Man kommer jo ikke bare hen...

Helene2

Hej Trine - eller godmorgen :-)

Jeg kom til at grine, da jeg læste om din dårlige generalprøve i drømme, der må give en god premiere :-)
Forhåbentligt har du fået ret :-)

Ja, det virker lidt absurd, at du kan gå ud og påtage dig et lederjob - og så ikke kan overskue hjemmet. Men én ting er jo facaden, du viser ude i verden og noget andet dit indre, du viser derhjemme. Faktisk svarer dit hjems tilstand måske meget godt til din indre tilstand.

Rom blev jo ikke bygget på én dag. Målet må være, at du efterhånden får overeensstemmelse mellem det indre og det ydre, så du kan være den samme person, hvad enten du er ude eller hjemme og viser det samme udadtil, som du føler indadtil (det viser sig under alle omstændigheder i kropssproget).
Så jeg håber bestemt at noget af den nye Trine sneg sig med ud i dag.
Verden skal jo også have lov at lære hende at kende :-)

Pøj-pøj med det :-)


Kærlig hilsen Helene

0ktober

Godaften.

Det gik rigtig fint i dag. Og det gik op for mig, at jeg slet ikke har været styret af mine følelser hele dagen. Altså, jeg har taget de pauser, jeg har brug for, tog en laang lur, da jeg kom hjem. Sådan at jeg ligesom passede på mig selv hele vejen igennem.
Men det har været befriende for en enkelt dag ikke at tænke. For det er ét stort rod i mit hoved, kan jeg mærke nu. Det er lidt svært at holde styr på tingene. Ikke at jeg nødvendigvis skal have styr på det. Meeennn...

Jeg føler, at jeg er ved at køre fast. Der sker en masse i hovedet på mig, men jeg synes, jeg kører rundt i de samme ting. Men måske er det det, der skal til?

Det er min anden sidste nat med sovemedicin, så jeg vil nyde den ro jeg har lige nu. Så vil jeg til at finde en anden måde at opnå den ro på. Jeg har tænkt på, om jeg skal meditere inden jeg går i seng. Men jeg synes ikke rigtigt, at roen er der efter en meditation. Der går kun tre min. fra jeg er helt ved bevidst efter søvn og visualisering, før jeg får ondt i maven og får en følelser af anspændthed og nervøsitet.

Har du nogle idé'er til, hvordan man kan finde ro for en kort stund. Jeg har ikke længere så store problemer med at sove igennem eller at sove godt i løbet af natten. Det er mere problemer med at falde i søvn, fordi jeg kommer til at tænke over alt muligt. Jeg tænker på, om jeg måske skal af med mine tanker inden jeg sover. For der er ét stort tankemylder om alt fra dagligdagspligter, til billeder fra misbruget, til tanker om Odense. For der er så mange tanker, at jeg ikke kan rumme dem. Og derfor kommer de nok frem i tankerne om aftenen, hvor jeg ikke kan styre det.

Jeg har prøvet at organisere min tanker og skriver dem ned i emner, men det gør ikke helt så meget. Også måske fordi, jeg ikke kan gøre så meget ved det lige nu. For lige nu står jeg midt i noget, der fylder ALT, og derfor ligger alle de andre ting i baggrunden og lurer.

Jeg fornemmer, at jeg har en tendens til at have mange ubearbejdede ting liggende. Og på den måde bliver små simple ting til problemer for mig. Gad vide, hvad jeg skal gøre ved det? Jeg burde måske skrive dagbog, men.. Det kræver bare en energi jeg ikke har lige nu. Jeg har egentligt ikke lyst til at skulle håndtere alle de andre ting lige nu. Men jeg ved ikke helt, om det er noget, jeg selv bestemmer over...

Nå, jeg vil hoppe i min seng og sove dejligt længe i morgen.

Sov rigtig godt.

Kærlig hilsen Trine

Helene2

Godmorgen Trine

Jeg kan vist lige nå at skrive et hurtigt svar, inden jeg skal af sted.

Det var godt, at du fik taget en pause fra tankerne, når de alligevel bare kører i ring.
Det lyder også til, at du er ret god til at mærke dig selv undervejs, så du ikke kommer til at gå ud over dine egne grænser?

Grunden til, at din hjerne arbejder på højtryk og at tankerne kører non-stop, er fordi din underbevidsthed hele tiden prøver at finde løsninger på problemerne, så du kan komme ud af den følelsesmæssige fastlåsning. Ligesom hvis du vader rundt inde i en labyrint og leder med lys og lygte efter hullet, du ved må være der et sted, så du kan komme UD.

Problemet er bare, at det vil være meget svært for dig at finde ud, for der skal bruges en 'trylleformular', som du formentligt ikke kender. Det er derfor, jeg bliver ved med at anbefale dig at læse bøger og også at starte i noget andet terapi, for dér kan du få de 'trylleformularer'. Ikke at de lige tryller dig ud af labyrinten – men du vil finde ét eller andet, der kan få din underbevidsthed til at finde åbningen, så fastlåsningen kan brydes og du kan komme videre.
Man står altid i sit eget blinde punkt, for går man ud over det, kommer man i kontakt med nogle følelser, der har været lukket ned. Man kan ikke se, det man ikke ser og man kan ikke vide, det man ikke ved. Den viden og forståelse er der ét eller andet udefra, der er nødt til at give én. Der skal nye in-put til for at skabe de nødvendige 'aha-oplevelser' eller oplevelsen af: 'Nå, det er sådan det er…' og så slapper man af (et øjeblik). For så er fastlåsningen brudt.

Nej, jeg har desværre ikke nogen forslag til, hvordan du får ro på i lidt tid, for det har jeg ikke selv kunnet. Min terapeut spurgte mig mange gange, om jeg huskede at tage nogle pauser, men det var simpelthen ikke muligt. Tværtimod. Min hjerne kørte også i døgndrift og jeg strøg lige ind i det og måtte udforske, hvad det var, så jeg kunne komme fri af det. Men jeg havde heller ikke behovet for at indgå i Den Virkelige Verden, mens det stod på.
Nu nævner du, at du bliver anspændt og nervøs og får ondt i maven, når du mediterer eller visualiserer. Når jeg mærkede anspændtheden og nervøsiteten, så var jeg klar over, at der var noget, der ville UD og så lagde jeg mig og gik ind i følelserne og bad min underbevidsthed lade det komme frem. Det gjorde det og så kunne jeg se spøgelserne i øjnene og finde den nødvendige forståelse og forløsning og dermed havde jeg fundet udvejen for denne gang.
Om aftenen inden jeg sov, hørte jeg altid en hypnose-cd jeg havde fået af min terapeut, så jeg dels kunne slappe af med den og dels kunne bruge den til at komme dybere i kontakt med min underbevidsthed og få de ting til at løsne sig, som skulle slippes.

Det er fint, at du skriver dine tanker ned, men jeg tror ikke så meget på den kontrollerede og strukturerede måde, du gør det på. Det handler om at slippe kontrollen, komme i kontakt med følelserne og lade tankerne flyde frit. Så vil der efterhånden begynde at danne sig mønstre.
Men for at komme i kontakt med følelserne og få styr på tankerne, må du være i kontakt med et menneske, du ved, kan samle dig op igen, når du falder. For man falder ned i nogle sorte huller af følelser, det er helt uundgåeligt. Det kan man ikke give sig selv lov til, før man er sikker på, at man har én, der kan hjælpe én op igen. Man er nødt til at føle, at man kan få den hjælp, man har brug for og frem for alt ikke skal klare det alene – for man ved jo godt, at det skulle man som barn. Der er nødt til at være en forandring i dette helt basale: At man ikke er alene om det mere. Forhåbentligt kan du få den sikkerhed, når du starter i gruppeterapien.
For at slippe fastlåsningen indtil da, vil jeg igen anbefale dig at overvinde din modstand og få fat i nogle bøger at læse, så du kan få nogle nye in-put, der kan give dig trylleformularen, der bringer dig lidt videre.

Og nej… du har ret i, at det her gør man ikke af lyst – man gør det, fordi det ikke kan være anderledes. Proppen er taget af flasken og den kan ikke sættes i igen. Og det er faktisk den største gave.

Nu må jeg vist hellere se at blive gjort klar, så jeg kan nå min bus, så jeg når ikke at læse igennem, hvad jeg har skrevet...

Håber du får en god dag.


Kærlig hilsen Helene

0ktober

Godmorgen :-)

Det var da tidligt, du skulle ud af døren. Jeg har sovet dejligt længe. Men jeg er godt nok stadig helt ødelagt. Så det bliver en helt rolig start på dagen. Mon ikke det er jagten på udgangen, der er gået i gang igen.

Du har helt i, at det ikke virker at sætte mine tanker i system. Desværre. Men jeg står lidt et sted, hvor jeg ikke ved, hvor jeg er på vej hen eller for den sags skyld, hvor jeg er nået til. Jeg tror, at det hele er, som det skal være. Og at jeg egentligt er okay med det. Jeg tror bare, at jeg føler, at jeg har mistet den røde tråd, nu hvor jeg står midt i det hele. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre nu for at komme videre. For jeg føler, at jeg er gået i stå. Og som jeg skrev i går, at mine tanker kører i ring og ikke rigtigt virker konstruktive mere. Men jeg har svært ved at se, om det er mit kontrolgen, der vil videre, eller om det reelt er tid til at rykke videre i det her. Du skriver det med at læse en bog. Og jeg ved, at du har skrevet det flere gange, men jeg tillader mig at spørge alligevel. Hvis du må anbefale én eller to bøger, hvilke skulle det så være?

Lige nu, har jeg ikke rigtigt nogen tanker. Det er bare følelser. Men det er svært at nå ind til dem, og jeg er bare så træt. Som sagt, så kører det hele bare i ring. Og jeg vil gerne fremad.

Jeg drømte, at min kærest havde friet til en anden pige og havde kysset hende under frieriet. Bagefter fortrød han, og det var som om, han ”bare” havde været utro en enkel gang. Men i drømmen løb jeg væk og prøvede at begå selvmord. Det var helt vildt ubehageligt at drømme så detaljeret, hvordan jeg prøvede at slå mig selv ihjel. Det er måske derfor, jeg er så træt og ked af det lige nu.

Det er som om, at alt i mit liv er forstyrrende. Altså, jeg bliver fx sur på mig selv, når jeg er sulten. For jeg har ikke lyst eller energi til at gøre noget ved det. Og samtidig er jeg tilbage på at tænke meget på min vægt. Igen… Det kører i ring. Jeg kommer til at tænke på det du skrev med at komme dybere ind i følelserne. For jeg tænker, at alle de ting, der kører i ring forhindrer mig i det. Ligesom angsten før har forhindret mig i at kigge dybere, så er det måske alle de her tanker, der gør det. Jeg når i hvert fald sjældent længere end at forholde mig til dem, og så bliver jeg frustreret, fordi jeg ikke kan gøre noget ved det.

Det her er nok et ret rodet indlæg. Men mit hoved er også meget rodet i dag, så det kan nok ikke gøres meget bedre. Jeg håber du har haft en dejlig dag.

Kærlig hilsen Trine

Helene2

Hej Trine

Heldigvis er det meget sjældent, jeg skal så tidligt op og nogen steder hen. Jeg skulle være i København kl. 10 til evalueringsmøde i Synlighedsdagen.

Jeg er sikker på, at du har ret i, at alting er helt som det skal være. Det er det altid :-)
Som sagt er problemet, at du ikke får nogle nye in-put, så du kan finde en mening med tankerne - de hænger ikke sammen. Når du får den rigtige viden og en ny forståelse udefra, så vil du kunne få de der aha-oplevelser, hvor du siger: 'Nå, så er det derfor og så er det sådan, det hænger sammen'. Du mangler noget, der kan give dig en forklaring. Jeg kan ikke se, at det kan komme på anden måde end gennem terapi og bøger.
Det er nemlig præcist som du skriver, at der er en rød tråd – men hvis vi nu siger, at du ikke kan se den røde tråd, fordi du ikke kender farven rød… så bliver den jo svær at få øje på.

Tankerne frustrerer dig, fordi du ikke kan gøre noget ved det. Du kan ikke gøre noget ved det, før du får ny viden og forståelse udefra. Lige nu har du formentligt flere hundrede løse tråde, der hænger og dasker. Du er nødt til at have nogle nye in-put, der gør dig i stand til at begynde at se: 'Hov, de her tråde passer jo sammen'. Efterhånden som du får forståelse og viden, kan du begynde at binde trådene sammen, så du til sidst har et helt garnnøgle, du kan vinde op.

Jeg kender frustrationen over at føle, at man er gået i stå. Det er ganske rædselsfuldt. Jeg mener ikke, at det er dit kontrolgen. Jeg mener, at det er fordi, du står i en situation, der vækker meget angst. De ting, der rumsterer i din underbevidsthed er vakt til live og du er sat i en venteposititon. Du ved ikke, hvad der vil ske – kun at noget vil ske og at det formentligt vil være ubehageligt. Det kan være en direkte reaktivering af en angstfyldt venten på noget ubehageligt i barndommen. Så det er ikke mærkeligt, at du har svært ved at udholde stilstanden og ventetiden.
Ulideligheden ved at være i denne angstfyldte venten, var helt klart årsagen til, at jeg selv hoppede ind i det hele med begge ben. Jeg kunne ikke andet end selv at opsøge det, jeg frygtede, så jeg kunne få det overstået end at vente på, hvornår det indhentede mig. Præcist det samme jeg gjorde i min barndom i forhold til min far. Hvilket også er en måde at føle kontrol på.

For at komme ud af de fastlåste tankemønstre, kan du øve dig i at tænke i andre baner. Du kan bruge din nysgerrighed konstruktivt for at finde ud af, hvorfor du har det som du har det og hvorfor du tænker, som du gør. Leg detektiv og gå på opdagelse i dit eget sind.
Når du bliver vred på dig selv, giver du dig selv skylden. Så udviser du mangel på forståelse. Når du f.eks. bliver vred på dig selv over, at du er sulten, så giver du altså dig selv skylden for, at du er sulten. Det er altså forkert af dig at være sulten??? Fordi der er en anden del af dig, der ikke orker og ikke har lyst til at give dig mad!!
Du reagerer ved at blive vred. Vrede opretholder den indre splittelse, så du kan i stedet vælge at udforske, lytte og skabe indre dialog. Prøve at undersøge, hvorfor du mangler lyst og energi til at give din krop næring. Hvorfor er det forkert af dig at være sulten? Hvorfor har du ikke lyst eller energi til at give din krop, hvad den har brug for? Hvad sker der i dig følelsesmæssigt, hvis du tænker på at nære din krop, være god ved den, give den noget livgivende næring, som den har brug for? Du ved nok godt, at fysisk føde svarer til følelsesmæssig føde?
Og du kan tænke på, hvor godt det er, at du har en krop, der kan sende sultsignaler til dig. Tænk på hvor meget godt din krop gør for dig og prøv at få fat i følelsen af taknemmelighed til den.

Hvis jeg skal anbefale to bøger, så vil jeg vælge to, der på hvert sit helt forskellige område har åbnet nye døre for mig.
1) 'Familier med sexuelt misbrug af børn' af Eva Hildebrand og Else Christensen
2) 'Kast lys over skyggen' af Debbie Ford

Jo tak, jeg har haft en virkeligt god dag med masser af god energi :-) Og med nye arbejdsopgaver hvor der er helt nye ting, jeg skal til at sætte mig ind i og helt nye udfordringer, der bringer mig videre i den rigtige retning. Så jeg har det godt lige nu :-)
Det har været en lang dag, så nu vil jeg få lagt det nye billede ind på min hjemmeside, så jeg kan sidde og lave lidt på den :-)


Kærlig hilsen Helene

Helene2

Hej igen :-)

Jeg glemte helt at kommentere din drøm. Jeg forstår godt, at den må have været meget ubehagelig og at du blev ked af det.

Igen er du jo selv alle personer i din drøm. Så det er altså din kæreste (side af dig selv), der har svigtet dig og fortryder. Men du HAR oplevet (dit eget) svigt og du bliver så ked af det, så du vil dø.

Du ser din kæreste i drømmen, fordi det kan være lettere at forholde sig til eller forstå, at han svigtede dig, fremfor at se, at det var dig selv, det handlede om. Noget af det mest smertefulde er at konfrontere, hvordan man har svigtet sig selv. Det er endda så smertefuldt, så du i drømmen ikke kunne leve med det og valgte at du ville dø.

Det lyder som om, at du har meget brug for at kunne tilgive dig selv. Det er ikke en intellektuel men en følelsesmæssig handling. Fordi du forstår, at du ALDRIG ville gøre dig selv fortræd med overlæg, vilje og viden – men at du er kommet til at gøre det, fordi du ikke kunne gøre andet udfra dine forudsætninger. Alle mennesker gør altid det bedste de kan udfra deres forudsætninger. Og alting har en positiv intention.
Hvis du vil have nogle tips til, hvordan du praktiserer tilgivelse (af dig selv eller andre), så må du sige til.

Kærlig hilsen Helene

0ktober

Hej Helene.

Jeg tror jeg ved, hvad der sker lige nu. Jeg er udmattet. Både mentalt og fysisk. Det ramte mig, da jeg læste dit råd om at hoppe ind i det her. At jeg skulle prøve at mærke efter. Jeg tænkte... Puha, jeg orker ikke rigtigt mere lige nu. Og jeg tror faktisk, at det er okay i nogle dage. I dag har jeg holdt mig beskæftiget det meste af dagen på en god måde. Jeg har fx. fået gjort rent for første gang i tre uger.

Jeg tror måske, at jeg lidt gik og tænkte, at jeg måske allerede var ved at være igennem det med misbruget. Fordi jeg nok ikke kan rumme tanken om,at der jo helt klart er mere i det end det, jeg allerede har været igennem. Det har nok været lidt for intenst for mig, fordi jeg har stået helt alene med det (i hvert fald her ude i den virkelige verden). Det føles som en evighed for mig, at der går en hel ugen imellem hver gang hos psykiateren. Nok bare fordi det meste af tiden går med at sidde herhjemme og tænke selv og skrive herinde.

Jeg har undersøgt de to bøger, og den ene koster kun 110kr med porto, hvis jeg køber den. Så mon ikke det bare er det, jeg skal. Så kommer den med posten og kan få lov til at ligge i sengebordsskuffen :-)

Jeg er ikke ked af det mere. Det er meget rart. Jeg er heller ikke længere så utyg. Jeg har fx. lige været på mit arbejde hele aften for at se nogle videoer, spise pizza og hygge med nogen derned, som jeg aldrig har snakket med. Og bortset fra lidt ondt i maven, så mærkede jeg det næsten ikke. Og der var ikke engang noget falsk energi bagefter. Så jeg er nok ved at udvide min tryghedsbase lidt. Det er dog stadig ret slemt, når jeg kører i bus og tog.

Jeg tror jeg vil lægge mig i solstrålen fra vinduet i morgen, lukke øjnene og bare mærke efter uden at prøve at styre det for meget. Og se, om der er noget, jeg vil fortælle eller vise mig selv. For jeg går nok, og lukker lidt af for mig selv i de her dage. Så det vil nok være godt at åbne lidt. Især fordi, jeg gerne vil drikke på fredag, hvor jeg skal holde fødselsdagsfest.

Hmm... Jeg kommer til at prøve at analysere på det her lige nu. Men det er slet ikke nemt, og måske heller ikke det, jeg skal. Det er lidt svært. Men jeg tror du har ret i, at jeg skal have noget nyt input igennem bogen. Jeg har også bestilt bogen "vejen hjem" om det indre barn. Jeg fandt den brugt for kun 40kr. Den er jeg meget spændt på at læse i.

Ang. det med tilgivelse, så tror jeg du har ret i, at jeg har rigtigt svært ved at tilgive mig selv. Jeg prøver at gøre det gennem selvomsorg, men jeg falder i ind i mellem. Men jeg er slet ikke så vred på mig selv mere, som jeg var i starten, da du mødte mig. Men, jeg har stadig et kæmpe område med min krop og maden, som er meget svær for mig, og som kun kan overvindes med en stor mængde kontrol, som slet ikke ligger mig naturligt lige nu. Det er også derfor det er umuligt for mig at tabe mig. Jeg bliver bare helt vildt ked af at det bliver ved med at gå den forkerte vej. For det betyder bare endnu mere kamp til mig, og jeg er jo altså lidt træt. Jeg ville egentligt ønske, at jeg ikke blev sulten. Men som en gammel modreaktion på min spiseforstyrrelse, kan jeg slet ikke holde ud at være sulten. Jeg bliver helt ved siden af mig selv. Men samtidig orker jeg da ikke at skulle lave mad fem-seks gange om dagen, selv om jeg er sulten så tit, og min krop har brug for energi så tit.

Nå, tilbage til det med tilgivelse :-) Da jeg blev konfirmeret, handlede mine konfirmations ord om tilgivelse. For allerede dengang vidste jeg, at det var en ting, jeg gerne ville være bedre til. For jeg vidste, at jeg ofte tog ting lidt for meget til mig. Og især at tilgive mig selv. Det er svært. Men det er godtnok også svært at arbejde med. Jeg skifter konstant fokusområde i det her, og jeg springer rundt. Og der er nok ikke andet at gøre lige nu. Men jeg mister lidt overblikket over, hvad jeg skal kigge på, og hvad jeg skal lade ligge.

Det er lidt som dengang jeg havde anatomi. Man vidste ikke, hvad man skulle kunne og hvad der var mere relevant. Så man kiggede lidt på det hele. Og hver for sig gav det lidt mening, men ikke meget. Op til eksamen, fik man så holdt det hele sammen og kunne den større sammenhæng og mening, Og så var alt forarbejdet gjort. Så alt den tid, man følte, at man famlede i blinde, har man sjældent gjort noget forgæves. Mon ikke det er det samme, der gælder her?

Jeg drømte i øvrigt også i nat, at jeg kastede en masse afklippede negle op, som havde været i min mad, som jeg fik hos hende jeg boede hos i Bolivia. Så jeg skulle være høflig og kunne ikke vise, at der var noget galt med maden. En meget bizar drøm...

Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet af din hjemmesiden

Hvilke nye opgaver fik du i dag?

Jeg tror jeg vil hoppe i seng og producere nogle flere bizare drømme. Og mon ikke det er et godt tegn, at jeg er begyndt at huske dem nu?

Sov rigtig godt.

Kærlig hilsen Trine

Helene2

Hej Trine

Hvor er jeg glad for at høre, at du har bestilt en bog (herligt med billige brugte bøger leveret til døren :-) og overvejer at købe den anden :-) Jeg er sikker på, at hvis du giver dig selv lov til at tage imod, så kan det forandre meget for dig.

Det er helt forståeligt, at du er både fysisk og mentalt udmattet. Processen er trættende. Man kan sige, at det er en langvarig indre kamp eller flugt. Enten må man hele tiden konfrontere det, man frygter eller også må man hele tiden aktivt flygte fra det. Begge dele giver angst og kræver utroligt meget energi.
(Jeg må lige korrigere lidt: Jeg råder dig ikke til at hoppe ind i det man frygter; det var kun en beskrivelse af, at hvordan mit sind fungerer).

Jeg forstår, at du kan være nødt til at lukke af indimellem. Man kan og skal ikke være alene om at 'åbne dørene'. En uge mellem behandlingerne kan føles som en evighed. Det skal gerne ændre sig efterhånden. I starten havde jeg én og af og til to behandlinger om ugen. Gradvist blev der trappet op, så efter 3 år gik der en måned imellem og efter 4 år, var jeg klar til at stoppe terapien og kunne selv arbejde videre.

Jeg kan godt lide dit udtryk, at du er ved at udvide din tryghedsbase. Det er jo tegn på, at dit arbejde har virket, så der er mindre angst i dit liv.
M.h.t. at køre i bus og tog, kan du så definere, hvad der gør dig utilpas? Jeg oplevede det samme i sin tid med bussen (jeg følte ikke angst men fik hovedpineanfald, fordi det var en camouflering af angsten). Da først jeg fik defineret, hvad der triggede, kunne jeg finde løsninger og siden da fik jeg aldrig mere hovedpine i bussen.

Det med maden er noget af det sværeste, fordi det er det dybeste og helt basale. Det handler bl.a. om overlevelse, retten til at leve, tillid til, at man får, hvad man har brug for, omsorg og kærlighed. Har man manglet noget af dette som barn, kan det være meget svært at give sig selv ordentlig fysiske ernæring. På et dybt psykologisk plan handler det meget om det helt tidlige forhold til moderen.
Engang imellem vil det bevidste og det ubevidste sind ikke det samme. Så prøver man typisk at styre og tvinge sin bevidste vilje igennem. Men din underbevidsthed ved bedst og har sine gode grunde til at ville noget andet, end du bevidst ønsker.
Du kan selvfølgeligt vælge at bruge din bevidste vilje til at styre spisningen. Det vil blive en kamp og det kræver kræfter. Alternativt må du slippe kampen og også her tro på, at alt er, som det skal være og det skal nok løse sig, når tiden er til det. Også selvom du tager mere på. For underbevidstheden spiller kroppen ikke den store rolle, så for den er vægtproblemer ikke vigtigt.
Jeg ved af erfaring, at det slet ikke er sjovt. Men jeg ved også, at når jeg er helt igennem og får åbnet sig for energierne, så vil vægttabet komme helt af sig selv, for så genskaber kroppen den naturlige balance.

En tilgivelsesproces af sig selv især kan være et rigtigt godt sted at starte, for det løsner op for så meget. Men igen – du skal først lige have den rigtige back-up til at gå dybere ind i tingene.

Jeg forstår, at det er forvirrende, at fokus hele tiden flytter sig og at der ikke kommer færre men flere løse tråde. Det er en glimrende og præcis sammenligning, med dengang du havde anatomi.
Denne proces kan sammenlignes med at skrælle et æble: Først er der den hårde skræl, der dækker over det bløde, ubeskyttede. Når man er igennem den, skræller man det ene lag af efter det andet. I starten er alt nyt men efterhånden kommer man tilbage til de samme steder, hvor man har været før men hele tiden på dybere niveauer. Til sidst når man helt ind til kernehuset. Det er hårdt og svært at få åbnet, for det er en indkapsling, der beskytter det mest værdifulde:: Kernerne, frøene, livskraften. Kimen til ny vækst, nyt liv. Kernerne skal sås, passes og plejes med lys, kærlighed, omsorg og næring, så de kan vokse og man kan leve af dem i fremtiden.

Speciel drøm :-) Noget med at du er så 'pæn', så du ikke kan komme af med det væmmelige, du har i dig? Meget apropos mad og næring… det du fik, der skulle nære dig, var i virkeligheden noget, der var klamt og næringsløst? Kvinden i Bolivia… hvorfor hende? Og hvorfor negle?

Jeg håber, at du her til morgen har lagt dig i solstrålen og mærket efter – du har jo før gjort det før med fremragende resultater. Jeg kan anbefale dig at gøre det til en daglig praksis. Det skaber kontakt mellem det indre og det ydre og giver heling. Din underbevidsthed vil blive klar over, at hvis den formidler sig til dig på denne måde, så lytter du – og når du lytter, så vil den bedre kunne hjælpe dig og give dig, hvad du har brug for.

De nye opgaver, jeg fik, er bl.a. noget med at skaffe mig noget faglig (dokumenteret) viden omkring overgreb og senfølger. Det skal derefter formuleres som in-put til den handlingsplan, som Justitsministeriet er ved at lave. Det er helt nyt område men det bliver meget spændende at være med til.


Kærlig hilsen Helene

0ktober

Godaften.

Det har faktisk været rigtig dejligt med nogle dage, hvor jeg ikke har tænkt så meget. Det har givet mig overskud til at være glad. Jeg har endda grinet rigtig meget de sidste to aftener. Det var dejligt befriende.

Jeg har tænkt lidt på det med drømmen i løbet af dagen. Hende kvinden fra Bolivia, og der tænker jeg, at hun symboliserer én, som jeg ikke kan sige nej til. Altså hun er rigtig sød. Men jeg ville skuffe hende, ved at sige nej eller ved ikke at kunne li noget af den mad, hun har lavet til mig. For dernede er man jo taknemmelig for alt, hvad man får.
Neglene ved jeg ikke helt. Andet end at det var meget ulækkert, og at jeg synes, at afklippede negle, er rigtig klamt.
Men det er nok noget med, at jeg tvinger noget i mig, og at det er for meget for mig. Måske er det et symbol på, at jeg presser for meget på i denne her process. Og at det ikke er konstruktivt for mig lige nu. Fordi jeg kørte så meget i ring her i den sidste tid. Det er i hvert fald en lettelse ikke at stå så meget midt i det lige nu. Men jeg er også klar over, at jeg skal tilbage i det. Det er lidt ligesom, når man lige skal have lidt frisk luft, når man siddet og laver lektier. For at man så kan fokusere og koncentrere sig igen.

Jeg havde glemt det med solstrålen, men jeg læste dit indlæg til middag, så jeg nåede det lige, inden solen drejede om hjørnet. Men jeg kunne ikke rigtigt komme ind bag tankerne, og jeg kunne mærke, at det var svært at give slip. Men jeg tror nu, at det er en fin start. Det kommer nok ikke lige med det samme. Men som du skriver, så fortæller jeg min underbevidsthed, at jeg er åben. Så jeg vil prøve at holde fast i at gøre det hver dag.

I morgen aften skal jeg holde fødselsdag. Det blir' rigtig spændende. Der kommer 45 af mine venner. Det er godtnok mange :-). Og jeg glæder mig meget til at skinne en helt dag. Faktisk startede jeg allerede med det i morges, så det har også været en rigtig dejlig dag i dag. Jeg er meget rolig, og jeg kan også se på den løbende "evaluering" jeg laver af mig selv hver uge. Den har været meget højt oppe de sidste to uger, og den er faldet en del i denne her uge. Så det må betyde, at jeg er ved at integrere de ting, jeg har puttet ind i hovedet nu, og at jeg måske snart er ved at være parat til at rykke videre. Og det er okay. Jeg tror, jeg er ved at have mod på at tage et sejt træk mere. Jeg tror dog, at jeg strækker den til efter min fødselsdag på mandag, så jeg kan have lidt energi i de næste dage til at nyde fødselsdagen.

Jeg har nu også fået det hele planlagt så lagt, at der er masser plads til mig selv. Det er sjovt, for mit liv nu, ligger så langt fra, hvad det gjorde for bare nogle måneder siden, hvor min kalender var konstant fyldt ud. Og nu, er det meget for mig, hvis jeg skal én ting. Jeg synes det er skønt at planlægge tingene efterhånden, som jeg får lyst til. Og ikke binde mig til ret mange ting.

Mmm :-). jeg er rigtig glad lige nu. Det er rart, for det er længe siden, jeg sidst har været det.

Det lyder rigtig spændende med at skulle finde noget viden omkring det. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder ud af. Og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad du får puttet på din hjemmesiden.

Kærlig hilsen Trine

Helene2

Godmorgen Trine

Det lyder dejligt, at du har haft gode dage, hvor du har kunnet slape af, grine og være glad :-) Det er så godt at grine. Det sætter gang i energierne og livskraften :-)

Det lyder ganske rigtigt som om, at du har integreret de ting, du har været igennem indtil nu. Og du har lært meget – bl.a. omkring din tid, faste aftaler, spontanitet, at gøre tingene ud fra lyst m.m.
Det lyder som et fornuftigt træk lige at vente med at fylde noget nyt på, til efter din fødselsdag på mandag. Det kan måske også være meget symbolsk. Fødselsdage er vigtige. Et helt nyt, ubrugt år venter på dig og det bliver spændende at se, hvad det bringer.

Dejligt at du lige nåede at fange solstrålen i går :-) Det er ikke altid, man lige kan komme ind bag tankerne og give slip. Min oplevelse er, at i nogle perioder vælter det bare ud, andre gange skal jeg arbejde mere for at få noget frem og i perioder, sker der bare ingen verdens ting.
Men når du hver dag lægger dig, åbner op og tager imod, så har din underbevidsthed muligheden for at lade noget komme igennem. Nu skal den nok først lige vide, at det er en mulighed, den vil blive ved med at have - Jeres tid på dagen sammen ;-)

Du tolker din drøm som et billede af din aktuelle proces – at den måske fortæller dig, at du presser dig selv for meget. Jeg kan godt se, hvordan den kan få den betydning.
Dog tillægger jeg den også en dybere betydning end øjebliksbilledet. Du skriver: 'For dernede er man jo taknemmelig for alt, hvad man får'. Jeg tænker, om du tidligere i dit liv har været taknemmelig for at få ét eller fra andre andet uanset, at det faktisk var frastødende for dig selv? Taknemmelighed er en fantastisk følelse og utroligt gavnlig i et udviklingsforløb. Men man er også nødt til at kunne sige fra og undlade at tage imod noget, der strider imod alt i én selv og som i virkeligheden er uden næringsværdi. I så fald har det noget med grænser at gøre.

Foreløbigt er jeg ved at skrive de første tekster til hjemmesiden. Jeg håber, at være klar til at lægge dem ind i starten af næste uge.

Rigtigt meget held og lykke med fødselsdagsfesten i aften. Jeg håber, det bliver en rigtig god oplevelse og at du vil skinne og have det skønt :-) Jeg synes, det er fedt, at du kan give dig selv sådan en fest og har lyst til at fejre dig selv. Det er der alt for mange, der ikke har. Hvor gammel er det for resten, du bliver?


Kærlig hilsen Helene