Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Jeg har nu været på kuren i lidt over 11 måneder. (Skal lige siges at mit er slemt) Jeg begyndte med at tage 3 piller og det gik rigtigt fint. I starten forværres det hele, men det går hurtigt den anden vej. Dog er det en lang process.
Mit ansigt er nu rigtig pænt, jeg mangler kun min ryg hvor jeg har 2-3 store tilbage som tager lidt tid at få væk. Jeg har også noget med bylder som gør at de altså bliver store.
Jeg vil sige til dem som starte på denne kur skal gøre sig følgende taker/overvejlelser:
Kan jeg undgå solen i den tid jeg er på kuren
Kan jeg undgå Alkohol i den tid jeg er på kuren
Vil jeg kunne holde smerten ud mht de sår der kommer
Vil jeg kunne spise sundt under kuren
Vil jeg kunne betale piller og creme hver måned (Det kan være dyrt)
Kan du sige ja til ovenstående så er du godt på vej.
Man skal vide at kuren ikke er for folk som er meget sarte. Kuren gør ondt fysisk. Det er i form af træthed og muskelømhed.
Når man så endelig er igang med kuren så skal man gøre de ting man får besked på. Det nytter ikke noget at glemmer at tage pillerne eller glemme cremen. Det er alt sammen vigtigt for det endelige resultat. og for gud skyld lad vær med at pille i sår og evt bumser i udbrud. Du forværre kun situationen. Din hudlæge skal nok skære det væk som evt skal væk. De er meget påpasselige med bare at skære væk da det giver ar.
Når det hele lakker imod enden så er der nye cremer som gør at huden bliver bedre og blødere, og selvom huden også skaller (tørre ud) så bliv ved med at smøre cremen på så sker der mirakler når du stopper.
Håber det hjælper lidt på nogle af de spørgsmål der skulle være. ellers er i velkommen til at skrive så skal jeg svarer bedst muligt
Jeg har især været nervøs for, om pillerne måske kunne have en følelsesmæssig påvirkning på mig, da depression og selvmordstanker jo står opført i bivirkningslisten, men både hudlægen og min psykiater siger god for at prøve.
Så nu er jeg ret spændt på resultatet.
Er der nogle af jer, der har taget Iso, der har svømmet i svømmehal samtidig? Har nemlig hørt noget om, at klorvand kan få huden til at flippe helt ud?
Og er der nogle, der har oplevet følelsesændringer under behandlingen?
Jeg har nu kørt behandlingen i snart en måned, og man kan allerede se en lille forskel. Dog lider jeg meget af tørhed i ansigtet og læberne, men ellers har jeg ikke oplevet andre bivirkninger.
Jeg er grønlænder, og har altid boet her i det kolde nord - så det har været en længere varende process ang. behandlinger. Der er ikke hudlæger i min by, og det var først efter et samarbejde med bisbeberg hospital at jeg fik behandlingen i gang.
Men det vigtigste jeg vil anbefale til folk med samme lidelse er, at man ikke skal være bange for at dele lidelsen med de folk man omgås med i dagligdagen.
Jeg arbejder med folk til dagligt, og har været receptionist i mange år, og det har absolut ikke været nemt at have så slemt akne og skal møde og arbejde med så mange forsk. mennesker.
Så der har været dage hvor jeg ikke mødte på arbejde på grund af mit dårlige hud, og hvor jeg ikke tog bussen hjem og ikke mødte op til større menneskemængder. Det tærer meget på psyken og selvværdet.
Så det bedste jeg har gjort indtil videre, er at dele min viden om lidelsen og den behandling jeg har kørende med de folk jeg møder og omgås med.
Jeg har endda skrevet i Facebook om min lidelse, og det er fantastisk at se hvor mange støtter op omkring een.
Jeg anbefaler at alle burde gøre det har jeg gjort - i hvert fald mere eller mindre.
- Inuuteq Kriegel
Jeg var på pillerne i 5 måneder, hvor jeg fik 2 tabletter med 20mg hver dag. Allerede efter en - to uger var der fremskridt, og det blev bedre og bedre. Jeg har ikke haft nogle bivirkninger udover lidt tørre læber, hvilket ikke var slemt. Derudover var blodprøverne de sidste måneder ikke alt for gode. Under behandlingen er det vigtigt at man spiser mange grønsager og at man ikke drikker alkohol. Da jeg stoppede med pillerne var mine blodprøver igen helt normale.
Jeg tog pillerne i vintermånederne fordi man er følsom overfor solen under behandlingen. Det kan være svært at holde sig fra alkohol til nytår, julefrokoster osv, men det er det værd.
Jeg stoppede med at tage pilerne for ca 3 måneder siden. Da jeg stoppede var jeg ikke helt nået til det resultat jeg havde håbet på, men lægen mente at det var på tide at stoppe. Jeg var især bange for at de ville vende tilbage og mit ansigt var ikke helt rent. Men i de seneste tre måneder har jeg ikke haft de store akne. der kan godt komme nogle et par dage, men de er kun røde knopper og de forsvinder heldigfvis hurtigt. Jeg har stadig ar, men det bliver bedre og bedre. Jeg synes at det der er hårdt under og efter behandlingen er at man altid kigger sig i spejlet for at se om der er nogle akne på vej. Og hvis der er en på vej kan man fange sig selv i at tænke, årh nej, nu begyndeer det hele igen.
Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet og til alle der er træt af deres akne, er mit bedste råd at ringe til lægen. Aknen forsvinder sjældent af sig selv hvis man ahr været plaget af det længe.
Jeg er en 17-årig dreng der har døjet med mild akne lige siden jeg var 13-14 år. Ikke det helt vilde, men stadig irriterende. Dengang så jeg det dog ikke som det allerstørste problem, da jeg var overbevist om at jeg kunne holde det nede og minimere det. Min moster er hudlæge, så jeg har altid haft let adgang til diverse medikamenter i form af piller, cremer og ikke mindst en masse gode råd.
Selvom det måske ikke var helt vildt slemt i 14-15 årsalderen (ville betegne det som normal teenagehud), så prøvede jeg tetracyklinkuren, hvilket hjalp kortvarigt. Det var dog ikke noget der hjalp i længden for mig. Ja - der findes vel ikke de piller og cremer som jeg ikke har prøvet : Tetracyklin, vibradox, dalacin, clindoxyl, redap, diverse "ansigts-masker" osv. (Jeg kunne blive ved i meget lang tid med at opsumere mine erfaringer!)
Intet hjalp dog over længere tid, hvilket var virkeligt frustrerende. Jeg kunne ikke forstå at jeg skulle rammes så hårdt, når jeg nu kæmpede så meget for min hud. Jeg undgik chips, sodavand, fed mad, junkfood, mælk osv. Lige lidt hjalp det. Grunden til mine urene hud var nok at jeg er uheldigt ramt rent genetisk. Min far havde også slem akne som teenager, hvilket jeg desværre har arvet. (Det skal lige siges at min fars hud er super flot idag)
Min moster havde lige fra begyndelsen sagt, at jeg bare skulle have iso-kuren, da det var det eneste der hjalp rigtigt. Jeg har dog fra min mors side arvet en øjensygdom som gør at jeg ser dårligt om natten, hvilket sådan en iso-kur muligvis ville forværre. Jeg var dog villig til at løbe denne risiko, men det var mine forældre desværre ikke på daværende tidspunkt.
Min aknesituation gik helt amok i sommeren 2010. Jeg fik store udbrud i panden og især mellem øjenbrynene. Jeg kunne intet stille op, og det tærede virkeligt på min selvtillid. Flere eftermiddage græd jeg pga. denne ulykkelige situation. Jeg var vant til at høre fra det modsatte køn at jeg så godt ud, så jeg var derfor sønderknust da mit ansigt blev lemlæstet med disse gule satanner.
Jeg prøvede derfor lykken hos en kosmetolog, som trykkede diverse urenheder ud af mit ansigt i godt og vel en time. Aldrig har jeg oplevet noget så smertefuldt. Hun trykkede på ting som der bestemt ikke skulle trykkes på (bumser der lå inden under huden), og da jeg var færdig lignede jeg noget der var løgn. Jeg tror at jeg havde 50-60 røde mærker i ansigtet (I kender det sikkert selv når I har trykket én ud. Forestil Jer lige hvordan det så ud med 50 af disse mærker!) Jeg kan derfor på ingen måde anbefale en kosmetolog.
Tiden gik, og min aknesituation blev ikke forbedret. Jeg vågnede op med mindst en lille én hver morgen, og kunne simpelthen ikke lade være med at trykke dem ud (Gjorde det naturligvis med en ren vatpind). Synes det ser så ulækkert ud med det der hvid/gule stads, når man ikke trykker dem ud. Pludselig en dag begyndte jeg at få bumser på kinderne også, hvilket jeg aldrig havde fået før. Disse bumser var dog dybere end dem i panden, så da jeg prikkede dem ud efterlod de sig ar/mærker. Ikke dybe ar, men bare sådan nogle rigtig irriterende mærker. Flere og flere kom til, og til sidst så det ikke alt for godt ud. Det var en uudholdelig situation, og jeg udviklede en form for social fobi. Jeg undgik visse arrangementer, og jeg hadede når jeg skulle opholde mig i lyse lokaler/rum, fordi at man så ville kunne se min urene hud bedre. Det var en kamp bare at gå på gaden, fordi at jeg følte at folk kiggede på mig.
Mine forældre vidste godt at jeg ufattelig ked af det, og d. 22 december 2010 fik jeg dem så endelig overtalt til, at jeg kunne starte på iso-kuren.
Jeg startede på 40 mg. om dagen og 2-3 ugers tid efter start fik jeg stort set aldrig udbrud mere. Det var virkelig skønt, men jeg havde stadig de røde mærker og ar som var ret fremtrædenede i min pande og på mine kinder. De var som sagt ikke dybe, men bestemt ikke kønne!
Jeg oplevede, som så mange andre, også tørre læber og næseblod, hvilket dog ikke betød noget for mig. Jeg var fuldstændig ligeglad - så længe jeg ville få en pæn hud var alting underordnet. Jeg er en ret forfængelig dreng, så under behandlingen skulle jeg hele tiden se i spejlet om der var fremskridt på vej. En ting jeg kan anbefale, er at tage billeder, for dér kan man virkelig se fremskridt.
Efter 2 måneder trappede jeg op i dosis og begyndte at indtage 60 mg. om dagen. I starten af denne optrapning have jeg nogle små udbrud, pga. at kroppen lige skal vænne sig til den nye dosis-mængde. Disse udbrud kom nogle meget mærkelige steder, blandt andet i næsen og på øret. Efter 2 uger med lidt udbrud forsatte den "udbrudsfrie" tid, så min hud fik tid til at hele. De røde mærker begyndte meget langsomt at forsvinde, men dette skal man dog være indstillet på tager lang tid.
Jeg har så meget på hjerte, at jeg også har lavet en Del 2. Se næste indlæg for mere :-)
Jeg begyndte i takt med min forbedrede hud også at få det bedre i gymnasiet og generelt i mit sociale liv. (Havde dog også masser af venner da jeg havde slem akne)
Det er utroligt hvor meget ens udseende betyder for én, specielt i teenage-alderen. Jeg var lykkelig for at det blev bedre og bedre. Jeg havde dog stadigvæk de røde mærker, men ja - dér kan man desværre ikke gøre andet end at vente på at de går væk.
Flere nætter vågnede jeg med blodtud, hvilket selvfølgelig var røvirriterende, men stadigvæk ikke noget der betød noget som helst for mig. Den sidste måned fik jeg også så tørre læber, at mine mundvige sprækkede når jeg skulle åbne munden meget. Dette efterlod to sår i hver sin mundvig, hvilket selvfølgelig var møgsurt. Jeg begyndte også at blive ufattelig tør i næsen, hvilket faktisk var en af de ting som irriterede mig mest.
Men tiden gik dog lige så stille og roligt, og i sidste uge var dagen endelig kommet hvor jeg skulle sluge den sidste pille.
Det var en fantastisk fornemmelse at indtage den sidste pille, og vide at nu er alt forhåbentligvis overstået.
Nu sidder jeg her og mindes alle de dårlige akneminder. Jeg har stadig nogle små røde mærker på kinderne, men de mindskes dag for dag, så det er jeg ikke så urolig for. Jeg er selvfølgelig bange for at det kommer igen, men det er der meget lille risiko for siger min moster. Jeg ville ønske at jeg havde startet på pillerne før, så jeg ikke havde "mistet" et helt år pga. akne, men det kan der ingenting gøres ved nu, og nu glæder jeg mig bare over at jeg skal ud at give den gas i sommerferien. Jeg har drukket lidt et par enkelte aftener ila. kuren, men nu kan det gøres med god samvittighed. (Mine blodprøveresultater var fine).
Jeg har brugt nogle gode fugtighedscremer ila. kuren. Den bedste var efter min mening : "Diacnéal" fra "Eau Thermale".
Jeg har tænkt meget over hvor min aknesituation eksploderede så kraftigt lige på det tidspunkt som den gjorde, og jeg tror faktisk at jeg har fundet løsningen. Jeg har spillet håndbold i 11 år, men valgte i april sidste år at stoppe, da jeg hellere ville træne i i fitnesscenter. Jeg var meget seriøs omkring det og trænede derfor 3-4 gange ugentligt.
Jeg har siden hen læst mig til, at man udskiller store mængder af det mandlige kønshormon, testosteron, når dyrker hård fysisk træning. Dette kan ofte medføre akneudbrud. Jeg ved ikke hvad der ellers skulle være skyld i mit kraftige udbrud dengang for et år siden.
Én ting er sikkert: Jeg er færdig med isotretinoin, og jeg kan helt klart anbefale det til alle. Det er den bedste beslutning som jeg har taget i mit liv.
Spørg endelig hvis det lyster! :-)
Jeg er en dreng på 15 år der er cirka 2-3 uger inde i processen. Jeg har haft bumser siden jeg var 11-12 år. Jeg har prøvet alt fra let bumsecreme til basiron osv. men intet har virket derfor har jeg (som alle jer andre) valgt at prøve isotretinoin. Min læge startede med at sige at der ville komme mange bivirkninger. Men mine blodprøver så gode ud og har ikke mærket andet end et par EKSTREMT tørre læber. Derfor anbefaler jeg en meget fed creme til at tage de tørre læber. Min akne er sådan lidt mellem i det. den er ikke totalt slem, men heller ikke mild overhovedet. Jeg er lidt forfængelig og kan ikke lide at være i lyserum og kigge andre dybt i øjnene på en solskindsdag og sådan noget. det er selvfølgelig rigtig ærgelidt. Men sådan har jeg det desværre. jeg kan heller ikke lide at kigge mig selv i spejlet. det gør jeg næsten aldrig. det gør mig ked af det, og tager hårdt på min selvtillid.
Jeg har været model i snart 2 år og er træt af at hver gang jeg har været til et photoshoot skal alle mine bumser redigeres væk. føler ikke det er mig der er på billedet.
Men til sagen igen. Jeg har nu været på kuren i 2-3 uger og synes så småt at det begynder at hjælpe i ansigtet . ikke det store er sket, men lidt. Tilgængel har jeg fået bumser på ryggen, hvilke jeg synes er afskyeligt!. men jeg væbner mig selv med tålmodighed og synes også det begynder at gå fremad med bumserne på ryggen.
Hvornår er det for alvor begyndt at virke for jer andre i proscessen. min læge sagde at det kunne tage 1 månedstid før det begyndte at gå den rigtige vej?, men nogle af jer andre skriver noget helt andet?
Hilsen Jacob - 15 :-)
Kender det med at man undgår lyse rum alt for godt. Det er et helved og man føler kun at personen man taler til, kigger på ens urene hud. Jeg havde det sådan, at jeg begyndte at hade solskinsdage og elske regnvejrsdage. Dér var der nemlig mørkt.
Du skal dog være lykkelig for at du har valgt at tage kuren nu i en alder af 15 :-)
Mht. bumser på ryggen er jeg overbevist om at det nok skal gå væk. Du vil få nogle små udbrud i starten, da kroppen lige skal vænne sig til et nyt stof der indtages, og der har du så været uheldig at få nogle bumser på ryggen. Vær dog glad for at de ikke kommer i ansigtet.
Om en måneds tid vil det allerede være endnu bedre - det er jeg 100 % sikker på!
Stay strong og så er du "fin igen" om 4-6 måneders tid :-)