Altså over, hvad jeg oplever i situationen. Jeg føler, at de træder ind på mit privatområde, når de kommer tæt på mig. Jeg kan godt li følelsen af, at jeg er en usynlig observatør ude i verden, når jeg er alene afsted. Og den følelser bliver ødelagt, når der er folk i nærheden af mig. Kan du følge mig?
Det er anderledes end den angst jeg har oplevet før. Det er nok et udtryk for, at jeg er ved at finde mig en grænse. Og lige nu er den grænse lidt tættere på min krop, hvis nu man skal tænke i auraer.
Jeg føler mig meget følsom lige nu, og det er nok et udtryk for, at jeg er gået fra 100% til 10%. Og så skal jeg gerne lande et sted i midten med tiden. Men jeg tror først, at jeg kan få en normal hverdag, når jeg lander der. Alt andet vil næsten være selvmord for mig. Altså, jeg skal slet ikke presse mig selv.Det er okay, men det stresser mig lidt i fht. skolen. Men det har jeg lagt ud af tankerne lige nu. Men jeg tror nu, at jeg vil grave lidt i det her i næste uge inden jeg skal til psykiater igen.
Kærlig hilsen Trine
Bør I ikke snart maile privat sammen I to. For det er dog blevet meget privat synes jeg. Dialogen mellem jer er blevet meget privat, og det er vel ikke meningen med Netdoktor. Måske er jeg den eneste, der snart har fået nok.
Hilsen Sofie
Jeg vil lade det være op til dig Trine, om du synes, vi skal fortsætte med at skrive sammen privat. For min skyld kan vi godt gøre det, for jeg kan godt se, at det vil være naturligt efterhånden.
Omvendt vil jeg også sige, at folk jo efterhånden må vide, hvad den tråd her handler om og kan vælge at lade være med at læse med.
Så Trine, det er op til dig :-)
KH Helene