Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Hvis jeg slipper vreden... Det vil være en kæmpe lettelse.
Det kommer nok til at tage tid, men det er okay. Lige nu er det en lettelse at have været vred i nogle dage. Jeg er nok gået direkte fra fuld forståelse af ham til at hade ham. Måske er jeg ved at være parat til at svinge ind til midterpunktet.
Det ramte mig rigtig meget det du skrev med vrede og magtesløshed, for det er så god en beskrivelse af hele mit liv. Det er de to grundlæggende følelser i mit liv. Jeg har det også i fht. mine forældre. Det med forståelse er noget af det, jeg talte en del med min sidste psykolog om. Så der har jeg redskaberne til at kigge på det nu. Bare med en ny synsvinkel, hvis du forstår. Men du har ret, jeg bakker lidt. Ikke tankemæssgit, men nu, hvor jeg læner mig tilbage, kan jeg mærke vreden i mig rigtigt vågne op. Men det er nok ikke så underligt, når den er blevet vandet de sidste mange år. Jeg tror, jeg skal have en lille samtale med den. For jeg kan allerede "dufte" den ro, der vil kunne falde over mig, hvis jeg kommer af med vreden. Og det er en meget grundlæggende ting for mig. Det må jeg gi dig, Helene. Det er ret godt set :-)
Hele min barndom har jeg set mig selv som en meget dårlig person, der ikke har styr på mine følelser. Min far er en meget aggressiv mand, der undertrykker ufatteligt mange følelser. Det er meget tydeligt! Min mor har altid talt dårligt om min far, og det har smittet af på mig. Så hele mit liv har gået ud på ikke at være som ham. Jeg har hadet ham meget, fordi jeg følte, at alle mine dårlige sider kom fra ham, og at jeg kunne mærke på min mor at vrede og egoisme var to forfærdelige egenskaber (også de sunde former af det). Jeg har haft en periode her op til sommerferien, hvor jeg var vildt ked af det, fordi jeg var helt sikker på, at jeg var en dårlig person, fordi jeg rummer så meget vrede og tænker og fokuserer så meget på mig selv.
Nu har jeg lært, at det er helt normalt at man lukker vrede ud, når man har haft det sådan, som jeg har. Og det er kun en god ting at tænke på sig selv. Det sidder stadig lidt i mig, men jo flere gode erfaringer jeg får, des mere tror jeg på det. Og jeg prøver at leve ud fra, at det er helt okay, at jeg er som jeg er.
Jeg ved ikke om det sidste gi'r mening. Jeg kan ikke helt lige huske, hvor jeg vil hen med det, eller om det står i forlængelse af de ovenfor. Men jeg tror det sidste.
Men kort sagt... Så er det en dejlig tanke at prøve at være noget andet end en vred og gal person. Og det vil helt sikkert være godt at prøve at se anderledes på det. Jeg ved, at jeg ikke kan få det bedre med det her, før jeg mærker det helt ind i min krop og jeg kan acceptere det.
Det bliver rigtig svært for mig det her, og at det kommer til at tage tid. Men jeg er klar på at arbejde med det. Netop fordi jeg kan mærke, hvor lettet jeg vil blive. For det koster utroligt meget energi at være vred.
Hvor er det bare dejligt vejr her til formiddag. Jeg sidder og hører Mads og Monopolet på p3 med stearinlys og får helt lyst til at gå en tur. Jeg håber, det er dejligt efterårskoldt og friskt uden for. I dag er jeg rolig og glad. Jeg kan mærke, at det hele lurer under overfladen men for nu vil jeg bare nyde mig selv lidt. Der skal nok bliver masser tid til at kigge på alt det her i næste uge.
Jeg håber du får en dejlig weekend. Hvordan har du det i de her dage og oven på alt det, du lige har afsluttet?
Kærlig hilsen Trine
Hvor er jeg glad for, at du reagerer så positivt på det med at slippe vreden – endda mærker, hvilken lettelse, det vil være. Ja, det kommer givetvis til at tage tid og der vil være noget at arbejde med, men det kan lade sig gøre og det er det vigtigste.
Problemet har været, at når du ikke kunne give dig selv lov til at hade ham, så svingede du over i den anden grøft, hvor du var nødt til at forstå ham og så kom du til at hade dig selv i stedet for. For hadet vil jo ud. Men had er statisk, det løser ikke noget, søger ingen fremgang - det låser fast.
Det er meget positivt, at du også kan relatere de ting her, til dine forældre. For det er jo fra dem, du har lært og overtaget nogle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Og så oplever du det, der så ofte er tilfældet: Dine forældre har været splittede fra hinanden, har ikke været solidariske og har ikke støttet og opmuntret hinanden. Forældrenes indbyrdes splittelse videreføres i børnene og bliver til en indre borgerkrig. Så nu begynder du at kunne se, hvorfor du har så modstridende følelser overfor dig selv og hvor de kommer fra.
I stedet for at se din far med din mors øjne, så prøv at se ham med dine egne. Du forstår ham sikkert udmærket. Han undertrykker sine følelser og har så mange aggressioner i sig – ganske som dig. Hans primære måde at få kontrol på er ved at kontrollere andre med vrede – det er meget effektivt men uhensigtsmæssigt. For hvad gør vreden ved andre og ved ham selv? Hvordan kunne han få kontrol på en bedre måde? Hvorfor har han så stort behov for kontrol? Hvad behøver han mon, siden han bliver så vred? Hvilke behov får han ikke dækket?
På samme måde kan du prøve at kigge på din mor med dine egne øjne og prøve at forstå hende. Hvordan tror du, at hun har det? Hvorfor tror du, at hun hader vreden? Hvordan påvirker den hende negativt? Hvad kommer hun til at føle, tro og tænke, når hun oplever andres vrede? Hvordan får hun selv sine aggressioner ud? Hvorfor mon hun mener, at mennesker, der fokuserer på sig selv, er egoistiske? Hvilke behov får hun ikke dækket?
Når du forstår dine forældre, så kommer du til at forstå, hvorfor du er, som du er. Så vil du også forstå, hvad der kan gøres bedre og anderledes, end de kunne gøre. Og du vil forstå, hvordan du kan udnytte de egenskaber, ressourcer og kompetencer, din barndom har givet dig på den bedst mulige måde til gavn for dig selv og andre.
F.eks. kan du lære at kanalisere vreden ud på andre områder og på en anden måde. Vrede kan både udtrykkes og bruges destruktivt og konstruktivt. Det er en ildkraft, der kan bruges til at skabe positive forandringer, der både kan komme dig selv og andre til gode.
Du har troet, at det var forkert at fokusere på dig selv og være vred, fordi det var det, din mor lærte dig. Men det er jo hendes verdensbillede, som hun har sine grunde til at have. Det har hindret dig i at få dine følelser ud og være god ved dig selv. Det har også fået dig til at tro, at hvis du skulle være 'god nok', så måtte du lave dig selv om og undertrykke dine følelser og behov - hvilket netop har gjort dig 'egoistisk' og vred.
Så det giver bestemt mening, at du vil give dig selv lov til at leve ud fra, at du er, som du er. Det er det, der er meningen med det hele. Vi skal give os selv lov til at være i verden, som de personer vi er. Vi skal finde ind til kernen i os selv og forstå, at vi er gode nok – selvom nogen har prøvet at få os til at tro noget andet. Alle mennesker er unikke og kan tilføre verden noget, den har brug for.
Vi stræber vel alle efter at blive lykkelige mennesker. I mit perspektiv er alle negative følelser skabt af frygt. Negative følelser sluger så meget energi og trækker én ned. Derfor hjælper det ikke noget at fortrænge og fornægte dem. De negative følelser må bearbejdes og slippes, så de ikke længere påvirker os. Vi kan slippe dem, når vi samtidigt lærer af fortiden og finder andre og bedre handlemuligheder. Når vi har lært, hvad vi har brug for at lære, så ved vi, hvad der gik galt og så ved vi også, hvad vi skal gøre for, at det ikke skal gentage sig. Nemlig det modsatte af det, vi plejer at gøre :-)
Jo tak, jeg har det rimeligt godt. Der sker mange nye ting på det indre plan lige nu. Definitionen af PTSD er jo, at man trykker speeder og bremser i bund på én gang. Fra tirsdag aften slap jeg vist både speeder og bremser og hele systemet blev sat i frigear. Jeg har været SÅ træt lige siden. Men det er ikke som den dræbende træthed p.g.a. det lave stofskifte og heller ikke mental træthed. Det er en fysisk træthed, jeg mærker dybt i hele kroppen og den er befriende. Samtidigt med at kroppen løsner op, er der en masse gamle følelser, der også begyndte at løsne sig og det er også en stor lettelse. Der er ikke længere nogen angst – ikke noget jeg skal kæmpe for, ikke noget jeg skal nå, ikke noget jeg skal styre og kontrollere. Lige nu skal jeg bare være og lade det ske, som sker.
Kærlig hilsen Helene
Lige i sidste øjeblik inden jeg hopper i seng, har jeg et spørgsmål.
De ting du skrev til mig i det sidste indlæg, er det sådan du selv har oplevet det?
Jeg bliver lidt nysgerrig på, om det er typiske ting for en person, der er blevet seksuelt misbrugt i barndommen?
Jeg ved godt, at det her handler om mig, så det er ren nysgerrighed. Og måske et ønske om at forstå sammenhængen i det hele. Først fandt jeg personlighedsforstyrrelsen som sammenhæng. Men der ligger jo helt klart også en stor sammenhæng bag den. Hvis du forstår mig?
Det er underligt at skulle kigge på mit liv og især min barndom med helt andre briller. Og jeg tænker, at det er en stor del af mit grundlæggende livsyn, der ligger så dybt i mig og bestemmer mange af mine handlinger og følelser, som jeg skal til at ændre på. Det er jo stort. Og nok for første gang i lang tid, en opgave, som jeg vil gå til med en vis ydmyghed og med tanken om, at det for én gangs skyld ikke handler om at få det klaret hurtigt.
Jeg har to mantraer. Det ene kommer fra dig. Måske gør det andet også:
Man kan ikke kurere en depression med det, det er kommet af
og
Hvis noget ikke virker, må man prøve med noget andet. Og som du skrev tidligere, så er der ikke ret meget i mit liv, der har bragt mig dertil, hvor jeg gerne vil være. Trods utrolig meget kamp fra min side. Så nu er det måske tid til at stoppe kampen og starte en samtale med mig selv.
Hmm, det lyder meget kliché og lidt klamt. Men mon ikke det er helt okay på det her punkt i mit liv?
Det lyder som om, du er et rigtig dejligt sted lige nu. Præcist som jeg tænkte.
Hvad laver du om dagen lige nu? Undskyld hvis jeg er nysgerrig. Jeg bruger et par timer på at rende rundt i mit dejlige nattøj, høre radio, være på nettet eller læse. Og så laver jeg et eller andet lidt aktivt og ta'r så en lur. Min plan for næste uge er, at jeg vil ud og gå lidt de fleste dage. Det er jeg begyndt at få lyst til. For at bruge lidt af den urolige energi, der er i mig lige nu. Måske vil jeg endda begynde til yoga igen.
I morgen skal jeg til bestyrelsesmøde på min gamle højskole. Og jeg er slet ikke så urolig, som jeg havde regnet med. Men jeg har heller ikke andre mål end bare at være til stede. Jeg vil ikke forberede mig, vil ikke nødvendigvis byde ind med noget og slet ikke forpligte mig til noget. Så der er jo ikke så meget, der kan gå galt.
Jeg har kun tre dage tilbage med min halve beroligende pille, så jeg vil hoppe i seng og nyde dens dejlige virkning. Jeg har været underligt urolig i dag, så den falder godt. Men jeg kunne nok godt have klaret mig uden. Men jeg prøver at øve mig i at tage det roligt og trappe ned over en uge fra den halve til ingen.
Godnat.
Kærlig hilsen Trine
Jeg kom i tanke om noget, her hvor jeg sidder og skriver. Jeg har lavet et dokument i Word, hvor jeg skriver alt om misbruget. Jeg startede med at skrive de detaljer jeg kunne huske for at få det rod ud af hovedet. Og nu er jeg ved at skrive om nogle af de ting, du har opfordret mig til at tænke på.
Og netop som jeg var igang med at skrive, kom jeg i tanke om, at jeg har drømt om mig selv som barn i nat. At jeg var lille, sød og uskyldig. Jeg tror at jeg i drømmen fandt en masse billeder af mig selv som barn. Og det var lidt objektiv på den måde, at jeg så barnet 100 % udefra og derfor ikke påtog mig barnets følelser, men så at det/jeg var sød og uskyldig. Ren og ikke påvirket af de ting, som han senere påførte mig. Uden vrede, skyld og skam.
En dejlig drøm fordi den adskiller mig fra ham og det han gjorde ved mig.
Jeg går lidt og passer på, at jeg ikke gør vreden forbudt. Det ville være typisk mig at gå fra at leve i vreden til at gøre den helt forbudt. Men den er jo naturlig, og opstår spontant fra mit indre. Og som det skal jeg respektere den. Så jeg prøver at snakke lidt med den og give den kærlighed. Min krop skal nok lige vænnes af med at være så vred hele tiden.
Kærlig hilsen Trine
Ja, de ting jeg har beskrevet, har jeg selv oplevet på den måde. Og ja, det er typiske ting for børn, der er blevet seksuelt misbrugte i barndommen. For at seksuelle overgreb kan finde sted, må der være forudsætninger i familiens struktur, der gør det muligt. Det er bl.a. beskrevet i 'Familier med sexuelt misbrug af børn' af Eva Hildebrand.
Du var kommet til at tro, at det var personlighedsforstyrrelsen, der var årsag til problemerne. Nu finder du ud af, at personlighedsforstyrrelsen også har en årsag. Eller? Jeg kommer lige til at tænke på, at det måske ikke var sådan, du opfattede det? Så jeg må lige sige, at du ikke er født med en pers.forst.. Som ordet siger, så er der sket en forstyrrelse i den naturlige personlighedsudvikling.
Mange mennesker, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, får diagnosen borderline (pers.forst.). Men det er ikke de seksuelle overgreb i sig selv, der har skabt pers.forst. Årsagen er de opvækstvilkår, der også har gjort de seksuelle overgreb mulige. Selve de seksuelle overgreb kan give PTSD og forværre en pers.forst..
Det gode er, at pers.forst. kan 'helbredes' v.h.a. (god) terapi.. En pers.forst. handler meget om virkelighedsforvrængning. Det er f.eks. virkelighedsforvrængning, når man tror, at man er mindre værd end andre; at man altid (eller aldrig) har 'skylden'; at man har haft en lykkelig barndom, når det modsatte faktisk har været tilfældet; at verden kun er sort/hvid o.s.v.
Der er en grund til, at man oplever sig selv, verden og andre mennesker på en måde, der ikke er i overensstemmelse med realiteterne. Når man begynder at mærke sine egne følelser, som de virkeligt var og er, så får man virkelighedserkendelse. Så åbnes der for en ny, dybere forståelse og man kan lære de ting, man ikke fik lært som barn, få helet de gamle sår og få mere realitetssans, så man ikke længere fejlfortolker virkeligheden og sine følelser. Dermed vil angsten blive stærkt reduceret eller forsvinde. Som jeg skrev, er det ikke virkeligheden men uvirkeligheden, der giver angst.
Jeg forstår, at det må være meget mærkeligt for dig at skulle kigge på din barndom med helt nye øjne. Jeg kan huske lige i starten af terapien, at jeg nævnte noget om min mors adfærd. Min terapeut spurgte, hvordan den havde påvirket mig? Øh… den havde da ikke påvirket mig, sådan var min mor jo bare (træk på skulderen)!
Jeg håber ikke, at de ting her ryster dig alt for meget?
Det var Kameliadamen, der først skrev, at man ikke kan kurere en depression med det, der har skabt den. Og jeg har skrevet, at hvis noget ikke virker, må man prøve noget andet.
Jeg kan godt se, at de to mantraer supplerer hinanden fint og opmuntrer til at prøve at gøre noget andet, end du plejer. Nemlig at stoppe kampen og begynde at føre en dialog med dig selv, så de adskilte dele kan forenes :-)
Det er godt, at du begynder at forstå, hvorfor det her ikke kan gå hurtigt. Du er i gang med en dybtgående bearbejdelses-, lærings- og udviklingsproces, der vedvarende vil forandre din oplevelse af dig selv, af andre mennesker, af livet. Du er ved at bryde mønstrene. Det er ikke nogen lille ting.
Hvor er det dejligt, at du slet ikke er urolig for mødet på din gamle højskole. Det lyder som en rigtig god strategi, du har lagt. Jeg synes også, at det er meget positivt, at du begynder at få lyst til at komme ud og gå og få kanaliseret noget af energien ud på den måde.
Da jeg skulle stoppe med min forebyggende hovedpinemedicin, ville jeg også gerne bare droppe den – men jeg var klar over, at jeg måtte nedtrappe. Så jeg forstår dig. Det er så godt, at du føler, at du kan klare dig uden din beroligende medicin. Stort tillykke :-)
Den uro de føler, handler jo givetvis om alle de følelser/energier, der så længe har ligget og presset på og nu arbejder på at komme frem i bevidstheden.
Jeg er glad for din nysgerrighed – eller interesse ;-)
Endnu laver jeg ikke meget i løbet af dagen. Der sker så mange ting følelsesmæssigt/mentalt, så jeg stadigt er i frigear. D.v.s. jeg læser, tænker, spiller Wee, skriver mails og sidder i det hele taget mest ved computeren. Indimellem får jeg besøg af min datter eller et par veninder. I dag vil jeg oprette en hjemmeside, som jeg kan sidde og lege med :-) På onsdag skal jeg til evalueringsmøde i Synlighedsdagen, det glæder jeg mig til.
P.S.: Jeg nåede lige at se dit sidste indlæg, inden jeg fik sendt af sted.
Hvor er det bare stort :-) Dit sind hjælper dig gennem drømme og giver dig, hvad du har brug for. Det er SÅ vigtigt, at du har haft oplevelsen af at se Lille-Trine udefra, så du får en mere objektiv oplevelse af dig selv og af de ting, der er sket.
Nej, vreden skal ikke være forbudt. Jeg er sikker på, at den stille og roligt klinger af, når du oplever, at den ikke er nødvendig mere. Forståelse får vreden til at fordampe – men deri ligger der ikke nogen opgivelse, fordi der er kommet noget andet i stedet.
Håber du får en god søndag.
Kærlig hilsen Helene
Jeg har været ude på det rigtige arbejdsmarked i dag, så jeg er grundigt træt. Men på en god måde. Og jeg skal af sted igen i morgen, fordi jeg mangler penge, og lige nu er det rart at komme lidt ud og bruge noget energi.
Jeg var til psykiater i morges, og det var rigtig godt. Jeg fortalte ham om de ting, jeg har gået og tænkt på og vi snakkede lidt om det og analyserede lidt på det. Vi nåede også omkring at snakke om min tur til Odense, og han sagde, at det med misbruget er grundlæggende og at min jagt på omsorg og min manglende evne til at sætte grænser er det mest grundlæggende, så vidt han kunne se. Og så sagde han, at det nok er vigtigt, at vi taler om det med Odense, fordi det er så svært for mig.
På falderebet fik jeg sagt til ham, at jeg godt kunne tænke mig at komme i gruppeterapi, og det syntes han var fantastisk. Så det skal vi snakke om næste gang. Så nu starter terapien rigtigt, tror jeg.
Du skriver, at du håber, at alle de her ting omkring min barndom ryster mig for meget. Jeg må sige, at det er tæt på. Men jeg har tiden til at lade mig ryste, så det er okay. Det er jo netop det jeg ville frem til ved at gå i terapi. Jeg havde indset inden, at jeg skulle nå frem til de her ting. Det er bare utroligt hårdt at stå midt i dem. Jeg tænker på dengang, hvor psykiateren sagde til mig, at han ikke kunne mærke mine følelser. Det er jeg helt sikker på, at han kunne i dag. Jeg havde i hvert fald taget dem alle sammen med, og jeg var rigtig nervøs, da jeg skulle ind til ham. Det er også underligt at skulle forklare ham alle mine tanker. Jeg sagde også til ham, at det føles som om, det er to måneder siden, jeg sidste var der. Tænk… At for bare to uger siden, tænkte jeg ikke misbruget som en væsentlig brik i alt det her. Og nu… Nu står jeg midt i alt det her med film, lugte og billeder konstant. Men jeg kan mærke, at min hjerne er begyndt at arbejde mere fremad og væk fra at køre fast i billederne og barnets tanker. Jeg forsøger at tolke og analysere med mit voksne sind. Det er interessant, men også rigtig svært.
Jeg har i dag formuleret mit mål med terapien i dag. Nemlig at jeg vil kende, mærke og respektere mig selv med alt, hvad det indebærer. For det er de tre største problemområder jeg har, hvis man skal på det meget oppefra. Jeg vil gerne kunne respektere mig selv generelt og ikke kun i de enkelte situationer, som jeg har gennemgået i terapien. Jeg vil mange lag dybere ind og lave nogle varige ændringer.
Jeg er utroligt bange og følsom. Jeg er bange for, at jeg pludseligt taber det hele på gulvet, og at alt er ved det gamle igen. Det er måske også det, der ligger i min angst for Odense. Jeg ved, at jeg nok ikke kan aflære det, jeg nu har lært. Men samtidig er jeg stadig ikke 100% overbevist om, at det er mig, der har kontorollen over det her. Jeg var engang sikker på, at det var en del af min personlighed at være deprimeret og bange altid. Og den tanke har jeg svært ved at slippe. Det gør jeg måske ikke, før det modsatte er bevist. Men det går absolut den helt rigtige vej.
Det lyder rigtig spændende med en hjemmeside. Hvad skal der være på den? Og det lyder dejligt med afslapning. Jeg nyder virkeligt også min hverdag. Jeg er bare så glad for, at jeg kun arbejder to dage om ugen :-)
Nå… Jeg vil have mig en lille lur inden jeg skal lave aftensmad. Ha en dejlig mandag aften.
Kærlig hilsen Trine
Jamen, det var jo noget helt nyt, at du har været 'rigtigt' på arbejde i dag. Det er dejligt, hvis det både kan give dig nogle ekstra penge og at det samtidigt gør noget godt for dig.
Det lyder som en rigtig god session hos din psykiater i dag. Jeg kan høre, at han har en stor forståelse for tingene. Den manglende grænsesætning er helt essentiel, for den er årsag til de øvrige problemer.
Skønt at han reagerede så positivt på det med gruppeterapien :-) Det er godt, at I får talt det igennem med Odense. Det er meget vigtigt, at konkrete problemer i nutiden løses. En forudsætning for at arbejde dybt med sig selv er, at man har rimeligt ro og tryghed i sin hverdag.
Jeg forstår din frygt for at komme tilbage til Odense igen. Det er forfærdeligt at skulle tilbage i noget gammelt, man er færdig med. Jeg oplevede det, da kommunen ville have, at jeg skulle i arbejde på kontor igen, fordi jeg er kontoruddannet. Jeg havde klaret kontorjobbene ved IKKE at mærke mig selv og lukke af. Da først der var blevet åbnet for følelserne, kunne jeg mærke hvor forfærdeligt det ville være at blive tvunget tilbage i en overlevelsesstrategi (som det havde været), som jeg ikke havde brug for længere.
M.h.t. at kontrollere processen, så er det underbevidstheden, der styrer den. Underbevidsthedens hensigt er altid at skabe overlevelse og balance på alle planer. Hvis vi vil det samme, som underbevidstheden, så går tingene lettest. Stritter vi imod vores ubevidste, fordi vi tror, at vi selv ved, hvad der er bedst for os, så lytter vi ikke til vores følelser og intuition og så bliver det hele en kamp.
Frygten ligger mellem dig og dit dybeste, sande selv – derfor vil din underbevidsthed, så blidt den kan, konfrontere dig med den frygt, der har været i dit liv, så du kan komme af med den og nå dit eget optimale og udvikle alle dine potentialer.
Det går stærkt og det går tydeligvis i den rigtige retning. I går skrev du, at du så Lille-Trine udefra og i dag, skriver du, at du er begyndt at arbejde mere fremadrettet og ikke kører så meget fast i billederne og barnets tanker. Samt du forsøger at tolke og analysere med dit voksne sind. Det er SÅ godt. Når du begynder at forholde dig mere objektivt til det som voksen, bliver du i stand til at hjælpe Lille-Trine – med tilbagevirkende kraft :-)
Jeg er glad for, at du tager de ting, jeg skrev på den måde. Rystelser kan ganske rigtigt ikke undgås – men de skal helst komme indefra og ikke fra andre mennesker.
Det er meget mærkeligt, når man skal begynde at omdefinere hele sit selvbillede. Selvfølgeligt er du ikke overbevist om, at det ikke er din personlighed at være deprimeret og bange. Før du for alvor kan tro på det, må det selvfølgeligt modbevises og det er op til dig at modbevise det. Det handler om at give sig selv lov til at være noget andet, end det man altid har troet, at man var.
Jeg oplevede det samme med modsat fortegn. Engang i starten sagde jeg til min terapeut, at jeg ikke forstod, at jeg græd så meget og aldrig var glad mere. Jeg havde altid troet, at jeg nærmest var født glad, optimistisk og positiv. Han svarede, at det var jeg vel også. Jeg syntes, det var dumt sagt – for jeg havde jo tydeligvis været deprimeret og angst, nærmest siden jeg blev født. Jeg havde jo bare tidligt lukket af for alle de negative følelser, så jeg kunne bilde mig selv ind, at alt var godt.
Men han havde ret – et barn er af natur kærlig, glad, optimistisk, positiv, nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og taknemmelig. Alt det negative kommer udenpå gennem tiden. I mit perspektiv må de negative følelser være skabt af noget udenfor én selv. For når de er både uønskede og uvelkomne, så har vi ikke følt dem og integreret dem uden årsag. Min overbevisning er, at det andre har skabt, kan man slippe igen og komme ind til kernen af sig selv.
Din målsætning rammer hovedet på sømmet: At kende, mærke og respektere dig selv. Derved vil du også komme til at kende, mærke og respektere andre mennesker på en helt anden måde og det danner basis for ægte samhørighed og nærvær. Det er simpelthen en anden måde at være i verden på. Og du er indstillet på at lære nyt, så du kan komme helt derind i sindet, hvor de varige forandringer sker. Det er stort.
Jeg har fået oprettet hjemmesiden og den hedder 'Tabuet.dk'. En veninde er i gang med at lave et superflot billede til den, så det venter jeg lige på, inden jeg kommer i gang. Hvad den specifikt skal indeholde, ved jeg ikke helt endnu ;-) Det bliver nok en lidt blandet landhandel. Men det kommer til at handle om senfølger, bearbejdelse og selvudvikling. Samt ikke mindst tabuets betydning for, at det er så svært at erkende og være åben om, at man har været udsat for overgreb. Og det gør det svært at få behandling. Tabuet gør alting sværere, for så bliver det, der har fyldt mest i éns liv, noget tys-tys. Det opretholder skammen, ensomheden og de sociale problemer ind i voksenlivet.
Du må også have en god aften.
Kærlig hilsen Helene
Jeg har godtnok lært meget af at skrive med dig. Tænk lige på, hvor jeg havde været i dag, hvis jeg ikke var rendt ind i dig...
Altså, jeg var jo nok nået hertil før eller siden. Men jeg er bare lykkelig for at stå her lige nu. Selv om det er svært. Men det vigtigste er, at jeg bare føler mig så klar til det her. Og ikke mindst er jeg glad for, at jeg har afsat tid til at få styr på mig selv.
Mmm... Dejlige tanker her lige før sengetid :-)
Tror bare, at jeg vil slutte af med at sige tak for hjælpen. Du har virkeligt ramt ind til mig på en måde, der passer perfekt til mig og min tankegang.
Kærlig hilsen Trine
Der var nok en mening med, at vi skulle 'finde' hinanden herinde :-)
Og jeg skriver bare ordene - det er dig, der lytter og gør det hårde arbejde.
Apropos... Jeg synes, dette er en meget smuk (og tankevækkende tekst), der kan bruges i mange sammenhænge.
********
Mennesker kommer ind i dit liv...
... for en mening, en periode eller for livstid. Når du forstår hvilken af delene, det er, vil du også vide, hvad du skal gøre for denne person.
* Når nogen kommer ind i dit liv for en MENING, er det som oftest for at imødekomme et behov, som du har udtrykt. De er kommet for at hjælpe dig gennem en udfordring, for at give dig vejledning og støtte, for at hjælpe dig fysisk, psykisk eller spirituelt.
Det kan virke som om, de er sendt fra himlen... og det er de!
De er der på grund af, hvad du trænger til dem for.
Så pludselig, uden at du gør noget som helst galt, eller på et tilsyneladende upassende tidspunkt, vil denne person sige eller gøre noget, som bevirker, at Jeres forhold kommer til vejs ende. Nogen gange dør de, andre gange går de bare deres vej, nogle gange provokerer de dig og tvinger dig til at tage et standpunkt.
Det, som er vigtigt at forstå, er, at dit behov er mættet, din skæbne er fuldbyrdet, og deres job er udført. Den bøn om hjælp, du har sendt ud i universet, er blevet bønhørt og det er nu på tide at gå videre.
* Nogen mennesker kommer ind i dit liv for en PERIODE, fordi det er din tur til at dele, vokse eller lære. De bringer dig en oplevelse, ro eller får dig til at le. Måske lærer de dig noget, du ikke vidste, eller viser dig noget, du aldrig før har gjort. Vanligvis bringer de dig utrolige mængder af glæder. Tro på det, det er ægte... men bare for en periode.
* LIVSLANGE forhold lærer dig livslange lektier, ting du må bygge op for at få et solidt grundlag. Din opgave i dette er at acceptere lektien, elske denne person og bruge hvad du har lært i alle andre relationer og områder af dit liv.
Det siges at kærlighed er blind, men venskab er klarsyn...
TAK for at DU er en del af mit liv, enten det er for en MENING, en PERIODE eller for LIVSTID...
*******
Kærlig hilsen Helene
Uh... Jeg er nervøs for at skulle arbejde i dag. Alt for lidt søvn og alt for meget stress over at skulle have ansvaret. Uh, der er mange ting, der kan gå galt. Men jeg vælger at tro på, at alt det, der kan gå galt, er gået galt i mine drømme i nat, og at en dårlig generalprøve gi'r en god præmiere.
Jeg har tænkt lidt over, at det virker fuldstændigt absurd, at mit hjem roder så meget (har ikke gjort rent i to uger), og at jeg ikke engang kan magte at finde ud af hvilken én af mine tasker et meget vigtigt stykke papir ligger i, som jeg ellers står og skal bruge. Men jeg skal ud og arbejde som chef i dag.
Men samtidig er det måske meget logisk. For hjemmet er jo min verden lige nu. Og det er der, jeg har den nye form for styr på tingene. Dvs. at rengøring på ingen måde er vigtigere end mig selv. Og udenfor min trygge base herhjemme, kan jeg ikke finde ud af ret meget andet end at være mit gamle perfektionistiske selv. Og det er jo godt, når man arbejder. Men mon ikke, at lidt af nye Trine sniger sig med ud af døren her om lidt.
Nå... Det var bare lige lidt tanker her fra morgenstunden. Jeg kunne ikke rigtigt sove, og kunne ikke rigtigt gå at vente og kigge ud i luften. Så kunne jeg ligeså godt skrive mine tanker ned :-)
Ha en dejlig mandag.
Kærlig hilsen Trine (Kokken)